Forside
Mejeri
Borgerforening
Foreningen Liv i Landsbyen
Købmanden i Alken
Kultur
Alken-koret
Natur
Alken Saftklub
Trafik
Vandværk
Teknik og anlæg
Dover GF
Alken Minimarked
Historie
Fotos fra gamle Alken
1841-1921 Landpost Rasmus Madsen
1871 Holdeplads og havnebane
1906-1991 Ane Sørensen
1909 Alken-foto
1915 Viggo Hansen
1920 Agner Jørgensen
1920 Sypigerne i Alken
1931-1969 Julens Glæde
1934-1964 Købmandskone i 30 år
1934-1991 Gerda Slagter
1945 Det duede ikke med husbestyrerinder
1947 Tørvegravning Alken Enge
1948 Dramatik ved Mossø
1952 Kaj og Kirsten
1958 Alken Enge udgravning
1949-1992 Holger Vivike
1979 Alken Station foto
Alken år for år siden 1979
1980'erne Signe Viborg husker tilbage
1990'erne Olga Fjord Keis' sang om Alken
2000 Kampen for toget
Alken Enge udgravning
Liv i byen
Folk i Alken
Lokale links
Alken-Chinenke
Arkiv
Video-vitser
alken.dk
smalltalken
Opslagstavle
Bolig i og omkring Alken
|
 

Brugernavn:

Adgangskode:


 

Powered by frontGATE websolutions

 

Tørvegravning i Alken Enge 1947

 

Det hold, der gravede tørv for Oluf Sørensen, Sølyst på Vædebrovej.

(Foto i 1947:  Oluf Foustad)

Bageste række fra venstre: Jens Sørensen – Anton Mortensen – Møller (fra Ry) – Agner Jørgensen – Winter –Gunnar Nielsen (fra Ry)  - Kristian ? (fra Boes Nørregård) -  Oluf Sørensen – Frode Jørgensen

 

Forreste række: Rikke Skrædder Nielsen – Rudolf Foustad – Børge Skrædder Nielsen – Frida – Gudrun (Gulle) Sørensen, datter af Jens Aage Sørensen.

 

Desuden arbejdede Willy Pedersen og Henning Jespersen der som kuske ligesom undertegnede. Via Petersen,  Villys kone, arbejdede der med at vende tørvene. Jeg ved ikke, hvad Rikke og Børge Skrædder og Gulle var der efter den dag. Frida var jo Oluf Sørensens kone, og det er deres børn, hun havde med. Jens Sørensen havde heller ikke noget med det at gøre; men han var far til Oluf og Jens Aage.

 

Vi gravede tørv i den mose, der hører til Sølyst på Vædebrove,j men selve mosen var i det krat, vi kan se fra Mossøvej, der går op mod den lille nye sø/dam, der ligger der. Kusken Henning Jespersen  var søn på gården, der ligger lige ovenfor, og som nu er totalt nybygget.

 

Anton Mortensen tog fra ved presseren og læssede klynerne på sluffen – kuskene kørte dem så ud på liggepladsen (marken på begge sider af Mossøvej) hvor Gunner Nielsen  så lagde dem på marken og hakkede klynerne til tørv.

 

Møller, Kristian, Agner og Frode arbejdede ned i graven med at læsse tipvognen, der hentede tørvedyndet op til presseren. Winter var Lastvognschauffør og leverede tørvene ud til kunderne. Oluf drev også vogmandsforretning.

 

Jeg ved ikke hvornår tørvegravningen begyndte; men det har nok været ret tidligt under krigen.  Min bedstefar kom til Vejbro  i 1945.  Da gravede Oluf Sørensen tørv i området, hvor nu Kirsten Højgård bor.  Jens Aage Sørensen gravede vistnok tørv i Svejstrup Enge.
 
Vi fulgte efter oktober 1946, og jeg kom til at gå i skole i Vrold og havde kuldeferie fra jul og til jeg gik ud af skolen.  Men i 1947, hvor jeg blev konfirmeret, havde vi ikke rigtig fået nogen omgangskreds, så det var de forretningsdrivende i Alken, der betænkte mig i den anledning.
 
Deriblandt Oluf Sørensen, som jo så kom med til andendagsgildet. Der spurgte han så, om jeg havde lyst til at arbejde for ham den sommer som kusk, hvad jeg sagde ja til. Det var henne på Sølyst ejendommen.
 
Hans Hansen fra Hemstok (Grisehans) gravede tørv ovre bag ved de gamle mosehuller - noget af det areal der blev afvandet i 1956. Der fik min far arbejde. Der blev vist også gravet en smule tørv i 1948; men så stoppede det.
 
Familien Sørensen med Jens Sørensen - far til Oluf og Jens Aage - var ret dominerende i den produktion. Jens ejede den jord mellem Viggo (Hans) Hansens jord og Illerup Å, som der blev gravet på i første omgang. Oluf var den lokale lastbilvognmand, og Jens Åge, der var gift med stationsmester Henriksens datter Thora arbejdede på stationen; mens han også havde gang i så meget andet. Bl.a. havde han udlejningsbil en tid.
 
Oluf Sørensen måtte en tur i spjældet p.g.a. tørvene. Det var vistnok noget med for stort et askeindhold i tørvene eller sådan noget. Da han skulle møde op til afsoning, kørte Winter ham derind i lastvognen, så han kunne have sin lænestol med i cellen.
 
Rudolf Foustad