Forside
Borgerforening
Mejeri
Liv i Landsbyerne
Liv i Landsbyerne
Foreningen Liv i Landsbyen
Købmanden i Alken
Bestyrelsen
Bestil købmandsvarer online
Købmanden i Alken 2018
Købmanden i Alken 2017
Købmanden i Alken 2016
Købmanden i Alken 2015
Købmanden i Alken 2014
Købmanden i Alken 2013
Købmanden i Alken 2012
Købmanden i Alken 2010-11
Købmanden i Alken 2004-10
Hertha brød priser
2014 Oktober Kontrolrapport
2020 Aarshjul
Kultur
Alken-koret
Natur
Alken Saftklub
Trafik
Vandværk
Teknik og anlæg
Dover GF
Alken Minimarked
Historie
Liv i byen
Folk i Alken
Lokale links
Alken-Chinenke
Arkiv
Video-vitser
alken.dk
smalltalken
Opslagstavle
Svejstrup
Bolig i og omkring Alken
Shelter i Alken
|
 

Brugernavn:

Adgangskode:


 

Powered by GATE technologies

 

 Fra fem-års-fødselsdagen i september 2018 (Foto: Henrik Bjergl)

Købmanden i Alken
 
26. juli 2020 * Skærsliberen - Den Skarpeste Kniv i Skuffen - kommer til Købmanden i Alken tirsdag 4. august fra kl 16-19. Slibning af køkkenknive, haveredskaber, værktøj, sakse mm. slibes på stedet. Har du nogle knive, der trænger til en slibning, er det en god ide at kigge forbi med dine knive pakket godt ind i aviser eller et viskestykke, når du transporterer dem. OBS. Det er lovligt at transportere knive til værdige formål - så som slibning! Slibning af 1 kniv koster 50 kr. www.den-skarpeste-kniv-i-skuffen.dk

23. juli 2020 * Både kagebagere og brødbagere. Der er kommet navne på bager-gruppen i Alken, og der er plads til flere, melder talsmændene Mogens Andersen og Jan Günther Hansen i det næsten færdige bageri ved købmandsbutikkens bagdør. Ti bagere er nu med: Steen Jacobsen, Anne Agger, Morten Birch Larsen, Zaneda G. Ormel, Vibeke Overgaard, Birgit Bune, Hanne Lisbeth Nielsen, Peter Dalsgaard samt Jan og Mogens. Der tegner sig et billede af, at de hver især kan bage cirka to gange pr. måned, og at der er både kagebagere og brødbagere. Der er ikke egentligt professionelle bagere imellem dagens deltagere. I en mere specifik drøftelse om indkøb, brug af æg, gulerødder og ost, brug af surdej, brug af kølerum, var der bred enighed om at bage økologisk. Bagværket skal sælges hos købmanden i dennes åbningstid. Modellen for bemanding kan til en start være kalender-modellen, som den kendes fra købmands-driften. Den enkelte bager skriver sig på en fælles kalender for, hvilke dage i indeværende måned man ønsker at bage og hvilket bagværk, man vil levere. Leverancen til salg hos købmanden annonceres på alken.dk ugen før. Og hvornår er der så officiel åbning? Konkret har gruppen besluttet at mødes igen søndag 6. september kl. 13 i bageriet, og her vil fokus være på det bagværk, man hver især har medbragt. Fødevarestyrelsens medarbejder var på kontrolbesøg i købmandsbutikken 30. juni og kiggede i den forbindelse på det nye bageri. Dermed er det inkluderet i købmandsbutikken, og Fødevarestyrelsen skal ikke kontaktes, før vi går i gang.
- Vi kan derfor i princippet starte med at bage brød nu, hvis vi er klar. Der er dog enkelte ting, der skal klares omkring indretningen og procedurer, påpeger Mogens Andersen. Der skal være en plan over daglig rengøring. Hvis der holdes møder om aftenen, skal flader i bageriet sprittes af om morgenen. Vigtigt for købmandens kunder er naturligvis priserne. Derfor vil Steen Jacobsen sammen med købmandsbestyrelsen inden 6. september undersøge emner for råvarer og indkøbspriser. Efter gruppens første møde kan kunderne i bedste fald forvente bagværk som mørkt surdejsbrød, boller, diverse kager og småkager, gærbrød, flutes, ciabatta, pizza, bradepande-ting, snegle, foccacia, rundstykker, durum-brød, glutenfri brød. Alsidigheden er med andre ord meget stor. 
Til dem, der gerne vil være med ud over de nævnte, kan henvendelse ske til Mogens Andersen på mail mogensandersen14@gmail.com. (Tekst: Peter Abildgaard)
3. juli 2020 * Så har købmanden igen fået en smiley, og samtidig er vi godkendt til at bage brød, når det sidste finish er lavet. Ikke nok med det, som noget nyt sælger vi iskaffe i hyggelige omgivelser, skriver Estrid Bek.
28. juni 2020 * Rengøringsdag i købmandsbutikken lørdag 5. juli kl.10 - 12. Vi holder fire rengøringsdage om året, idet vi ikke har rengøringspersonale, skriver Estrid Bek. På disse dage tager mere grundlæggende rengøring, som ikke nås til hverdag. Hold jer ikke tilbage fra at komme, idet vi holder den afstand, vi skal. Er vi rigtig mange, er der også udeareal, lagerrum, kølerum, toilet, gang og baglokale der trænger til en hånd. - vi fordeler os :)
 
20. juni 2020 * Et godt år. Dette er den flok, som deltog i generalforsamlingen for Købmanden i Alken. Fotografen havde bedt dem stille op i aftenkøligheden foran butikken. Men ellers kunne de inde i den varme sal i mejeriet høre fra formanden, Estrid Beks beretning og regnskabet, at året 2019 på mange måder havde været det hidtil bedste. Salget i butikken i 2019 lå over 2018, nemlig 676.064 kr. mod 653.341 kr. Bruttoavancen i butikken var 62.121 kr. mod 37.093 kr. Medlemmernes bestillinger i Osuma-leverancerne gav et kickback, som det hedder internt, på 42.877 kr. mod 41.270 kr. Købmandens nettoformue ved udgangen af 2019 var 221.300 kr. Heraf udgør varelageret i butikken 76.415 kr. Men hvad så med Corona-året 2020? Stikprøver viser, at der indtil nu er et fald i alle tallene. Men som andre steder i samfundet er handelen ved at komme op. Fra bestyrelsen opfordres medlemmerne og kunderne til at bakke helhjertet op i resten af året, men selvfølgelig skal sundhedsmyndighedernes anbefalinger følges. Bestyrelsens fulde referat af generalforsamlingen vil om kort tid kunne læses under købmandens bjælke her på siden. Det kommende projekt med købmandens bager-gruppe afventes med store forventninger. Følg udviklingen her på alken.dk. Der er i nogle uger problemer med at skaffe købmænd og især makkere, forlød det under punktet ’eventuelt’. Nye navne efterlyses. Henvend dig i butikken. Købmanden i Alken åbnede i september 2013. (Tekst og foto: Peter Abildgaard)
14. juni 2020 * Duft af brød. Indkaldelse til opstarts møde for ivrige amatør bagere fra Alken og omegn. Byggegruppen har med få undtagelser færdiggjort rammerne for det kommende ’Alken købmandens bageri. De første testbagninger er gennemført. Derfor skal vi nu have lagt en plan for indretning, indkøb af bagegrej og ikke mindst hvordan vi praktisk skal bage. Vi skal simpelthen have etableret en bagergruppe.

Uanset om du er interesseret i at bage en gang om måneden eller flere gange om dagen, så mød endelig op til dette første møde for en kommende bageri gruppe. Hvis du er i tvivl om du vil kaste dig ud i bageriet så mød endelig op alligevel og tag så din beslutning efter mødet. Mogens Andersen og Jan Günther Hansen vil komme med et kort oplæg til hvordan vi kunne forestille os bagningen kan etableres som en start. Men en ting ligger fast.... brød og kager skal sælges i købmandsbutikken. Er du småkagebager, gærbrødsbager, kringlebager,surdejsbager, bare bager..... så mød op mandag 29. juni kl. 19-21 på Mejeriet i Alken.

AGENDA:

  • Valg af referent
  • Indledning ved Mogens og Jan.... oplæg til ugentlig køreplan for bageriet. Status på godkendelse. Økonomi. Egenkontrol.
  • Diskussion og drøftelse af ugentlig køreplan for bageriet. Ide grundlag for bageriet.
  • Indretning af bageriet. Indkøb af redskaber, skåle, bokse , hylder mm Nedsætte gruppe?
  • Nedsætte indkøbs- regnskabsgruppe
  • Afrunding

Allerede i disse dage søger vi to-tre personer der vil hjælpe med at lave procedure mapper for egenkontrol i bageriet. Har du lyst til at være med eller måske endda har prøvet det før så kontakt snarest Mogens eller Jan. Med brødduftende hilsener Mogens (Mobil 20646120) og Jan (Mobil 24699119)


 
3. juni 2020 * Brød og kager på prøve. Efter en prøvebagning i det kommende bageri ved Købmanden i Alken melder Jan Günther Hansen og Mogens Andersen om stor interesse, mange, der smagte på de første testbrød, og flere, der har lyst til at tage del i bagningen: Vi håber på et bredt sortiment af både brød og kager, der skal sælges hos købmanden. Omfanget bliver bestemt af antallet af frivillige bagere. Når bageriet er endeligt godkendt af Fødevare styrelsen indkaldes til møde, og så kan vi sikkert komme hurtigt igang med det første bagværk. (Foto: Peter Abildgaard)
26. maj 2020 * Tre i købmands-bestyrelsen på valg. Købmanden i Alken afholder generalforsamling onsdag 17. juni kl. 19.30-21.00 i Alken Mejeri - under forudsætning af at det bliver tilladt at samles op til 50 mennesker. Program: I. Valg af dirigent. 2. Valg af referent. 3. Bestyrelsens beretning. 4. Beretning fra eventuelle nedsatte arbejdsgrupper. 5. Regnskab. 6. Budget. 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer. 8. Valg af suppleanter. 9. Fastsættelse af kontingent. 10. Indkomne forslag. 11. Eventuelt.
Tre medlemmer af bestyrelsen er på valg: Pernille Benzon, Ingvar Kristiansen og Søs Nielsen. Vi opfordrer alle til at overveje, om de de har lyst til at indgå aktivt i bestyrelsen. Medlemmer, som ønsker at stille forslag uden for dagsordenen, skal indsende deres forslag senest 14 dage inden generalforsamlingen til formanden. Modtagne forslag offentliggøres senest syv dage inden generalforsamlingen.
16. maj 2020 * Bageriet i baglokalet ved Købmanden i Alken er under opbygning og har modtaget 6.000 kr. fra Liv i Landsbyerne, der også har doneret den husstandsomdelte folder, oplyser bestyrelsen. Er nogen interesserede i at være med på bagerholdet kan man henvende sig til Mogens Andersen tlf. 20646120 eller Jan Günther Hansen tlf. 2469 9119.

 
16. maj 2020 * Pakkeudlevering i butiken. Bestyrelsen i Købmanden i Alken arbejder nu på at kunne tilbyde pakkeudlevering fra butikken, oplyser Estrid Bek. Nethandlende kunder skal så kunne slippe for at hente pakker på de sædvandlige udleveringssteder i fx Skanderborg, men gøre det i Alken. I den anledning skal der flyttes rundt i lagerrummene, så der også bliver plads til pakker.
14. maj 2020 * Cafeen åbner. Cafeen åbner fra mandag 18. maj igen i købmandsbutikken, dog med begrænset antal, udecafeén er åben, med de retningslinjer Sundhedsstyrelsen har lagt, lyder det fra Estrid Bek, der også melder om generalforsamling efter sommerferien og dialog med Osuma om at forbedre leveringer.
2. maj 2020 * Osuma-omsætningen i april i Købmanden i Alken løb op i 45.331 kr., og 220 er nu med i Alken-ordningen, hvor man bl.a. slipper for kørselsgebyret. Følg den månedlige Osuma-omsætning, der kaster 7 pct. af sig til købmandens drift.
12. apr. 2020 * Kvartalsrengøring - når det passer. Der skulle have været kvartalsrengøring i Købmanden i Alken søndag 19. april. Da det ikke er muligt at have det på samme måde som ellers i disse afstandstider, har Jytte Elleby lavet en liste over opgaver. For overblikkets skyld er det hos købmanden, at man skal skrive sig på. Hvis du ikke vil gå derned for det, kan du ringe og bede om at blive skrevet på til en opgave på et tidspunkt, der passer dig. Købmanden har tlf nr: 6467 0868.
6. apr. 2020 * Jeksen Grønt i påsken. Jeksen-grøntsager bliver afleveret skærtorsdag 9. april i denne uge hos Købmanden i Alken, oplyser Estrid Bek. Da er butikken lukket - men med mulighed for at hente Jeksen-bestillinger kl. 17-18. God påske til alle.
5. apr. 2020 * Osuma-omsætningen i marts i Købmanden i Alken løb op i 54.292 kr., og 219 er nu med i Alken-ordningen, hvor man bl.a. slipper for kørselsgebyret. Følg den månedlige Osuma-omsætning, der kaster 7 pct. af sig til købmandens drift.
15. mar. 2020 * Stop for Hertha-brød. Levering af brød fra bageriet i Levefællesskabet Hertha er indstillet indtil videre, oplyser indkøber Ingrid Robak fra Købmanden i Alken

13. mar. 2020 * Osuma leverer igen. Og midlertidig løsning på problemer med at bestille. Estrid Bek fra bestyrelsen for Købmanden i Alken oplyser, at Osuma leverer igen efter et stop torsdag. Der har så været problemer med at komme ind på hjemmesiden for at bestille varer. Det er nu blevet muligt via temp.osuma.dk og bestyrelsen følger løbende op.
 
12. mar. 2020 * Der er i øjeblikket lukket for levering fra Osuma. Hvornår de kører ud igen vides ikke, men varer, der er bestilt inden kl. 12 onsdag, kommer i dag torsdag 12. marts. Jeksen Grønt kommer stadig med varer fredag og mandag. Husk at man skal bestille dagen før. Købmanden i Alken holder åbent som sædvanlig. Derimod holder vi cafeen lukket indtil videre. Med venlig hilsen bestyrelsen for Købmanden i Alken.
12. mar. 2020 * Generalforsamlingerne aflyst. Med den nye udmelding fra myndighederne har de tre bestyrelser samlet valgt at aflyse mødedagen på søndag 15. marts, skriver Julie Abildgaard, der vender tilbage efter 14 dage med ny plan.
10. mar. 2020 * Osuma-varer skal nu bestilles kl. 12 dagen før. I Købmanden i Alken er Alken-ordningen med Osuma nu ændret, så man skal bestille varer senest kl. 12 dagen før udbringning, oplyser Ingvar Kristiansen fra bestyrelsen.
7. mar. 2020 * Osuma-omsætningen i februar i Købmanden i Alken løb op i 54.861 kr., og 218 er nu med i Alken-ordningen, hvor man bl.a. slipper for kørselsgebyret. Følg den månedlige Osuma-omsætning, der kaster 7 pct. af sig til købmandens drift.
 
3. mar. 2020 * Smilende købmand. Fødevarestyrelsen mødte tirsdag eftermiddag hos Købmanden i Alken for at følge op på affæren med musen (se 14. jan.) Konklusionen blev: 'Fulgt op på indskærpelse fra forrige kontrolbesøg. Forholdet er bragt i orden.' Hvorefter den nye smiley også blev ’bragt i orden’ med et smil op til begge ører. Det samme kunne man se hos vagthavende købmand, Kaj Pedersen, som straks satte rapporten op i vinduet til kundernes orientering.
6. feb. 2020 * Program for generalforsamling i Købmanden i Alken Kl 13.10-14.25: 1. Valg af dirigent. 2. Valg af referent. 3. Bestyrelsens beretning. 4. Beretning fra eventuelle nedsatte arbejdsgrupper. 5. Regnskab. 6. Budget. 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer. 8. Valg af suppleanter. 9. Fastsættelse af kontingent. 10. Indkomne forslag. 11. Eventuelt. Det er ikke muligt at stemme ved fuldmagt. Medlemmer, som ønsker at stille forslag udenfor den udsendte dagsorden, skal indsende deres forslag senest 14 dage inden generalforsamlingen til formanden. Modtagne forslag offentliggøres senest syv dage inden. Formanden er Estrid Bek, som kan kontaktes på estridbek@gmail.com. Tre bestyrelsesmedlemmer er på valg: Søs Nielsen, Pernille Benzon, Ingvar Kristiansen. Vi opfordrer interesserede til at overveje at melde sig til bestyrelsesarbejdet. Bestyrelsen består pt. af seks medlemmer. Vedtægterne giver mulighed for at være op til syv medlemmer. Alle tre, der er på valg, modtager gerne genvalg, men overlader også gerne posten til andre interesserede. Vi håber, mange har mulighed for at deltage og ser frem til en god dag. Mange hilsener Bestyrelsen for Købmanden i Alken.
Se under 20. januar hele programmet for generalforsamlings-maratonen fra kl. 13-18. 

2. feb. 2020 * Osuma-omsætningen i januar i Købmanden i Alken løb op i 53.1633 kr., og 216 er nu med i Alken-ordningen, hvor man bl.a. slipper for kørselsgebyret. Følg den månedlige Osuma-omsætning, der kaster 7 pct. af sig til købmandens drift.
 
23. jan. 2020 * Købmandens årshjul ruller. Så er der fastsat datoer for de årligt tilbagevendende gøremål i Købmanden i Alken: Købmandsmøder, rengøringsdage og optællinger. Se det i større version her. Det hænger også i butikken.
20. jan. 2020 * Tre generalforsamlinger samme dag. De tre foreninger i Alken: Købmanden, ABAF og Mejeriet har besluttet at holde en maraton med alle tre generalforsamlinger samme eftermiddag. Det kan være svært at skulle af sted tre aftener, så vi håber på denne måde at kunne imødekomme de borgere, som ønsker at støtte op om alt det frivillige arbejde i bestyrelserne. Møderne bliver søndag 15. marts kl. 13-18. Efterfulgt af spisning. Man kan selvfølgelig nøjes med at komme til den eller de generalforsamlinger, man ønsker. Dette er et forsøg.
  • Kl. 13.00 Velkomst og overblik over dagen.
  • Kl. 13.10: Generalforsamling i Købmanden
  • Kl. 14.25: Pause med kaffe, the og lidt at gumle på.
  • Kl. 14.40: Generalforsamling i ABAF
  • Kl. 15.55: Pause med frugt
  • Kl. 16.10: Generalforsamling i Mejeriet.
  • Kl. 17.25. Opsamling og evaluering af dagen.
  • Ca. 17.45: Vi serverer suppe med brød. Vin og øl kan købes. Fri snak og hygge.

Dagsorden for de enkelte generalforsamlinger kommer senere. Mvh på foreningernes vegne, Søren Slebo, Estrid Bek og Hanne Lisbeth Nielsen.
Den tidligere annoncerede generalforsamling i ABAF 20. februar er så ikke længere aktuel.


 
19. jan. 2020 * Godt og hyggeligt samarbejde førte i løbet af weekenden til et flot resultat, hvor det var spændende at se det hele folde sig ud med nye farver, skriver Jytte Elleby om renoveringen af Købmanden i Alken. 'En stor flok dejlige mennesker', skriver Søren Slebo fra renoverings-gruppen. Øverst Ninna Gewitz og Feline Schiøtz (foto: Anne-Mette Granner) og nederst det færdige resultat (foto: Søren Slebo)
 
 
14. jan. 2020 * Mus lukker købmanden ugen ud. Købmanden er lukket ugen ud, skriver Estrid Bek fra bestyrelsen af Købmanden i Alken. Der er konstateret spor af mus, og vi har i den forbindelse selv valgt at lukke butikken ugen ud. Dette i samarbejde med Fødevarestyrelsen. Onsdag og torsdag kan der bestilles Osumavarer, som stilles udenfor butikken. Der er også mulighed for at bestille Osumavarer, Hertha og Jeksen-varer fredag, som kan afhentes i åbningstiden. Også lørdag kan der afhentes Osuma-varer. Renovering af købmanden kører stadig i weekenden.
 
 9. jan 2020 * Brug for ekstra hænder. Nu nærmer vi os renovering af købmandsbutikken 17.-18-19. januar, minder Estrid Bek fra bestyrelsen om: Har I tænkt jer at komme, men glemt at melde jer til, vil det være skønt med en tilmelding til Søren Slebo tlf/sms 28715475 eller mail s@slebo.dk. Specielt lørdag og søndag er der brug for ekstra hænder - se opgaverne nedenfor. (Foto fra en kaotisk og hyggelig dag i butikken i oktober 2017: Margit Szlavik)
 
2. jan. 2020 * Osuma-omsætningen i december i Købmanden i Alken løb op i 50.962 kr., og 217 er fortsat med i Alken-ordningen, hvor man bl.a. slipper for kørselsgebyret. Følg den månedlige Osuma-omsætning, der kaster 7 pct. af sig til købmandens drift.
 
1. jan. 2020 * Hmmm.... laver de badeværelse i købmandens baglokale? Nej. Bagerigruppen er nu næsten færdig med flisearbejdet, og rammerne for det kommende bageri begynder at tage form. For de brødflove Alken og omegns borgere kan det oplyses, at næste step i byggeprocessen bliver opsætning af stålborde og maling af vægge i depot, tilslutninger af ovn, udsugning, røremaskine og køleskab. Altsammen inventar som allerede er skaffet til huse. Er du kommende interesseret deltager i brød-/ kage-produktionen, så hold øje med kommende indkaldelse til møde, hvor vi skal drøfte hvordan vi skal indlede og organisere bagningen. Det bliver sjovt. Måske har du nogle gode ideer?
På vegne af bagerigruppen Mogens Andersen og Jan Günther Hansen.

29. dec. 2019 * Købmanden i Alken lever livligt, og vi er tilmed i gang med udvidelse med bageri og nyt look, i kraft af jeres allesammens gode energi, arbejde og input, lyder det i en julehilsen fra bestyrelsen til alle frivillige i Købmanden i Alken. Alle indkøbere tæller varer op mandag 30. december kl. 10. Og i weekenden 17.-18.-19. januar istandsætter vi købmandsbutikken, - alle er mere end velkomne. Tilmelding til Søren Slebo s@slebo.dk - og det er vigtigt med tilmeldinger for at kunne gennemføre. Søndag 2. februar kl. 10 er der købmandsmøde - om hvordan det går, og hvordan vi gør det bedre.
15. dec. 2019 * Julesang og glögg hos købmanden. Helle Kjærsgaard inviterer til at synge julesange hos Købmanden i Alken fredag 20. december kl. 16.30. Helle laver sanghæfter med især amerikanske og engelske julehits - men også danske. Tag gerne instrument med. Glögg kan købes til indkøbspris.
8. dec. 2019 * Bageri, cykelskur, pakkeshop, optælling. Alt sammen emner, der drøftes i bestyrelsen for Købmanden i Alken. Se referat. Og husk ikke mindst renoverings-weekenden 17.-18.-19. januar - med tilmelding senest fredag 10. januar til Søren Slebo tlf/sms 28715475 eller mail s@slebo.dk.
2. dec. 2019 * Osuma-omsætningen i november i Købmanden i Alken løb op i 66.347 kr., og 218 er fortsat med i Alken-ordningen, hvor man bl.a. slipper for kørselsgebyret. Følg den månedlige Osuma-omsætning, der kaster 7 pct. af sig til købmandens drift.
 
30. nov. 2019 * Julelys- og silhuetter. Der var julelys både i børnenes øjne og på Alkens juletræ ved ABAF's og købmandens fællestænding fredag aften. Børnene tog de voksne i hænderne og dansede tæt i ring, mens julemusikanterne spillede lystigt op som silhuetter i butikkens lys. Nu kan alle nyde synet hver aften, indtil den rigtige juleaften. (Foto: Peter Abildgaard.)
28. nov. 2019 * Købmandsnissen glæder sig altid til julen og til, at alle børn kommer og afleverer en sok. Så har den nemlig et sted at lægge de små overraskelser, den har planlagt i julemåneden. Så aflever en sok hos Købmanden i Alken, med navn på og 20 kr. i (eller indbetal på MobilePay, med barnets navn, på nr. 30349221). Så venter der en lille overaskelse i sokken mandage og fredage indtil jul! Hyggelige julehilsner fra købmandsnissen, skriver Anja Budde.

 
22. nov. 2019 * Juletræ godteposer og dans. Fredag 29. november kl. 16 inviterer Købmanden og ABAF til juletræstænding. Vi skal igen i år have tændt det store juletræ foran mejeriet, og vi skal have sunget julen ind, så det kan høres i alle Alkens stuer. Vi håber at se mange børn og voksne fra alle landsbyerne til julehygge. Kl. 16: Købmanden åbner, der serveres gløgg, småkager og andet knas. Osuma har sponsoreret godteposer til alle børn, de deles ud i hele åbningstiden, så langt de rækker. Kl. 17: Juletræet tændes med en sang og en dans. Medbring endelig instrument, hvis du har lyst til at spille op til sang. Vi ses til julehygge. Kærlig hilsen ABAF og Købmanden i Alken. (Foto fra november 2018: Peter Abildgaard)
 
12. nov. 2019 * Filmisk købmands-nostalgi. Under jagt på et egnet foto til at illustrere renoverings-weekenden 17.-18.-19. januar røg redaktøren ind i et filmisk flashback til 2010, 2012 og 2013. Tag og brug en mørk aftenstund til at se - eller gense - fire væsentlige film fra Alkens nyere historie. Først Simon Laursen, Claus Skovholm og Klaus Vind Abildtrups 'Birgit' fra tiden omkring Alken Minimarkeds lukning. Så - i 2012 - kom Finn Mathiasens film om en støttefest og Michael Schmidts 'Speakers Corner' om byggearbejde og visioner. Se playlist med alle tre film her. På åbningsdagen i september 2013 var Finn igen på pletten i folkemylderet. Se Åbningsfilmen med optog, tale og råb: 'Hvem er det, der åbner i dag?'
Gå ikke glip af at se, hvordan mange af dine naboer så ud og snakkede for seks, syv og ni år siden.

11. nov. 2019 * Du kan nu bestille din økologiske juleand fra Gothenborg. Ænderne vejer cirka 3,2 kg. Pris per kilo: 159,- kr. Dvs. at en and koster ca. 510 kr., skriver Vibeke Sandberg. Skriv dig på listen hos Købmanden i Alken. Bestillingen er bindende! Sidste frist er tirsdag 10. december og afhentning  fredag 13. december efter kl. 18 i butikken. Vigtigt, da vi ikke har fryseplads til mange ænder.
 
11. nov. 2019 * Ælte i ælte. Meget symbolsk blev det første møde i denne gruppe holdt på bagerens fødselsdag, den ælte i ælte. Spøg til side. I første omgang blev deltagerne enige om, at de sidste indretnings- og byggeopgaver skal udføres, helst inden jul. Der blev aftalt en række konkrete arbejdshold med overskrifterne vægbeklædning, ventilation og emhætte, depot og dør, ovn (er købt), arbejdsborde, overvejelser om myndigheder og regler. Flere deltagere efterlyses til de fleste hold, og henvendelse kan ske til Mogens Andersen tlf. 20646120 eller Jan Günther Hansen tlf. 25970039 så hurtigt som muligt. Bageriet bliver en del af Købmanden i Alkens virksomhed, og herfra skal brødtyperne sælges. Efter nytår bliver der kaldt til et møde med interesserede bagere, evt. drøftes muligheden for et kursus med en uddannet bager.
På billedet ses med de første poser mel, fra venstre Jan Andresen, Steen Hejlskov, Birgit Bune, Morten Birch, Mogens Andersen, Jan Günther, Kurt Viborg, Henrik Grønborg.
(Foto: Peter Abildgaard)

7. nov. 2019 * Renovering af købmandsbutikken – reserver weekenden 17.-18.-19. januar. Købmandsbutikken skal renoveres, nu seks år efter åbningsdagen. Neo Fengshui konsulent Lone Hauge har inspireret os til farver og indretning. For at få så få lukkedage som muligt er vi afhængige af, at vi er færdige på én weekend, og har derfor brug for tilmeldinger på forhånd. Forhåbentlig bliver vi mange til en festlig og arbejdsom weekend. Vi sørger for mad og drikke og starter med suppe fredag aften. Tilmelding om hvilke dage og tidsrum, du kan deltage, senest fredag 10. januar til Søren Slebo tlf/sms 28715475 eller mail s@slebo.dkPlanen er:
 
Vi glædes os til at se så mange som muligt. Bedste hilsner Renoveringsgruppen Søren Slebo, Poul Ravn og Estrid Bek.
 
 
6. nov. 2019 * Vi er en del, vi er en del .... Sådan lyder det i en af Poul Ganers sange. Stamkunden og hans 60 år blev fejret i cafehjørnet i Købmanden i Alken - med lagkage, trækharmonika og fløjtespil, fællesgave fra folk i Alken - og selvfølgelig sang med Pouls fingeraftryk. (Foto: Peter Abildgaard)
4. nov. 2019 * Køller, koteletter, culotte, hak og tern. Så er der igen fyldt op med kød fra forårets lam hos Købmanden i Alken - udvalget er køller,koteletter, culotte, hak og tern, skriver fåreavler Per H. Nielsen fra Ovis i Svejstrup.

2. nov. 2019 * Osuma-omsætningen i oktober i Købmanden i Alken løb op i 70.824 kr., og 218 er nu med i Alken-ordningen, hvor man bl.a. slipper for kørselsgebyret. Følg den månedlige Osuma-omsætning, der kaster 7 pct. af sig til købmandens drift.
1. nov. 2019 * Bageriet skal gøres færdigt - vær med. Vi er nu så langt, at vi kan invitere til møde om at gøre bageriet i Alken færdigt, skriver Jan Günther Hansen og Mogens Andersen. Vi holder et møde i bagerilokalet mandag 11. november kl. 19 for alle interesserede, dog vil fokus være på at færdiggøre bageriet. Et egentligt bagermøde kommer senere. Vi har nu væggene opsatte og spartlet. Det vi skal videre med vil være: afdampning af tapet, vævopsætning og maling, en dør og lister, opsætning af borde, montering af vask, vand og afløb, opsætning af maskiner, udsugning, lamper, hylder og hvad der ellers måtte komme af småting. Selve planen for indretningen er i grove træk på plads, men der vil være en del beslutninger, der skal tages løbende. Mødet forventes at tage en times tid, hvor vi deler opgaverne imellem os alt efter interesser og formåen. Kontakt Jan på j.gunther.hansen@gmail.com og Mogens på mogensandersen14@gmail.com.
2. okt. 2019 * Osuma-omsætningen i september i Købmanden i Alken løb op i 76.834 kr., og 217 er nu med i Alken-ordningen, hvor man bl.a. slipper for kørselsgebyret. Følg den månedlige Osuma-omsætning, der kaster 7 pct. af sig til købmandens drift.
 
21. september 2019 * Fest og lagkage. Selma var med far Hans Horn til fest hos Købmanden i Alken og var begejstret for denne fløde-tykke lagkage, som var Osumas gave. Borgerforeningen havde skænket andre kager, bl.a. maxi hindbærsnitte- og brunsviger-kager. Så det var ikke kun Selma, som fik fedtede fingre. Købmanden i Alken fyldte seks år. Nedenunder spiller Marlies Warming sammen med Martin Elleby og Margit Szlavik. (Foto: Peter Abildgaard)
 
 
 
17. sep. 2019 * Fredag 20. september sker der ting og sager i Alken! Borgmester Frands Fischer kommer på besøg og Købmanden i Alken fylder 6 år. Vi håber at se mange glade mennesker fra de omkring liggende landsbyer - alle er velkomne! Programmet er som følger:

12.30 Borgmesteren besøger Bjedstrup Skole

14.00 Fælles præsentation af foreninger i Alken Mejeri, rundvisning på fællesplads og i mejeriet. Alle er velkomne til at lytte med.

15.30 Købmanden åbner til fødselsdagsfest! Sang, stemning og gode tilbud, samt GRATIS KAFFE OG KAGEBORD til alle!

Her er der mulighed for at tale med borgmesteren, så grib chancen og fortæl ham, hvor dejligt der er i vores lille område. Vi håber at se mange fra alle landsbyerne til fredags-hygge, festlig fejring og masser af kage.

Kærlig Hilsen Liv i Landsbyerne, Købmanden i Alken og Alken Borger og Aktivitetsforening.

(Fotoet af Adele Boe og Jan Mikael Granner er fra købmandens tre års fødselsdag i 2016 - se flere af Peter Abildgaards fotos her på Alken Flickr-univers.)


17. sep. 2019 * Sangtime igen torsdag 26. september fra kl.16 i Købmanden i Alken. Kom glad og syng med. Gerne med instrument hvis man kan spille sådan et. Martin Elleby og og Kristen Warming.
1. sep. 2019 * Osuma-omsætningen i august i Købmanden i Alken løb op i 82.204 kr., og 217 er nu med i Alken-ordningen, hvor man bl.a. slipper for kørselsgebyret. Følg den månedlige Osuma-omsætning, der kaster 7 pct. af sig til købmandens drift.
30.aug. 2019 * Syng med når du henter varer eller bliv hængende og vær med. Sådan skriver Kristen Warming, der sammen med Martin Elleby står for en sangtime hos Købmanden i Alken onsdag 4. september fra kl. 16. Alle er velkommen til at synge og hvis man kan spille et instrument, er man endnu mere velkommen.
14. aug. 2019 * Tjans som købmand? Kære alle i Alken. Boes, Bjedstrup, Illerup og Svejstrup. Har du lyst at bidrage til Købmanden i Alken og samtidig få skønne eftermiddage, hvor du møder egnens borgere, gode kollegaer, turister og cyklister, der kommer forbi, med flere. Så meld dig som makker i Købmanden i Alken. Vi er altid to på vagt, en købmand og en makker, købmanden har det overordnede ansvar, så en makkertjans er en god måde at starte. Vagttjansen er hverdage fra 15.45 -19.15, lørdag fra 8.45-13 eller 13-16.15. Du bestemmer selv hvor ofte, en gang hver 14. dag, en gang om måneden. Nogle perioder mere, andre mindre, alt efter dine andre gøremål. Dertil har vi pt. to købmandsmøder om året. Vil du vide mere, er det noget for dig, så kontakt Anne Grete Viborg, tlf. 27217298, eller Estrid Bek, Alkenvej 75, tlf. 25393547, estridbek@gmail.com.
5. aug. 2019 * Osuma-omsætningen i juli i Købmanden i Alken løb op i 60.161 kr., og 216 er nu med i Alken-ordningen, hvor man bl.a. slipper for kørselsgebyret. Følg den månedlige Osuma-omsætning, der kaster 7 pct. af sig til købmandens drift.
 
4. aug. 2019 * Budcyklen fra købmanden kører med de mest utrolige ting, og Alken er leveringsdygtig i alt muligt - mælk, øl, grøntsager og brude. Med blomster og balloner transporterede Gary Craig lørdag sin ældste datter Ursula til bryllup ved Vædebro. Her blev hun viet med Philip Jensen - mellem søen og engen, og så blev den lune sommeraften og nat brugt til fest på mejeriet. (Foto: Jacob Gewitz)
 2. aug. 2019 * Den forsinkede købmand. Torsdag kl. 16 skete det, der ikke måtte ske. Købmanden i Alken åbnede ikke. Dog gik det kun ud over en enkelt kunde, som efter en halv times forundring fik følgeskab af Kurt Viborg. Han kunne åbne butikken, og Anne Grethe kom også ilende. Via vagtlisten spottede de Kaj Pedersen, som ærgrede sig. Han havde kalender-kludder, men klarede ekspeditionerne fra kl. 16.45 med de sædvanlige muntre bemærkninger. Han mener, det er i orden at bringe dette som en nyhed, for i den efterhånden store forsamling af byens veteraner var man enige om, at dette ikke var sket før.
 
27. juli 2019 * Mogens og fotografen. Stiftstidendes skrivende fotograf, Flemming Krogh, besøgte forleden Alken, købmanden, mejeriet og stranden ved Mossø. I dagens avis er der en dobbeltside om lyksalighederne. Subjektivt set må konklusionen være, at vi alle elsker Alken. Men at vi også kæmper sammen for at udvikle landsbyen og egnen. Blandt de interviewede er Alice Køppen, Lotta Schmidt, Asmund Bertelsen og Mogens Andersen. Avis-siderne vil fra 29. juli kunne ses i scrapbogen ved købmanden eller kan købes fra i dag i løssalg i kioskerne omkring Alken. På billedet ses avisens fotograf og Mogens Andersen. (Foto: Peter Abildgaard)
 
24. juli 2019 * Hemmelige Alken i radioen. Vores ferieramte landsby var centrum for en sommerferie-quiz i P4 Østjylland. Reporter Sofie Themsen sendte via satellit direkte fra købmandsbutikken tirsdag formiddag og spurgte: - Hvor er jeg? Opgaven til lytterne var at spotte os ud fra de flere og flere tips, som hun sendte ud til lytterne, og tre kvarter henne i programmet kom Mona Birgit Pedersen, Ans, igennem som vinder. Hun kender ikke Alken i forvejen, men havde brugt google og vores indbyggertal som ledetråd. På den anden side er hun blevet nysgerrig og vil gerne besøge Købmanden i Alken og få kaffe. Hun skal være velkommen. Der var mange, som til sidst gættede på Alken, men også forslag om Laven, Ry og Feldballe var på bordet. P4 Østjylland rejser rundt hver formiddag i ferien og sender fra en ny hemmelig lokalitet. Alken blev valgt ud fra tre kriterier, oplyser redaktionen, nemlig at man gerne vil rundt i alle områdets kommuner, at det skal være et sted med høj aktivitet og ikke nødvendigvis en af de store byer. En god håndfuld hjemmeværende Alken-borgere var med ved det lille kaffebord under udsendelsen og blev bedt om at give oplysninger om den hemmelige landsby. De kan høres via dette link. Skub pilen hen til den sidste fjerdedel på stregen. På billedet ses radioreporteren med en af Alkens yngre indbyggere, Martin Elleby. (Foto: Peter Abildgaard)

1. juli 2019 * Osuma-omsætningen i juni i Købmanden i Alken løb op i 63.237 kr. og 213 er nu med i Alken-ordningen, hvor man bl.a. slipper for kørselsgebyret. Følg den månedlige Osuma-omsætning, der kaster 7 pct. af sig til købmandens drift.
3. juni 2019 * Osuma-omsætningen i maj i Købmanden i Alken løb op i 62.360 kr. og 212 er nu med i Alken-ordningen, hvor man bl.a. slipper for kørselsgebyret. Følg den månedlige Osuma-omsætning, der kaster 7 pct. af sig til købmandens drift.
14. maj 2019 * Mogens ind i købmandsbestyrelsen. Mogens Andersen er trådt ind i bestyrelsen i Købmanden i Alken, Søren Slebo er stoppet som suppleant. Karin Fosdal er ny suppleant og Jytte Elleby revisor. Se regnskab og referater fra generalforsamling og bestyrelsesmøder.
6. maj 2019 * Osuma-omsætningen i april i Købmanden i Alken løb op i 69.366 kr. og 211 er nu med i Alken-ordningen, hvor man bl.a. slipper for kørselsgebyret. Følg den månedlige Osuma-omsætning, der kaster 7 pct. af sig til købmandens drift.
25. april 2019 * Kom og smag på kaffe. Vil du smage kaffe fra KaffeClausen, så kom og få en smagsprøve fredag 10. maj fra kl. 16 hos Købmanden i Alken, skriver Inge Nørgård. Købmanden overvejer at forhandle denne lokalt ristede kaffe, hvis vi kan li' den.
 
18. april 2019 * Bageri ved købmandsbutikken på vej. Købmanden i Alken er nu klar til at begynde det praktiske arbejde med at etablere rammerne for det, der med tiden gerne skulle blive vores lokale bageri. Materialerne er købt ind og vi starter så småt op med at lave vægge i den nærmeste fremtid. Interesserede medbyggere er velkomne. Kontakt Jan Günther Hansen på j.gunther.hansen@gmail.com eller Mogens Andersen på mogensandersen14@gmail.com. Vi vil senere indkalde kommende bagere og øvrige interesserede til et egentligt bagerimøde, hvor en mulig fremtidig struktur for arbejdet med eget brød til Købmanden i Alken kan snakkes igennem.
6. apr. 2019 * Mere cafesnak om byggeplaner ved Enggården. Michael Eberhard fra Fabulas træffes kl. 16-18 mandag 8. april, torsdag 25. april og torsdag 2. maj i Købmanden i Alken.

 
2. apr. 2019 * Bedste månedlige Osuma-omsætning siden januar 2017. Osuma-omsætningen i Købmanden i Alken løb op i 74.657 kr. i marts, og det er ikke set højere i mere end to år. I januar 2017 var omsætningen 76.770 kr., hvilket den måned gav et kick-back, som det hedder, til driften på 5.374 kr. 209 er nu med i Alken-ordningen, hvor man bl.a. slipper for kørselsgebyret. Følg den månedlige Osuma-omsætning, der kaster 7 pct. af sig til købmandens drift.
18. mar. 2019  Sangtimerne bliver fremover spontane. Kresten Warming og jeg vil stadig gerne stå for sangtimer hos købmanden, fordi det er super dejligt, skriver Martin Elleby, men det bliver ikke længere første fredag hver måned men mere spontant. Vi begynder med sangtime fredag 29. marts kl. 16. - ikke kl.16.30 som det var før. Vi spiller halvanden time. Alle er velkommen til at synge og hvis man kan spille et instrument, er man endnu mere velkommen.

6. mar. 2019 * Mere cafesnak om byggeplaner ved Enggården. Michael Eberhard fra Fabulas træffes fra kl. 16-18 tirsdag 12. marts, mandag 18. marts og torsdag 28. marts i Købmanden i Alken.
4. mar. 2019 * Februars Osuma-omsætning i Købmanden i Alken løb op i 61.571 kr. 204 er nu med i Alken-ordningen, hvor man bl.a. slipper for kørselsgebyret. Følg den månedlige Osuma-omsætning, der kaster 7 pct. af sig til købmandens drift.
 
17. feb. 2019 * Udklip. Historierne om Alken og Omegn er glimrende beskrevet som flimrende skærmbilleder her på alken.dk. Men avis-udklip er ikke at foragte. I forvejen findes en fin scrapbog om Købmanden i Alken. Nu er der fremlagt en ny bog med udklip. De fleste kommer fra en samling, som Marianne Damholdt Bergin fandt i sine nu afdøde forældres gemmer og skænkede til biblioteks-gruppen. Herfra spørger vi, om der er andre i byen og omegnen med lignende samlinger. Må de komme med i mappen, eller må vi kopiere dem? Kom evt. til vores næste møde i biblioteksgruppen på loftet over mejeriets store sal søndag 24. februar kl. 9-11 eller ring til Peter Abildgaard 22898334. På billedet ser Marianne på den nye mappe sammen med Bruno Nielsen, som også optræder på et af de gamle udklip. (Foto: Peter Abildgaard)
10. feb. 20189* Der er plads i bestyrelsen i Købmanden i Alken, der holder generalforsamling torsdag 14. marts kl. 19-21, skriver Estrid Bek. Se selve indkaldelsen, hvor det fremgår, at Ingvar Kristiansen og Pernille Benzon er på valg og begge genopstiller, mens Søren Slebo ikke stiller op som suppleant igen. Bestyrelsen kan rumme mellem fem og syv medlemmer.
4. feb. 20189* Januars Osuma-omsætning i Købmanden i Alken løb op i 68.402 kr. 203 er nu med i Alken-ordningen, hvor man bl.a. slipper for kørselsgebyret. Følg den månedlige Osuma-omsætning, der kaster 7 pct. af sig til købmandens drift.
 
29. jan. 2019 * Jytte i Samvirke. COOPs blad Samvirke har nu også en god historie om Købmanden i Alken. Under overskriften 'Frivilig bag disken' fortæller Jytte Elleby i februar-nummeret om historien, baggrunden, det frivillige arbejde og om fremtiden.
 
27. jan. 2019 * Også legetøjet trængte til en kvartalsrengøring. Kristen Hofgaard Warming og Elia kom blandt andet i bund i den blå legetøjsbænk under rengøringsdagen i Købmanden i Alken. Den tilbundsgående rengøring gjaldt også hylder, skabe, frysere, rengøringsrum og loftshjørner, og nu er der igen knager og garderobe til købmænd og makkere på vagt. Er der nytilflyttede eller længeboende, der har lyst til at være makker eller købmand, er alle mere end velkomne, siger Estrid Bek. Spørg i butikken eller kontakt Estrid på 25 39 35 47, Alkenvej 75. (Foto: Estrid Bek)
 
23. jan. 2019 * Så er der kvartalsrengøring søndag 27. januar kl. 10-12 i Købmanden i Alken. Alle er velkomne, skriver Estrid Bek. På årshjulet - kreeret af Søs Nielsen - kan man se alle faste fælles gøremål i butikken - lige til at notere i sine egen kalender.
14. jan. 2019 * Ændret mødedato. Dato for generalforsamling for Købmanden i Alken er ændret, idet den 10. februar er i forlængelse med vinterferien, så ny dato er torsdag 14. marts kl. 19-21, skriver Estrid Bek.
 
11. jan. 2019 * Kødvarer fra Johannesminde hos købmanden. Købmanden i Alken forhandler nu kød, primært gris, fra Johannesminde Gårdbutik. Kødet findes i lammefryseren, få røgede ferskvarer i køleskab, og der vil løbende blive genopfyldt. Frostvarerne er småpakker, fars, koteletter, pølser, stegeflæsk, ubagt leverpostej, lever, mm., fortæller Mogens Andersen.


 
 
 
Uge 15 * 2020 * Kopper til købmanden. Anne-Mette Granner har lavet fiskehejrekrus og troldandkrus til Købmanden i Alken - og glæder sig til at cafehjørnet åbner igen, så de kan komme i brug.
 
Uge 13 * 2020 * Osuma-fredags-rekord. Jytte Elleby var købmand fredag og allerede før kassen var gjort op var hun sikker på et Osuma-rekordsalg en fredag. Undgå smitterisikoen i supermarkederne og brug Osumas ordning, der også styrker økonomien i Købmanden i Alken. (Foto: Jytte Elleby)
 
Uge 12 2020 * Beskyt købmanden. Nu har også Købmanden i Alken indført regler på grund af smittefaren. Et opslag på døren anmoder om, at der kun er to kunder ad gangen i butikken, både for at beskytte de frivillige købmænd og deres makkere, og for at kunderne kan opnå den anbefalede afstand. (Foto: Peter Abildgaard)
13. marts 2020 *  Midlertidigt Osuma-link: Der er problemer med det sædvanlige link til Osuma, så brug dette: temp.osuma.dk 
 
Bestil Osuma-varer via Købmanden i Alken online her.
Bestil
før kl. 12 dagen før udbringning, så kan varerne hentes i åbningstiden - og lørdag leveres de på et tidspunkt mellem kl. 12 og 16.
7,0 pct. af varekøbet går til købmanden.

 
 
Genboerne Helle Petersen og Ulla Helm-Petersen i krig med ledninger og pensler under weekendens renovering af Købmanden i Alken. Nedenunder: Lone Adamsen. (fotos: Jytte Elleby)
 
 
Søndag 2. februar kl. 10 er der købmandsmøde i Købmanden i Alken.

 
 
Uge 22 2019 * En flok sofacyklister fra ældrecentre i Hørning og Skanderborg havde start i Alken, da de onsdag skulle på tur og begyndte med bananer, kaffe og kiks. Anne Grete Viborg, Gitte Trenckner, Søs og Ole Nielsen samt Hanne Ravn tog imod ved Købmanden i Alken. (Foto:Søs Nielsen)
 
 Uge 20 * Dennis fra KaffeClausen var fredag på besøg hos købmanden og fortalte passioneret om kaffen og dens vidunderlige univers af smage og dufte. Vi har nu KaffeClausens friskristede kaffe på hylden. (Foto: Estrid Bek).


 
Uge 11 2019 * Kyhn kom forbi hos købmanden. Lørdag fik Købmanden i Alkenbesøg af landskabsmaleren Vilhelm Kyhn. Han gjorde et lille holdt i Alken inden han skulle med toget videre til Ry for at være med til ferniseringen på en udstilling på Ry Bibliotek i anledning af hans 200 års fødselsdag. Udstillingen er åben i de næste 14 dage. (Foto: Søren Slebo)
 
Uge 7 2019  * Der kommer brød i ovnen hos købmandsgruppen. Friskbagt, forstås. I disse dage diskuteres indretningen af et nyt bageri i lokalet bag købmandsbutikken. Men allerede nu er man i besiddelse af en stor æltemaskine og en ovn. Her ses Mogens Andersen fra gruppen, mens han prøver placering af æltemaskinen. Endnu er det hele så nyt, at der ikke er en dato for de første bagninger, men når det sker, vil man satse på to faste dage om ugen. Gruppen understreger, at samarbejdet med levefællesskabet Hertha og brød fra Jeksen Grønt vil fortsætte. (Foto: Peter Abildgaard)
 
Uge 7 2019 * Købmandspizzaer. Gitte Møller Madsen og Claus Larsen fik lørdag et anfald af kåde forårsglæde og begyndte at eksperimentere med købmandens maseovn. (Foto: Peter Abildgaard)
 
Uge 42 2018 * I det smukkeste efterårsvejr var der god opbakning til brændedagen. Flækøkser, save, brændekløver og muskelkraft fra mænd og kvinder forvandlede træet fra Knud Erik Jørgensens skov til 10 rummeter kløvet og stablet træ. Så nu holder vi varmen i købmandsbutikken i fyringssæsonen. (Foto: Jan Günther Hansen)
 
 
Uge 38 2018 * Margit og Karen til fødselsdagslagkage. Har du endnu ikke gjort det, så gør dig selv den tjeneste at tjekke Henrik Bjergs fotoserie fra femårs-fødselsdagen på Alkens Flickr-univers. (Foto af Margit Szlavik og Karen Jensen: Henrik Bjerg)

Alkenvej 46 A, tlf. 64 67 08 68
CVR: 34 67 79 8


Åbningstider:
Mandag-fredag kl. 16-19 
Lørdag kl. 10-16

Købmanden i Alkens bestyrelse:
Pernille Benzon (21 62 85 22)
Søs Nielsen (26 99 99 59)
Ingvar Kristiansen (29 87 39 02)
Estrid Bek (25 39 35 47)
Gitte Trenckner (64 67 08 06)
Søren Slebo (28 71 54 75)

 
Find Fødevarestyrelsens smiley-rapport fra 28. august 2018.
 

 


Jeksen Grønthandel leverer økologiske grøntsager om mandagen ved bestilling senest søndag kl. 18. Man betaler over nettet. Intet mindstebeløb, intet leveringsgebyr, 10 kr. pr. køb går til købmanden.
Fiskebilen Frisk Fisk kommer hver tirsdag kl. 16.00-16.30. Opslag med udvalg og priser hænger i butikken.
Hver fredag kan du købe brød fra bageriet i Levefællesskabet Hertha - forudsat du har bestilt inden lukketid lørdag kl. 16. Glutenfri brød, lyst brød, honningsalt brød. Læs mere om brød-udvalg og -priser.
 
 Uge 21 * Bytte bytte købmand. Der var lang kø i Alkens købmandsbutik tirsdag eftermiddag. På kort tid blev ca. 120 skolebørn fra Samsø ekspederet, og boksen med ispinde blev næsten tømt. I disse sommervarme dage bytter eleverne fra Bjedstrup Skole med kammeraterne fra Samsø Friskole Nordby og Onsbjerg Lilleskole. Så må vi håbe, at købmanden og isbaren i Nordby er lige så velforsynet. (Foto: Peter Abildgaard)
 
Birgittes ønskenisser støtter Købmanden. Som en gave til Købmanden i Alken står tidligere Alken-borger Birgitte von Holck bag kreationen og salget af Ønskenisser.
1 stk. 10 kr. og 3 stk. 25 kr. Pengene går til driften af butikken.
Venlige sentenser og varme i en kold tid. Se dem på disken. (Foto: Ingvar Kristiansen)

   
 
 
Uge 34 2017 * Andriy Nychyporuk arbejder som praktikant hos Købmanden i Alken for at lære dansk sprog og kultur. Han kommer fra Ukraine, er 38 år, bor på Østermarksvej med sin kone og to drenge og passer til daglig svin hos Karl Ole Jokumsen i Svejstrup. Her bag disken sammen med Kirsten Skau og Kaj Pedersen. (Foto: Knud Abildtrup)
 
Uge 27 2017 * Vand til vejfarende og nemmere at vande blomsterbede og plantekasser. Det er to fluer med én vandhane med tilhørende -slange ved lagerdøren til Købmanden i Alken. Peter 'Badekar' Nielsen, Jan Andreasen og her Gary Craig har haft værktøj med i spillet. (Foto: Knud Abildtrup)
 
 Uge 27 2017 * Birgitte Abildgaard vaskede vinduer, mens et dusin andre afrimede frysere, støvsugede lofter og vægge, vaskede hylder og skabe og meget mere i Købmanden i Alken. Levnedsmiddelkontrol - bare kom an! (Foto: Bruno Nielsen)
 
 
Wilkommen in Alken. Foran Købmanden i Alken står nu en informativ tavle med kort, fotos, forklaringer og gode forslag til natur-oplevelser omkring Alken. I en lille boks på tavlens side finder man en velkomstfolder, som på dansk, engelsk og tysk beskriver, historie og aldeles opdateret shelter-nutid i Alken og Omegn.
 
 Købmanden I Alken
Tjek butikkens varer. Jan Mikael Granner, har i februar 2017 fotograferet, hvad der kan fås på hylder, i skabe og frysere: Tag på en vare-rundtur på Flickr.
 
 
 Uge 47 * Uld fra egnens lokale fåreflok kan nu købes hos  Købmanden i Alken. Per Nielsen fra Ovis viser sit garn frem. (Foto: Eva Nikolajsen)
 
Uge 44. The sun is always shining in Alken. Sådan står der på den belgisk-importerede Alken-Alken-Alken-paraply. Bruno Nielsen havde under lørdagsregnen bagt en chokoladekage til strikkecafeen og gav et stykke kage til alle, der først plantede et liljeløg i købmandens bede - og gik selv forrest. (Foto: Knud Abildtrup)



Følg med i købmandens Osuma-økonomi måned for måned
 
Uge 38 2015 * Spillemændene fra Dover trådte op øverst på trappen under toårs-fødselsdagen hos Købmanden i Alken og filede, fløjtede og knipsede for alle pengene. (Foto: Søren Slebo eller Ingvar Kristiansen)
 
Uge 26 2015: Osman Alkhaledi er for tiden i praktik hos Købmanden i Alken. Osman er syrisk flygtning og har været i Danmark i ti måneder nu. Sammen med sin kone og to børn boede han før flugten i Damaskus -  og nu i Ry. Tre dage om ugen kan man møde Osman i butikken, hvor han udover sine praktiske opgaver ikke mindst lærer en masse dansk sprog. (Foto: Knud Abildtrup)

 
 
Uge 12 2015David Szöke fra Jeksen Grønthandel har netop leveret økologiske grøntsager til Købmanden i Alken. Han leverer mandag ved bestilling senest søndag aften, og snakken i butikken går på, at det er gode friske varer af høj kvalitet. (Foto: Knud Abildtrup)
 
Uge 8 2015 : Raslere i cafeen. Mandag var der fastelavns-rasling i byen - og ved købmanden. (Foto: Søs Nielsen)
 
Uge 6 2015 : Fire på stribe. Der er fire på stribe hos købmanden i uge 6 - kom og se, om du kan lægge de fire i den rigtige rækkefølge. Hvis man kender sin by - og de kendte - kan man være heldig at vinde en chokolade-guldbarre. (Foto: Søs Nielsen)
 
Uge 38 2014  * Jytte Elleby havde taget initiativ til at fejre den første fødselsdag for Købmanden i Alken og holdt også tale for fødselsdagsbarnet.  (Foto: Søren Slebo)
 
Uge 34 2014 * Madam Blå. Med Verner Damholdt som vidne: Anne-Mette Granners mandshøje kaffekande er PR-gruppens seneste initiativ - ligesom ÅBEN-skiltet nu også svajer lystigt.  (Foto: Knud Abildtrup)
Brug for flere. Købmanden i Alken kan godt bruge flere frivillige - både butikspassere og makkere. Henvendelse til Søs Nielsen.
Følg med i købmandens osuma-økonomi uge for uge.

 
Uge 23 2014 * Første praktikant. Så har Købmanden i Alken haft sin første erhvervspraktikant: Emma Kristensen, der stod bag i disken - her sammen med Inge Nørgård. (Foto: Line Kristensen)

 
Uge 13 2014 * Solhjulets varer ind på  hylderne. Hanne 'Pax' Nielsen er kontakt til Solhjulet, der er ny leverandør til Købmanden i Alken - og tager meget gerne imod forslag til flere Solhjulet-varer. (Foto: Knud Abildtrup)
 
 Uge 13 2014 * Købmands-krokus. Blomsterbedet ved Købmanden lyser op, efter Louis Werner Hansen og Eva Nikolajsen har plantet krokus og primula. Her har Peter 'Tigermand' Dalsgaard hentet sine varer - for anden gang den dag. (Foto: Knud Abildtrup)
 Kode til netværk: 20061067 / Mejeriet

 Købmanden i Alkens Facebook-side

Bestil købmandsvarer online her.
I Osumas Alken-ordning slipper man for gebyret på 49 kr. og minimumskøbet på 400 kr.
 



 
Tre år - fire film - to købmænd. For tre år siden kom filmen 'Birgit' om lukningen af Alken Minimarked. Så 'Ny købmand i Alken' om To Festlige Dage under indsamlingen, 'Speakers Corner' bl.a. om byggeprocessen og nu 'Indvielse af Købmanden i Alken' Se playliste med alle fire film. 
 
September 2013 * Thomas' åbnings-fotos. Find dig selv, din nabo og alle de andre under åbningen - på Thomas Tjørnehøjs foto-serie på Alkens Flickr-univers.
Affolkning contra sammenhold. TV2 Østjylland bragte 25. september 2013 et indslag med minister Carsten Hansen (S), Osuma-direktør Jesper Elkjær og daværende formand for Liv i Landsbyen, Jens Jacobsen. Se Affolkning i landsbyerne og Sammenhold i Alken.




TV2 Østjyllands indslag fra Købmanden i Alken 22. september 2013. Se bl.a.  Birgit Bune, Søren Slebo, Bo Høilund Martinsen, Ingvar Kristiansen og Tove Nyholm udtale sig: Byen der ikke vil dø. 
Uge 37 2013: Hvidt på rødt: Nu står det der: KØBMAND. Bogstaverne er designet og opsat af indretningsgruppen, skåret ud af INOX og sprøjtelakeret af Pedersens Autolakering i Ry. (Foto: Finn Mathiasen)
Uge 37 2013: Kasseapparat og netadgang. Gary Craig i færd med at installere netadgang til købmands-computeren - her ved siden af kasseapparatet, der sidst blev brugt i en kolonialforretning i Skåne. (Foto: Knud Abildtrup)
Uge 30 2013 * Lyse lokaler  i Købmanden i Alken -  Jørgen-Ulrich Raunskov gør klar til gulvpoleringen. Holger Vig er p.t. tovholder på byggeriet, og der er mange småopgaver, der kan ordnes, når man har et par timer til overs. (Foto: Peter Gregersen)
April 2013 * Sjældent set skævt loft blev lige. Alle spær kom op under arbejdsdagen sidste søndag i april, trods et sjældent set skævt loft. Loftet hang ca. 30 cm på midten og var samtidig skævt på den lange led. Vi havde heldigvis et mange års erfarent tømrerblik til at rette op, så vi får et lige loft i den nye købmandsbutik. (Foto: Peter Gregersen)
 
 TV2 Østjylland-indslag. Under lydprøverne til Shaka og James Loveless' støttekoncert kom regional-TV forbi og leverede med et smut forbi den kommende købmandsbutik et indslag til aften-nyhederne under overskriften 'Særlig gæst underholder' - se det her.
Egen facebook-side. Købmanden i Alken er på facebook.

Uge 13 * Flere penge. Det indsamlede beløb vokser stadig! - Det er nu på 99.911 kr., skriver Jens Jacobsen. Så det totale beløb er på 271.503 kr.
Tak til alle for den flotte opbakning!
Købmandsbutikken toner frem
.
Bidrag indsættes på Merkur Andelskasse 8401- 1167826


Så meget har vi samlet sammen:
Mar. 2013: Enkeltbidrag:                   99.911 kr.
Okt. 2011:
Landsbysamvirket             40.000 kr.
Sep. 2012:
Lauritzen Fonden               20.000 kr.
Sep. 2012: To festlige dage                    
26.448 kr.
Sep. 2012: Kaffe/kage                           600 kr.
Okt. 2012: Koncert                                       3.710 kr.
Nov. 2012: Lokalenergi:                             10.000 kr.
Nov. 2012: Tuborgs Grønne Fond:         15.000 kr.
Dec. 2012: Julemarked:                               5.834 kr.
Mar. 2013: Bodil Pedersen Fond                50.000 kr.
Mar. 2013:  Shaka-koncert                         52.500 kr.
Mar. 2013:  Bar ved Shaka-koncert             2.500 kr.

I alt mar. 2013:                          326.503 kr. 

Endnu en købmandsfilm. En ny tradition - Speaker's Corner - er begyndt med Michael Schmidts film. Om at bo i Alken efter købmanden lukkede - og hvor vi forbereder 'Købmanden i Alken'. Se 'Købmanden i Alken' og spred den.

Læs arbejdspapir om
DELPROJEKT: Alken Købmandshandel.
Arbejdsgrupper:

Koordineringsgruppe:

Pernille Benzon (21 62 85 22), Søs Nielsen (26 99 99 59), Ingvar Kristiansen (29 87 39 02), Estrid Bek (25 39 35 47)
                               
Indretning/skønhed: Tove Nyholm, Ninna Gevitz, Søren Slebo, Sanne Dudoret og Anita Jensen. Kontakt-email: tove.e.nyholm@gmail.com

Udegruppe: Hans Hornbek, Bo Høilund Martinsen, Poul Ravn, Bruno Nielsen, Gitte Trenckner.

PR:
Jan Mikael Granner, Finn Mathiasen, Knud Abildtrup, Bolette Olsen, Jens Jacobsen, Michael Schmidt.
Kontakt-email: knudabildtrup1@gmail.com
                                                              

Energigruppe: Peter Gregersen, Gary Craig, Mischa Belinson, Jytte Elleby.

Spillemænd på torvedag i juli 2011.
Se Peter Gregersens videoklip.

Arkitekt Hans Lyngsgaards perspektivtegning situationsplan og stueplan, marts 2012.

Udkast til
vedtægt for Foreningen Landsbyliv i Alken og Omegn, som er den forening, der skal drive købmandsbutikken. marts 2012.
Projektbeskrivelse for en købmandshandel - på længere sigt 'kulturkøbmand' - baseret på frivillig arbejdskraft og samarbejde med Skanderborg Aktivitetscenter, september 2011.
Ansøgning til civilsamfundsstrategien om socialøkonomisk projekt, januar 2011.
Pressemeddelelse fra Købmandsgruppen, november 2010
Birgit Pohles
løbeseddel , 11. oktober 2010
Efter foto-sessionen i november 2010 var der stadig en times tid åbent. (Foto: Søren Slebo)
Meget større foto fra den novemberlørdag i 2010, hvor 105 kunder stillede op til foto