Forside
Mejeri
Borgerforening
Liv i Landsbyerne
Foreningen Liv i Landsbyen
Købmanden i Alken
Kultur
Bibliotek
Alken-koret
Natur
Alken Saftklub
Trafik
Vandværk
Teknik og anlæg
Lokalplan sommerhusområdet
Fart i Alken
Termografering 2010
2018.06 Indsigelse mobilstråling
Dover GF
Alken Minimarked
Historie
Liv i byen
Folk i Alken
Lokale links
Alken-Chinenke
Arkiv
Video-vitser
alken.dk
smalltalken
Opslagstavle
Svejstrup
Bolig i og omkring Alken
Shelter i Alken
|
 

Brugernavn:

Adgangskode:


 

Powered by frontGATE websolutions

 

28. april 2018 

 
Åbent brev

Til politikerne i Miljø- og Planudvalget, Skanderborg Kommune.

Ny mobilmast i Alken

Hvem har det sundhedsmæssige ansvar for stråling fra sådan en mast?

Vi vil gerne have bedre dækning, men ikke på bekostning af vores sundhed.

Via Alkens hjemmeside blev vi i marts måned opmærksom på, at Skanderborg Kommune havde godkendt flytning/opstilling af en ny 48 m høj mast til opsætning af 12 panelantenner og 8 link-antenner, placeret midt i Alken by.

Når man pludselig bliver opmærksom på, at noget ændres tæt på én selv, kan man enten sige: ”Det er ok” eller ”Det vil vi undersøge noget mere om”. Vi valgte det sidste, dvs. vi gik i gang med at sætte os ind i et ukendt og teknisk område: Antennemaster, som sender elektromagnetisk stråling i mikrobølgeområdet døgnet rundt. Og hvordan de forskellige instanser, bl.a. Teknik og Miljø, forholder sig til en ansøgning som denne.

Vi står nu tilbage med en ny stor viden, men også en ubeskrivelig frustration og voksende mistillid til politikerne helt op til regeringsniveau samt til teleindustrien. Vi må konstatere, at en rapport fra 2004 (’En kvalitativ og kvantitativ kortlægning af befolkningens bekymring af mobilstråling’), som viser mange menneskers bekymring og manglende tillid til at de reelt får alle oplysninger fra teleselskaberne og politikerne, for vores vedkommende stadigvæk synes at være aktuel.

Skanderborg Kommune har som sådan handlet efter reglerne og regulativerne m.m. ved at give godkendelsen, da det er besluttet på regeringsniveau, at der ikke kan nægtes opsætning af master til mobilt netværk.

Men hvor er den borgerinddragelse, som Skanderborg Kommune bryster sig så meget med?

Antennemaster som sender elektromagnetisk stråling i mikrobølgeområdet døgnet rundt

Vi har læst og søgt viden om det sundhedsmæssige aspekt ved mobilmasters stråling, og det er gennemgående grel viden, vi er blevet opmærksomme på: En lang række videnskabelige rapporter, der dokumenterer bl.a. dna-skader, kræft og neurologiske lidelser hos mennesker, der bor inden for 100 m af en mobilmast.

Det har også gjort indtryk på os at læse om de forskningsresultater, der anvendes som argumentation for, at der ikke er sundhedsmæssige risici. Alle offentlige instanser og teleselskaber henviser til Sundhedsstyrelsens udtalelse: ”Trådløse netværk, smart meters og lignende trådløse teknologier giver anledning til så lave eksponeringsniveauer, at der efter Sundhedsstyrelsens opfattelse ikke er et helbredsproblem forbundet med anvendelsen af disse.” (sidst opdateret 2016)

Sundhedsstyrelsen støtter sig til en enkelt forsker som rådgiver, der er kendt på lønningslisten hos teleselskaberne. Sundhedsstyrelsen har også siddet informationer fra WHO og Det Europæiske Miljøagentur (EU’s rådgivende organ) overhørig. WHO opgraderede i 2011 risikovurderingen for stråling fra mobiltelefoner, mobilmaster, trådløst internet, trådløse fastnettelefoner til at være ’muligt kræftfremkaldende’. Det Europæiske Miljøagentur advarer om sundhedsrisici ved mobilstråling og anbefaler, at forsigtighedsprincippet gøres gældende. Selv ICNIRP (International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection), der er en privat europæisk organisation, som har anbefalet de grænseværdier for mobilstråling, som Sundhedsstyrelsen bruger, skriver i deres retningslinjer, at områder med mobilstråling skal afsøges for udsatte befolkningsgrupper som børn, ældre og kronisk syge.

Mon kommunen har bedt Telcon om en sådan redegørelse? For her i Alken ligger der en dagpleje mindre end 100 m fra masten, og der bor børn, ældre og kræftramte, kort sagt udsatte befolkningsgrupper, tæt på masten.

Samtidig kan man læse, at rigtig mange lande har sat grænseværdierne ned og udviser forsigtighedsprincippet.

Desuden kan vi læse os til, at når vi går fra 3G til 4G og snart 5G, skal der flere master op, da de skal stå tættere for at kunne fange signal. Vi er også blevet bekendt med, at en af grundene til at der skal være bedre dækning, er, at antennerne i mobiltelefonerne bliver dårligere og dårligere for at kunne give plads til alt muligt andet it-kram.

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalget holdt høring om stråling fra mobiltelefoni den 12. april på Christiansborg. Hvorfor kun mobiltelfoni, den kan vi selv bestemme over.

Et andet område der bekymrer os meget, er det kendskab vi har fået til andre ansøgninger og tilladelser til mobilmaster. At det ikke er en byggesag, men mere en formel sag, der ikke kræver meget af ansøgeren. Værst er det nok at læse, at de klager der har været, sjældent får ret, da loven kun forholder sig til beskyttelse af naturmæssige værdier og klart siger, at ”Naturen kommer før mennesket”.

Vi er utrolig glade for vores natur, men vil til enhver tid mene, at menneskers helbred er vigtigere end naturen. Med det mener vi, at der skal findes steder til master, hvor der ikke bor mennesker tæt på.

Hvis Planloven ikke forholder sig til det sundhedsmæssige aspekt, hvem skal så?

Teknik og Miljøs håndtering

Teknik og Miljø har valgt ikke at foretage partshøring for boligerne nord for jernbanen. Banedanmark ejer matriklen med masten og ligeledes jernbanen på nabo-matriklen, derfor vurderer Teknik og Miljø, at loven om høring er overholdt. Men naboerne nord for den planlagte mast vil få deres udsigt meget ændret og ikke mindst få strålingen ekstra tæt på, da de ligger højere end hvor masten står. Endvidere mener vi, at alle beboere i en radius af 500 m burde partshøres, da der kan være sundhedsmæssige risici forbundet hermed.

Da Teknik og Miljø svarer, at de ikke tager sig af det sundhedsmæssige, spørger vi dem om, hvor vi så skal henvende os med dette. Her er svaret: ”Det vides ikke”.

Der er lige nu ikke mobilteknologi i Alken, og derfor vil det ikke være en udskiftning, men reelt en ny mast med ny teknologi. Heller ikke det er vi blevet spurgt om i byen.

Tegningen af masten i ansøgningen viser en smal, fin, høj mast med antenner, der sidder klinet op ad masten. Virkeligheden bliver nok nærmere, at antennerne vinkles og drejes og dermed kommer til at ”fylde” noget mere ud fra masten.

Vi har bedt Telcon om bl.a. at oplyse os om placering og vinkling af antennerne samt hvor hovedstrålerne vil ramme m.m., men vi har endnu ikke hørt fra dem.

Vi vil gerne invitere Miljø- og Planudvalget på besøg i Alken, så I ved selvsyn kan se, hvad vi taler om.

· Kan I som politikere fortælle os, hvem der har det overordnede sundhedsmæssige ansvar for elektromagnetisk stråling 24 timer i døgnet (vores mobiler og wifi kan vi slukke for), som Teknik og Miljø har godkendt at udsætte Alkens beboere for?

· Kan I som politikere fortælle os, hvad der skal til for at I tager det sundhedsmæssige aspekt med i jeres godkendelser af mobilmaster og måske går videre med problematikken til regeringsniveau?

· Kan I som politikere stå inde for den borgerinddragelse, der finder sted i forbindelse med masteopsætning i kommunen?

Vi ser frem til at høre fra jer.

Venlig hilsen

Initiativgruppen til indsigelse imod opstilling af mobilmast i Alken

Karin Fosdal

Alkenvej 67c

8660 Skanderborg

61317237

Alken67c@gmail.com

Inge Schøler Christensen,

Benjamin Hoff Skovgaard,

Marianne Damholdt Bergin.