Forside
Mejeri
Borgerforening
Liv i Landsbyerne
Foreningen Liv i Landsbyen
Købmanden i Alken
Kultur
Bibliotek
Alken-koret
Natur
Alken Saftklub
Trafik
Vandværk
Teknik og anlæg
Dover GF
Alken Minimarked
Historie
Liv i byen
Folk i Alken
Lokale links
Alken-Chinenke
Arkiv
Video-vitser
alken.dk
smalltalken
Opslagstavle
Svejstrup
Bolig i og omkring Alken
Shelter i Alken
|
 

Brugernavn:

Adgangskode:


 

Powered by frontGATE websolutions

 


Hyperlokal netavis for Alken og omegn * Født i marts 2007 * Kontakt

 

 

  
14. jan. 2019 * Otte kor-søndage i foråret. Korleder Ingrid Robak har netop offentliggjort datoerne på de otte søndage, hvor Alken-koret øver i vinter-forårssæsonen: 20. og 27. januar, 24. februar, 10., 17. og 31. marts samt 7. og 28. april. Kl. 17-19 på Alken Mejeri. Gamle og nye sangere er velkomne. Henvendelse til Ingrid på ingridrobak@gmail.com
 
14. jan. 2019 * Ændret mødedato. Dato for generalforsamling for Købmanden i Alken er ændret, idet den 10. februar er i forlængelse med vinterferien, så ny dato er torsdag 14. marts kl. 19-21, skriver Estrid Bek.

 
14. jan. 2019 * Alken Borger- og Aktivitetsforening inviterer til generalforsamling torsdag 28. februar kl.19 på Mejeriet. Dagsorden følger. Deadline for forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal sendes til julieaabildgaard@gmail.com senest 21. februar. 

 
  
12. jan. 2019 * Plads til udfoldelse og de mange muligheder for fællesskaber har trukket os til Alken, fortæller Ella Jørgensen og Henrik Grønborg. De flytter fra Aarhus og ind på Emborgvej 97, som de har lejet i foreløbig år af Fabulas ApS. Som så mange andre i Alken er de i begyndelsen af bedsteforældrealderen. Ella skal pendle til Aarhus, hvor hun er lektor på Via University, og Henrik flytter sit tømrerværksted med til Alken. Velkommen til! (Foto: Knud Abildtrup)
 
13. jan. 2019 * Da 81 dyr brændte inde. I disse dage er det netop 88 år siden, udbygningerne på Alkengård brændte. Chr. Heilskov skrev i 1935 et kapitel om Dover Sogn i 'Hjelmslev Herred. Historisk-Topografisk skildret' og i et afsnit om Alkengård fremgår det ligefremt:
'Natten mellem 13. og 14. Jan. 1931 brændte Udbygningerne til Gaarden, hvorved desværre 81 Dyr indebrændte. Ilden var paasat af en 14-aarig Pige.'

  
 
12. jan. 2019 * Vores landsbyer er populære, og der er flere bosætnings-projekter på tegnebrættet. Derfor inviterer Alken Borger- og Aktivitetsforening og Liv i Landsbyerne til møde om landsbyudvikling og bosætning på Alken Mejeri torsdag 17. januar kl. 19-21. Alle er velkomne. Hvad er en landsby? Hvor stor eller lille skal den være? Hvem skal bo i den? Hvilke typer af boliger skal være tilgængelige? Og hvordan hænger udvikling og sammenhængskraft egentlig sammen? Spørgsmålene er mange, og blot nogle af dem vi på mødet forsøger at finde svar på i fællesskab. Jens Thor vil fortælle seneste nyt fra projektet på Anes Høj og om planen om en almennyttig boligforening. Michael Eberhard fra Fabulas vil fortælle om planer med Jens Ladefogeds grund på Emborgvej 97 og har desuden inviteret folk fra arkitektfirmaerne C.F. Møller, som snakker om landsbyudvikling, og Plusform, der taler om lokalprocesser. Fra By- og Plan-udvalget i Skanderborg Kommune kommer Maria Temponeras (EL) og Ole Drøgemüller (S) og fortæller om deres syn på landsbyudvikling i vores område. Første tredjedel af mødet vil være afsat til oplæg, hvorefter det vil være muligt at stille spørgsmål til paneldeltagerne og debattere i plenum. Formålet med mødet er, at borgere og lokale aktører kan blive klogere på hinanden. Hvilke ønsker, bekymringer og forhåbninger, der findes i projekterne og blandt de lokale beboere. Knud Abildtrup vil være moderator for debatten.
Vel mødt! Alken Borgerforening og Liv i Landsbyerne.

 
12. jan. 2019 * Liv i Landsbyernes generalforsamling bliver i år søndag 24. marts kl. 9.30-12 på Bjedstrup Skole. Så sæt kryds i kalenderen.
 
12. jan. 2019 * Mejeriets generalforsamling bliver i år tirsdag 5. marts kl. 19, oplyser Jytte Elleby. Så sæt kryds i kalenderen.
 
  
11. jan. 2019 * Fra 67 til 212 kvadratmeter. Før jul kom der nye folk til Alkenvej 81: Line Sangild Thimmer, Selma på to og Hans Horn. De er rykket til Alken efter at have boet 10 år i Aarhus og nyder at have skiftet lejlighed på 67 kvadratmeter ud med det tidligere trykkeri på 212 kvadratmeter. Velkommen til! (Foto: Knud Abildtrup)
 
  
11. jan. 2019 * Ny bog fra Tredje september. Næste bog på vores nye forlag Tredje september hedder Quattro stagioni og er tredje bog af Mads Eslund, som selv kommer fra den anden side af Mossø - Brædstrup-Voervadsbro-området, skriver Frede Møller Gregersen. Der kommer til at stå et frieksemplar til lån på biblioteket - en sand ære at stå der! - og fem eksemplarer til håndsalg ved Købmanden i Alken. 'Quattro stagioni er fire slices: tre med grønt – svampe, artiskokker og oliven – og en med skinke. Tre genskrivninger og noget, der kunne ligne erindringer', lyder det i omtalen.

 
  
  
11. jan. 2019 * Kødvarer fra Johannesminde hos købmanden. Købmanden i Alken forhandler nu kød, primært gris, fra Johannesminde Gårdbutik. Kødet findes i lammefryseren, få røgede ferskvarer i køleskab, og der vil løbende blive genopfyldt. Frostvarerne er småpakker, fars, koteletter, pølser, stegeflæsk, ubagt leverpostej, lever, mm., fortæller Mogens Andersen.
 
  
10. jan. 2019 * Den meget gamle bosætning i Alken. Når familierne inden udgangen af i år flytter ind i den nye bosætning på Anes Høj i Alken, vil de ikke være de første på marken. Museum Skanderborg udfører i disse dage en forundersøgelse på marken, og tirsdag påviste arkæologerne et såkaldt grubehus, som formentlig kan stamme fra den germanske jernalder eller vikingetiden. Vi taler om en periode fra år 400 til cirka 1000 e.kr. Men foreløbig er grubehuset eneste opdagelse. - Det er lidt mystisk, hvis det er alene. Andre steder ser vi typisk en række grubehuse uden for et gårdanlæg, siger Ejvind Hertz, som er museets arkæologiske leder. Udgravningen på Anes Høj foretages af arkæologen Anders B. Mørk. Dette grubehus er fundet inde midt i udstykningen, og der var tirsdag foretaget lange afskrabninger i ca. 30 cm dybde gennem hele marken med gravemaskine, uden at andre tegn på menneskelige aktiviteter kom frem. Grubehusene er små runde eller firkantede bygninger, halvt nedgravet i jorden. De menes anvendt til værksteder og vævehytter. Denne forundersøgelse ventes afsluttet den kommende mandag. På billedet ses Ejvind Hertz i udgravningsfeltet. Ved hans venstre fod er det mørke område de formuldede rester af en stolpe fra grubehuset. I midten af feltet anes resterne af husets stengulv. (Foto: Peter Abildgaard)
 
  
7. jan. 2019 * Mor må fryde sig. Jeg havde nær fået kaffen galt i halsen, da jeg så sidste udgave af nyhedsbrevet, skriver Rudolf Foustad fra Vrold til alken.dk: 'Mors Sø stod der lige for øjnene af mig. Hvem pokker kunne nu vide, at det var, hvad jeg havde kaldt søen mange år. Simpelthen fordi at min Mor Elly Foustad nærmest betragtede den som sin egen. Hun brugte den ikke, men hun elskede at vise den frem. Og hun sagde tit, at det skulle hele verden se... Og det har hele verden nu fået lejlighed til, og jeg er sikker på, at hun sidder oppe på sin lille sky og fryder sig! Hun levede der i næsten tres år - der manglede kun et halvt år deri. Og hun døde der, som hun ønskede'. 
Elly Foustad boede på ejendommen ved Vædebro, hvor der nu er offentligt madpakkehus og strand. Hun døde som 98-årig i 2006. Læs den snart 86-årige Rudolfs beretning om 'Vejbro' om snyderusen, storme og stranden, der efterhånden forsvandt. Fotoet er fra 1945 og viser Elly og hendes far Jens Chr. Foustad. Og læs om Vædebros historie efter 2007.

 
7. jan. 2019 * Biblioteks-meditation. Gitte Møller Madsen og Hanne Ravn oplyser, at der bliver meditation på Alken Bibliotek endnu to gange: onsdag 23. januar og tirsdag 19. februar kl. 19.30-20.
 
  
6. jan. 2019 * Mors Sö, Bistrup og Boesbye. Sådan lyder lokale letgenkendelige stednavne på et skønt kort over Dover Sogn 'Udfört efter Matrikulens minorerede Kort' fra ca. 1860-1870 med masser af godbidder for de lokalhistorisk interesserede. Det nuværende Alken og Ry eksisterede ikke, og Boesvej var ikke gennemført, men find i stedet Gammel Alken, den gamle skolesti, og en del fælles grusgrave, lergrave, liimgrave og vandinger. Gå selv på opdagelse i selve kortet - som kan forstørres, så man kan få alle detaljer med. Det er tegnet mellem 1860 og 1880, fremgår det af det Kongelige Biblioteks digitaliserede samling. Men jernbanen, der blev indviet i 1872, var der ikke antydning af endnu.
 
  
5. jan. 2019 * 'Det er løgn at kvinder er svage'. Sådan lød et slagord fra Kvindehøjskolen, hvor Ingrid Robak underviste i 1980'erne. Mandag 7. januar fylder musiklæreren og korlederen Ingrid 60 år - benyt lejligheden til at læse eller genlæse fødselsdagsomtalen fra hendes 50 års fødselsdag under Folk i Alken 2009 (scroll helt i bund til januar). Man kan jo godt glemme en detalje eller to på ti år. Og det er ikke helt løgn.
 
3. jan. 2019 * Nada-café på Sandvejen igen. En gruppe mennesker, der har uddannet sig i Nadabehandling, tilbyder igen en Nadacafé, skriver Karin Fosdal. Der er tale om en gammel kinesisk akupunkturform, der foregår mandage og torsdage kl. 17.15-18 til og med uge 11 på Alkenvej 67c. Se mere om indhold, priser og tidspunkter i pjecen. der også kan findes i Købmanden i Alken.
 
  
1. jan. 2019 * Palæstina 2018 - med egne øjne. Ann Bertelsen fra Alkenvej indbyder nu til en rejsefortælling med billeder fra Palæstina i efteråret på Mejeriet søndag 20. januar kl. 10-12. Indtryk fra et Mellemfolkeligt Samvirke-højskoleophold i Betlehem med udflugter til en række konfliktpunkter på Vestbredden, NGO’er, organisationer, flygtningelejre mv. 600.000 israelere er nu ulovligt bosat på den besatte Vestbred, og israelerne styrer med hård hånd og stor uretfærdighed vandforsyning, trafik, byggeri osv. i det palæstinensiske ’selvstyreområde’. Foredragsholder Hans Ege Jørgensen var rystet over det, han så og hørte. Han suppleres af Ann og evt. andre deltagere. Arr.: ABAF, gratis adgang.
 
  
1. jan. 2019 * Nej, det er ikke Vesterhavet, men Mossø med hvide tænder i mørkningen nytårsdag og med vinden ind direkte fra vest. Sådan åbnede naturen vores nye år. (Foto: Peter Abildgaard)

 
29. dec. 2018 * Brugte juletræer modtages igen i år med stor fornøjelse! Bag brændevognen overfor Mejeriet ligger de første træer allerede klar til at blive til insekt-snacks og mikrobemad i Evas Paradis. Mange tak fra alle os til alle jer, skriver Eva Nikolajsen.
 
  
 
27. dec. 2018 * Lulus dampkedel solgt for 325 kr. Den oplysning kan man læse i Lokalhistorisk Kalender 2019, hvor Alken i år er med i form af et foto (før 1904) af dampskibet Lulu på Mossø: ’Lulu’ er her på vej over Mossø til Kloster Mølle med en stor pram på slæb. Indholdet kunne være træ svarende til to fulde jernbanevogne, som var ankommet til søen via et sidespor fra Alken Station og lastet fra det lille kajanlæg. Af træet blev der på Kloster Mølle fremstillet papirmasse, som siden returneredes til videre forarbejdning andre steder, fortrinsvis nok på Papirfabrikken i Silkeborg. Den lille dampfærge var erhvervet til formålet i Hamburg allerede i 1874 og sejlede på ruten helt frem til 1917, hvor skibsfarten på grund af brændstofmangel blev forbudt. Fartøjet var nemlig i 1904 blevet forsynet med en petroleumsmotor i stedet for dampmaskinen, som da stod over for en større overhaling. Selve dampkedlen – en solid sag af nittet jern på rundt 700 kg. - blev frem til 1990 anvendt som vandvarmer på den nærliggende Vilholt Mølle, men så siden i 2015 solgt på netauktion for den formidable sum af 325 kr. Færgefarten fortsatte med et nyanskaffet fartøj ’Juliane’ frem til 1932, hvor lastbiler og bedre veje efterhånden var blevet for store konkurrenter til de gamle vandveje.
Kalenderen kan købes i Købmanden i Alken for 50 kr.

 
27. dec. 2018 * Ursula skal giftes. Tidligere Alkenborger Ursula Hoff Skovgaard skal giftes med Danni Prangsgard Sell i Dover Kirke og holder bryllupsfest på Alken Mejeri lørdag 12. januar.
 
  
27. dec. 2018 * Bente stopper som lærer efter 36 år. Bente Risvig stopper som lærer på Bjedstrup Skole. Veteranen på lærerværelset ses her på et klassefoto fra 1988-89, da hun var klasselærer i den allermindste klasse med bare to elever: Gitte Damgaard og Thilde Westesen fra Alken.
 
27. dec. 2018 * Helle er flyttet til Alken - sådan rigtigt. Efter at have boet på forskellige matrikler på Sandvejen og Emborgvej er alt i Alken-koret Helle Kjærsgaard flyttet permanent til byen. Hun lejer sig ind i forhuset ved Ingrid Robak og Mogens Andersen, efter smykkemager Conni-Sophia Bremland er flyttet til Ry.
 
  
26. dec. 2018 * Forhandlinger på Anes Høj er på plads. Kære Alle, Nu er vi endeligt i mål med efterårets udfordringer, og vi kan næsten ikke få armene ned, skriver Jens Thor fra bosætningsprojektet på Anes Høj. Næste kapitel i den nye bosætnings tilblivelse står for døren. Her kommer en kort status samt invitation til møde på Mejeriet søndag 3. februar 2019 kl. 10. Som 2018 gik på hæld, faldt vanskelige men konstruktive forhandlinger på plads, og der er nu underskrevet kontrakter på alt fra vejadgang til finansiering. Læs mere om arkæologer, geologer, opdelt møde og trafikundersøgelsen på Ny Bosætning i Alken. Og se illustrationskitse.
 
23. dec. 2018 Johannesminde er blevet solgt og fortsætter. Johannesminde Gårdbutik på Boesvej er blevet solgt og kører dermed videre som et selskab 'Johannesminde ApS'. Det betyder, at vi begge to bliver ansat i firmaet og bor til leje. Det er vi meget glade for, mest af alt fordi Johannesminde fortsætter. Så godt nyt år og glædelig jul til alle i Alken og omegn herfra. Tak for den støtte og opbakning, som vi har mødt i den seneste tid.
Mvh Jan og Tine Thybo

 
  
22. dec. 2018 * Forjul uden gardiner. Sidste åbningsdag før jul fejrede en række trofaste kunder med gløgg og varme fra masseovnen, at Købmanden i Alken har juleferie til 3. juledag. Der blev også byttet skrøner fra gamle dage i landsbyen. En af fortællerne kunne huske, at hun de første måneder kun så vinduer med gardiner. Det ændrede sig lidt efter lidt, og i dag kan vi se ind ad alle vinduer. Tiderne ændrer sig. Det morede vi os over og besluttede at tage dette foto af forsamlingen set fra gaden, uden gardiner. (Foto: Peter Abildgaard)

Og vi der stod bag disken kan oplyse, at for en lørdag havde vi noget, der måske er rekordomsætning. I hvert fald var der solgt for godt 5000 kr., da kassen blev gjort op. Plus rigtig mange Osuma kasser blev tømt. Tak til alle der kom. Hilsen Anne Grete Viborg og Jytte Elleby. 


 
20. dec. 2018 * Virksomhedsbesøg på Thisted Bryghus. Antoni Madsen, der stod for ølsmagning i november Alken, har bekræftet, at vi kan komme på virksomhedsbesøg fredag 20. september 2019, skriver Jan Andreasen. Det vil samtidig blive et nostalgisk besøg, da planen er at opføre nye bygninger og dermed lukke det gamle historiske Bryghus, som blev opført før århundredskiftet. Læs mere. Så sæt kryds i kalenderen allerede nu til et heldagsarrangement, afgang fra Alken bliver fra morgenstunden. Hvis der blandt de interesserede er nogle, der har en idé til bustransport (togtur med Arriva tager ca. fire timer hver vej), eller der er andre, der har indspark til turen, så kontakt mig på alken67c@gmail.com. Skål og glædelig julebryg fra Jan Andreasen
 
17. dec. 2018 * Så meget og så hurtigt køres der i Alken. I Alken blev der i sommers afholdt et borgermøde for borgere i Alken, Svejstrup, Illerup, Boes og Bjedstrup. Vi lovede at samle op ovenpå borgermødet – det har vi forsømt men det skyldes desværre travlhed, skriver ingeniør Kirsten Lind Andersen fra Trafiksikkerhedsafdelingen i kommunen: I er ikke glemt og vi vil foreslå at vi samler op med trafikgruppen til foråret. Vi aftalte på borgermødet, at der skulle tælles trafik flere steder blandt andet i Alken. De tællinger er gennemført og er fremrykket, fordi der arbejdes med et nyt boligområde ved Anes Høj. Trafiktællingerne består i tal for antal køretøjer og målt hastighed. På Alkenvej indenfor byzonen er en årsdøgntrafik på 368 køretøjer, en gennemsnitshastighed på 42,7 km/ og en 85 % fraktil på 51,2 km/t. 85 % fraktilen er den hastighed som 85 % holder sig under. Normalt siger man i byzone, at hvis man har en 85 % fraktil på over 56 km/t så har man et hastighedsproblem. På Emborgvej på stykket mellem jernbaneoverskæringen og før man når ind i byen er der en årsdøgntrafik på 923 køretøjer, en gennemsnitshastighed på 52,9 km/t og en 85 % fraktil på 62,3 km/t. På Emborgvej ud for nr. 94 er der talt en årsdøgntrafik på 1053 køretøjer, en gennemsnitshastighed på 38,9 km/t og en 85 % fraktil på 48,2 km/t. Overordnet set er det nogle beskedne trafikmængder og hastigheder. Men vi anerkender selvfølgelig jeres henvendelse og det udbygningen af det nye boligområde har givet grobund til ny bekymring har vi bedt udstykkerne af den nye boligvej om at få udarbejdet en trafiksikkerhedsanalyse. Det har de efterlevet, og den kan ses her via linket til fri læsning.
Med venlig hilsen ingeniør Kirsten Lind Andersen fra Vej og Trafik – Trafiksikkerhedsafdelingen.

 
  
  
16. dec. 2018 * Sidste koncert. For Alken-koret var koncerten i Kulturhuset søndag den sidste i 2018, for Skanderborg Mandskor var det den sidste nogensinde. Koret nedlægger sig selv efter en omskiftelig kortradition i Skanderborg, der rækker tilbage fra før 1864. (Foto: Peter Abildgaard)
 
  
14. dec. 2018 * Lene lukker X & Tværs på Emborgvej. Lene Breumlund oplyser nu, at hun efter godt fire år på Emborgvej 102 lukker sin butik, da omsætningen ikke har været som forventet. Der vil fra foråret være salg fra værkstedet på privatadressen på Anes Høj 1.  Og indtil da efter aftale på 21 42 48 46. Sidste åbningsdage i butikken torsdag-fredag 20.-21. december kl. 14-17. (Foto fra august 2014: Knud Abildtrup) 

 
  
4. dec. 2018 * Borgermøde om by-udvidelse. Torsdag 17. januar kl. 19 holder Liv i Landsbyerne og Alken Borger- og Aktivitetsforening borgermøde på Mejeriet om byggeplanerne på Emborgvej 97. Formålet er at sikre åbenhed omkring byggeriet og facilitere en diskussion af, hvad vi som borgere ønsker af udviklingen i vores landsbyer, skriver Ditte Jensen. Siden Liv i Landsbyerne for nogle uger siden blev præsenteret for projektudvikler Michael Eberhard fra Fabulas ApS planer med de 26 ha. jord, han har købt af Inge Jensen og Jens Ladefoged, Emborgvej 97, har det været presserende for foreningen at få områdets beboere præsenteret for projektet. Dels er der tale om et omfattende projekt på hele 40-50 boenheder i omegnen af 90 kvadratmeter beregnet til folk på 50+, som vil øge byens boligmasse væsentligt. Dels vil ekstra beboere og trafik få betydning for landsbyernes sammenhængskraft. Sammen med Alken Borgerforening inviterer Liv i Landsbyerne derfor til borgermøde. Aftenen vil bestå af forskellige indlæg fra aktuelle aktører. Samt en debat hvor både aktører og fremmødte borgere kan byde ind. Michael Eberhard fra Fabulas ApS har allerede sagt ja til at deltage. Vel mødt.
Michael Eberhard tilføjer over for alken.dk, at meget står åbent i byggeprojektet - bl.a. det tidligere nævnte boligantal, boligstørrelsen og hvem, der skal være målgruppen. Endelig er der mange ubekendte både i forhold til de lokale ønsker til projektet og mulighederne i det kommunale planforløb. 

 
13. nov. 2018 * Vil du lære mere om din have? Gratis tilbud! Kursus over tre aftener i januar. Kom både i dybden og helt op i helikopter-perspektiv på emner som: 

• Giftfri have og etablering af urtehave
• Havedrømme: Hvad vil du og hvad kan du?
• Praktisk hjælp til haven: Du får hjælp og vejledning til egen have

Du kan forvente små opgaver undervejs og at lære uventede ting om din have. Til foråret rykker vi udenfor i haverne og bli'r konkrete. Kurset er gratis, fordi jeg tror på, at viden flytter bjerge.
Til gengæld håber jeg på din opmærksomhed, at du kan gi' mig saglig kritik og at du gi'r din nye viden videre til andre. Kursus-torsdage: 10., 17. og 24. januar 2019 kl. 19-21.
Send navn, mail og mobilnummer til mig, så er du tilmeldt. Mange venlige hilsner, Eva Nikolajsen, have- og naturtosset siden barndommen, uddannet haveambassadør af Foreningen Praktisk Økologi, permakultur certifikatholder fra Richard Perkins (Ridgedale Permaculture i Sverige) og fra Cathrine, Karoline og Tycho (Myrrhis Permakulturhaven på Friland)


 
   
   
20. feb. 2018 * Alken 1989: Egne ryttere, eget festtelt, nye boliger og nyt vand. Med egen rideklub inden for byskiltene kunne man nu se 15 ryttere - og en vogn - i Alkens byfestoptog - for sådan et var der dengang. Sander Jensen var fanebærer. Og med Jørn Damgaard som primus motor fik borgerforeningen sit eget festtelt på 12 gange 12 meter - blåt med hvidt tag og godkendt efter alle kunstens regler. Se næste kapitel i Alken år for år siden 1979.
 
 
 
411 abonnenter får nyhedsbrev om søndagen
Ideer, fotos, forslag, færdige og ufærdige bidrag til indholdet modtages hjertens gerne af
webredaktør Knud Abildtrup,
 knudabildtrup1@gmail.com20 27 12 76
Send opslag til Opslagstavlen til 
Anne-Mette Granner, amgranner@gmail.com

og kalender-bidrag til 
Edel Laursen
edel.laursen@gmail.com
 Inge Nørgård bestyrer abonnements-databasen - skriv til Inge, hvis du får ny mailadresse, på ingealken104@gmail.com

 



 
 
Borgermøde om by-udvidelse - på Mejeriet torsdag 17. januar kl. 19. Liv i Landsbyerne og Alken Borger- og Aktivitetsforening holder borgermøde om byggeplanerne på Emborgvej 97.
 
Uge 2 2019 * Beliggenheden med søudsigt sine steder har vel været lige så attraktiv den gang i jernalderen eller vikingetiden som nu. Arkæologerne er i færd med at sondere terrænet på de kommende byggegrunde bag Anes Høj.  (Foto: Marianne Damholdt)
 
Uge 2 2019 * Åh, du dejlige grønne træ. Tove Nyholm har det svært med alle de grantræer, der skal lade livet for at blive juletræer, så igen i år gravede hun forsigtigt en gran op med rod - og har nu efter jul forsigtigt sat den tilbage i naturen igen.  (Foto: Tove Nyholm)


 
Palæstina 2018 - med egne øjne. Rejsefortælling med billeder fra Palæstina-ophold på Mejeriet søndag 20. januar kl. 10-12Arr.: Ann Bertelsen, Hans Ege Jørgensen og ABAF, gratis adgang.

Nøglemotivet går igen mange steder, her malet på separationsmuren i Betlehem, og det symboliserer den nøgle, som mange fordrevne palæstinensere gemmer til deres hjem. Den udtrykker palæstinensernes krav om retten til at vende tilbage.



 

Møde om Anes Høj-byggeriet. Ny Bosætning i Alken. På Mejeriet søndag 3. februar 2019 kl. 10.
Sangtime i Købmanden i Alken fredag 8. februar kl. 16.30.
Alken Borger- og Aktivitetsforening inviterer til generalforsamling torsdag 28. februar kl.19 på Mejeriet.
Mejeriets generalforsamling bliver i år tirsdag 5. marts kl. 19. Alken Mejeri.
Købmandens generalforsamling er torsdag 14. marts kl. 19-21 i Købmanden i Alken
Liv i Landsbyernes generalforsamling bliver i år søndag 24. marts kl. 9.30-12 på Bjedstrup Skole.
Alken-kalenderen
herunder bestyres af Edel Laursen, edel.laursen@gmail.com. Røde markeringer gælder Alken Mejeri, som har sin egen booking-kalender, der kan studeres her - i højre side lidt nede.
 
 
 
 
Wilkommen in Alken. Foran Købmanden i Alken står nu en informativ tavle med kort, fotos, forklaringer og gode forslag til natur-oplevelser omkring Alken. I en lille boks på tavlens side finder man en velkomstfolder, som på dansk, engelsk og tysk beskriver, historie og aldeles opdateret shelter-nutid i Alken og Omegn.

Bolig-side. Nu samler alken.dk, hvad der aktuelt tilbydes af boliger i om omkring Alken - salg og leje på Bolig i og omkring Alken, hvor du finder links til de enkelte boligannoncer eller i det mindste en vej derind. Find siden allernederst i venstremenuen her fra forsiden. Landejendomme, villaer, lejligheder, værelser og annekser. Sig endelig til, hvis du kender til flere. Skriv til alken.dk.

Tre år -  fire film - to købmænd. Først kom en film om Alken Minimarkeds lukning, så én om indsamling og støttefest, en tredje om byggeri og perioden uden købmand - og nu én om indvielsesdagen.


Finns åbningsfilm. På åbningsdagen i september 2014 var Finn Mathiasen fra ABCFilm på pletten med kamera, og han har krydsklippet 9.17 minutter sammen fra folkemylderet.

Thomas' åbnings-fotos. Find dig selv, din nabo og alle de andre under åbningen - på Thomas Tjørnehøjs foto-serie på Alkens Flickr-univers.  Thomas ønsker
tillykke til os alle sammen med byens nye dimension og Alkens genvundne status som 'købstad'!

Affolkning contra sammenhold. TV2 Østjylland bragte 25. september 2013 et indslag med minister Carsten Hansen (S), Osuma-direktør Jesper Elkjær og daværende formand for Liv i Landsbyen, Jens Jacobsen. Se Affolkning i landsbyerne og Sammenhold i Alken.
TV2 Østjyllands indslag fra Købmanden i Alken 22. september 2013. Se bl.a.  Birgit Bune, Søren Slebo, Bo Høilund Martinsen, Ingvar Kristiansen og Tove Nyholm udtale sig: Byen der ikke vil dø. 
Rundt om bordet og rundt om Alken. Pelle Bank fra TV2 Østjylland har lavet et fem minutters portræt af Alken. Adam Yogesh Thuesen i færd med at beklæde det gamle vaskehus er blandt de medvirkende.

Tv-indslag fra kampen for trinbrættet i 2000-2001. Med en sej arbejdsgruppe i spidsen lykkedes det i 2000-01 at sikre Alken som trinbræt trods Banestyrelsens påtænkte lukning efter en renovering. TV2 Østjylland beskrev det hele i to indslag: Først ministerbesøget i 2000  og hattefesten i 2001, da toget ankom igen.  
Fra Mejeriet lyder en indtrængende bøn til alle medlemmer om at få den årlige kontingent-indbetaling sat i system via banken. *** Det samme lyder fra ABAF: En fast, årlig bank-overførsel er en enkel og hurtig løsning, der kan lette ens egen samvittighed om at få betalt - og kan befri de frivillige i bestyrelserne med - igen igen - at skulle opkræve og minde folk om at betale.

ABAF: Årskontingent: Børn og unge op til 25 år: 150 kr. Voksne over 25 år: 200 kr. Pensionister: 100 kr.  
Reg. nr. 1551. Kontonr. 16472573. 

Alken Mejeri: Årskontingent: 100 kr. pr. medlem. 
Reg. nr: 8401 Kontonr.: 11 28 794. 
 
 
Seværdige og mindeværdige fotoserier:
Købmandens tre års fødselsdag i 2016
Byfest 2015
Ring of Bones 2014
Byfest 2014
Flere købmands-åbnings-fotos 2013
 Købmanden i Alken's åbning 2013
            Shaka Loveless støttekoncert 2013
                                         Julemarked 2012
                                                    Byfest 2012

Byfest 2011

Byfest 2010

Vædebro-arbejdsdag 2010

Byfest 2009

Videovitser byfest 2008

Julemarked 2007

Sporindvielse 2007

Alken-armada 2007

Byfest 2007

Sankthans 2007

Filmfestival 2007

Kvindefest 2007