Forside
Mejeri
Borgerforening
Foreningen Liv i Landsbyen
Købmanden i Alken
Kultur
Alken-koret
Natur
Alken Saftklub
Trafik
Vandværk
Teknik og anlæg
Dover GF
Alken Minimarked
Historie
Fotos fra gamle Alken
1841-1921 Landpost Rasmus Madsen
1871 Holdeplads og havnebane
1906-1991 Ane Sørensen
1909 Alken-foto
1915 Viggo Hansen
1920 Agner Jørgensen
1920 Sypigerne i Alken
1931-1969 Julens Glæde
1934-1964 Købmandskone i 30 år
1934-1991 Gerda Slagter
1945 Det duede ikke med husbestyrerinder
1947 Tørvegravning Alken Enge
1948 Dramatik ved Mossø
1952 Kaj og Kirsten
1958 Alken Enge udgravning
1949-1992 Holger Vivike
1979 Alken Station foto
Alken år for år siden 1979
1980'erne Signe Viborg husker tilbage
1990'erne Olga Fjord Keis' sang om Alken
2000 Kampen for toget
Alken Enge udgravning
Liv i byen
Folk i Alken
Lokale links
Alken-Chinenke
Arkiv
Video-vitser
alken.dk
smalltalken
Opslagstavle
Bolig i og omkring Alken
|
 

Brugernavn:

Adgangskode:


 

Powered by frontGATE websolutions

 

Julens Glæde i Alken
26. dec. 2011 * Da folk hjalp hinanden med at spare op til jul. Om det var til fods, på cykel, knallert eller måske bil, er ikke godt at vide, men gennem ikke mindre end 38 år bankede en opkræver hver uge – hveranden om vinteren - på hos medlemmerne af den lokale spareforening ’Julens Glæde for Alken og Omegn’. Og så var det op med pungen for at spare sammen til de mange udgifter i juletiden. Foreningen holdt fra 1931 til 1969 – og en slidt forhandlingsprotokol dukkede for et par år siden op via nu afdøde Finn Christensen fra Svejstrup, hvis far, Peder Christensen gennem mange år var med i bestyrelsen.
Hans navn figurerer sammen med mange andre, som de længstboende vil kunne nikke genkendende til: Gjesager, Brigsted, Peder og Esther Rindom Madsen, der indtil 2000 boede i frisørens hus på Alkenvej 76. Bager Larsen, smedesvend Peter Andreassen fra Alken Smedie, stationsmester Henriksen, banearbejder Ejnar Nielsen, landpost Ejner Nielsen og mange andre.

Hvis bøgerne blev borte. Fra begyndelsen blev det besluttet, at budet – opkræveren – straks ved hver indsamling skulle sætte de indsamlede beløb ind på kontoen i Sparekassen for Skanderborg og Omegn. Der skulle ikke kunne sættes tvivl ved noget – og nok heller ikke fristes unødigt.
Budtjansen blev næsten udelukkende taget af kvinder – 14 kvinder og bare to mænd er nævnt på de 38 år. De tog som regel et år eller to – enkelte op til fire-fem – og den allerførste var Sine Vraa. Budet fik renterne af indeståendet, og fra 1932 også årligt 25 øre fra hvert medlem – udbetalt i december. I 1952 gik turen et enkelt år til Esther Rindom Madsen, som mange kender som en ivrig cyklist.
I 1935 blev der alligevel noget diskussion om pengene, for det er ført til protokols, at
’I tilfælde af, at nogen Bøger skulle blive borte, må Bøgernes Ejer være tilfredse med Bestyrelsens Afgørelse om Udbetaling, men Budet vil fra 1936 føre Bog for hver enkelt’.
Normalt blev overskuddet udbetalt til formanden, som skulle sørge for at betale forsamlingshusleje, konvolutter og de sparemærker, der efterhånden blev indført, men enkelte år gik overskuddet til budet, der havde det ugentlige slæb. F.eks i 1938: 8,30 kr. Fra 1939 begyndte Sparekassen, der jo havde sin egen interesse i folks sparepenge, dels at stille mærker og bøger til rådighed, dels at lønne budet med ekstra 50 kr. om året.
Mund- og klovesyge. Fra 1932 blev folks opsparing udbetalt på check ved en generalforsamling i et af forsamlingshusene – enten i Alken eller Svejstrup. I 1944 stod bestyrelsen over for det særlige problem, at forsamlingsforbuddet under besættelsen forhindrede selve generalforsamlingen, hvor folk jo skulle have deres checks. Så tre fra bestyrelsen delte området op i tre distrikter for at få sparepengene delt ud: Det første var Boes og Illerup. Det andet Illerup Møllebro, Alken og Alken Station. Og det sidste Lindal, Bjedstrup, Svejstrup og Illerup Overmark.
Seks år senere var den gal igen, da afspærringer på grund af mund- og klovesyge forhindrede folk i at komme til forsamlingshuset, men åbenbart ikke, at budet kunne tage rundt med pengene, så der var råd til julegaver og –mad.
Først fra 1957 begynder størrelsen af den samlede opsparing at figurere i protokollen – og svinger i de følgende år mellem 14.000 og 35.000 kr. Det allersidste år, der blev kradset ind, var 128 med til at spare op. En annonce i Annonce-Bladet til at afløse det allersidste bud, Valborg Jakobsen, var forgæves, og det allersidste bestyrelsesreferat blev ført i december 1969 hos Peder Rindom, der allerede fra 1936 var et aktivt medlem, der tog sin tørn som bestyrelsesmedlem.