Forside
Mejeri
Borgerforening
Foreningen Liv i Landsbyen
Købmanden i Alken
Kultur
Alken-koret
Natur
Alken Saftklub
Trafik
Vandværk
Teknik og anlæg
Dover GF
Alken Minimarked
Historie
Liv i byen
Folk i Alken
Lokale links
Alken-Chinenke
Arkiv
Video-vitser
alken.dk
Alken-quiz 2009
Alken-quiz 2010
Alken-quiz 2011
Alken-quiz 2012
Alken-quiz 2013
Alken-quiz 2014
smalltalken
Opslagstavle
Svejstrup
Bolig i og omkring Alken
Shelter i Alken
|
 

Brugernavn:

Adgangskode:


 

Powered by frontGATE websolutions

 

Alken-quiz 2010
6. mar. 2011 Forklædte quizvindere. Vinderne af Alken-quiz 2010 havde forklædt sig, da de delte gavekortet til Alken Minimarked: Estrid Bek ganske vellignende som Gary Craig, og Tobias Herrik som Moamar Gadafi, der for en stund havde smidt hovedtøjet.

30. dec. 2010 Tobias og Estrid vandt Alken-quiz 2010. Ikke så mange gættede på, at det ville blive skøjteføre i år, men det gjorde det, og med rigtigt svar på den sag blev quiz-vindere i år Tobias Herrik, der går i 2. klasse, og Estrid Bek.
Begge troede optimistisk, at Luna Gewitz ville score på U16-landsholdet, hvilket hun som bekendt ikke gjorde. Og mens Estrid mistede point på at være pessimist med indbyggertallet, gik Tobias galt i byen med hensyn til, om Håndtryk fik indviet nyt trykkeri i år. Syv rigtige og kun to fejl blev det til for de to, der hermed må dele gavekortet på 500 kr. til Alken Minimarked. Deltagerne fordeler sig ellers  med tre, fire, fem, seks og hele syv fejl.
27. dec. 2010 Kun ét svar tilbage. Efter det næstsidste spørgsmål i Alken-quiz 2010 har tre nu skilt sig ud. Kloakken er blevet ført igennem ned til Mossøvej, hvilket mange også gættede på. Mogens Andersen, Tobias Herrik og Estrid Bek fører med bare to forkerte svar, tilbage er spørgsmålet om skøjteføre, og 500 kr. er  på spil.  

13. dec. 2010 Knud Erik indhentet. Mogens Andersen har sammen med Ronja Craig, Tobias Herrik, Lasse/Hanne Nielsen og Estrid Bek nu kun to forkerte svar i Alken-quiz 2010 - ligesom Knud Erik Jørgensen, der troede, at Alken-koret ville optræde med solist i årets løb. De fem opkomlinge var realister: Ingen solosang i år.


6. dec. 2010 15 jagter Knud Erik. Ifølge Tove Nyholm har foreningen Alken-Chinenke 56 eller flere medlemmer i 2010, så spørgsmål 6 i Alken-quiz er afgjort. Her svarede Knud Erik Jørgensen rigtigt og bevarer med sit ene forkerte svar førstepladsen. Meget kan ske, hele 15 har kun to gale svar. 
5. dec.. 2010 Knud Erik fører fortsatIfølge Bjarne Toudahl bliver nybyggeriet af Håndtryk ikke indviet før nytår, så spørgsmål 5 i Alken-quiz 2010 er afklaret. Knud Erik Jørgensen gættede godt nok forkert, men det gjorde hans fem nærmeste forfølgere såmænd også, så nu fører han - med bare ét forkert svar.
19. okt. 2010 31 gættede rigtigtAlken Minimarked har nu 18 uger, der gik bedre end i 2009, og dermed er spørgsmål 4 i quiz'en afklaret, for flere end 35 uger kan ikke nåes. 31 ramte plet, otte ramte under og 11 over. Knud Erik Jørgensen er fortsat i front med nul fejl - forfulgt af Mette Yde, Winnie Pohle, Tobias Herrik, Ninna Gewitz og Peter Wittenburg.
31. juli 2010 Knud Erik går soloHele 45 ud af 50 quiz-deltagere troede på, at Luna Gewitz ville score mindst ét mål på U16-landsholdet. Knud Erik Jørgensen er én af de fem, der gættede rigtigt og nu ene mand med nul fejl. På grund af en dobbelt-besvarelse er der nu 50 med.

31. juli 2010 Luna brændteLuna Gewitz var meget tæt på at score på U16-landsholdet, men brændte et straffespark og var tæt på ved en hjørne-situation i feltet. I efteråret rykker hun op på U17-landsholdet. Vi følger med.

15. mar. 2010 23 gættede på fremgang. Det andet spørgsmål i quizen er afklaret, og hele 23 ud af 51 havde gættet på indbyggerfremgang. Alken tæller nu 243 beboere - to mere end året før. 14 ligger nu forrest i quizen med to rigtige forudsigelser.
11. mar. 2010 29 gættede på en pige. Det første spørgsmål i Alken-quizen er afklaret ved Ines Mogensens fødsel. Hele 51 har svaret i år, og ikke færre end 29 gættede på, at den førstefødte ville blive en pige. Deraf flere fra Anes Høj.
3. mar. 2010 16 er da for lidt. Indtil nu har 16 afleveret svar på Alken-quiz 2010. Sidste år var 23 med, men - come on - I kan vinde 500 kr.! Frist for aflevering søndag 7. marts i åbningstiden eller til brunchen på mejeriet.
20. feb. 2010 Quiz-pris-overrækkelse. DER SKAL HANDLES:  Eric Ballowitz var på Skagen, men Frede Møller Gregersen kunne overrække checken på 500 kr. til de to andre med 10 ud af 14 rigtige svar i Alken-quiz 2009: Margit Szlavik og Eva Michaelsen.
En snes kunder i opløftet stemning genoplevede torsdag før lukketid fælder, overraskelser og profetier fra sidste år, og de to super-profeter forsikrede, at de villle vinde igen i år. Men mon ikke, der er mange andre, der kan forudsige scoringer, indvielser og medlemstal og dermed vinde checken til brug hos købmanden? Ti kunder anbefalede favorit-varer i den løbende købmands-kampagne, og ni spørgsmål i Alken-quiz 2010 blev skudt i gang. Frist for aflevering søndag 7. marts i åbningstiden.
15. feb. 2010 * Hvem gør Eva, Eric og Margit kunsten efter? Årets quiz er klar. Gæt med om fødsler, folketal og fodbold og vind 500 kr. til brug i Alken Minimarked. Quiz'en søsættes med en forfriskning, og quiz-prisen overrækkes ved en lille seance hos købmanden torsdag 18. februar kl. 17.
Alken-quiz 2010 * Udprint selv spørgsmålene herfra. Fristen for at svare er ovre. 
 Luna Gewitz og hendes målfarlighed spiller en rolle i Alken-quiz'en 2010.