Forside
Mejeri
Borgerforening
Foreningen Liv i Landsbyen
Købmanden i Alken
Kultur
Alken-koret
Natur
Alken Saftklub
Trafik
Vandværk
Teknik og anlæg
Dover GF
Alken Minimarked
Historie
Liv i byen
Folk i Alken
Adele og skolen i Mali
Alken Gedemarked
Håndtryk
Folk i Alken 2007
Folk i Alken 2008
Folk i Alken 2009
Folk i Alken 2010
Folk i Alken 2011
Folk i Alken 2012
Folk i Alken 2013
Folk i Alken 2014
Atma fra Alentejo
Lokale links
Alken-Chinenke
Arkiv
Video-vitser
alken.dk
smalltalken
Opslagstavle
Bolig i og omkring Alken
|
 

Brugernavn:

Adgangskode:


 

Powered by frontGATE websolutions

 
Folk i Alken 2007

29. dec. 2007 * I 1982 blev de to unge gift, så han ikke blev smidt ud af Danmark. Han er her stadig, og 30. december har de såmænd sølvbryllup: Gary Craig og Estrid Bek. Estrid er vokset op i en stor søskendeflok i præstegården i Hjerk i Salling, hvor faren var præst og moren læge. Hun arbejdede som helt ung med voksne psykisk handicappede i et bosted på Djursland og valgte så at tage til Aberdeen i Skotland som socialarbejder på et hjemløseherberg - med værelse ovenpå.

”Prince of Wales” viste sig at være stampub for en af storby-flipperne i oliebyen, og her mødte de hinanden for første gang. Aberdeen er en hård by, og Gary holdt sig heller ikke dengang tilbage med bylivet – ”jeg har prøvet alt”, som han selv siger. Estrid engagerede sig samtidig i politisk fredsarbejde – aktivismen kostede hende på et tidspunkt en bøde, hun valgte at sidde af i fængsel. Og da hun vendte alene tilbage til Danmark, havde de to ingen fælles planer. Men skotten fulgte efter, lagde noget af det vilde bag sig, og sammen flyttede de i kollektiv på en gård i Elsted ved Århus. Og skulle Gary have opholdstilladelse, krævede det ret hurtigt noget så konformt som ægteskab, så gift blev de – som purunge.

Arbejdsmæssigt har Gary bl.a. været rundt om et laboratorium med dyreforsøg, Husets værksted i Århus og Røde Kors’ asylcenter i Brædstrup, før han blev voksenlærling i Låsby El og nu uddannet elektriker. Estrid blev uddannet pædagog og arbejdede fra 1994 til i år i Bjedstrup Børnehus, den institution, hun selv som erfaren græsrod var med til at lave benarbejdet for og til sidst var souschef i. Hendes nye job er som pædagog på Børnepsykiatrisk Hospital i Risskov.

I 1991 havde parret forladt kollektivet til fordel for et ledigt hus på Alkenvej – nu med Ursula i rygstolen. Og folk i Alken lærte de to at kende som et par ihærdige og trofaste slidere i byens sociale liv – børnehusgruppe, forældreråd – og foreningen Alken Station, som senere smeltede sammen med borgerforeningen. I 13 år var Gary med i bestyrelsesarbejdet – og i mange af dem som formand, der ved festlige lejligheder gerne optrådte i kilt. I det hele taget har Alkens Braveheart gjort sit til at være sit hjemlands ambassadør – hør ham under en skotsk landskamp – og glem alt om at foreslå dansk statsborgerskab – Gary er skotte.

Ursula fik søskende – Ronja og Sean - og hjemme hos Estrid og Gary er der ikke bare altid en hjælpende hånd, hammer eller inhalator. Der er også åbent for alle nabobørnene, børnenes og egne venner. Altid plads til en til – til tider også folk uden tag over hovedet.

Familielivet er travlt – når der også skal være tid til haven ved banen, turene til sommerhuset i Hjerk, lange familiebesøg fra Aberdeen, løbeture og oldboysfodbold.

Og selv om betingelserne til tider kan være hårde – med sygdom og lavøkonomi – udgør Estrid og Gary en særlig sej kombination, der overkommer det meste. Og med vane for at lave egne familietraditioner har de sikkert et alternativ klar til begrebet sølvbryllup – men uanset hvad det hedder, er det da meget godt klaret det hele!


 

9. dec. 2007 * Aske har fået en lillebror. Stine Christoffersen og Peter Wittenburg, Alkenvej 77(malerens hus) har fået en lille ny og skriver: Vores lille dreng blev født onsdag 21.11. kl. 11.35 på terminsdagen. Vores nabo Lene, der bor for enden af haven, kørte Aske i vuggesstue kl. 7.15, vi tog imod jordemoderen kl. 8 og lillebror kom kl. 11.35. Vi nåede at spise en rejemad med jordemodere,n inden hun tog af sted kl. 14. Peter var hos købmanden et par gange efter mælk og et dameblad til jordemoderen, så Birgit var en af de første, der vidste besked!

 Han blev født hjemme i vand på Alkenvej 77, han vejede 3350 gram og 51 cm, det hele gik meget fint! Lillebror ser ud til at indtage livet på den afslappede måde, han er meget tilpas og tilfreds. Storebror Aske er vild med ham og vil gerne holde, skifte ble, kysser ham og giver ham dyne på... Kærlig hilsen Peter og Stine.


17. nov. 2007 * Nye husejere på Emborgvej. Via Lütken Petersen - byens længstboende indbygger - er netop flyttet fra Alken til Ry, og ind på Emborgvej 143 rykker i første omgang Ingrid Robak, Aksel og Thorbjørn Robak Kaas. Sidenhen følger Mogens Andersen, Oscar, Frederik og Cecilie Ravn Andersen. De indtog huset i torsdags og har allerede udvidelsesplanerne klar. Tillykke med jeres nye hjem. (Foto: Sanne Dudoret)
4. nov. 2007 * Elvira - ny Alken-borger. Et barn er født på Alkenvej 44. Nærmere betegnet er det Elvira, som kom til verden 17. oktober i en længde på 52 cm. og vægt på 3300 gram. Her de stolte forældre, Rune og Christina Lynggaard Andersen sammen med lille Elvira. Rune og Christina oplyser, at de er stolte af at kunne forøge Alkens indbyggertal med en lille ny sjæl. Som deres nabo, Lars Sandberg, har konstateret, så gør Alkenvej 44 sit til, at nedgangen i befolkningen fra 259 til 258 beboere nu skulle være genoprettet. Velkommen til verden og Alken, Elvira.
 

(Foto fra byfesten 2007: Sanne Dudoret)

18. okt. 2007 * Hundeejeren, eurytmisten og blandt venner – doktorfruen fylder år. Med andre ord: Vibeke Overgaard runder mandag 22. oktober de 50.

Vibeke, der voksede op i Mou ved Aalborg, mødte sin Erik i de allertidligste 80’ere i det kollektiv i Risskov, hvor de begge boede. Kollektivist-parret flyttede et par år efter sammen - først i Vejlby Vest, siden på Trøjborg. Og i ’90 tog de så springet væk fra provinsens hovedstad til den lille hyggelige trinbrætsby, Erik i den periode kørte igennem med tog for at komme på arbejde i Herning.

I Alken rykkede de ind i den første af de to andelsboligforeninger på Søbjergvej, erhvervede sig i 2000 blandt de første en byggegrund i Aneshøj-udstykningen, hvor de byggede blandt de sidste og kunne flytte ind og nyde de større forhold – og søudsigten - i 2004.

Vibeke tog i 1984 uddannelsen som socialrådgiver på Den Sociale Højskole i Århus, og arbejdede i en årrække som AF-konsulent i Silkeborg. Herfra tog hun orlov i tre år og gik på SU for at forfølge drømmen fra et weekendkursus – og tog uddannelsen som underviser i eurytmi - en slags synlig sang fra Rudolf Steiner-universet. Hun nåede at undervise både i Skanderborg, Vejle og Århus, men vendte tilbage til jobbet som socialrådgiver.

Det blev til en stilling i Langå Kommune, hvor hun var med til at holde skansen til det sidste, før kommunalreformen betød en ny kommunedannelse: Favrskov.

Vibeke er en af dem, der på sit eget job mærkede, hvad reformens voldsomme omskiftelser og adskillelser af gamle netværk betød for samvittighedsfulde og ansvarsbevidste ansatte – og det på et så sårbart område som børn og unge.

I Alken har vi ikke mindst oplevet Vibeke Overgaard i Alken-Revyen, hvor hun var med i de seneste fire udgaver – fra 2001 til den foreløbigt sidste i 2004. Et bud på hendes glansnummer kunne være som en af de frustrerede Alken-fruer i sketchen ”Før vi fik båd” i 2002-revyen ”Uden bare mænd”. Prægtigt!

Vibeke har i flere forbindelser levet sine kulturelle interesser ud: Har gennem ti år været formand for Folkeuniversitetet i Ry og også repræsenteret Alken-området i Kultursamvirket i den daværende Ry Kommune.

Lokalt udfolder doktorfruen – et kælenavn, Vibeke siges at have lært at elske – sig for tiden bl.a. som motionist på de lange veje, sopran i Alken-koret og gardinsyerske på mejeriet. Hendes evner ved symaskinen fører hende ikke udelukkende til spændende stofkøb og store planer om fremtidige kreationer, men også til – hjemmesyede kjoler.

Børneglade Vibeke tager ivrigt del i venner og bekendtes børns liv, og flere hold veninder nyder godt af hendes sociale initiativer – bl.a. gamle læsekammerater fra Den Sociale Højskole.

Et mangeårigt, firbenet medlem af familien Overgaard var den schweiziske hyrdehund Chico. I dag har den islandske fårehund Gisle overtaget mad- og vandskåle på Aneshøj 7.


27. sep. * Hun deler året mellem Indien og Alken – tøjimportøren, webdesigneren og yogalæreren Atma Skytte fylder 60 år i morgen.

I dag bor hun blandt blomstrende buske og klirrende vindharper i træhuset ved det gamle vaskehus på Emborgvej 145 – og er vokset op i Pisserenden i Indre København. Om der er en pointe i det er ikke godt at vide, men spinkle Atma rummer under alle omstændigheder sider i sit liv, der spænder vidt.

Som bare 18-årig valgte hun at flytte til Gylling og blev gennem mange år en del af Swami Narayananda's ashram. Swamien selv besøgte hun i Indien, og udover at have været inder i sit tidligere liv rummer hun også japanske sider. Atma er udlært i te-ceremoni af sin tidligere partner, en japansk temester.

Sin stærke tilknytning til Indien har hun fastholdt til i dag, hvor hun og Adam Thuesen tilbringer hver vinter i landet – og bl.a. henter nye forsyninger af vævet tøj, metal-skulpturer og instrumenter fra lokale kunsthåndværkere gennem deres "Living Tradition" til danskere, der gerne vil nyde lidt af de importerede rigdomme på kunst og tradition.

I Alken kender mange Atma som yogalærer ved morgenrørelsen på mejeriet, fra ørredholdet eller som alt i koret.

Man skal ikke lade sig snyde af Atmas lille størrelse og spinkelhed. Hun er knoklestærk, en ihærdig løber – og kajakroer, der bl.a. har prøvet kræfter med store søer i USA og ellers i de danske farvande.

Den åndelige side holder hun bl.a. vedlige i onsdagsmeditation hos Claus Madsen.

Hendes æstetiske sans er ikke til at komme udenom. Atma holder af smukke ting og smykker, klæder sig i afstemte farver – gerne med indisk præg, og er den, der selvfølgelig pynter den grønne salat med orange blomster.

Indkomsten henter hun bl.a. som handicaphjælper og webdesigner – for forlag og private.


30. aug * Fighteren Fosdal fylder. Den 3. september er turen rundt om de 50 kommet til Karin Fosdal fra Sandvejen. Kvinden med de fire lange mænd i huset, volleyballspilleren, sygeplejersken, der i Alken ikke mindst er kendt som en aktiv fighter, der bider sig fast i en sag – og følger den til dørs.

Sammen med sin storebror voksede Karin op på Agersø i Storebælt – øen, der dengang var uden biler.

Karin tog konsekvensen af et udviklet omsorgsgen og uddannede sig efter bl.a. et kibbutzophold til sygeplejerske.

Sammen med Jan Andresen – ”Lange Jan” – afsøgte århusianeren i to år i de allertidligste 90’ere området for et godt sted at bo for dem og lille Jesper.

Karin Fosdal. (Foto: Sanne Dudoret)

Og at Estrid Bek fra fødselsgruppen i mellemtiden var flyttet fra Århus til flækken ved Mossø, fik dem til at se på huset på Alkenvej 67C.

Her er så både Jesper, Søren og Ole vokset op – og det er de blevet ved med.

Deres mor hører til de betænksomme, der melder sig til klasserådet og tager en tørn på mejeriet. Og som fuldblods fodboldchauffør og sideliniehepper sørger Karin typisk for at organisere den megen køren rundt blandt forældrene.

I de første år af Bjedstrup Børnehus’ levetid sad hun i bestyrelsen, siden i skolebestyrelsen i Bjedstrup og nu på Mølleskolen i Ry. Karin er et fund for enhver bestyrelse - af sine kolleger kendt for at trække linier op og ikke bare affinde sig med tingenes tilstand.

Da Alken omkring 2000 så ud til at miste først togafgange og siden helt at blive droppet som trinbræt, røg Karin på barrikaderne. I et aktivt udvalg talte, skrev, og protesterede hun og de andre tog-folk til den store guldmedalje, så hverken trafikminister eller trafikudvag kunne overse landsbyen, der ”elsker DSB”, som der stod på banneret. En veltilrettelagt charmeoffensiv - med et intenst benarbejde bag - gav pote.

I det hele taget tager Karin sin rolle som samfundsborger alvorligt, og hun følger nøje med i det lokalpolitiske. At Alken også kan blive udbygget for hurtigt har været en af hendes mærkesager, så myndighederne må leve op til reglerne om høringer og borgerinddragelse.

Som en god ven siger, så hader Karin ganske enkelt uretfærdighed, bekæmper den til stadighed, og at give op er for hende et ukendt begreb. Hun følger med i det hele, fra de små hjem til lokalsamfundet, kommunen, landet, hele verden – og hun har en mening om det hele, som hun ikke brænder inde med.

Arbejdsmæssigt valgte sygeplejersken, da drengene var små, at arbejde i hjemmeplejen i Skanderborg, og er senest skiftet fra Sclerosehospitalet i Ry til et hospice i Stautrup.

Sin fighterånd - og højde - udnytter Karin bl.a. i volleyball – træner for tiden hele tre ugentlige aftener: På mixholdet i Dover GF, blandt de gamle kammerater i Røde Fane i Århus og på et kvindehold i Ry.

Med til historien om Karins første 50 år hører også, at familien var på den thailiandske ø Koh Phi Phi i december 2004, da en tsunami overrumplede alle, og flere tusinde omkom. Familien slap heldigt fra katastrofen og kunne vende helskindede hjem.


 

22. aug * Finn Bech-Nielsen er netop fyldt 50 og får i den anledning ikke bare haven på Emborgvej 111, men også sportspladsen og Alken Mejeri fyldt. For lørdag 25. august skal der være gøglertræf for alle pengene for gøglere, venner, bekendte og naboer. Finn var i et par årtier en af de aktive beboere i Alling, før han flyttede til Alken. Her engagerede han sig ikke mindst i Alling Beboerhus, men også i arbejdet for at få en cyklesti til Ry.

Før var det Alling, nu er det Alken. Først var han organisationspsykolog, siden blev han også journalist, og nu arrangerer han gøglertræf.

Finn har også stillet op til byrådet i Ry Kommune for TK – Tværsocialistisk Kommunalgruppe – uden dog at blive valgt. I Ry arbejdede han bl.a. for at fjerne højspændingsledninger ved børnehaven Birkehuset, for at dæmpe trafikken på Brunhøjvej og beskytte naturen ved Juulsø.

Arbejdsmæssigt har Finn udgangspunkt i Psykologhuset på Store Torv i Århus sammen med seks andre psykologer – og er specialist i arbejds- og organisationspsykologi. Sit arbejdsfelt, der også gælder coaching og teambuilding, har han udvidet med en journalistisk tillægsuddannelse - og udfordret ved selv at gå på gøglerskole. Deraf kærligheden til gøgl – tilnavnet Badutski - og ideen om et træf i Alken.

I Alken, som han fornylig bl.a. har kaldt ”denne lille sjove by”, er han suppleant i bestyrelsen på mejeriet - og lægger ikke skjul på, at han ser det som en gave at være flyttet til byen.

Familiemæssigt har han fire børn, Lærke, Camilla, Asger og Arthur. Og så har den 50-årige, der gennem mange somre har hørt til den faste stok på Anholt, de sidste to år været kæreste med Kirsten Tonsgaard fra Hørning.


 

1. aug. * Brændekasteren, lammeholdsbossen og livsnyderen PE fylder 70. Poul Erik Mønsted stammer fra en gård ved Kolindsund på Djursland, har i de seneste år boet masser af steder på egnen, Brørup, Hem og både på Emborgvej og Alkenvej i Alken. Er med sin nuværende adresse på Olesbjerg et fast element i bylivet i Alken.

Som folkeskolelærer på bl.a. Morten Børup Skolen, Stilling Skole, Parkskolen i Odder og Voerladegård Skole, hvorfra han blev pensioneret (så var der fest), har han fået en stor berøringsflade på egnen – og masser af gode vener.

Udover at være en kreativ handyman er PE en sand mester i at kombinere årstidens frugt og grønt - gerne fra egen køkkenhave, eller en af de andre haver, han passer for tiden, og desuden i vennekredsen kendt for sine evner udi desserter.

Brændekast på byfestpladsen er en særlig Poul Erik-specialitet. (Foto: Sanne Dudoret)

På Alken Mejeri har han i årevis været det arbejdsomme midtpunkt på lammeholdet til fællesspisning med pinligt styr på indkøb og forberedelse. Natmaden til julejazz, hovedrengøring af mejerigulvet og det traditionelle brændekast til byfesten er obligatoriske PE-aktiviteter.

Mønsted er en trænet festabe, kommer sjældent først, men forlader festen blandt de sidste og har et sjældent stort lager af vittigheder – helst med seksuelle undertoner - som hurtigt får tårerne til at trille ned ad kinderne, længe før han er kommet i gang.

Blandt levemandens mange jern i ilden – udover mad og vin – kan nævnes ski, svømning, vikingesejlads, træfældning, kortspil, Trivialklub, jazz, have og rejser. Mallorca og Cairo – senest Peking her i foråret.

Mønsted har tre børn. Mads er præst, Lise er lærer, og Rikke er skrap til at lave mad og gør det gerne sammen med sin far, der også er blevet bedstefar.

Den vidende og samfundsengagerede boglæser, teatergænger og P1-lytter har i flere omgange øst ud af sin specielle tørre humor i både dilettant og revy i Alken – bl.a. som den gennemgående figur - detektiven i Los Alken-revyen i ’97.

PE holder Åbent Mejeri lørdag for de mange tilmeldte.


 

6. juli * Grethe og Verner Damholdt fra Sandvejen har gjort de seneste 39 år i Alken med, og nu stopper de to aktive mennesker på arbejdsmarkedet – sammen. Natputteren og industrivaskeren går på efterløn og pension.

Begge er gårdmandsbørn og voksede op som naboer og skolekammerater i Christianshede ved Bording. Efter et par år i Norge, flyttede de i 1968 til Alken – længere oppe på Sandvejen, hvor nu Ole Keldorf bor. De blev gift i 1969 og byggede nogle år senere selv på Alkenvej 67B, og i de år blev Morten og Marianne født.

Fotoet er fra 1977 og venligst udlånt af Marianne Damholdt.

Grethe har i mere end 25 året været ”natputter” i ældreplejen i Ry Kommune. Verner er uddannet smed, har været rejsemontør og arbejdet på industrivaskerier – senest hos Sophus Berendsen i Tilst.

På Sandvejen har de i flere omgange nydt at have logerende – bl.a. Edith Madsen og Jytte Elleby – der blev en del af både huset og haven.

I ferierne har de i mange år sejlet de danske farvande tynde i båd – og boet på båden hele sommeren. Nu bruger de to gør-det-selv-folk masser af fridage i sommerhus i Søndervig, hvor der er lige så fladt som på deres barndomsegn.

Som aktive i støtteforeningen for Ry Spejderne hjælper de altid til ved bl.a. høstmarked og tømte i mange år flaskecontaineren ved mejeriet. Verner har i to omgange været i bestyrelsen for Alken Vandværk – første gang fik han armen vredet om på ryggen, fordi han brokkede sig. I dag er han formand. De har altid haft schæferhunde – for tiden Rolf.

Morten bor i dag i Ry sammen med sin kone Heidi og deres to piger Kia og Mai. Marianne bor i det sydvestlige England med sin mand Noel.


Hun kom fra Sorring, han var fra Stjær. En aften i de tidlige 70'ere var Poul ellers alene hjemme sammen med sin lillebror Marius. Og havde Marius ikke sagt god for, at Poul tog til fest i Risskov, havde han og Anne Marie fra nabobyen måske aldrig mødt hinanden... Men det gjorde de. (Foto: Nu afdøde Niels Jensen, Galten, - udlånt af Marius Westesen)

20. juni * Anne-Marie og Poul Westesen 30 år i Alken. I 1977 flyttede et yngre par fra Esbjerg til Alkenvej 52, og at de nu har boet her i Alken i hele 30 år, falder sammen med Pouls 55 års fødselsdag. Han er oprindeligt fra Stjær, var en overgang mejerist, før han blev uddannet som kommis. Siden arbejdede han i mange år ved Gasa i Århus og senest som annoncesælger for Dansk Handicapidræt. I Alken var sprinteren Poul i så mange år, som de færreste kan huske tilbage, formand for Alken Borgerforening. Mange kender både ham og Marie fra dilettant og revy - Pouls typiske rolle var en bøvet tøffelhelt - og blandt Maries glansnumre var en uimodståelig udgave af den kvindelige del af en Susie & Leo-parodi . Anne-Marie - eller bare Marie - stammer fra Sorring, blev uddannet bønehavepædagog i Esbjerg, var i mange år dagplejepædagog i Skanderborg og er i dag pædagog i Bjedstrup Børnehus. Hun har siddet i skolebestyrelsen på Bjedstrup Skole og er fortsat uforbedrelig korsanger. De to grøntsagssælgende Alken-borgere er også forældre til Sidse og Thilde.