Forside
Mejeri
Borgerforening
Foreningen Liv i Landsbyen
Købmanden i Alken
Kultur
Alken-koret
Natur
Alken Saftklub
Trafik
Vandværk
Teknik og anlæg
Dover GF
Alken Minimarked
Historie
Liv i byen
Folk i Alken
Lokale links
Alken-Chinenke
Arkiv
Video-vitser
alken.dk
Alken-quiz 2009
Alken-quiz 2010
Alken-quiz 2011
Alken-quiz 2012
Alken-quiz 2013
Alken-quiz 2014
smalltalken
Opslagstavle
Svejstrup
Bolig i og omkring Alken
Shelter i Alken
|
 

Brugernavn:

Adgangskode:


 

Powered by frontGATE websolutions

 
 

Alken-quiz 2012
12. dec. 2012 * Tre vandt quizen. Hele året igennem holdt Vibeke Sandberg og Anne Mette Lykke sig fejlfri i Alken-quiz 2012, men ingen af dem forudsagde, at den førstefødte ville blive en pige. Det gjorde derimod Finn 'Badutski' Bech-Nielsen, som slæbte på en enkelt smutter om DGF-old boys, men endte á point med Vibeke og Anne Mette, der begge har stolte quiz-traditioner i familien. Så tre måtte med bare én fejl dele præmien fra Gårdbutikken Johannesminde. Vibeke Sandberg ønskes under julemarkedet tillykke (?) af Helle Petersen. (Foto: Dott Ovesen - se flere)
5. dec. 2012 * Så er quiz'en afgjort. Med den (ikke længere helt så) nyfødte pige i Westend er det sidste spørgsmål i Alken-quiz 2012 afgjort. Hvem, der vinder en månedspakke fra Gårdbutik Johannesminde, kommer for en dag under julemarkedet på Mejeriet lørdag 8. dec. kl. 15, hvor præmien bliver overrakt. Kom i god tid og køb kaffe/kage i cafeen, hvor overskuddet går til Købmanden i Alken.
4. okt. 2012 * Freja røg på hus-spørgsmålet. Langt de fleste i Alken-quiz 2012 troede på mindst én hushandel i løbet af året, men bl.a. ikke Freja Lykke, som nu er nede på  to fejl, nu hvor Naverhuset blev solgt.
Anne Mette Lykke og Vibeke Sandberg er stadig fejlfri - altså i quizen, men også seks (se 2. okt.) med bare en fejl kan gå hen og vinde en månedspakke fra Johannesminde Gårdbutik. Sidste spørgsmål gælder det med den førstefødte, og i hvert fald to går rundt med store maver.

2. okt. 2012 * Vibeke og Anne Mette fortsat uden fejl. Rigtig mange troede på, at Ole Nielsen i år ville nå de 30.000 km., også Vibeke Sandberg og Anne Mette Lykke, der holder føringen i Alken-quiz 2012 med nul fejl. Syv har dog bare én fejl før de sidste to spørgsmål: Finn 'Badutski' Bech-Nielsen, Hanne Ravn, Freja Lykke, Gary Craig, Thorbjørn Herrik, Margit Szlavik og Eric Ballowitz.  
4. sep. 2012 * Vibeke og Anne Mette rykker i quiz'en. Også det kunne de forudsige: Dover GF Old Boys vandt ingen række i år, men rykkede ned efter forårssæsonen, og den netop påbegyndte sæson er først færdig i 2013. I Alken-quiz 2012 er spørgsmål 5 dermed afklaret, og Vibeke Sandberg og Anne Mette Lykke fortsætter som de eneste to med nul fejl. Men hele 10 har bare én fejl, så alt kan ske. Den bedste besvarelse vinder en månedspakke fra Johannesminde Gårdbutik. Vinderen kåres til nytår. 
22. aug. 2012 * Hverken Gary eller Eric troede på sejr til Gary. I Alken-quiz 2012 er spørgsmål 4 afklaret, da Gary Craig ikke igen vandt brændekast. Ni troede på ham, mens 35 - heriblandt ham selv - ikke gjorde. Alle fem i front har fortsat nul fejl: Hanne Ravn, Anne Mette Lykke, Finn Bech-Nielsen, Anne Grethe Frøslev og Vibeke Sandberg.
12. aug. 2012 * 40 ud af 44 troede på flytning.  I Alken-quiz 2012 er spørgsmål 7 afklaret, bedyrer Lotta Schmidt. Nu ER familien flyttet til Alken, og det troede da også langt de fleste, at de ville, mens fire satsede på joker-svaret nej. Fem har fortsat nul fejl: Hanne Ravn, Anne Mette Lykke, Finn Bech-Nielsen, Anne Grethe Frøslev og Vibeke Sandberg. Lørdag afklares spørgsmål 4, om Gary Craig igen vinder brændekast til byfesten.
Jörn Sommer forsøgte sig under byfesten i 209. (Foto: Søren Slebo)
3. juni 2012 * Næsten alle spåede en hushandel. Ud af 44 spåede de 41 en hushandel inden for byskiltene i Alken-quiz 2012. Og det blev så Emborgvej 117. Fem har nu nul fejl: Hanne Ravn, Anne Mette Lykke, Finn Bech-Nielsen, Anne Grethe Frøslev og Vibeke Sandberg. 

24. maj 2012 * Spørgsmål annulleret. Spørgsmålet i Alken-quiz 2012, der gik på, hvor mange gæster der ville komme til Pinserock, er droppet. Det er Pinserocken nemlig, så nu er der seks uafklarede spørgsmål.
20. apr. 2012 * Syv rykker nu i quizen. To kom for sent med vandaflæsningen i vandværket, så det spørgsmål er nu også afgjort. Med to rigtige svar har syv deltagere nu bragt sig i spidsen: Freja Lykke, Vibeke Sandberg, Hanne Ravn, Anne Mette Lykke, Anne Grete Frøslev, Finn Badutski og vinderen fra 2010, Tobias Herrik. 19 har én fejl og 18 to fejl.

20. apr. 2012 * De svarede alligevel forkert. Hans Steensig, 2011-vinder Mogens Andersen og Aksel Kaas, kom for sent med deres quiz-svar, men er nådigt taget med i konkurrencen. De har alle svaret forkert på det med folketallet, og havde de svaret rigtigt, efter offentliggørelsen af det rigtige svar 14. april, var det sin sag at tage dem med. Men nu er der så lukket for flere.
14. apr. 2012 * Flest optimister i quiz'en. Alken-quiz 2012 fik 41 besvarelser, og det første spørgsmål er afklaret: Vi er ikke flere beboere end i 2011 - se Teknik og anlæg. Det var der ellers 26 optimister, der havde regnet med, mens 15 realistisk spottede tilbagegangen. Bl.a. den ene vinder fra Alken-quiz 2010, Tobias Herrik, der her ses med en anden quiz-hovedperson, Gary Craig.

11. apr. 2012
* Heller ikke Ole ved det. Mange spørger i disse dage Ole Nielsen, om han mon når de 30.000 løbede kilometer - et af spørgsmålene i Alken-quiz 2012. Men selv ved han heller ikke endnu, hvad han skal svare.
Print den selv: Alken-quiz 2012. Eller kom forbi efter den på Alkenvej 161. Der er en månedspakke fra Gårdbutik Johannesminde på spil - til en værdi af 640 kr. såmænd. Frist for svar fredag 13. april ved fredagsmarkedet på Slagterens Mark.
1. apr. 2012 * De første tre har besvaret quiz. Print den ud herfra: Alken-quiz 2012. Eller kom forbi efter et quiz-ark på Alkenvej 161 eller fra bardisken i cafeen på Mejeriet. Der er en månedspakke fra Gårdbutik Johannesminde på spil - til en værdi af 640 kr. såmænd. Frist for svar fredag 13. april.

23. mar. 2012 * Flytter de ikke ind? Hvorvidt familien Schmidt mon flytter ind i deres hus på Emborgvej i år, er et af ni spørgsmål i Alken-quiz  2012. Gevinsten er i år en månedspakke fra Gårdbutik Johannesminde. Så årets dyrevenner sponserer Alken-quiz'en.
23 var med i den første quiz i 2009, 51 i 2010 og 57 i 2011. I år er fristen for at svare fredag 13.  april ved markedet på  Slagterens mark. Folk uden printere kan få et quiz-ark ved fællesspisningen onsdag 28. marts. Hent quiz'en her  Alken-quiz 2012.
5. feb. 2012 * Vrid quiz-hjernerne. Så skal Alken-quiz 2012 snart i gang. Opfindsomme spørgsmå om livet i Alken og omegn, som vel og mærke kan afgøres eksakt, er yderst velkomne. Send forslag til knudabildtrup1@gmail.com.  

Kælkevejr på Anes Høj - januar 2012. (Foto: Søren Slebo)


Hent quiz til udprint her Alken-quiz 2012.

Kryds et svar – og kun ét – ud for hvert spørgsmål og husk at skrive dit navn nederst. Afleveres i postkassen Emborgvej 104 senest ved markedsdagen på Slagterens Mark fredag 13. april.
Den bedste besvarelse vinder en månedspakke fra Johannesminde Gårdbutik.
Vinderen kåres til nytår.


1. I både 2010 og 2011 var der fremgang i befolkningstallet i Alken. Så lige nu er det på 245. Hvad med 2012-tallet?
(Offentliggøres i 2012)
O * Det går endnu en gang fremad.
Vi er flere end i 2011.

O * Vi er lige så mange som i 2011 - eller færre.


2. Ole Nielsen har været en systematisk
motionsløber siden 1988 og løber nu i
sit 25. løbeår. Vil han inden nytår nå op på i alt 30.000 løbede kilometer?

O * Ja.

O * Nej.

3. Sidste år måtte to medlemmer i Alken Vandværk betale ekstragebyr for at have aflæst vanduret for sent. Hvor mange skal mon det i år?
O * Ingen – alle afleverer til tiden.

O * Et eller to medlemmer.

O * Tre eller flere medlemmer.

4. Ved byfest 2011 vandt Gary Craig
brændekast med 24 cm. Vinder han
igen i år?

O * Ja.

O * Næh.

5. Dover GF’s Super Veteranhold vandt
i 2011 DGI Midtjyllands syvmands
herrerække i fodbold. Vinder de også
rækken i 2012?

O * Ja.

O * Nej.

 

6. Ved Pinserock på Mejeriet kom der
i 2011 48 betalende. Kommer der flere
i år?

O * Ja.

O * Næh.

 

7. I august 2010 købte Lotta og Jeanette Schmidt Lene Kjeldsens hus på Emborgvej 121. De er endnu ikke flyttet ind. Flytter de mon ind i 2012?

O * Ja.

O * Nej.


8. Hvis vi ser bort fra slagterejendommen, Emborgvej 102, bliver der så handlet et hus inden for bygrænsen i 2012?
O * Ja.

O * Næh.


9. Den førstefødte i 2012 - inden for
byskiltene - bliver:
O * En pige.

O * En dreng.

O * Ingen.

O * Tvillinger eller mere.