Forside
Mejeri
Borgerforening
Bestyrelse
Historie
Generalforsamlinger
Sankthans 2007
Vedtægter
Organiseringen af ABAF's aktiviteter
Tovholdere
Fællesspisning
Byfest
Historie
Byfest 2014
Byfest 2013
Byfest 2012
Byfest 2011
Byfest 2010
Byfest 2009
Byfest 2008
Byfest 2007
Byfest 2006 * 1
Byfest 2006 * 2
Byfest 2005
Bhutan-gruppen
Borgerforening 2012
Borgerforening 2011
Borgerforening 2010
Borgerforening 2009
Borgerforening 2008
Borgerforening 2007
Fastelavn 2011
Alken-Alken-Alken
Foreningen Liv i Landsbyen
Købmanden i Alken
Kultur
Alken-koret
Natur
Alken Saftklub
Trafik
Vandværk
Teknik og anlæg
Dover GF
Alken Minimarked
Historie
Liv i byen
Folk i Alken
Lokale links
Alken-Chinenke
Arkiv
Video-vitser
alken.dk
smalltalken
Opslagstavle
Bolig i og omkring Alken
|
 

Brugernavn:

Adgangskode:


 

Powered by frontGATE websolutions

 

Byfest 2012                                                                                                                                 (Fotos: Søren Slebo) 
1. sep. 2012 * Så' der flere byfestbilleder - dejligt mange. Se din mor køre trillebør, din nabo bunde en fadøl, din genbo sigte efter en pæl med et stykke brænde, din kone servere kage, din datter lege vandkamp. Søren Slebo har taget en ordentlig stribe sprælske byfestfotos og placeret dem på vores fælles fotosted på Flickr. Søren, der her ses sammen med Poul Ravn, har placeret dem på vores fælles fotosted på Flickr. (Foto: Ingvar Kristiansen) 
21. aug. 2012Gary kæmpede, men Eric vandt. Om Gary Craig ville gentage sejren i brændekast fra 2011, var på spil i Alken-quiz'en, og han gjorde sit bedste. Men Eric Ballowitz vandt med 27,5 cm., mens Garys bedste kast rakte til 30.
Ole Kirshøj stråler over en flot blomst, og ved Helle Petersens og Bent Frøhlichs bord ser der også ud til at være gevinst. Som tidligere tog en talrig familien Pohle godt for sig af gevinsterne, og Birgit fik opråber-debut i en fyldt sal. Over 120 var mødt op til traditionen.
Helga og Paola Lund i dyb koncentration, mens Jan Mortensen konfererer med Birgit Pohle.
Et par nye discipliner  ved den genopstandne bydyst: Koneløft og trillebørkørsel: Britta Boisen med Jens Langkjær i fin stil foran Lotta Schmidt med Lars Christensen på ladet. Alkenvej vandt vist over Emborgvej.
Jens Ladefoged og Peter Gregersen i snak, mens Thomas Duer Nielsen er helt væk. Holger Vig og Morten Brauner i guitar-duo foran den velassorterede bar med ikke mindst mange skønne kager.
Steen Jacobsens mega-tegnsprog for døve er ikke til at misforstå. Jan Malling ser måske først skeptisk ud, men:  Først vippede jeg gedden over rælingen, så vred jeg krogen ud af øjet på den, den var nok cirka så stor - men så begyndte den sgu at sprælle!
17. aug. 2012 * Klar til byfest. Fredag aften kom presenningen op, blev toiletvognen slået til, græs mellem fliserne skrabt af, bardisken pyntet med blomster, fadølsanlægget prøvet af, havemøbler stillet op. Samtidig er der gjort klar til banko - og det forlyder igen, at der er gode gevinster.
Husk stole, borde, tæpper, parasoller og den slags. Mejeriets møbler skal ikke ned på pladsen. (Foto: Knud Abildtrup)
12. aug. 2012 * Kagebagere efterlyses. Hvis du vil hjælpe med at bage en kage til byfesten, hører vi meget gerne fra dig. Du får selvfølgelig dine udgifter refunderet. Vi skal jo hygge, drikke kaffe og smovse i lækre kager, når vi mødes på legepladsen på lørdag. Ring eller kig forbi hos Hanne Lisbeth Nielsen, Emborgvej 115, 86577376 / 25192417. De bedste hilsner Barudvalget.

12. aug. 2012 * Koordinering og praktisk hjælp. Koordinerende møde for alle, der har noget med byfesten at gøre, skriver Holger Vig: Onsdag 15. august kl. 19 på Mejeriet. Bare kort, ca. en halv time. Ellers mødes alle, der vil hjælpe med det praktiske, fredag 17. august kl. 17 på legepladsen og Mejeriet.

Byfesten i 2008, hvor vi købte toiletvognen, og Holger skålede for de nye muligheder (Foto: Sanne Dudoret)

   
10. aug. 2012 * Byfestens program er ude. ABAF offentliggør nu programmet til Byfest lørdag 18. maj:
Kl. 9.30: 
Traditionen tro starter vi på Mejeriet med gratis kaffe og rundstykker. Der sælges bankoplader, og man kan få sig en lille én.
Kl. 10: B
ankospillet går i gang. I år har vores gevinstindsamlere været myreflittige, og trods krise har mange forretningsdrivende været gavmilde. Derfor er der masser af gevinster, og sidegevinster, og vist endda side-sidegevinster til nogle runder!

Fra byfest 2011: Lotta Schmidt slår til (Foto: Sanne Dudoret)
Kl. 13.30: Store legedag på legepladsen. Fodboldturnering. Brændekast. Petanqueturnering. Flødebollemaskine. Roulette. Kartoffelkvasning. Slå søm i og meget mere! Der er åbent i baren med kaffe, kager, sodavand, drinks og fadøl. Grillen er tændt, så der er masser af pølser og brød. I løbet af dagen vil der være musikindslag og anden underholdning. Der er boder med masser af lopper og krims-krams og kunsthåndværk. Hvis du selv har nogle lopper, så tag dem med, og se om du kan gøre en rask lille handel. Kl. 18: Hele dagen har pladsen duftet af helstegte lam. Nu er de klar! Kød med brød og salat 60 kr. Børn t.o.m. 14 år 30 kr. Vegetarer 30 kr. Medbring selv service og et picnic-tæppe! Der tændes op i bålfadene, musikken spiller og baren holder åben, til vi ikke orker at hygge, snakke og danse mere!
10. aug. 2012 * Stort kaos i barhuset. Nu, hvor byfesten nærmer sig, har jeg meldt mig til at ordne 'barhuset', skriver Helle Petersen, der har dannet sig et overblik over, hvordan det står til med det lille hus.... ikke slemt, lige indtil idag: Øv, hvor blev jeg fandme vred, det er et stort kaos af alt, hvad der er lå på loftet - soveposer, liggeunderlag, teltstænger ja festivaludstyr, som har været opmagasineret... fint - er nu smidt rundt over hele huset!!! Det er ifølge naboer sket tirsdag eller onsdag. Kender nogen til dette, så ryd op!!!! Om jeg kan begribe hvem der gør sådan noget!
 
9. aug. 2012 * Betagende brocanteHar du noget betagende brocante, nogle lækre lopper eller nogle gode genbrugsting, så tag dem og et bord med og sælg eller byt dem til byfesten, skriver Anne-Mette Granner.
5. aug. 2012 * Madhold skal samles. Også i år står Bruno Nielsen for at grille til byfest - lørdag 18. august. Og i år bliver der både lam og gris. Bruno indkalder nu et madhold til at stå for diverse kolde salater, og madlaverne skal stikke hovederne sammen for at læge en slagplan søndag 12. august kl. 20 på Mejeriet.
9. juli 2012 * Hvem vil snitte? Rita Biering efterlyser interesserede til en snitteaktivitet ved byfesten og efterspørger områder, hvor hun kan og må skove friske grene. Gerne hassel, ahorn, rødel eller andet egnet frisk træ. Læs mere på Opslagstavlen 9. juli.