Fundet i Alken Enge er enestående i international sammenhæng. Intet andet sted kendes så stor en mængde ofrede krigere fra tiden omkring Kr. f.. Det åbner en unik mulighed for at få et indblik i, hvem der indgik i en hær, og hvilken skæbne, de led efter et nederlag.
Nye analyser af fundene og landskabet vil tilsammen forhåbentlig være med til at klarlægge de mange spørgsmål: Hvor kommer den slagne hær fra? Hvorfor er de netop endt i Alken Enge? Kan de antropologiske analyser være med til at klarlægge omstændighederne omkring krigernes skæbne fra de dræbes ved krigshandlinger, til de bliver ofret i Alken Enge? Er det muligt at finde anvendelig DNA i knoglerne? Hvordan så landskabet ud, og hvordan foregik offerhandlingerne? Hvor meget fortæller samtidige romerske kilder om germanere som krigsfører og deres rituelle skikke i forbindelse med krigsførelse?
Der er lagt op til et stort tværvidenskabeligt samarbejde, der inddrager samarbejdspartnere i både ind- og udland. Der vil blive arbejdet målrettet på at dokumentere fundforhold og bringe forskningen så langt, at der vil kunne tilvejebringes fondsmidler til videre forskning i de kommende år.

11. mar. 2010 * De slagne krigere var længe døde, da de kom til Vædebro. 30-40 historie-interesserede hørte nyt om strontium-analyser, skæremærker og skeletteret materiale, da folk fra Skanderborg Museum og Forhistorisk Afdeling ved Århus Universitet fortalte på mejeriet onsdag. Ejvind Hertz berettede under overskriften 'Knogler i hobetal og en god figur' om de omkring 100 menneskeknogler (samt lidt fra kalve og geder) i god tilstand, der dukkede op på bl.a. Evald Jensens grund i sommeren 2009. Mindst tre kraniedele havde 'blankvåbenskader' og stammer fra yngre mænd, hvoraf flere via strontium-analyse kunne konstateres var udlændinge. Mange lemmeknogler er brækkede, flere har knusemærker, og en del har gnave- og tandmærker fra rovdyr.
Vædebro-ofrene stammer fra perioden omkring år nul, og fra et samtidigt tysk slag med tusinder af døde ved historikerne, at de slagne fjender fik lov at ligge på valen helt op til seks år efter slaget. Med den viden i baghovedet og det faktum, at knoglerne er spredt og ikke ligger i anatomisk nærhed af hinanden, hælder museumsfolkene lige nu til den opfattelse, at ofringen har været af knoglebunker - og altså ikke af hele lig. At fod- og fingerknogler stort set er væk, bestyrker teorien. Hunde, ræve og ulve må have ædt af de mindste knogler, før de er fragtet ud i mosen. Skæremærker antyder, at der er skåret i kropsdelene - såkaldt skelettering. I dag er der sikker viden om 200 døde krigere i engen, men Hertz anslår, at der meget vel kan være knogler fra hele 1000.
Den gode figur - idolet fra Vædebro - er langt yngre. Den to m. høje trægudinde forestiller måske Freja og er havnet i engen eller den daværende sø omkring år 900-1000.