Forside
Borgerforening
Mejeri
Liv i Landsbyerne
Foreningen Liv i Landsbyen
Købmanden i Alken
Kultur
Alken-koret
Alken Bryghus
Natur
Alken Saftklub
Alken Have
Trafik
Vandværk
Teknik og anlæg
Dover GF
Alken Minimarked
Historie
Liv i byen
Folk i Alken
Lokale links
Alken-Chinenke
Arkiv
Video-vitser
alken.dk
smalltalken
Opslagstavle
Svejstrup
Bolig i og omkring Alken
Shelters i Alken
test nyheder
|
 

Brugernavn:

Adgangskode:


 

Powered by GATE technologies

 


 
Hyperlokal netavis for Alken og omegn * Født i marts 2007 * Kontakt

 
   
  
  
15. sep. 2021 * Thomas ud - Andreas ind. 18 mødte frem til generalforsamlingen i ABAF, hvor der blandt andet blev drøftet kontingent for pensionister, fremgår det af Hanne Ravns grundige referat. Thomas Glud stoppede i bestyrelsen efter to år, og nyvalgt blev Andreas Ohrt Jensen, mens Anne Krämer er ny suppleant.
 
15. sep. 2021 *  Købmænd og makkere til Købmanden i Alken søges. Forudsætninger: Lysten til at bidrage til fællesskabet, prissætning, kaffebryg, dato chek på varer, daglig rengøring m.m., hygge om kunder i sammen med købmanden, en vagt 16-19.30 eller kortere vagter. Du bestemmer selv antal vagter og tidsrum. Du kan tage dit barn med som hjælper. Du møder mange skønne mennesker og bliver del af et stort arbejdsfællesskab. Har du lyst at være med, komme til en prøve gang, eller har andre spørgsmål. Kontakt Anne Grete Viborg tlf. 27217298 og lav en aftale. Eller kontakt Estrid Bek tlf 25393547.
 
 
13. sep. 2021 * Claus skiftede mobilselskab med held. Efter en del år med elendig mobildækning her i Alken, har jeg endelig fuld signalstyrke, selv i kælderen, skriver Claus Madsen. Det tidligere selskabs (Telmore) dækning var så ringe, at jeg oftest var nødt til at stå udendørs, førend en samtale var mulig. Ofte var der ingen forbindelse. Det skal lige nævnes, at min telefon er en ret gammel Nokia trykknapmodel, men tror ikke at det har betydning. Flere af mine gæster med nye, smarte telefoner havde nemlig samme problemer. Den nye antennemast bragte ingen forbedring med sig. For nylig skiftede jeg til OK mobil, som bruger Telenors antenner, og det virker! Jeg har nævnt det for Fiskemanden, som jo danser rundt med sin håndterminal i strakt arm, i håb om at få forbindelse, men han kan ikke skifte simkort i terminalen.
 
11. sep. 2021 Rengøringsjob på Mejeriet. Person søges til rengøring på Mejeriet. Det drejer sig om gulvvask i salene og køkkenet, samt rengøring af toiletterne. Lønnen er på 100 kr. i timen og der beregnes to timer pr. gang. Omfanget er lidt skiftende, men mellem to og tre gange månedlig samt evt. efter aftale efter private fester. Er du interesseret i at høre nærmere, så kontakt Hans Hornbek på 22447074 eller mail til hanshornbek@gmail.com
 
 
11. sep. 2021 * Invitation til Åben have: Jeg har virkelig meget lyst til at invitere til Åben have, skriver Eva Nikolajsen. Så hermed gjort, omend med kort varsel: Åben have i Perma-Evas vilde skovhave søndag 12. september kl. 13. Haven findes bag et langt kvashegn i udkanten af Alken, på Emborgvej i den ende af byen med ridebane. Jeg er fuld af gode historier om min vej mod en vildere have, og haven er fuld af frø og småplanter, som søger nye hjem. Tag derfor meget gerne en spand og nogle poser med. Kan man ikke lige komme - pga. det korte varsel - så er man velkommen til at kontakte mig og få en privat rundtur. Jeg kan også tilbyde hjælp med idéer til din/jeres have.
 
  
7. sep. 2021 * Søren Ryge på Mejeriet. Som en del af det kommunale Liv i Forsamlingshusene-program kommer Søren Ryge til Alken Mejeri torsdag 7. oktober kl. 20 (dørene åbner kl. 19) med foredraget Mennesker i Danmark. Man kan reservere bilet til 140 kr. på julieaabildgaard@gmail.com
 
 
9. sep. 2021 * Efterladte ting i kælderen ryger snart ud. I fyrrummet / kælderrummet på Alken Mejeri står en del private ting efterladt. Ukendte ejermænd/ kvinder. Hvis man ønsker at beholde sine ting, skal man fjerne dem senest fredag 17. september. Ting der ikke er fjernet på arbejdsdagen lørdag 18. september vil blive kørt til genbrugspladsen.

9. sep. 2021 * Alken Mejeri indkalder til arbejdsdag / forskønnelsesdag lørdag 18. september fra kl.9. Under en kop kaffe / te uddeles opgaver til de fremmødte. Vi håber på stort fremmøde, da der er mange og vigtige opgaver. Der vil blive serveret en god frokost og senere kan man få kaffen og kagen til købmandens fødselsdag. Opgaver vil være: oprydning i kælderrum/fyrerummet, så det er klar til at oliefyret fjernes, og vi får installeret en vand-til-luft varmepumpe (og får meget bedre indeklima i mejeriet), hovedrengøring i køkken, sal, bibliotek etc. Fugning omkring de vinduer som vi ikke nåede sidst, lugning udenfor. Medbring gerne bil med trailer. Altså er der noget for enhver. Hvis der er en eller to, der vil være børnepassere, vil det give mulighed for at flere kan deltage. Se bestyrelsens seneste referat. (Foto fra arbejdsdag i september 2020: Jytte Elleby)


 
9. sep. 2021 *  Konfirmation 2022. Hvis man ønsker leje af mejeriet til konfirmationsfest søndag 1. maj, skal man melde sig til Edel Laursen, Boesvej 3, senest 1. oktober - traditionen tro trækkes lod blandt interesserede. Mobil 42241112 eller mail - alkenmejeri@gmail.com
 
8. sep. 2021 * Corona udsatte konfirmationen - her er navnene fra Dover Kirke: Caroline Kückelhahn Nilson, Ella Birch Larsen, Frida Larson Eg, Mai Lykke Grimstrup, Ludvig Mørk Hegnhøj, Mads Arnfred Toustrup, Sander Mikkelsen Lihn. Alle blev konfirmeret søndag 5. september. 
 
   
 7. sep. 2021 * Respekter dyrene og hold afstand. Galloway-køerne Vicky, Bjørli og Martha er sammen med tyrekalvene Klein og Lille DD ankommet til Hede Ager Krog, oplyser Bendt Nielsen. Læs mere om indhegning, klaplåger, hunde og respekt for dyrene på Foreningen til fremme af biodiversitet(Foto: Bendt Nielsen)

 
6. sep. 2021 * Osuma-omsætningen i august i Købmanden i Alken løb op i 39.710 kr., og 221 er nu med i Alken-ordningen, hvor man bl.a. slipper for kørselsgebyret. Følg den månedlige Osuma-omsætning, der kaster 7 pct. af sig til købmandens drift.
 
  
5. sep. 2021 * Kaj og Margits salon kender vi i Alken, navnlig efter fine forestillinger i november 2020. Nu kender de også sangene i Asker i Norge. Under navnet Teater Morgana har de i mange år deltaget i et teater-fællesskab for ligesindede, og for få dage siden havde dette sammensurium af scenekunst og sprog samlet sig i det store kulturhus i denne del af Oslo. Replikker, mimik og teater-traditioner fra England, Tyskland, Frankrig, Tjekkiet, Belgien, Norge og Danmark, vekslede på scenen, vel at bemærke på eget sprog, dog med engelsk som fælles ramme i visse øjeblikke. Kaj og Margits salon var på scenen på selve åbningsaftenen. Fællesskabet har navnet NIE, som står for New International Encounter. Bortset fra at navnet antyder nyskabelse, så var samlingen i år markeringen af deres 20 års jubilæum. Det var givende og festligt at være med til, og vi mødte mange kendinge fra hele Europa, lyder det ivrigt fra de to skuespillere, Kaj Thagaard Pedersen og Margit Szlavik. Det var som at komme tilbage i et kendt slægtskab.
Skal man bringe rejsen ind i den lokale Alken-sammenhæng, så var det derfor, de ikke deltog i vores byfest. En bonus oplysning: I fredags holdt Karin Fosdal i haven på Sandvejen en fest for kolleger. Hun havde fået den ide, at sangene fra Kaj og Margits salon måske kunne stå alene. Ideen blev modtaget, og det virkede. Kulisserne var ikke som sidste år i Mejeriet, men som Kaj siger, så kunne han under hele seancen se ud over Alken og Mossø. Det er også en god kulisse. På billedet ses ene jublende Margit foran kulturhuset i Oslo. (Tekst: Peter Abildgaard)
 
  
4. sep. 2021 * Fødselsdag og markedsstemning. Lørdag 18. september holder Bageren og Købmanden  fødselsdag. Bageriet har nu været i gang et år og købmanden i otte. Mellem kl. 13.30 og 16 vil der være kaffe og te på kanden og et udvalg af smagsprøver fra bageren. Derforuden kan alle, der har noget, de gerne vil sælge, sætte en lille bod op ude på pladsen foran butikken. Det kan være alt fra “lopper” til overskud fra køkkenhaven. Vi håber på godt vejr, god stemning og måske lidt musik og sang, skriver bestyrelsen i Købmanden i Alken. (Foto fra bager-åbningen i september 2020: Søren Slebo)
 
  
4. sep. 2021 * KlimaTopMøde i Alken. Der bliver sat fokus på klimaet på KlimaTopMøde i Alken Mejeri torsdag 30. september kl. 19, når Miljøforeningen Dover Sogn inviterer debattør og forfatter Kjeld Hansen og kampagneleder for landbrug & skov Kristine Clement, Greenpeace, til at sætte fokus på klimaudfordringerne med afsæt i den animalske produktion.
Læs mere om baggrunden og oplægsholderne på Miljøforeningen Dover Sogn.

 
4. sep. 2021 * Alken Bryghus indkalder til generalforsamling fredag 24. september kl. 19 på Mejeriet. Meld gerne tilbage, om du kommer eller ej, lyder det til medlemmerne i ølbryggerlauget - ligesom en opfordring til at sende eventuelle forslag til bestyrelsen inden torsdag 16. september - til Eric Ballowitz ericballowitz@yahoo.dk eller Erik Overgaard erik.overgaard@dadlnet.dk eller Lars Christensen larsoghanne@mail.tele.dk.
 
4. sep. 2021 * Hestemøg til køkkenhaven eller kompostbunken. Bag ridebanen på Emborgvej ligger en bunke araber-hestemøg fra Birgit Bastholms skønne heste. Det er aldeles gratis at hente, men man må gerne sende en kærlig tanke til hestene og lidt mønt til Birgit på mobilepay 51541331. Man kan for øvrigt altid hente frisk hestemøg på hestemarken på Alkenvej. Mange venlige hilsner fra Perma-Eva.
 
  
1. sep. 2021 * En sanselig sensommertur i Alken Have med overdådig blomsterpragt, berusende dufte, summen af insekter, fuglefløjt og en dyb taknemmelighed for, at Ella og alle I andre har skabt dette unikke sted. Sådan præsenterer Sanne Dudoret sine 40 fotos fra Alken Have 31. august 2021 på Alkens Flickr-univers. (Fotos: Sanne Dudoret)

 
  
1. sep. 2021 * Åbent i Jens Thors tiny house. Flere folk og firmaer, der har det til fælles, at de gerne vil bygge i træ og med ventilationsvinduer for at skabe et sundt indeklima og mere miljøvenligt hjem i boliger, er gået sammen om en åbent hus-dag søndag 19. september kl. 15, hvor Jens Thors tiny house ved Enggården kan beses. Bemærk: Tilmelding til info@fabulas.eu.

 
1. sep. 2021 * Byfest gav overskud. ABAF's bestyrelse beretter, at byfesten gav overskud og var kæmpesucces. Sådan lyder det i et referat op til generalforsamlingen onsdag 8. september. Thomas Glud og Karin Fosdal er på valg, og Thomas stiller ikke op igen. Se referatet - også om legeplads, foredrag og fællesspisning.
 
1. sep. 2021 * Mindst syv på et madhold. Fællesspisning - under Alken borger- og Aktivitetsforening (ABAF) foregår en gang om måneden på Alken Mejeri enten sidste torsdag eller onsdag i hver måned – kl. 18 – men kun hvis der er nok som har meldt sig til et hold, gerne minimum syv personer. Menuen består oftest af en hovedret (kød og vegetar) og enten dessert eller kage samt kaffe/the. Prisen skal blot være nok til at økonomien løber rundt. Børn under 12 år, halv pris. Det gode ved at melde sig, er at du kommer til at møde andre/nye/nogle man ikke har talt så meget med/naboen m.fl. og det giver fællesskaber -så vi “gamle” skal være gode til ikke at lave faste grupper. Der vil være en kalender tilgængelig ved Købmanden i Alken og til fællesspisningerne, hvor du skriver dig på med navn og telefonnr. Gruppen bliver kontaktet omkring en måned før af kontaktperson Anne Grete Viborg - annegreteviborg@gmail.com - 2721 7298.
 
  
31. aug. 2021 * Babysalmesang for alle babyer fra to til tolv måneder. Efter en længere pause begynder nu igen et forløb i babysalmesang i Dover Kirke. Første gang er torsdag 23. september kl. 10.30 og sangen fortsætter de efterfølgende torsdage, otte gange i alt. At gå til babysalmesang handler først og fremmest om at have en god oplevelse med sit barn. Kirkerummet og den tætte kontakt der opstår, når man synger for sit barn, kan noget helt særligt og børnene får mange forskellige sanseindtryk. Forløbet nogenlunde det samme fra gang til gang. Vi synger børnevenlige salmer og børnesange, danser med de små, spiller på rasleæg, blæser sæbebobler og lytter til orglet. Når vi har sunget en halv time, er der tid til en lille snak med de andre deltagere over kaffe, te eller vand. Medbring gerne et tæppe eller dyne, som dit barn kan ligge på. Tilmelding til Nina Berggreen på telefon 27 20 37 41 eller ninaberggreen@gmail.com
 
  
30. aug. 2021 * Sange og viser i kirken. Der er koncert i Dover Kirke onsdag 15. september kl. 19 med duoen Højlund og Holmsgaard, skriver Michael Villadsen fra menighedsrådet. Duoen, der på magisk vis fortolker danske sange og salmer, består af Ingeborg Højlund, tidligere Ry, og Uffe Holmsgaard, en væsentlig del af musikken i Svejstrup Gl. Præstegårds sommerrestaurant. Der er fri adgang. Se mere om duoen på doverkirke.dk.
 
  
29. aug. 2021 * Børneflamenco og musikalsk gak. På Enggårdens udendørsscene var der vild energi søndag, hvor en gruppe børn fra spanske Jerez sluttede en turné af med at levere gnistrende flamenco, efterfulgt af et crazy musikshow fra Teatre Lapso, hvor de optrædende spillede på alt fra båthornscykel til en glassivarius. Henrik Grønborg og Ella Jørgensen var værter for kulturprogrammet, der med sit høje niveau trak mange publikummer fra Alken og længere væk fra.

 
 
 26. aug. 2021 * Indslaget med Bendt om naturfonden. TV2 Østjylland bragte indslaget om Bendt Nielsen, der fortæller om initiativet Naturfond Mossø, her. Læs mere på Natur.
 
   
25. aug. 2021 * Håb om opbakning. ABAF - borgerforeningen - har generalforsamling på Mejeriet onsdag 8. september kl. 19.30. Vi håber på mange deltagere, skriver Asmund Bertelsen, der også gør opmærksom på, at forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal sendes til ABAF's mail: alkenborgerforening@gmail.com - senest otte dage før. 
Dagsordenen er som fastsat af vedtægterne:
1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning. 3. Regnskab. 4. Valg af medlemmer til bestyrelsen. 5. Fastsættelse af kontingent. 6. Drøftelse af muligheder. 7. Indkomne forslag. 7. Eventuelt.
(Foto fra byfesten: Peter Abildgaard)

 
23. aug. 2021 * Togfløjten er et tidsskrift for togdrift, både veterantog og moderne jernbaner. Publikationen har en nyhedsleverandør i Alken, nemlig Thomas Tjørnehøj. Han har begået en side i det seneste nummer om vores fejring af 150-året for banen Aarhus-Silkeborg og dermed også Alken som stationsby 2. maj 2021. Der kan også læses en artikel om festen i Ry stationsby i samme anledning. Bladet udgives af KLK, som er støtteforening for Sydjyllands Veterantog. Togfløjten er nu lagt frem i cafeen ved købmanden.
 
   
22. aug. 2021 * Se Peters 42 fotos fra byfesten. Peter Abildgaard foto-dækkede byfesten fra morgenbankoen over børneløbet som her, eftermiddagsfornøjelserne på Fællespladsen og optoget ned til Mejeriet. Se alle 42 fotos på Alkens Flickr-univers - albummet 2021 Alken Byfest. (Foto: Peter Abildgaard)
 
   
22. aug. 2021 * Glad byfest. Sidste år blev Alken snydt for den traditionelle byfest, så i år skulle der tages revanche. Det skete lørdag med den ventede store tilslutning. Der var bydyst for store og små på festpladsen, og der var spisning og dans i mejeriet. Først og fremmest var der meget at få talt igennem ved glæden om, at vi nu kan mødes. Billedet er fra det muntre optog, da festen blev flyttet til mejeriet ud på eftermiddagen. Forrest de to samba-musikanter, Benjamin Hoff Skovgaard og hans glade svigersøn, Danni P. Sell. Mange billeder vil i løbet af søndag dukke op på Flickr og Alken facebookgruppe. (Foto: Peter Abildgaard)
 
21. aug. 2021 * Nyt Alken-initiativ: Naturfond Mossø. TV2 Østjylland sender snart - og måske allerede søndag aften - et indslag om biodiversitet, skriver Bendt Nielsen. En borgergruppe fra Alken har stillet et forslag om at stifte Naturfond Mossø, som kan eje arealer, som landbruget ikke har brug for, skriver Bendt Nielsen. Læs mere på Natur om inspiration fra Gl. Rye, indsamling af fondskapital på 300.000 kr. og værdien af borgerdrevne initiativer set i forhold til natur-indsatser i større skala.
Initiativgruppen, som har foreslået at danne Naturfond Mossø, er Anne Mette Lykke, Lone Adamsen, Lars Brunsø og Bendt Nielsen.
 
21. aug. 2021 * Spilopper-træner søges. Så er vi klar med Dover GF's program for sæsonen 21/22, og det er nu muligt at tilmelde sig på www.dovergf.klub-modul.dk, skriver Morten Larsen. Vi mangler en træner til spilopperne - gymnastik for børnehavebørn, så kom op af sofaen, og bliv frivillig i Dover GF.
 
20. aug. 2021 * Sjældne tog. Under byfesten lørdag vil der fire gange være mulighed for et sjældent syn, nemlig et MY-lokomotiv med datidens personvogne. Jernbanemuseets tog kører Aarhus-Silkeborg og retur. Der standes i Skanderborg og Ry, MEN IKKE ALKEN. Passagen på Alken Station vil ske på vej mod Ry cirka kl. 10.42 og kl. 13.42. I Alken på vej fra Ry kl. 11.40 og kl. 14.40. Samme tider søndag.

 
   
16. aug. 2021 * Thomas nu med eget firma. Udover August, Kathrine Graversen og Thomas Fink lægger Alkenvej 58 nu også matrikel til virksomheden ThinkData. Thomas opsagde i foråret sin stilling hos Arla for at blive selvstændig data og AI konsulent. Virksomheden er kommet godt fra start med kunder som Søstrene Grene og Coolshop og har også en digital adresse på www.thinkdata.dk. (Foto: Frederik Højfeldt)
 
   
15. aug. 2021 * En af de sjældne på Anes Høj. En af Danmarks største sommerfugle, den meget sjældne sørgekåbe, er spottet på Anes Høj, fortæller Anne Mette Lykke. (Foto: Anne Mette Lykke) 

 
 
   
12. aug. 2021 * Familie på fem på Bjedstrupgård. Den gamle ryttergård midt i Bjedstrup havde længe stået til salg, og midt i corona-perioden flyttede to voksne og to børn til: Her Maj Ørskov mellem Orla og og Ruth - og så allermindste Betty i armene på Rasmus Hvelplund Kristiansen, der hermed er vendt tilbage til sit hood - med børnenes farfar og farmor henne om hjørnet. Velkommen! (Foto: Bodil Hvelplund)
 
12. aug. 2021 * Rudolf Foustad død. Rudolf Foustad, tidligere Vædebro, er død 88 år gammel. Mange læsere af alken.dk vil huske Rudolf for sine beretninger fra et langt liv ved Mossø - bl.a. Vejbro 1945 om snyderusen og  Dramatik ved Mossø om drukneulykken i 1948. 

 
10. aug. 2021 * Mossø på sit højeste siden oversvømmelserne sidste år. Vandstanden i hele Gudenåsystemet stiger støt - og dermed også i Mossø. Lige nu er den på 22,85, og så høj har den ikke været siden februar-marts 2020, hvor den dog kom helt op over 23,30 på sit højeste. Vandstanden er høj for en sommerperiode og påvirkes både af regnmængderne og grødevækst nedstrøms i Gudenå.
 
 (Foto: Steven Russell)  
   
4. juli 2021 * Cafeåbning gav god omsætning. 1. juli åbnede cafeen i Købmanden i Alken igen efter coronaepoken, og det blev en hyggelig dag med øget omsætning i café og butik. Christian Toft holder åbent-skiltet. Bestyrelsen har holdt møde - se referat - og inviterer til fællesmøde for alle frivillige købmænd, makkere, bagere, praktiske, indkøbere m.v. torsdag 9. september kl. 19.30. Ny i bestyrelsen er Birgit Bune(Foto: Peter Abildgaard.)
 
   
   
 Bemærk gavlmaleriet, hvis rester stadig kan anes på gavlen nu 27 år efter, og søjlen ved indgangen, der i opsparingstiden op til købet var perfekt til at måle, hvor mange penge, vi var oppe på.  
 
30. jan. 2021 * Alken 1994: På vej mod at købe mejeriet. ”Købegruppen” etableret. Med eftertidens Alken-briller på er der vist ingen tvivl om, hvad den store begivenhed i 1994 var: Mere og mere håndgribelige planer om at overtage mejeriet, efter at kunstcenteret var nedlagt i 1991 og foreningen Alken Station kom til i 1992. Læs Alken år for år siden 1979.

 
Han begyndte med en postkasket. Bladet rummede i 1994 et interview med Ejner og Anna ”Post”, der boede på Emborgvej 100, hvor i dag familien Drost bor. Om at være postbud i Alken og omegn fra 1946-1984 - på cykel og siden i en Morris, og i nogle år med pakkeudlevering fra privaten. Om kaffe hver eneste dag i 24 år i træk hos Agnes i Emborg, og forvekslet post, fordi der ikke var noget der hed gadenavne og husnumre på landet dengang.
Historien begynder: "En vinterdag i 1946, hvor det var et grimt snevejr, var Ejner Nielsen gået ned i brugsen i Bjedstrup..."
 
   
   
11. jan. 2020 * 1745-1749 Drik og fylderier, liderlighed og brændevin. I disse måneder brygges der øl i det nystiftede Alken Bryghus - eller ABC, Alken Brewery Company. For 275 år siden kunne de også være med heromkring, især når det gjaldt brændevin, da var det bare ulovligt. Læs om de næste fem år i Alkens historie, hvor en brusten Alken-bonde Jens Rasmussen som tinghører skulle være med til at konfiskere udstyr til destillering - se afsnittet fra 1745-1749 under Alkens første kendte beboere.
 
 
404 abonnenter får nyhedsbrev om søndagen
Ideer, fotos, forslag, færdige og ufærdige bidrag til indholdet modtages hjertens gerne af
redaktør Knud Abildtrup,
 knudabildtrup1@gmail.com20 27 12 76 Journalist og fotograf: Peter Abildgaard, 22 89 83 34, alkenvej69@gmail.com 
Send kalender-bidrag til 
Edel Laursen
edel.laursen@gmail.com
 Inge Nørgård bestyrer abonnements-databasen - skriv til Inge, hvis du får ny mailadresse, på ingealken104@gmail.com

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
Bageriet i Købmanden i Alken tilbyder:

Mandag 13. september: Rugbrød
Tirsdag 14. september: Hvedebrød
Onsdag 15. september: Glutenfrit

Torsdag 16. september: Kage
Fredag 17. september: Rugbrød
Lørdag 18. september: Hvedebrød


 
Forskønnelsesdag Alken Mejeri lørdag 18. september fra kl. 9.
(Foto: Hanne Lisbeth Nielsen) 

 
Lørdag 18. september holder Bageren og Købmanden fødselsdag. (Foto fra den første fødselsdag i 2014: Søren Slebo)
 
Åbent i Jens Thors tiny house søndag 19. september kl. 15 ved Enggården. Bemærk: Tilmelding til info@fabulas.eu.

 

Alken Have. Fælles søndags -havepasning på de separate havelodder næste gang søndag 19. september kl. 16. (Foto: Sanne Dudoret)

Se også Sanne Dudorets 40 fotos fra
Alken Have 31. august 2021 på Alkens Flickr-univers.
 

Generalforsamling i Alken Bryghus, også kaldet Alken Brewery Company, ABC, forventes fredag 24. september.
KlimaTopMøde i Alken Mejeri torsdag 30. september kl. 19. Miljøforeningen Dover Sogn inviterer debattør og forfatter Kjeld Hansen og kampagneleder for landbrug & skov Kristine Clement, Greenpeace.
Søren Ryge på Mejeriet. Liv i Forsamlingshusene på Alken Mejeri torsdag 7. oktober: Foredrag "Mennesker i Danmark".
 
Uge 34 2021 * Karin på slap line. Årets børneløb under byfesten indebar poster på begge sider af den til tider godt befærdede Emborgvej. Karin Fosdal var en sikker vejviser. (Foto: Peter Abildgaard).
Se alle Peter Abildgards 42 fotos på Alkens Flickr-univers - albummet 2021 Alken Byfest.

 
 
 
Alken Have. Efter formen blev ”tegnet op”. I år bliver det en påfuglefjer. (Dronefoto: Rasmus Arentsen)

 

 
1490-1667: De første kendte beboere i Alken: Fæstebønderne Søren Christensen og Jost Andersen var de to første navngivne - i 1554 - der knyttes til Alken. Men første gang, man i skriftlige kilder støder på stednavnet Alken, er tilbage i senmiddelalderen – i 1490, da Kong Hans stadfæstede, at Alchen og Illerup skulle være et birk – en retskreds - under Øm Kloster.

Læs otte kapitler - periode for periode - det seneste er: 
1745-1749 Drik og fylderier, liderlighed og brændevin.
   
Kortet er et udsnit fra Plan des Schanderborger Reuter Districts. Af Abraham Christian Willars, 1723. 
Gå selv på jagt i hele kortet hos Det Kongelige Bibliotek.

Alken-kalenderen
herunder bestyres af Edel Laursen, edel.laursen@gmail.com. Røde markeringer gælder Alken Mejeri, som har sin egen booking-kalender, der kan studeres her - i højre side lidt nede.
 
 
 
 
Wilkommen in Alken. Foran Købmanden i Alken står nu en informativ tavle med kort, fotos, forklaringer og gode forslag til natur-oplevelser omkring Alken. I en lille boks på tavlens side finder man en velkomstfolder, som på dansk, engelsk og tysk beskriver, historie og aldeles opdateret shelter-nutid i Alken og Omegn.

Bolig-side. På alken.dk samler vi alt, hvad der aktuelt tilbydes af boliger i om omkring Alken - salg og leje på Bolig i og omkring Alken, hvor du finder links til de enkelte boligannoncer eller i det mindste en vej derind. Find siden allernederst i venstremenuen her fra forsiden. Landejendomme, villaer, lejligheder, værelser og annekser. Sig endelig til, hvis du kender til flere. Skriv til alken.dk.

Tre år -  fire film - to købmænd. Først kom en film om Alken Minimarkeds lukning, så én om indsamling og støttefest, en tredje om byggeri og perioden uden købmand - og nu én om indvielsesdagen.


Finns åbningsfilm. På åbningsdagen i september 2013 var Finn Mathiasen fra ABCFilm på pletten med kamera, og han har krydsklippet 9.17 minutter sammen fra folkemylderet.

Thomas' åbnings-fotos. Find dig selv, din nabo og alle de andre under åbningen - på Thomas Tjørnehøjs foto-serie på Alkens Flickr-univers.  Thomas ønsker
tillykke til os alle sammen med byens nye dimension og Alkens genvundne status som 'købstad'!

Affolkning contra sammenhold. TV2 Østjylland bragte 25. september 2013 et indslag med minister Carsten Hansen (S), Osuma-direktør Jesper Elkjær og daværende formand for Liv i Landsbyen, Jens Jacobsen. Se Affolkning i landsbyerne og Sammenhold i Alken.
TV2 Østjyllands indslag fra Købmanden i Alken 22. september 2013. Se bl.a.  Birgit Bune, Søren Slebo, Bo Høilund Martinsen, Ingvar Kristiansen og Tove Nyholm udtale sig: Byen der ikke vil dø. 
Rundt om bordet og rundt om Alken. Pelle Bank fra TV2 Østjylland har lavet et fem minutters portræt af Alken. Adam Yogesh Thuesen i færd med at beklæde det gamle vaskehus er blandt de medvirkende.

Tv-indslag fra kampen for trinbrættet i 2000-2001. Med en sej arbejdsgruppe i spidsen lykkedes det i 2000-01 at sikre Alken som trinbræt trods Banestyrelsens påtænkte lukning efter en renovering. TV2 Østjylland beskrev det hele i to indslag: Først ministerbesøget i 2000  og hattefesten i 2001, da toget ankom igen.  
Fra Mejeriet lyder en indtrængende bøn til alle medlemmer om at få den årlige kontingent-indbetaling sat i system via banken. *** Det samme lyder fra ABAF: En fast, årlig bank-overførsel er en enkel og hurtig løsning, der kan lette ens egen samvittighed om at få betalt - og kan befri de frivillige i bestyrelserne med - igen igen - at skulle opkræve og minde folk om at betale.

ABAF: Årskontingent: Børn og unge op til 25 år: 150 kr. Voksne over 25 år: 200 kr. Pensionister: 100 kr.  
Reg. nr. 5370 Konto nr. 0255650 
(ny konto februar 2021)

Alken Mejeri: Årskontingent: 100 kr. pr. medlem. 
Reg. nr: 8401 Kontonr.: 11 28 794. 
 
 
Seværdige og mindeværdige fotoserier:
 
 
Kvindefest 2019 
Skattejagt under byfest 2019 
Byfest 2019 
Fastelavn 2019 
Billedværkstedet fernisering 2018 
Feldballe-besøg 2018 
Skybrud i  september 2018
Købmanden i Alken's fem års fødselsdag 2018 
Sportsfest 2018 
Lammeholdet 2017 
Byfest 2017 
Mossø på bunden 2016 
Kvindefest 2016 
Købmandens tre års fødselsdag i 2016
Bruno Nielsen på Lesbos 2015 
Byfest 2015
Ring of Bones 2014
Byfest 2014
Flere købmands-åbnings-fotos 2013
 Købmanden i Alken's åbning 2013
            Shaka Loveless støttekoncert 2013
                                         Julemarked 2012
                                                    Byfest 2012

Byfest 2011

Byfest 2010

Vædebro-arbejdsdag 2010

Byfest 2009

Videovitser byfest 2008

Julemarked 2007

Sporindvielse 2007

Alken-armada 2007

Byfest 2007

Sankthans 2007

Filmfestival 2007

Kvindefest 2007