Forside
Mejeri
Borgerforening
Bestyrelse
Historie
Generalforsamlinger
Sankthans 2007
Vedtægter
Organiseringen af ABAF's aktiviteter
Tovholdere
Fællesspisning
Byfest
Bhutan-gruppen
Borgerforening 2012
Borgerforening 2011
Borgerforening 2010
Borgerforening 2009
Borgerforening 2008
Borgerforening 2007
Fastelavn 2011
Alken-Alken-Alken
Foreningen Liv i Landsbyen
Købmanden i Alken
Kultur
Alken-koret
Natur
Alken Saftklub
Trafik
Vandværk
Teknik og anlæg
Dover GF
Alken Minimarked
Historie
Liv i byen
Folk i Alken
Lokale links
Alken-Chinenke
Arkiv
Video-vitser
alken.dk
smalltalken
Opslagstavle
Bolig i og omkring Alken
|
 

Brugernavn:

Adgangskode:


 

Powered by frontGATE websolutions

 


Borgerforening 2009
200
16. dec. 2009 * Så er vi 200. Kassereren fra Borgerforeningen meddeler glædesstrålende: NU er det jul! ABAF har nået 200 medlemmer: 57 børn og unge, 124 voksne og 19 pensionister meldt ind.
 Men lad også dette være et opråb til alle dem, der betragter sig som medlemmer, men bare ikke har fået betalt endnu: Husk nu at få betalt! Der er kommet girokort rundt til de sidste glemsomme, og hvis nogen synes, det er en fejl og de har betalt allerede, så kontakt mig på 2696 2880 eller eva.nikolajsen@gmail.com. Så finder jeg ud af, hvor jeg har overset indbetalingen.
12. dec. 2009 Jan valgt ind i Folkeoplysningsudvalget. Som repræsentant for borgerforeningen er formand, 'Murer-Jan' Mortensen nu valgt ind i det kommunale Folkeoplysningsudvalg. Bl.a. for at gøre de små foreninger i landzonen synlig igen, fortæller Gary Craig.

30. nov. 2009 Få nu sat det træ i gang. Med råbekoret 'Vi vil ha' gløgg....' lykkedes det anden gang at få Alkens flotte juletræ tændt - genoplev den tændende situation her på YouTube (video: Jan Mikael Granner)
På den kastaniefyldte plæne var der jul igen så hurtigt, at man lige kunne nå at synge med. Ørevarmere, kanelstænger og to store kredse rundt om træet. (Fotos: Søren Slebo)

25. nov. 2009 Tænding og julesang. ABAF's juletræ over for Alken Minimarked tændes søndag 29. november kl. 17.15, fortæller Maibritt Ravn. Harmonika, gløgg, guitar og slik. Og måske bål.
12. nov. 2009 Medlemmer slipper billigere. ABAF prøver noget nyt: Til salsa fredag vil der kun bliver lukket medlemmer af ABAF ind. Men frygt ej, for man kan betale sit medlemskontingent på 200 kr. ved døren, eller betale 25 kr. oveni entréen, oplyser kasserer Eva Nikolajsen. Også til andre ABAF-arrangementer vil der fremover blive opkrævet 25 kr. for folk - voksne som børn/unge - der ikke er medlemmer. Dvs. til fredagsbar, fællesspisning og fodboldkiggeri. ABAF betaler jo husleje til mejeriet, og det går kontingent-pengene blandt andet til. Ved at være medlem af ABAF støtter man dog også alle de andre gode aktiviteter som byfest og den snarlige juletræstænding!
9. nov. 2009 Nu 190. Medlemstallet i ABAF er steget til 190, oplyser Eva Nikolajsen: 56 børn/unge, 118 voksne og 16 pensionister. En del enlige, men også nogle børnefamilier og par har endnu ikke betalt. Bestyrelsen går rundt med 'huskesedler' inden december.
24. okt. 2009Landsbyernes aften. Skanderborg Kommune og Landsbysamvirket inviterer alle landsbyer til Landsbyernes Aften i Borgernes Hus i Veng torsdag 29. oktober kl. 19. Karin Fosdal er kontakt fra Alken.
24. okt. 2009Annoncefolk søges. Tre mangeårige annonce-skaffere til Alken-Bladet, Lars Christensen, Jan Andresen og Hans Hornbek trækker sig nu tilbage, så der er fri bane for nye ideer, nye folk og gerne nye annoncører. En opsøgende tjans, der skaffer solid indtægt til ABAF og kan klares pr. telefon løbende fra marts til juli. Kontakt: Hans Hornbek, 86 57 73 76, hans.hornbek.larsen@skolekom.dk

11. okt. 2009Fliser og facade, trappe og toilet. De to bestyrelser står for en fælles arbejdsdag på mejeriet lørdag 7. november kl. 9-16 med morgenboller, en liste af arbejdsopgaver - og beværtning i løbet af dagen. Se opslag. (Foto af Gitte Møller Madsen ved juni-arbejdsdagen: Sanne Dudoret)


5. okt. 2009Tovholder (m.m.m.) -fest. I Alken Borger- og Aktivitetsforening plejer vi at sige 'Al magt til de aktive!' ABAFs bestyrelse vil også gerne sige 'Al tak til de aktive!' med en hyggelig aften på mejeriet fredag 23. oktober kl. 19. Vi vil indbyde alle aktive i Alkens foreningsliv i årets løb til en aften, hvor vi nyder hinandens selskab og gi’r hinanden et velfortjent klap på skulderen over en kop vin og en bid god ost.

Bestyrelsen vil på den måde takke jer alle for året, der gik, og især evaluere på alt det, der gik godt og det, som måske kunne gøres bedre. Og efter kl. 22 er fredagsbaren åben! Så alle aktive, tovholdere (nye som gamle), mejeribestyrelsen og alle byfest-engagerede indbydes til en stor evaluerings- og hyggeaften. Fordi vi er vilde med alt det, I gør for os alle sammen! Tilmelding til et bestyrelsesmedlem nær dig senest søndag 18. oktober. For vi kan faktisk gå hen og blive dejligt mange mennesker!
                                                   
Glade hilsner fra ABAFs bestyrelse.


 

6. sep. 2009Dagbog på mejeriet. I entreen på mejeriet ligger nu en dagbog, hvor alle byens aktiviteter på mejeriet løbende skal noteres op, siger Gary Craig: Yoga, kor, billard, reparationer, det hele. Det handler om at kunne dokumentere aktivitetsniveauet.
23. aug. 2009Blomster, bobler og byfest. Se Søren Slebos fotoserie fra en lang byfestdag med 'gamle Ole', morderleg, nytilflyttere, østers og lammesteg. Se byfest 2009. Her  får Tine S. Hansen sig en kindblomst.
18. aug. 2009Kontingent kan betales under byfesten. Nu er vi i alt 130 medlemmer i ABAF, skriver Eva Nikolajsen. 33 børn og unge under 25, 83 såkaldt voksne og 14 pensionister. Man kan hive fat i mig til hver en tid på byfestpladsen og betale sit kontingent for år 2009, gældende til 1. marts 2010.
26. juli 2009Fælles kamp mod krybet. Så' der sneglegift - Ferramol - til borgerforeningens medlemmer og deres snegle, oplyser Helle Petersen, der har det stående på Emborgvej 121. Lad os alle få dem bekæmpet - der er mange i år! Og husk at betale kontingent, så der bl.a. er penge til gift.

5. juli 2009Hårdt men retfærdigt. 76 glade medlemmer, deraf 18 børn og 7 pensionister. Kassereren har tastet alle medlemmer fra 2008 ind i en database, så nu er der det vildeste overblik i mands og kvindes minde, oplyser Eva Nikolajsen. Ved ABAF's arrangementer på Mejeriet kan vi bruge de opdaterede medlemslister til at holde styr på, hvem der kan drage fordel af medlemsskabet, og hvem der må tage en hurtig beslutning om at betale 25 kr oveni eller betale et årskontingent. Hårdt, men retfærdigt! Og der er faktisk stadig bestyrelsesmedlemmer, som mangler at betale kontingent for i år... men det er ikke mig!
24. juni 2009Flammer hos Flemming og Fonni. Se fotos fra ABAF's sankthans. (Foto: Søren Slebo)
24. juni 2009Møde om modtagelse af vore bhutanske naboer. Gary Craig og Jens Jacobsen indbyder på vegne af ABAF til møde på mejeriet tirsdag 30. juni kl. 19. Der kommer folk fra kommunen og fra Frivilliggruppen i Ry. Læs indbydelse.
22. juni 2009Lige før medlems-eksplosionen. Medlemstallet i ABAF er nu oppe på 40 og der er/har været "ringe-på-døren-runde" i by og opland, hvilket plejer at øge medlemstallet eksplosionsagtigt, skriver Eva Nikolajsen. Bestyrelserne i både Mejeriet og Borgerforeningen opfordrer dog i år alle medlemmer til at oprette fast betaling hvert år fra nu og fremover. Det kan de fleste banker vist finde ud af. Indbetalingsdatoen skal være d. 1.3. hvert år, for ifølge vedtægterne ophører medlemsskabet en måned efter generalforsamlingen. Så ved at betale kan man både sikre sine medlemsrettigheder og foreningernes økonomi!
Og lige for at understrege at dette ikke er brok, men bare et oplæg til en nemmere måde for os alle at være medlemmer på, så vil jeg afsløre at kun én fra bestyrelsen har betalt kontingent for i år. Og det er ikke mig!
20. juni 2009Banko. Forberedelserne til årets byfest og dermed årets banko er så småt begyndt. Alt muligt - stort som småt kan bruges som gevinster til vores traditionsrige banko. Derfor kære alkenborgere - hjælp de tre gevinstindsamlere - Ann og Christian Namrok samt Jytte Elleby - spørg din arbejdsgiver om han/hun vil støtte med en gevinst eller to.
Gå på jagt i dine egne gemmer, om der er noget, en anden vil blive glad for at vinde. Eller alle jer med eget firma - hvis I ikke tegner annonce ved Atma til Alken-Bladet, så overvej lige en ekstra gang, om I vil give en gevinst til banko. Målet er de vanlige seks plader med rækkegevinst og amerikansk lotteri.
Hvis vi får overflod - ja så laver vi en tombola. Alle henvendelser om gevinster til Jytte Elleby, Søbjergvej 19, tlf 86577495 eller 30297495.
15. juni 2009Alken-Bladet på vej. Atma Skytte har i år overtaget layout af Alken-Bladet, efter Sanne Dudoret har kreeret de seneste fire numre. Atma tager på atma@mail.dk imod annoncer fra folk, der gerne vil kombinere støtte til ABAF med at få et budskab ud i hele skoledistriktet. Deadline 20. juli. Knud Abildtrup - knudabildtrup@macalken.dk - redigerer.
24. maj 2009Byfesten kalder. Bestyrelsen i ABAF indkalder til tovholdermøde om byfesten - mandag 25. maj kl. 19 på mejeriet. Kom frem med ideer - og hvad du gerne vil stå for.
23. maj 2009Formand og kasserer fortsætter. 'Murer-Jan' Mortensen fortsætter som formand i ABAF, og Eva Nikolajsen som kasserer. forlyder det fra bestyrelsen.
 
17. maj 2009Sankthans hos Fonnie og Flemming i år. Borgerforeningens sankthans bliver i år hos Flemming og Fonnie Andersen, Mosbjerggård, Emborgvej 72, oplyser Troels Larsen. Tirsdag 23. juni, grill til medbragt mad fra kl. 18, bål fra kl. 20.30. Pølser og snobrød til børnene. Bål ved naturskønt areal ned til  søen. Så få biler som overhovedet muligt. (Foto fra sankthans 2007: Sanne Dudoret)
3. maj 2009Ting og parkering på legepladsen. Der skal ryddes op og slås græs på legepladsen, så alle må snarest fjerne, hvad man har stående, lyder det fra ABAF. Se opslag.
21. mar. 2009 * Det strømmer allerede ind med kontingenter til ABAF! Hele 18 medlemmer er registrerede i Evas store, røde medlemsbog! OK, det var lidt ironisk, men helt alvorligt, så må I gerne allerede indbetale kontingent for 2009 hos mig på Alkenvej 67 B, stuen, eller over webbank, se oplysninger herBliver beløbet for hele familien for stort på én gang, så del det gerne op. Bare nævn det ved indbetaling. Mange tak og god fornøjelse til alle ABAF's arrangementer! Venlige kasserer-hilsner fra Eva Nikolajsen.

2. mar. 2009 * Hvad er pengene gået til? Og hvordan kom de ind? Se borgerforeningens regnskab for 2008 - med en balance på 280.000 kr. og en egenkapital, der gik fra 91.000 til 59.000 kr. Samt regnskab for byfesten i 2008. Og se det officielle referat.
1. mar. 2009 * Genvalg til seks. På generalforsamlingen var de seks på valg alle parate til at fortsætte: Troels Larsen og Eva Nikolajsen i bestyrelsen, Erik Overgaard og Jan Andresen som suppleanter, samt Hans Hornbek og Claus Madsen som revisorer.
25. feb. 2009 * Generaler! Generelt gavnlig gerning: Gå gennem generalforsamlingen torsdag 26. februar kl. 19.30. I ABAF og i DGF.
22. feb. 2009 * Fælles fiskeri. ABAF inviterer nu unge og ældre til at være med til at sætte og røgte garn, så der kan blive fisk nok til en fællesspisning. Læs mere.
11. feb. 2009 * Generalforsamlinger støder sammen. Det er lykkedes DGF og ABAF at indkalde til generalforsamling samme aften, torsdag 26. februar. ABAF via kassen ved købmanden her Se indkaldelse. og DGF her. Lad os håbe, der er nok revisorsuppleanter til alle.
6. feb. 2009 Fantasi - Falderi - Fastelavn. Søndag 22. februar kl. 13-15 er der flot fastelavnfest på mejeriet. Så bliver det igen tid for alle i Alken, ung som gammel, at finde de fjollede kostumer og festlige gevandter frem fra gemmerne. At lave sig et nyt skrud, skabe sig et flot kostume - og skabe sig en lille smule fjollet! Hurra for de røde næser! Og røde kinder får vi nok også, når tønderne skal slåes ned!! Bagefter er der kakao og fastelavnsboller til børnene. Vel mødt til jer allesammen, også selv om vi måske ikke kan kende hinanden lige med det samme!
 

19. jan. 2009 * Tøj - tasker, men ingen tusk. Borde og bøjlestativer var fyldt med nederdele, toppe og t-shirts, der var blevet for stort, for småt, for gammeldags eller forkert. Se Sanne Dudorets fotoserie fra tøjbytte. 


14. jan. 2009 * Nye folk fra Alken Syd. I 2008 var der en sand tilstrømning af medlemmer fra Mossøvej og Vædebrovej til Alken Borger- og Aktivitetsforening. Det har kasserer Eva Nikolajsen noteret sig ved nogle dyk i protokollen. På Alkenvejs ulige side er der endnu et REKORD-år med 27 børn og 41 voksne! Kan de også gøre det til næste år? På Emborgvejs ulige side er der en fremgang på tre børn og syv voksne i forhold til '07. Kan forklaringen findes i familiesammenføringer af forskellig art? Vi hilser alle nye medlemmer velkommen blandt os "gamle"!
11. jan. 2009 Prøv noget nyt. Betal dit medlemskontingent til ABAF allerede nu og nyd freden resten af året. Prisen er den samme som sidste år: 150 kr for børn og unge under 25 år, 200 kr for os andre på 25 år eller derover.     Venlige kassererhilsner fra Eva N.
2010
2009
2008
2007