Forside
Mejeri
Borgerforening
Foreningen Liv i Landsbyen
Købmanden i Alken
Kultur
Alken-koret
Natur
Stigruppen
Mossø
Vædebro
Alken skal ikke få ejerfornemmelser
Vejbro 1945
Legepladserne
Natugle
Gåseprojektet
Alken Saftklub
Trafik
Vandværk
Teknik og anlæg
Dover GF
Alken Minimarked
Historie
Liv i byen
Folk i Alken
Lokale links
Alken-Chinenke
Arkiv
Video-vitser
alken.dk
smalltalken
Opslagstavle
Bolig i og omkring Alken
|
 

Brugernavn:

Adgangskode:


 

Powered by frontGATE websolutions

 

Rudolf Foustad, Skanderborg, har 4. april skrevet flg. indlæg, og overskriften er min,( Knud A.)

Alken skal ikke få ejerfornemmelser

Blandt visse Alkenborgere har jeg i tidens løb mødt den opfattelse, at Kommunen burde have gjort noget for at gøre stedet offentlig tilgængeligt med toiletfaciliteter m.v.
 
Det havde da sikkert også været muligt; men hvilken kommune skulle føle sig forpligtet til det. Indtil 1/1-07 lå huset jo i nabokommunen (Skanderborg) til de borgere bosiddende i Ry kommune, der havde ytret ønsket derom.
 
Jeg under gerne Alkenborgerne at benytte stedet i fred og fordragelighed med alle andre der kommer der, jeg håber bare ikke at Alkenborgerne får ejerfornemmelser.
 
--
 
Lige et par kommentarer til indlægget om Vædebrovej 53 – eller Vejbro som jeg foretrækker at kalde det (i de første mange år vi boede der var postadressen: Vejbro Vrold pr Skanderborg, og hvor jeg end kom i på egnen så vidste folk, hvor det var, når jeg sagde at jeg boede i Vejbro)

Og i de første år fungerede stranden faktisk som offentlig badestrand – Alkenborgerne var dog tilbøjelige til at få ejerfornemmelser, idet det skete at børn fra Vroldsiden blev mobbet bort.

Men det fungerede fint, så længe min Far var levende. Han kunne godt lide at være omgivet af glade mennesker, og alene hans blotte tilstedeværelse sikrede at der forblev ro og orden dernede.

Han døde i 1964 og samtidig ebbede badelysten ud i Mossø. Folk var blevet mere mobile og søgte mere attraktive badesteder.

Der kom flere sommerhuse i området, og folk derfra begyndte at færdes på mors grund, som om den var offentlig.

Unge mennesker fra Alken begyndte at søge derned på knallerter medbringende øl, så jeg blev nødt til at skride ind.

Sommerhusgæsterne fik så deres eget stykke fællesstrand lidt længere henne, og da de spærrede den af, som privat område, følte Mor sig tvunget til at indhegne hendes egen grund.

At der har været folk i Alken, der gennem alle årene har haft lyst til stranden er vist ingen hemmelighed, selvom rygterne måske har overdrevet lidt.

Pumpehusgrunden bar næring til rygterne da der opstod tvivl om ejerforholdet til den – p.g.a Advokatsjusk da den store nytteløse afvanding skulle afsluttes: Mor har dog siden Fars død haft skøde på den; men for 3 år siden fik vi bragt dette helt i orden.

Mor blev gammel og lidt forvirret. Derfor plagede det hende meget, da hun følte, at der var nogen der drog hendes adkomst til stykket i tvivl. Da søen desuden gnavede sig voldsomt i fra søsiden følte hun sig usikker og trængt.

Derfor søgte vi også om lov til at kystsikre strækningen 30 m. lige forbi huset, hvilket vi fik lov til mod at vi ikke måtte bruge maskiner eller fælde træer under udførelsen af arbejdet. Kystlinjen skulle stå uændret!

Vi nåede ikke at få det gjort da Mors tilstand ikke tillod den slags voldsomme forandringer.

Jeg kan se at Statsskovdistriktet ikke har haft den slags restriktioner, og at de åbenbart påtænker at kystsikre hele strækningen.

Jeg læser indlægget som om der nu er gjort, hvad der burde have været gjort, for mange år siden.

Men sagen er helt enkelt, at det kunne vi ikke få lov til – og at amtet holdt nøje øje med kystlinjen med regelmæssige luftfotograferinger.

Jeg syntes ofså det er værd at bemærke at den kystsikring der allerede er foretaget, har Mor selv udført med sine egne hænder og en trillebør – samt betalt af egen lomme. Bare se alle de sten der er pakket ned i stranden.

Jeg må så tilføje at jeg og resten af familien er glade for den udvikling der nu er i gang, så stedet kan blive til glæde for mange flere. Ikke kun for Alkenborgerne; men også for de mange turister der færdes i området.

Og så er jeg bange for at evt. badegæster vil blive skuffet. Den før så fine sandbund er blevet forvandlet til et mudderbad efter at Illerup å blev flyttet. Jeg har på fornemmelsen at pumperne til afvandingen pumper mudder ud, modsat åen der leverede det fineste sand.

Med venlig hilsen

Rudolf Foustad, Eskebækparken 29 st th, 8660 Skanderborg, tlf 86521947