Forside
Mejeri
Tag over Alken
Historie
Bestyrelse
Renovering marts 2007
Vedtægter
Kunst på mejeriet
Generalforsamlinger
2009 06 Arbejdsdag
Mejeri 2016
Mejeri 2015
Mejeri 2014
Mejeri 2013
Mejeri 2012
Mejeri 2011
Mejeri 2010
Mejeri 2009
Mejeri 2008
Mejeri 2007
Borgerforening
Liv i Landsbyerne
Foreningen Liv i Landsbyen
Købmanden i Alken
Kultur
Bibliotek
Alken-koret
Natur
Alken Saftklub
Trafik
Vandværk
Teknik og anlæg
Dover GF
Alken Minimarked
Historie
Liv i byen
Folk i Alken
Lokale links
Alken-Chinenke
Arkiv
Video-vitser
alken.dk
smalltalken
Opslagstavle
Svejstrup
Bolig i og omkring Alken
Shelter i Alken
|
 

Brugernavn:

Adgangskode:


 

Powered by frontGATE websolutions

 

Mejeri 2008
30. nov. 2008 * Hobart - den store ny. Mejeriets nyerhvervelse i køkkenet - Hobart - mødte sin første fællesspisning i onsdags. Må han holde i mange år. Poul Westesen med sovsekulør og Poul Erik Mønsted med ske præsenterer vidunderet. Helle Petersen øver sig vist i døvesprog, og Mette Søndergaard klapper venligt Hobart på hovedet efter de første udmattende skylninger. (Fotos: Sanne Dudoret) Se også ros på smalltalken 21. nov.

11. nov. 2008 * Hængepartiernes endeligt. En snes medlemmer kom til arbejdsdag på mejeriet. Her fixer Bo Elkjær Madsen lysdæmp. Se flere fotos fra anstrengelserne.

15. okt. 2008 * Gamle projekter skal afsluttes. Mejeribestyrelsen indkalder nu til arbejdsdag lørdag 8. november kl. 9-17. Se opslag.
5. okt. 2008 * De kom, de så og de skrubbede. 12-14 mejeri-medlemmer pudsede, fejede, støvsugede, vaskede, støvsugede og talte service op på den første forskønnelsesdag. Bruno Nielsen

slukkede en brand i en container, Estrid Bek vaskede vinduer med dødsforagt og Vibeke Overgaard glædede sig over orden.



5. okt. 2008 * Kig grundigt. Mejeriet mangler service og gryder. Bestyrelsen opfordrer alle til at se grundigt efter i skuffer og skabe. Læs om forskellige holdninger blandt tovholderne til, hvordan svindet mindskes. Referat.
2. okt. 2008 * Ned med spindelvævene. Søndag 5. oktober kl. 15-18 foregår den første af mejeriets halvårlige forskønnelsesdage. Læs her, hvad der skal ske på de tre søndagstimer.
25. sep. 2008 * Nu 14 område-ansvarlige på mejeriet. Senest er Holger Vig blevet ansvarlig for lydanlægget. De skal mødes torsdag 2. oktober 19.30-21, oplyser Hans Hornbek og Hanne L. Nielsen fra bestyrelsen. Se hele listen.

2. sep. 2008 * Forskønnelsesdag udsat. Ups, ups, ups. Jeg er kommet til at dobbeltbooke mejeriet, så forskønnelsesdagen lørdag 6. september må aflyses, siger Hanne Lisbeth Nielsen. Allersnarest kommer en ny dato.
24. aug. 2008 * Konfirmations-fordeling. Estrid Bek indkalder nu alle interesserede til fordeling af mejeri-datoer til næste forårs kon- og nonfirmationer mandag 1. september kl. 19.30 på mejeriet. Læs indbydelse.


12. aug. 2008 * Pause når toget kommer. Mandag blev første arbejdsdag i Alken for Tore, Kasper og Martin på håndtrykkeriet på mejeriet. De blev bl.a. enige om pauser, når toget kører forbi. Læs mere om Håndtryks første dag.

3. aug. 2008 * Fem nye områdeansvarlige. Opfordringen til at tage ansvar på mejeriet bærer nu frugt: Bruno Nielsen, Bjarne Toudahl, Vibeke Overgaard, Anne Grete Viborg og Lene Kjeldsen har meldt sig til henholdsvis fyr, udendørs og køkken, hvor Hanne L. Nielsen så kan undværes. Se listen nu.

 




8. juli 2008 * Benjamin er ny lagermand. Mejeri-bestyrelsen har fordelt ansvar: Benjamin Hoff står for opmagasinering, Hanne L. Nielsen koordinerer udlejning og bakkes op af Søs Nielsen og Hans Hornbek. Sammen med Ole Keldorf er Hanne tovholder for renovering. Søs er kontaktperson for rengøring. Læs mere i mejeriets sommer-nyhedsbrev.


 


8. juli 2008 * AFLYST: Forskønnelse på mejeriet. Bestyrelsen annoncerer nu forskønnelsesdag lørdag 6. september kl. 10-14. Meget er allerede sket, mange planer i gang - læs sommer-nyhedsbrev. AFLYST


6. juni 2008 * Ny indsats mod snavs. Den ny bestyrelse på mejeriet vil nu købe rengøring hver 14. dag og vindues-pudsning fire gange årligt, samt indføre halvårlige forskønnelsesdage en tre-fire timer ad gangen med morgenmad eller frokost til. Læs mere.
6. juni 2008 * Hvide duge. Sidsel Olsen, Alkenvej, har kantet og strøget en rulle hvidt bomuldsstof, så det nu er blevet til fine, hvide duge. De kan lånes hos Sidsel mod depositum på 500 kr., som man får tilbage, når man afleverer dem rene, uplettede og nystrøgne i løbet af en uge, oplyser Hanne L. Nielsen.


6. juni 2008 * Område-ansvarlige på mejeriet. Ansvaret for at holde hele mejeriet vedlige er nødt til at blive delt ud på flere. I en ny organisering skal der nu være en række ansvarlige for hhv. el, køkken, gulve, brænde, fyr, sanitet, musikanlæg, udendørs og førstesalen. Se, hvad bestyrelsen skriver: Hvad det indebærer, hvem, der allerede er med på listen - og hvad man kan melde sig til - her.
2. juni 2008 * Malerier forsvundet fra mejeriet. Ca. 10 bogstav-malerier på 15 X 15 cm. lå indtil fornylig på førstesalen på Mejeriet. Læs efterlysning på smalltalken.

1. juni 2008 * Lun returcheck. Vi har fået 42.644,73 kr. tilbage fra elselskabet, fortæller mejeri-kasserer Ole Keldorf. Det er 30.000 kr. mere end budgetteret. Og sådan kan man blive helt glad for en elmåler, der går sine egne veje.

29. maj 2008 * Medlemmer til pungen. Alkens to store foreninger tager inden længe på rundtur efter kontingent. Kontonumre til ABAF: 1551-16472573 (200 kr. over 25 år og 150 kr. under 25 år) og mejeriet: 1551-8261946. (50 kr. for voksne). ABAF havde sidste år hele 245 medlemmer - og nu i kampagnens start bare 32.
7 . maj 2008 * Forsvundne duge og skåle. Mejeriformand Hanne Lisbeth Nielsen efterlyser tre maskinfulde nyvaskede duge samt en del skåle - af glas og stål.

24. apr. 2008 * Hanne er ny forkvinde. Bestyrelsen på mejeriet har konstitueret sig, så Hanne Lisbeth Nielsen er forkvinde, Estrid Bek næstforkvinde, Ole Keldorf kasserer, Søs Nielsen og Benjamin Hoff Skovgaard medlemmer, mens Hans Hornbek og Finn Beck-Nielsen er suppleanter. Se kontaktinformation.
3. apr. 2008 * Til juni sker der noget. Bjarne Toudahl, der skal leje en del af mejeriet til Håndtryk, fortæller, at på baggrund af positive tilkendegivelser fra diverse fonde er han ved at indhente tømrer-tilbud. Ambitionen er at gå i gang med at renovere i juni.



27. mar. 2008 * Søs og Estrid gik ind - og Hanne blev. Bestyrelsen i mejeriet fik på generalforsamlingen to nye medlemmer: Estrid Bek og Søs Nielsen, og samtidig valgte Hanne Lisbeth Nielsen alligevel at genopstille. Finn Beck-Nielsen fortsætter som suppleant, og Hans Hornbek er ny suppleant. Læs det officielle referat.

27. mar. 2008 * Vi spillede hinanden gode. Sådan beskrev Mogens Andersen sin tid i mejeriets bestyrelse. Han har været med hele vejen siden starten i 1995, og fik på generalforsamlingen sin gamle bestyrelseskollega Jens Langkjærs ros for godt arbejde - sammen med Bo Elkjær Madsen, der også gik ud. Rygerdebatten trak tænder ud, men Mogens håbede for den nye bestyrelse, at de også vil kunne spille hinanden gode.
27. mar. 2008 * Mejeriet er røgfrit - og that's it. En masse snak på generalforsamlingen om rygning - og bestyrelsens moderering, hvor de bl.a. havde fjernet udtrykket rollemodel - blev afsluttet af et forslag fra Tove Nyholm om ganske enkelt at erklære mejeriet røgfrit. Det fik tilslutning - af omkring 25 fremmødte.

27. mar. 2008 * Måske 42.000 til gode i retur-el. Kasserer Ole Keldorf kunne berette, at der pga. en aflæsningsfejl måske er en tilbagebetaling på op mod 42.000 kr. på vej. Ellers glædede han sig over hele 168 medlemmer, en kassebeholdning på knap 60.000 kr. og det laveste varmeforbrug i fire år. Pantebrevet er først - modsat tidligere oplyst - betalt ud i 2011. I 2007 blev der renoveret for 54.000 kr. - og så overvejer bestyrelsen at bruge mere på rengøring i år end de 2.690 kr. sidste år.
27. mar. 2008 * Renovering i bestyrelsens hænder. Benjamin Hoff fra bestyrelsen gjorde på generalforsamlingen rede for gruppearbejdet om renovering, som står lidt på stand-by. Bo Elkjær Madsen vurderede, at en indtægt fra Håndtryk vil kunne give råderum til et lån på 600.000 kr. Ole Keldorf mente, at et udvalg bør få beslutningskompetence, så det rigtige projekt snart kan gå i gang. Flere talte for en indsamling f.eks. til et nyt tag. Den bold ligger nu hos bestyrelsen.
24. mar. 2008 * Brug for nye kræfter. Ingen af de tre i mejeriets bestyrelse, der er på valg, vil fortsætte. Både formand Bo Elkjær Madsen, pedel Mogens Andersen og booker Hanne Lisbeth Nielsen har valgt at stoppe på generalforsamlingen på torsdag. Tilbage i bestyrelsen er kasserer Ole Keldorf, der har været med siden starten, og Benjamin Hoff Skovgaard. Suppleanterne Ingrid Robak og Finn Beck-Nielsen er også på valg. Mogens Andersen, der også er bestyrelses-veteran, fortæller, at bestyrelsen ikke har aftaler med nye folk, der står klar i kulissen til at tage over. Efter hans vurdering står mejeriet dermed i et vadested - både på baggrund af de åbenbare udfordringer med drift og istandsættelse og den aktuelle rygerdebat, der har givet mange diskussioner. Mandefaldet i bestyrelsen gør det endnu mere påkrævet med stort fremmøde torsdag 27. marts kl. 20.
25. mar. 2008 * En ikkerygers beretning. Søs Nielsen bidrager nu til debatten om røg og røgregler - også på mejeriet - med sine betragtninger. Bl.a. om dengang, det var ikkerygerne, der måtte gå udenfor. Læs smalltalken. Rygereglerne kommer på dagsordenen på mejeriets generalforsamling torsdag 27. marts kl. 19.






14. mar. 2008 * Det ligner ikke Alken Mejeri at køre sådan en beslutning hen over hovedet på medlemmerne, skriver Jens Langkjær bl.a. om rygepolitikken. Se smalltalken.
9. mar. 2008 * Rollemodeller... - hvad så med fuldskab? Lars Christensen undres ved flere ting ved mejeriets nye rygepolitik: Hvorfor er den vedtaget i bestyrelsen og ikke på en generalforsamling? Hvad er et børnearrangement? Og hvis det skal handle om at være rollemodeller for børn, hvad så med fuldskab f.eks. til byfesten, spørger han. Læs smalltalken.



1. mar. 2008 * Alken Mejeri er et røgfrit hus. Bestyrelsen har vedtaget nye rygeregler, hvor der bl.a. slet ikke må ryges indendøre. Rygereglerne vil blive gennemgået på generalforsamlingen torsdag 27. marts kl. 20, men gælder med øjeblikkelig virkning, lyder det. Se reglerne.


17. feb. 2008 * Atelier på overetagen. Med genbrugsmøbler, tæpper og kunst på væggene er Poul Ganers gamle stue blevet til et maleværksted med læse- og caféhjørner. Ikke mindst Birgitte Borch og Majbritt Ravn har indrettet.

- Noget fra skunken, noget fra lossen og noget hjemmefra, siger Birgitte om det lysfyldte rum, hvor nu lærreder, rulleborde og kunstbøger giver liv og inspiration. Nu skal det bare bruges. Kom selv og kig og få gode ideer. (Fotos: Sanne Dudoret)
13. jan. 2008 * Nemmere at betale til mejeriet. Mangler du et direkte nummer at indbetale depotleje, kontingent eller anden leje til Alken Mejeri via nettet, så er hele kontonummeret her: 1551 826 1946.