 | 5. sep. 2010 * Alt, der strutter. Er der nogen af jer gæve folk med flotte køkkenhaver, der vil støtte mejeriets tag ved at forære madholdet 18.–19. september lidt af den gode høst? Vi kan bruge: Gulerødder, kartofler, kål, porrer, pastinakker, persillerødder, selleri, rødbeder, grønkål, squash, løg, tomater, agurker, persille og andre krydderurter. Æg og forskellige frugter, alt, der strutter af sundhed, står også på ønskelisten. Ring til Søs, 86577258 eller 26999959. | | | 30. aug. 2010 * Alternative Alken på banen for taget. En lang række lokale behandlere, foredragsholdere og andre fagpersoner stiller nu op til weekenden 'krop, sind og ånd' 18.-19. september: Hanne Ravn, Kåre Bay, Birgit Bune, Jytte Elleby, Søren Christensen, Peter Værum, Troels Dilling, Lisbeth Simba Klarlund, Peter Raasch, Mette Yde Sørensen, Eva Michaelsen, Karsten Munk, Margrethe Jessen, Rikke Rahr, Atma Skytte m.fl. Se opslag i stort format. | | 1. aug. 2010 * Sæt kryds i kalenderen! Det næste tag-støtte-arrangement bliver i weekenden 18.-19 september. Forkæl dig selv, bliv afstresset og oplivet med massage, zoneterapi, kranio-sakral terapi, tankefeltsterapi, yoga, meditation, qi-gong, astrologi, foredrag, lækker vegetarmad o.m.a. Endeligt program og mulighed for tilmelding kommer senere. Hvorvidt arrangementet strækker sig over hele weekenden eller kun lørdag kommer an på, hvor mange tilmeldinger der kommer. Kærlig hilsen Tag-støtte-gruppen. | | 6. juli 2010 * Tagsten, hoptimister og kontingent. 'Tagsten' til 1000 kr., støtte-hoptimist-fugle til 100 kr. og så medlems-kontingentet. Mejeri-bestyrelsen er p.t. rundt ved alle i Alken med denne folder. Det gælder bl.a. nyt tag. | |  | |  | | 4. juli 2010 * Tørfisk og pølser på 'Slagterens Mark'. Supersol, gang i fustagerne og mange folk i bymidten til familien Pohles støttearrangement gav et solidt bidrag til det nye tag på Mejeriet. Se fotoreportage. | | | 2. juli 2010 * Nedtælling til koncert. Med den vejrudsigt er der vist ingen tvivl om, at støttekoncerten til Mejeriets tag skal være på 'Slagterens Mark', siger Birgit Pohle. Der er nedtælling nu. Lørdag 3. juli kl. 15.30: Kom kl. 14 og få stemningen i vejret. | |  | |  | | 19. juni 2010 * Folk nok til støttearrangement. Det regner ind på Mejeriet - tag redningsvest på. Der er nu folk nok, der har sagt, de kommer, så det bliver til noget, siger Max Pohle, der sammen med Birgit og Winnie Pohle inviterer til støttearrangement for Mejeriets tag lørdag 3. juli kl. 14. | | Der er musik på Slagterens Grund fra kl. 15.30, og i dårligt vejr på Mejeriet. Familien Pohle opfordrer til at tage venner med, at komme tidligt for at få ølsalget og stemningen i vejret - og gerne i redningsvest, for temaet er, at det regner ind, og musikken er maritim. | |  | | | 14. juni 2010 * Støttefesten gav 17.135 kr. til taget. Ole Nielsen melder, at café, salg, tombola, balloner, spisningen og baren - det hele - til sammen gav et overskud på 17.135 kr. Og dertil kommer de første 15 solgte tagsten á 1.000 kr. (Foto af begejstret Mette Yde med balloner: Sanne Dudoret) | |  | |  | | 13. juni 2010 * Balloner, bagværk og Bob Marley. Støttefesten for 'Nyt tag over Alken' betød bl.a. en flagrende ballonrække op i himlen, masser af hjemmebag og nye talenter i bandet 'Victorians' på scenen. Læs og se mere på Liv i byen. | | |  | | 30. maj 2010 * Nyt tag over Alken. Kære Alkenborgere. Er der nogle af jer, der har mulighed for at donere planter fra haven (i potter) som kan sælges i planteboden på vores tag-støtte-dag den 12. juni? Det vil være meget velkomment. | Vi efterlyser også gevinster til lykkehjul, tombola etc. så hvis du har noget liggende, du alligevel ikke bruger, men som kan egne sig til en præmie vil det også være dejligt. Du kan henvende dig til Atma Skytte, Emborgvej 145 – tlf. 86577117 el. 50495047. (Foto af gevinstsluger Maibritt Ravn ved byfesten 2008: Sanne Dudoret) | | 22. maj 2010 * Adele vender plader. Med sine DJ-erfaringer fra diskoteker i Cannes og St. Tropez vil Adele Davis Boe nu vise, hvad hun kan, når hun lørdag 12. juni står for 80'er-musikken til TAG chancen på mejeriet: Det bliver et bredspektret udpluk af genrer fra perioden: pop, soul, rock og discobeat, fortæller hun. | |  | |  | | 16. maj 2010 * Tre lørdage for et tag. Med planer om lykkehjul, plantebytte, musik, gøgl og diskotek indbyder Mejeriet nu med navnet 'TAG chancen' til den første af tre lørdage, hvor der skal samles penge sammen til taget: Lørdag 12. juni kl. 14-01. Læs tankerne bag og den foreløbige plan for dagen. | | | 1. maj 2010 * Yes - we did it! En glad forvinde for Mejeriet har lige postet bestillingen til et nyt tag. Efter en del års diskussion samt en stemningsfyldt ekstraordinær generalforsamling blev det enstemmigt besluttet, at Alken Mejeri køber et nyt tag, skriver Estrid Bek. | |  | | Arbejdet går i gang i efteråret. Se referat. Så nu går det løs, hvor vi skal koordinere byens energi til at samle ind til det nye tag. Bestyrelsen har allerede nedsat et fondssøgningsgruppe og en støttegruppe til at koordinere de forhåbentlig mange tiltag og ideer. Byens folk havde allerede inden generalforsamlingen tænkt på gode ideer til støttearrangementer og fondssøgning, det gir energi!, - men har I flere, og vil I være med, så kontakt nogle fra de to koordinationsgrupper. Fondssøgning: Pernille Benzon, Hans Hornbek og Knud Erik Jørgensen. Støttegruppe: Søs Nielsen, Atma Skytte og Gary Craig. (Foto: Estrid Bek) | | |  | | Maleri: Jens Langkjær | | | | | | |  | Se opslag i stort format. | 8. juli 2010 * Der er nu solgt 26 tagsten til fordel for Mejeriets nye tag * |  | 4. juli 2010: Nu er der indsamlet 55.038 kr. til Mejeriets nye tag. Målet for vores egen indsamling er 100.000 kr. - og taget bliver mere og mere gult, efterhånden som pengene triller ind i kassen og på kontoen. (Maleri: Jens Langkjær - efter foto fra Anne Grete og Kurt Viborgs daglige udsigt. | Fondssøgning: Pernille Benzon, Hans Hornbek og Knud Erik Jørgensen.
Støttegruppe: Søs Nielsen, Atma Skytte og Gary Craig. | | Tag på Mejeriet Juni 2010 * Vi er efter 15 år løbet ind i et alvorligt problem med den gamle bygning. Taget er utæt. Meget. Hvis der ikke bliver gjort noget hurtigt, vil hele huset gå til. Bestyrelsen har derfor fornyelse af tag som absolut første prioritet. Når nogle foreslår bedre isolering, masseovn, etc. Har vi nikket og sagt, ja det er gode idéer, men taget kommer først. Det positive i forhold til at få lagt et nyt tag er, at vi næsten har betalt de gamle lån ud. Det negative er, at der i første omgang ikke har været nogen banker, der har villet låne os penge, fordi huset ikke har nogen formelle ejere. Det ejes af medlemmerne, men I hæfter ikke for gæld i ejendommen. Nu har vi dog indgået aftale om lån hos Merkur Bank. Vi har derfor også turdet bestille det tag, vi efter mange overvejelser, vurdering af forskellige tilbud og snak med fagfolk har valgt. Et ståltag fra Decra, som bliver lagt oven på det gamle. For at skaffe penge til det nye tag, har vi søgt en række fonde, men ved endnu ikke om det giver noget. Vi vil opfordre jer der bor i Alken om at ”købe en tagplade” for at støtte etablering af nyt tag. Den koster 1000 kr., og vi håber de fleste voksne på den måde vil give et støttebeløb til taget. Som husejer har det betydning for værdien i dit hus, at der er et velfungerende beboerhus i Alken. |  | | | | |