Forside
Mejeri
Borgerforening
Foreningen Liv i Landsbyen
Købmanden i Alken
Kultur
Alken-koret
Natur
Alken Saftklub
Trafik
Vandværk
Teknik og anlæg
Dover GF
Alken Minimarked
Historie
Liv i byen
Folk i Alken
Lokale links
Alken-Chinenke
Beretning 2009
Arkiv
Video-vitser
alken.dk
smalltalken
Opslagstavle
Svejstrup
Bolig i og omkring Alken
Shelter i Alken
|
 

Brugernavn:

Adgangskode:


 

Powered by frontGATE websolutions

 

Årsberetning for Landsby Til Landsby 2009

Afgivet 4. maj 2010

 

Årets store satsning var en hammer mill, og vi søgte og fik midler, 15.000,

(ca ¼ af hvad vi søgte) af JLauritsen Fonden, inspireret af Amsinck’s, der har erfaring fra deres Ældre til Ældre Forening. Tak.

Så var der den storslåede auktion på Testrup Højskole, takket være Torben fra Aneshøj, som er lærer på skolen. Hans indstilling førte til at der blev auktioneret til fordel for møllen i Chinenke, ialt 26.965 kr blev det til!

Også her i lokalsamfund og i videre støttekredse har der været mange bidrag:  dels via dør til dør henvendelse, dels via opfordringer i nyhedsbreve, samt en bøtte ved købmanden: i alt 7370 kr er det blevet til i 2009! Og tak og tak for det.

 

Der var 43 betalende navngivne støttepersoner, dvs. medlemmer i 2009.

 

Pengene er brugt til følgende:

 

Vi har sendt yderligere godt et par tusind til vores kontaktperson, Godfrey Nkamba, til hans hus. Han havde satset på et dyrere hus, og har måttet ændre sine planer, bygget mindre og billigere og købt en cykel. Desuden har vi investeret i en ny mobil MED kamera til ham, for at lette adgang til fotos fra Chinenke.

 

Vi har brugt nogle midler på at få realiseret den fotokonkurrence vi talte om sidste år, hvor vi ønskede en udveksling mellem fotos taget af 3 generationer i Alken og tre i Chinenke. Men forsendelser af engangskameraer blev væk og de forstod heller ikke rigtig ideen i Chinenke. Ikke desto mindre er det blevet til en del billeder (70 stk) fra landsbyen – overvejende taget og kommenteret af Nkamba, som nu ligger på flickr, se: www.flickr.com/photos/48334030@N08/sets/72157623601308420/detail/

Vi har med vores del af fotokonkurrencen kunnet lave en billedbog til Chinenke som vi har sendt af sted. Sanne Dudoret og jeg arbejder på at lægge en version på alken.dk

 

3.800 blev brugt i 2009 til møllehuset, der nu hvor det står færdigt og venter på sin mølle, har kostet foreningen i alt ca. 14.000 kr.

 

Saldo i dag er 32.700, og hvis møllefirmaets tilbud fra årsskiftet stadig står ved magt skulle det være nok til møllekøb og transport. Vi har netop i går genoptaget kontakt med dem og med Mellemfolkeligt Samvirkes landekontor i Lusaka, for at sætte gang i sidste del af mølleprojektet.

Vi har brugt tid og breve på at kommunikere med landsby kommitteen om hvordan de vil administrere drift, vedligehold og fordeling af overskud på møllen. De har udpeget en mand der skal stå for daglig betjening af møllen og har bedt om løntilskud til ham men vi har svaret at det må være komiteens ansvar at få et overskud fra møllen til løn og forhåbentlig også til skolen og dens lærere og byens ældre, som de selv oprindelig foreslog.

Men foreløbig skal vi lige have møllen derop og installeret så der kan ske meget endnu, og det kan også betyde at der må yderligere midler til.

 

Vi synes dette store projekt er rigelig til lang tid fremover for Chinenke. Vi må iagttage udviklingen af projektet, om det er bæredygtigt og lever op til intentionerne om at skaffe økonomi til landsbyen. Og om de er i stand til at vedligeholde og få møllen til at køre stabilt.

 

Vore planer og ønsker for det kommende år går på at arbejde med en bredere kommunikation: vi vil gerne i kontakt med andre end vores kære kontaktmand Nkamba og chairmanden fra kommitteen!

At skolebørn skriver med vore børn, at få fat i kvinderne i byen og høre hvordan de ser på tingene, og på sigt bl.a. støtte deres klinik. Som det er nu bruger de skolens rum, og det er måske godt nok, men vi vil gerne høre fra kvinderne selv. Både Nkamba og chairman har omtalt det mangelfulde i situationen ang. klinikken.

Vi vil meget gerne have kontakt til personer her i Alken og omegn der har tid og lyst til at sætte noget af dette i gang.

 

Vi ved af erfaring at bare det at holde kommunikation til og fra Chinenke i live koster en del, så vi vil fortsat opfordre til medlemsstøtte, men regner ikke med at søge fonde udefra foreløbig. 

 

Tove Nyholm, forkvinde.