Forside
Mejeri
Tag over Alken
Historie
Bestyrelse
Renovering marts 2007
Vedtægter
Kunst på mejeriet
Generalforsamlinger
2009 06 Arbejdsdag
Mejeri 2016
Mejeri 2015
Mejeri 2014
Mejeri 2013
Mejeri 2012
Mejeri 2011
Mejeri 2010
Mejeri 2009
Mejeri 2008
Mejeri 2007
Borgerforening
Liv i Landsbyerne
Foreningen Liv i Landsbyen
Købmanden i Alken
Kultur
Bibliotek
Alken-koret
Natur
Alken Saftklub
Trafik
Vandværk
Teknik og anlæg
Dover GF
Alken Minimarked
Historie
Liv i byen
Folk i Alken
Lokale links
Alken-Chinenke
Arkiv
Video-vitser
alken.dk
smalltalken
Opslagstavle
Svejstrup
Bolig i og omkring Alken
Shelter i Alken
|
 

Brugernavn:

Adgangskode:


 

Powered by frontGATE websolutions

 

Mejeri 2012
25. dec. 2012 * Husk arbejdsweekenden. Peter Gregersen fra istandsættelsesgruppen minder om arbejdsweekend 5.-6. januar kl. 10-16:

Smid julens ekstra kilo, mens vi gør klar til at lægge nyt gulv i købmandsbutikken. Der skal lægges flamingo til gulvisolering.
Der skal sættes strips på gulvvarmerørene, der skal mures og hugges hul til kloakering, og der skal laves frokost og kaffe.



9. dec. 2012 Varmerør og isolering i garagegulvet. Næste arbejdsweekend i garagen bliver 5.-6. januar kl. 10-16, oplyser Mogens Andersen fra istandsættelsesgruppen.
Der skal rionet, flamingo og varmeslanger ned, før der kan støbes - og bygges masseovn - så der er brug for mange, der finder arbejdshandskerne frem og er med. Der vil være kyndig vejledning. Derudover også kælderoprydning og murerarbejde - samt kaffe-mad-hold til begge dage.
24. nov. 2012 * Garagegulvet kom op. De seneste dage er det gamle betongulv blevet banket op i Mejeri-garagens gulv. De kommende kapitler - der også kommer til at indbefatte en arbejdsweekend - handler bl.a. om armering, isolering, afløb, gulvvarme og ny beton, oplyser Peter Gregersen fra istandsættelsesgruppen. (Foto af Thomas Berthelsen iført trykluftbor:  Sanne Dudoret)

24. sep. 2012 * Ny weekend til garagedage. I weekenden 6.-7. oktober kl.10-17 er der igen garagedage. Der skal ryddes op, køres væk, laves mad, renses mursten og sættes i stand, siger Mogens Andersen fra istandsættelsesgruppen.
17. sep. 2012 * Børnefødselsdage og møbelleje. På opfordring bringer alken.dk her de aktuelle lejepriser på Alken Mejeri. Det skulle da lige mangle - se listen her.
 

15. sep. 2012 * Bordtennissæsonen starter 25. sept. kl. 18. Så er vi klar til at spille bordtennis igen på mejeriet. Alle er velkomne – medbring indefodtøj og evt bat. Vi starter på en tirsdag, men ellers er det normalt på onsdage kl. 18 til 20, vi spiller. Vel mødt! Mvh Carsten Sandberg.

28. aug. 2012 Alkens fælles bogsamling åbnet. Omkring 30 bogorme og læseheste mødte op ved Alken Biblioteks åbningsreception og tog hylderne med litteratur i nærmere øjesyn. Samt kurven oven for trappen, hvor man kan lægge bøger, man gerne vil donere til samlingen. Lånte bøger stiller man selv tilbage igen - og følger systemet med genre-mærkater på bogens ryg. Kig selv efter - måske bliver du overrasket over, hvad du vil finde. Atma Skytte og Holger Vig klippede åbningsbåndet. (Foto: Sanne Dudoret)
26. aug. 2012 * Trümmerfrauen i garagen. Også søndag gav et godt nøk på at få ryddet op, istandsat og gjort klar til - når tilladelserne er på plads - at kunne etablere butik i Mejeriets garage. Her Bodil Hvelplund, Susanne Emmysdatter, Margit Szlavik og Sanne Dudoret, der agerede Trümmerfrauen som i Berlins ruiner. Se flere fotos på  Liv i byen.  (Foto: Knud Abildtrup)

25. aug. 2012 * Mejeriets fortid dukker frem. Lørdag bød bl.a. på en større oprydning på mejeriloftet, hvor hoptimist-værktøj og mejeri-redskaber dukkede frem.  Dertil et væld af affald fra bygningens fortid. Der  er arbejdsdag igen søndag 10-17. (Fotos: Sanne Dudoret)

20. aug. 2012 * Ny garage-weekend. I weekenden 25.-26. august kl. 10-16 er der igen gang i den og nok at lave i garagen på Mejeriet, oplyser tovholder Mogens Andersen. Der skal mures dørhuller, renses mursten, slæbes ting ned fra mellemdæk, køres på fyldplads - og sørges for forplejning begge dage, så der er brug for alle, der kan. (Foto af Peter Gregersen og Søren Slebo: Lena Gregersen)

12. aug. 2012 * Uden lånerkort og bøder. Alken Bibliotek er nu en realitet og åbner dørene tirsdag 28. august kl. 17, hvor du er meget velkommen til at tage det alsidige udvalg i øjesyn og få en lille genstand. Herefter er dørene åbne til udlån uden lånerkort og bøder. Du finder de bøger, der falder i din smag og sætter dem selv tilbage der, hvor du tog dem – det lille klistermærke på bogryggen viser dig vej. Biblioteket modtager gerne bøger, men aflever KUN bøger i god stand, som du selv har lyst til at læse, og andre også kan få glæde af. Vi forbeholder os ret til at sortere og kassere, så udvalget bliver så alsidigt og spændende som muligt. En stor tak til Mejeriet og Borgerforeningen, som har doneret penge til reolerne. Anne Grethe Frøslev, Hanne Nielsen, Carsten Sandberg og Atma Skytte. (Foto: Holger Vig) 

5. aug. 2012 * Gennembrud i garagen. Under ledelse af byggegruppen var to arbejdshold i gang i Mejeriets garage lørdag og søndag. Poul Ravn og Kurt Viborg med murske og brokker øverst. Og Holger Vig, Mogens Andersen, Ingrid Robak, Anne Grete Viborg og Poul Ganer nederst. (Foto: Tove Nyholm)

29. juli 2012 * To nye garagedage. Byggegruppen står lørdag 4. og søndag 5. august kl. 10-17 for to arbejdsdage i garagen på Mejeriet, oplyser Holger Vig og Mogens Andersen, der er tovholdere for hver sin dag. Sidst blev der fjernet radiatorer og ovn, brudt væg ned og fjernet instrumenter. Nu skal der ryddes op, køres på genbrugsplads, mures og laves frokost, så der er brug for mange slags indsatser.
7. juli 2012 * To arbejdsdage i garagen. Byggegruppen står onsdag 11. og torsdag 12. juli fra kl. 9.30 for to arbejdsdage i den nu rømmede garage på Mejeriet.
Holger Vig og Poul Ravn står i spidsen for at bryde to vægge ned, rense mursten, afmontere brændeovn og fire radiatorer og køre affald væk, så der er brug for al slags indsats - gerne også til oprydning og forplejning, oplyser Mogens Andersen.

28. juni 2012 Affald i rødt og grønt. Jeg har, sammen med Bruno, organiseret affaldssorteringen lidt bedre på Mejeriet. Synes vi da selv, skriver Eva Nikolajsen. Derfor: Ligesom hjemme skal affaldet på Mejeriet sorteres i restaffald og emballage. I køkkenet vil man opdage to rullestativer, mærket med rødt og grønt. Og et par sedler med forklaringer på, hvilke typer affald, der hører hjemme i det røde eller det grønne stativ.
Containerne er også mærkede med samme farver. Papkasser må meget gerne holdes ude af restaffalds-containeren, da de optager alt for meget plads! Læg dem indenfor på Mejeriet, så får vi dem med i storskrald. Håber det er til at finde ud af! Evt. gode forslag og spørgsmål kan luftes på smalltalken. 
28. juni 2012 * Nyt møderum under tilblivelse. Stole/bord, langt whiteboard, lokalhistoriske fotoserier på væggen. Indretning/skønhedsgruppen har gjort rent i det gamle Håndtryk-lokale på Mejeriet og forvandler det til foreningernes møderum. Her Anita Jensen, Sanne Dudoret og Ninna Gewitz. (Foto: Knud Abildtrup)
 
9. maj 2012 * Flere laver faste overførsler. Opfordringerne om at etablere faste bankoverførsel til kontingentet har virket i en vis udstrækning, fortæller Mejeriets kasserer, Eric Ballowitz. Medlemstallet har netop rundet 70, og det er en del flere end sidste år på samme tid. Årskontingent er 100 kr. pr. medlem. Konto 8401 11 28 794.

17. apr. 2012 Radioindslag om ceremonier på Mejeriet. Hanne Lisbeth Nielsen er interviewet til DR Østjylland om de begyndende planer om, at medlemmer kan holde begravelsesceremoni på Mejeriet. Direktør i Landsforeningen Liv og Død, Mogens Balling, kalder det et rigtigt godt og spændende initiativ.
13. apr. 2012 * Forskønnelse og frysermad uden navn. Hanne Lisbeth Nielsen minder på vegne af Mejeriets bestyrelse om forskønnelsesdag søndag 15. april kl 10. Kaffe 9.30. Søndag tømmes fryseren - og der ligger noget mad i den ... se smalltalken om fryseren, mad uden navn og hvordan det lige nu står til.

26. mar. 2012 * Dørpumpe efter 17 år. Træk og varmetab ved yderdøren har der været snak om siden Mejeriets start. Jan Andreasen har fundet en dørpumpe, der har været hans fars, har monteret den og stoppet den snak.
13. mar. 2012 * Hobart vil ikke mere. Gary Craig har igen bakset med opvaskemaskinen, men den vil ikke mere og skal skiftes ud. Mejeriet har sat 20.000 kr. af. Sammen med et  pantebrev, der skal ud af verden - 38.600 kr. - er det med til at belaste 2012-budgettet. (Foto: Helle Petersen)

13. mar. 2012 * 1000 kr. og forbrug. Den leje pr. måned har købmandsgruppen og Mejeri-bestyrelsen aftalt for købmandsprojekt i garage og rum bagved. Betingelserne skal genforhandles i 2014. Aftalen blev drøftet og konfirmeret på Mejeriets generalforsamling hvor 25 medlemmer mødte frem.
 

5. mar. 2012 Mejeriets budget endnu ikke i balance. Der er væsentlige emner på dagsordenen på generalforsamlingen i Mejeriet mandag 12. marts kl. 20. Det siger Hans Hornbek fra bestyrelsen, der efter den store tag-investering skal håndtere mistede lejemål fra Håndtryk og Archi Tegn - samt aftale rimelige betingelser for Købmandsprojektet. Mød frem. (Foto af Jens Langkjær i højden: Helle Petersen)

10. mar. 2012 Lys og luft og nye muligheder. Mejeriet har stadig sine skumle hjørner som brænderummet, hvor Thorbjørn Herrik her er foreviget. Men førstesalen, hvor Misha Belinson rullemalede, og teknikrummet, hvor Birgitte Brøbech tog fat under arbejdsdagen, er blevet lysere og langt mere brugbare. (Fotos: Helle Petersen)  



5. mar. 2012 * Ceremonier ved dødsfald på Mejeriet? Der er fra flere sider blevet spurgt til, om Alken Mejeri kan bruges til afholdelse af ceremoni i forbindelse med dødsfald. Vi vil gerne høre
generalforsamlingen om holdningen til dette, skriver bestyrelsen op til g
eneralforsamlingen i foreningen Alken Mejeri mandag  12. marts 2012 kl. 20. Dagsorden er derudover bestyrelsens beretning, årsregnskabet, valg af bl.a. to bestyrelsesmedlemmer og to bestyrelsessuppleanter, indkomne forslag - samt spørgsmålet om købmand på Alken Mejeri - samt Evt.
12. feb. 2012 * Klar til fælles indsats. Der er arbejdsdag på Mejeriet lørdag 25. februar. Morgenkaffe kl. 9.30, arbejde kl. 10, oplyser Hans Hornbek fra Mejeriets bestyrelse. Hovedattraktion bliver maleri og finish på 1. sal. Der har været aktivister på spil lørdag, og vinduesindramningerne og den sidste isolering er færdig, så der er klar til en større fælles indsats d. 25.



12. feb. 2012 * Affaldssortering på Mejeriet og uden for. Eva Nikolajsen har i Mejeriets køkken sat en metalspand, der skal inspirere til at smide alt metalaffald som konservesdåser, kapsler og grænseøldåser i den. Når den er fuld, kan den tømmes over i en minicontainer ude ved glascontaineren. Læs mere under smalltalken

5. feb. 2012 * Tre Mejeri-dage. Bestyrelsen for Mejeriet har fastlagt tre vigtige datoer i foråret, meddeler Hanne Lisbeth Nielsen:
Arbejdsdag i foråret lørdag 25. februar kl. 10-17. G
eneralforsamling mandag 12. marts kl. 20. Forskønnelsesdag i foråret NY DATO: søndag 15. april kl. 10-13.


1. jan. 2012 * Håndtryk flytter fra Alken. Efter snart tre på Alken Mejeri flytter Bjarne Toudahl den lille arbejdsplads Håndtryk til opholdsstedet Hadruplund nær Odder. Bjarne er stillet et nybygget værksted til trykkeriet i udsigt - og de ansatte, der alle bor på stedet, får kortere vej på arbejde. Der er endnu ikke sat dato på udflytningen.