Forside
Mejeri
Borgerforening
Bestyrelse
Historie
Generalforsamlinger
Sankthans 2007
Vedtægter
Organiseringen af ABAF's aktiviteter
Tovholdere
Fællesspisning
Byfest
Bhutan-gruppen
Borgerforening 2012
Borgerforening 2011
Borgerforening 2010
Borgerforening 2009
Borgerforening 2008
Borgerforening 2007
Fastelavn 2011
Alken-Alken-Alken
Liv i Landsbyerne
Foreningen Liv i Landsbyen
Købmanden i Alken
Kultur
Bibliotek
Alken-koret
Natur
Alken Saftklub
Trafik
Vandværk
Teknik og anlæg
Dover GF
Alken Minimarked
Historie
Liv i byen
Folk i Alken
Lokale links
Alken-Chinenke
Arkiv
Video-vitser
alken.dk
smalltalken
Opslagstavle
Svejstrup
Bolig i og omkring Alken
Shelter i Alken
|
 

Brugernavn:

Adgangskode:


 

Powered by frontGATE websolutions

 
 


Alken Borger- og Aktivitetsforening - ABAF

 

 
 
4. dec. 2018 * Borgermøde om by-udvidelse på Mejeriet. Torsdag 17. januar kl. 19 holder Liv i Landsbyerne og Alken Borgerforening borgermøde om byggeplanerne på Emborgvej 97. Formålet er at sikre åbenhed omkring byggeriet og facilitere en diskussion af, hvad vi som borgere ønsker af udviklingen i vores landsbyer, skriver Ditte Jensen. Siden Liv i Landsbyerne for nogle uger siden blev præsenteret for projektudvikler Michael Eberhard fra Fabulas ApS planer med de 26 ha. jord, han har købt af Inge Jensen og Jens Ladefoged, Emborgvej 97, har det været presserende for foreningen at få områdets beboere præsenteret for projektet. Dels er der tale om et omfattende projekt på hele 40-50 boenheder i omegnen af 90 kvadratmeter beregnet til folk på 50+, som vil øge byens boligmasse væsentligt. Dels vil ekstra beboere og trafik få betydning for landsbyernes sammenhængskraft. Sammen med Alken Borgerforening inviterer Liv i Landsbyerne derfor til borgermøde. Aftenen vil bestå af forskellige indlæg fra aktuelle aktører. Samt en debat hvor både aktører og fremmødte borgere kan byde ind. Michael Eberhard fra Fabulas ApS har allerede sagt ja til at deltage sammen med Bendt Nielsen fra Alken. Vel mødt.
Michael Eberhard tilføjer over for alken.dk, at meget står åbent i byggeprojektet - bl.a. det tidligere nævnte boligantal, boligstørrelsen og hvem, der skal være målgruppen. Endelig er der mange ubekendte både i forhold til de lokale ønsker til projektet og mulighederne i det kommunale planforløb.
 
20. nov. 2018 * Juletræet skal tændes. Fredag 30. november inviterer ABAF, Købmanden i Alken og Børnebaren til juletræstænding ved Købmanden i Alken. 16.00: Købmanden åbner. ABAF giver gløgg og varm saft, købmanden byder på en julesmåkage eller en klementin. Der vil være lidt julemusik. 17.00: Børnebaren serverer risengrød til alle, så længe lager haves, til den nette sum af 10 kr, Køb din nisseøl ved købmanden. 18.00: Vi tæller ned og tænder juletræet. Vi danser om træet og synger julen ind. Vi håber at se mange glade nisser til julehygge! (Foto fra 2016: Peter Abildgard)
18. nov. 2018 * Længere ølfrist. Der er kommet 45 tilmeldinger til ølsmagning, men da vores målsætning er 60, forlænger vi tilmeldingsfristen til torsdag 22. november, skriver Jan Andreasen, der tager imod tilmelding på alken67c@gmail.com. Brygmester på Thisted Bryghus, den gamle alkenit Antoni Madsen står for ølsmagningen fredag 23. november kl. 18 med et par snitter og en håndbajer. Pris 150 kr. (ABAF-regi).
16. nov. 2018 * Lammekølle og overraskelse. Lammeholdet indbyder onsdag 28. november kl. 18 til fællesspisning, skriver Poul Westesen. Lammekølle m/urter, græske kartofler, råstegte rodfrugter, tzatziki og grøkålssalat. Desserten er en overraskelse. 50/35 kr. for voksne/børn. Tilmelding til Købmanden i Alken, Vibeke Overgaard 26 19 73 86  eller Erik Overgaard 26 11 73 86. Husk eget service og bestik.
29.okt. 2018 * To yogahold på Mejeriet. Yin Yoga fem mandage fra kl. 19–20.30 5/11, 12/11, 19/11, 26/11 og 3/12 i biblioteket. NB: 5/11 og 3/12 fra kl. 20–21.30. Morgenyoga fem torsdage fra 8–9.30 8/11, 15/11, 22/11, 29/11 og 6/12. Medbring yogamåtte og tæpper/pude. 375 kr. for fem gange. Betaling kontant første gang. Man kan selvfølgelig flekse mellem holdene! Et ABAF-arrangement. Yin Yoga er den mest enkle yogaform, som findes. Den smidiggør musklerne, gør stive led bevægelige og beroliger et rastløst sind. Alt hvad du skal gøre er, at ligge eller sidde i de forskellige stillinger i mellem 3 til 5 minutter og lade tyngdekraften gøre arbejdet. Du falder helt til ro og kan gå hjem og sove godt bagefter. Morgenyoga er en blanding af både Yin og Yang og Hathayoga. Her er der fokus på både det dynamiske og styrkende, der gør dig klar til dagen, men også på åndedrættet og de mere beroligende øvelser. Begge slags yoga afrundes med liggende afspænding. Alle er velkomne. Også mænd. Eva Michaelsen
 
25.okt. 2018 * Nyt stabilt bordtennisbord. Alken Mejeri og Borgerforeningen
har splejset til et nyt og stabilt Stiga-bordtennisbord. For tiden spilles der hovedsagelig double mandag kl. 17-19. Det gamle bord kan også stadig bruges, hvis der bliver behov. (Foto: Ole Nielsen)

14. okt. 2018 * Ølsmagning med og uden humle. Brygmesteren på Thisted Bryghus, den gamle alkenit Antoni Madsen, har givet tilsagn om igen at komme til Alken og give prøver på noget af sine nyudviklede øl, som bl.a. omfatter øl uden humle. Derudover vil han medbringe lidt julebryg, nu da sæsonen snart begynder. Thisted Bryghus er i en afstemning blevet kåret som Årets Danske Bryggeri i 2015-16-17 af Danske Ølentusiasters 8.700 medlemmer, så det bliver spændende,  hvad Antoni disker op med, skriver Jan Andreasen. Det foregår fredag 23. november kl.18 med et par enkelte snitter og en håndbajer -  Troels Larsen vil lave nogle rugbrødder. Herefter starter ølsmagningen, men det er uvist, hvornår vi slutter, formentlig ved 23-tiden. Prisen bliver 150 kr. for hele herligheden (ABAF-regi) og man skal tilmelde sig senest søndag 18. november til Jan Andresen på alken67c@gmail.com.

 
1. okt. 2018 * Feldballe-feedback og 31 fotos fra dagen. Vore gæster fra Feldballe var meget begejstrede for inspirationsdagen, skriver Gitte Trenckner. Vi vil gerne have tilbagemeldinger fra jer, der deltog herfra. Var tiden, I brugte, givet godt ud? Fik I selv noget ud af dagen? Hvad synes I om foredragene? Kunne I forestille jer at deltage i noget lignende med modsat fortegn, f.eks. besøge Feldballe/Friland på et tidspunkt? Meld tilbage til Gitte eller Jytte Elleby på gitte.trenckner@gmail.com eller elleby19@gmail.com.
Mads Nielsen fra Feldballe tog 31 fotos, der kan findes i Alkens flickr-univers  Bl.a. dette, hvor Asmund Bertelsen og Malene Jørgensen fra ABAF's bestyrelse er med.

 
11. sep. 2018 * Idérigdom og store briller. Feldballe blev årets landsby i 2016 og for nogle af de penge, der fulgte med prisen, har de hyret Kim Bisgaard til at holde et foredrag på Alken Mejeri om landsbyudvikling lørdag 15. september kl. 10.30 for alle interesserede fra Bjedstrup Skoledistrikt. Og prøvlieåhørher, skriver Eva Nikolajsen: 'Kim har lang erfaring med ledelse, rådgivning, sparring, foredrag og bestyrelsesarbejde indenfor både kulturliv, det tunge etablerede erhvervsliv og start-ups. Herudover giver han ugentligt forelæsninger på Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium, hvor han er ekstern lektor med entreprenørskab, innovation, oplevelsesøkonomi og kulturbranchen som felt. Kort sagt er Kim en sprængfarlig cocktail af højt tempo, stor dybde, idérigdom, ret store briller og lige dele humor og ekspertise, beskrives han på Innovation Lab.

 
10. sep. 2018 * Sten Møller fra Friland fortæller på Mejeriet om Grobund. En af initiativtagerne til øko-landsbyen Friland Steen Møller kommer til Alken lørdag 15. september kl. 15-15.30 og fortæller om Grobund - et gældfrit og affaldsfrit leve- og iværksætterfællesskab ved Ebeltoft. Det foregår i forbindelse med besøget fra Feldballe. Fri entré.
 
 29. aug. 2018 * Hvordan udvikler man en landsby? Landsby-træf. Feldballe-besøg. Engang i foråret kontaktede folk fra Feldballe på Djursland vores lokalområde for at høre, om vi kunne være interesseret i et større besøg her i september. Anledningen er, at Feldballe blev kåret som årets landsby i Region Midtjylland i 2016 og Alken blev nummer 2, og nu vil man gerne i kontakt for at udveksle ideer og erfaringer med, hvordan man bedst muligt udvikler landsbysamfund og gør dem overlevelsesdygtige og spændende at leve i. Folk fra Liv i Landsbyerne, ABAF og Alken Mejeri tog stafetten op og efter et par konstruktive møder med folk fra Feldballe, er vi nu klar med et program. Lørdag 15. september kommer en busfuld Feldballe-folk, som har forskellige indfaldsvinkler og interesseområder, de gerne vil diskutere med ligesindede fra vores område. Vi kender til interessegrupper med følgende overskrifter:

// Borgerforening // Idrætsforening // Skole/børnehus // Købmand // Medborgerhus // Kommunikation – Hjemmeside // Natur – stier // Kultur - bibliotek mm // Alternative bosætninger // Seniorliv // Produktion og arbejdspladser //

Vi har sikret os, at der kommer folk for at deltage i samtalegrupperne, men har du interesse i at deltage i en af dem, skal du melde til senest torsdag 13. september enten ved at skrive dig på listen, som ligger klar ved købmanden fra torsdag eller ved at sende en mail til Eva Nikolajsen, eva.nikolajsen@gmail.com. Hvis man ikke vil deltage i gruppesnakkene, er man velkommen til at overvære foredragene med Kim Bisgaard og/eller Steen Møller. Vi glæder os til en spændende dag!

Vi ses! V.h. Arbejdsgruppen.

Program:

10.00 - 10.30 Velkomst og Kaffe.
10.30 - 11.15 Foredrag om landsbyudvikling med Kim Bisgaard. Pause
11.30 - 12.30 Feldballe-gæsterne på rundtur i lokalområdet. Alken- folk er guider.
12.30 - 13.00 Frokost.
13.00 - 14.00 Interessegrupperne samtaler og ideudveksler på Mejeriet eller andre steder som giver mening for grupperne.
14.00 - 15.00 Workshops - Feldballe kommer med oplæg.
15.00 - 15.30 Oplæg af Steen Møller om Grobund.
15.30 - 16.00 Afslutning og kaffe. Skal vi ses igen? Var det en god dag? Hvad gør vi nu?
16.00 Bussen kører mod Feldballe igen.

(Foto fra åbningen af Købmanden i Alken i 2013: Thomas Tjørnehøj)

 
28. aug. 2018 * Spastiker godkender Alkens shelter. Peder Stausholm er en af landets kendte spastikere. Sammen med en god ven og en personlig assistent har han i denne uge overnattet i shelterbyen på fællespladsen i Alken, og han vender tommelen op. Peder er aktiv i spastikerforeningen, og da han på nettet læste om Alkens shelter med særlige hjælpemidler, besluttede han af prøve. Dermed blev han også den første handicappede i shelteret. På billedet er han netop blevet hejst op med shelterets lille kran og anbragt på det udtræk, som kan skubbe ham ind i ly. Gruppen kom rejsende fra København med tog, men ikke helt til Alken. Der er nemlig ikke slidske til kørestol på vores ellers udmærkede holdeplads, så de steg af i Skanderborg og gik de seks km til Alken. Samme aften fik shelterbyen besøg af en gruppe fra Horsens og Fruering. På alle måder blev det et godt ophold, mener Peder. Fra venstre den personlige assistent Mikkel Harder, Peder Stausholm og Thomas Stanger. (Foto: Peter Abildgaard)
 
25. aug. 2018 * Alligevel ikke tirsdags-yoga. Eva Michaelsen står stadig for yoga-forløb i ABAF-regi på Alken Mejeri. Det gælder seks torsdage fra kl. 8-9.30 - i august, september og oktober. De tidligere tirsdags-aftener med yoga bliver derimod ikke til noget, oplyser hun.
 
 
19. aug. 2018 * Flyvende fest. Byfesten 2018 kom flyvende fra start, da der måtte stole og borde i alle hjørner til banko - og kaskader af gevinster regnede ned på en fyldt sal med koncentrerede spillere. Bestyrelsen i ABAF glædede sig over mange aktive før og under byfesten, og småregn forhindrede ikke bydysten på Fællespladsen, hvor Thomas Glud (herover) bl.a. sås galoppere med Jytte Elleby på ryggen. Jazz al Dente gav en smoothe baggrund til aftensspisningen - hvor nogle måtte spise udenfor for at få plads. Faratuben med hele syv og otte spilleglade musikere på scenen fik fra første inciterende marimba-nummer masser af dansende i gang til afrobeat version Alken - flere var kommet fra bl.a. Ry, Tåning og Vrads. Musikerne var også på gulvet og vrikkede for, speedede folk op og nød tydeligvis, at der blev danset intenst. Oprydningen søndag var på flere måder også flyvende - mange fulgte bestyrelsens opfordring til, at selvfølgelig hjælper vi hinanden med at rydde op igen. (Fotos: Peter Abildgaard)
 

12. aug. 2018 * Husk hvad du allerede har meldt dig til - eller gør det nu. Som oplysning til dem, der ikke kan huske, hvad de har meldt sig til, og et overblik for dem, der stadig mangler en opgave: Opgaver til byfest:
Flag-alle: Jytte Elleby + mangler 1.
Pavillion + opstilling fællesplads: Asmund Bertelsen, Hans Hornbek, Sten Sørensen
Scene + Borde i mejeri fredag: Thomas, Julie Abildgaard + mangler 2
Bar: Hanne Lisbeth Nielsen, Dennis Hardon, Thorbjørn Herrik, Finn, Thomas
Morgenmad: Julie Abildgaard og Hanne Lisbeth Nielsen
Banko: Winnie og Birgit Pohle, Uddelere: Maiken Wang Larsen og Thomas Tjørnehøj
Bydyst: Jens L, hjælpere: Dennis Hardon + mangler 1
Børneleg: Julie Abildgaard og Estrid Bek
Pølsebod: Asmund Bertelsen og Christian
Grillkød: Bruno Nielsen, Jan GH og Hans + mangler 2
Musik: Julie Abildgaard og Lena Gregersen
Salat + Brød: Julie Abildgaard, Maiken Wang Larsen, Marlies Warming, Jytte Elleby, Kirsten, Anne + mangler 1 eller 2.
Kage: Marianne Damholt, Marlies Warming, Jytte Elleby og Anja Budde.
Opvask: Hanne Lisbeth Nielsen, Michelle Arena + mangler 4.
Oprydning søndag: Alle mand kommer J

 
12. aug. 2018 * Jazz med Alken-musiker til byfesten. Bassisten Claus Madsen fra Emborgvej er en af musikerne i Jazz-bandet Jazz al Dente med sanger Linda Thomsen i front. De spiller kl. 19 lørdag 18. august på Mejeriet - læs mere om bandet.
12. aug. 2018 * Der vil igen i år blive et brag af et bankospil, hvor gevinsterne er indsamlet i lokalområdet, Ry og Skanderborg mm. Vi kan røbe at der er virkelig mange forskellige sager, lækkerier , sjove ting, noget til indvortes og noget til udvortes plus forskellige oplevelser, skriver Winnie og Birgit Pohle. Der vil blive afholdt 8 bankospil og derefter trækkes en masse gevinster på amerikanske lotterier. For retfærdighedens skyld kan man starte med at købe 1 pakke lodder pr mand, når alle der ønsker det har købt, gives salget frit.
 
12. aug. 2018 * ABAF mangler til byfesten: Kagebagere (sms Julie Abildgaard, 20770623). Salathjælpere sammen med Vibeke og Julie (sms Julie, 20770623). Loppeboder er velkomne, tilmelding ikke nødvendig!
 
12. aug. 2018 * To yoga-forløb på mejeriet. Eva Michaelsen står igen i ABAF-regi for yoga-forløb på Alken Mejeri. Det gælder seks tirsdage fra kl. 19.30-21 og seks torsdage fra kl. 8-9.30 - i august, september og oktober.
 
24. juni 2018 * Kølig sankthans. Det blev en meget kølig sankthansaften ved Vædebro, men en standhaftig skare holdt ud. Paradokset var, at myndighederne havde forbudt bålafbrænding på grund af forsommerens tørke. Borgerforeningen havde dog indhentet tilladelse til at fyre op i bålfad og grill. Alken Sankt Hans Orkester bidrog til at holde varmen. (Foto: Peter Abildgaard)
 
23. juni 2018 * Fra natklubberne i Bamako til byfest i Alken. Programmet for hele byfesten lørdag 18. august kommer senere, men det er sluppet ud, at musikken til aftenfesten leveres af den dansk-malinesiske afrobeat-gruppe Faratuben, hvis hovedbeskæftigelse er at spille på natklubberne i Bamako i Mali hvor de lokale samles og danser til solopgang. Samtidig er Winnie og Birgit Pohle begyndt at indsamle gevinster til banko. Kontakt Winnie på winniepohle@gmail.com, hvis du eller dit firma vil donere gevinster. 
20. juni 2018 * Rotter på loftet? Borgerforeningen har taget initiativ til alternativ rottebekæmpelse, fortæller Eva Nikolajsen. Skanderborg Kommune har været inspiration til at forsøge at gøre Alken lækker og indbydende for natugler. Det gøres ved at sætte flere redekasser op rundt om i landsbyen. Natugler er nataktive og rigtig gode til at fange mus og rotter om natten. Uglekasserne sættes op i 5-7 meters højde i et højt træ med god plads til indflyvning. Kasserne produceres af Skanderborg Kommunes Udehold i Fiirgårde.
19. juni 2018 * Santhans trods tørke. ABAF inviterer til Sankthans ved Vædebro ved Mossø lørdag 23. juni kl.17. Den traditionsrige fejring består, selvom tørken spænder ben! Program:

17.00 Grillen tændes og baren åbnes med salg af sodavand, øl (ikke salg af vin).
18.00 Spisning, medbring selv kød samt tilbehør og service.
19.00 Bål tændes (indtil videre)
20.00 Helle Laage og Ingrid Robak spiller mini koncert på fløjte og klaver.
21.00 Fællessang ved bålene akkompagneret af Alken Sankt Hans Orkester

Omkring afbrænding af bål: ABAF har været i kontakt med Østjyllands Brandvæsen, vedrørende bålet ved Vædebro. På grund af tørken må vi pr. dags dato IKKE tænde et stort Sankt Hans bål, ej heller må vi sende et bål ud på søen. Derfor tænder vi lidt tidligere på aftenen to-tre små ’snobrødsbål’, som er tilladt. Vi medbringer brandslukker og spande til at vande med, rundt om bålene og sørger for at det forløber sikkert. Vi holder bålene igang i løbet af aftenen og samles om dem til fællessang som vi plejer, når solen så småt går ned. ABAF holder sig løbende orienteret omkring eventuel ophævning af afbrændingsforbuddet - og bliver det ophævet, så lover vi et stort og flot Sankt Hans bål. Vh ABAF


1. juni 2018 * Grillhytten færdig - pizza på Fællespladsen. Søndag 3. juni kl. 16 indbyder ABAF og arbejdsgruppen på fællespladsen til hyggeligt samvær på pladsen. Kom og få svar på spørgsmål, tal med din nabo om, hvad I kunne tænke jer at bruge pladsen til og få lidt koldt at drikke. Vi bestiller pizza til kl.18 ca., skriver Julie Abildgaard.

13. maj 2018 * Børnebar fredag 18. maj kl. 14-21 (ca). På fællespladsen i Alken holder vi forårsbørnebar! Der vil være suppe over bål, øl, sodavand og snacks og snoller. Kom og leg, spil fodbold, basketball og hør eventyr i eventyrshelteren! Pris: voksne 40 kr. og børn 20 kr. Tilmelding via mobilepay til Julie Abildgaard på 20770623. Søges: Vil du læse historier for børnene, så skriv til Julie... Børnebaren arrangeres i samarbejde med Liv i Landsbyerne og ABAF. Med Venlig Hilsen Julie Abildgaard
 
5. maj 2018 * Efter koncerten - med The Doors Tribute. Det kan godt lade sig gøre at holde en koncert på Mejeriet, men der skal gøres et godt benarbejde for at få det til at blive en succes, skriver Søren Slebo. Der blev solgt ca 40 billetter i forsalg, og her virkede mobilepay og et tlf nr, som folk kunne bestille på, som en god løsning. Der kom ca 10-12 fra Alken, medens resten af de ca. 72 tilhørere kom udefra. Aarhus, Odder, Silkeborg. Ry, Gl. Rye, Voerladegaard og Assens var repræsenteret. Der var en god tæt og intens stemning, hvor alle fik en på opleveren og de fleste en rigtig god oplevelse ved genhøret fra fordums tid i nutidig fortolkning. Vi fik denne gang afprøvet det nye gulv. Det fungerer - og ikke mindst: akustikken er blevet endnu bedre. Fantastisk godt rum til musik. Tusind tak til dem der hjalp med at denne aften kunne lade sig gøre. (Foto: Michael Gregers Nielsen)
30. apr. 2018 * Sommeryoga på Mejeriet. Fire torsdage i ABAF-regi fra kl. 8-9.30, skriver Eva Michaelsen. Medbring yogamåtte og tæpper/pude. 300 kr. for fire gange betales kontant første gang: Torsdagene 24. maj samt 7., 14. og 21. juni.
 
5. apr. 2018 * Doors-fortolkninger på Mejeriet. Der bliver koncert på Mejeriet med ’The Doors Tribute’ torsdag 3. maj, skriver Søren Slebo. Dørene åbnes kl. 19 og bandet går på scenen kl. 20. Billetter kan købes i forsalg hos Købmanden i Alken og koster 150 kr. - 130 kr. for ABAF-medlemmer. Der er ikke tale om kopier, men fortolkninger, der repektfuldt forholder sig til de ikoniske numre fra dengang. Forløsende rockmusik og også numre, man får lyst til at synge med på, som: Light My Fire, Break on Through (to the other side), People are Strange, m.fl. Hør smagsprøver fra The Doors Tribute. Og læser mere om bandet på Kultur.
4. mar. 2018 * Fornyet energi i ABAF. Så er der konstitueret i ABAF og bestyrelsen ser nu således ud: Formand: Julie Abildgaard, næstformand: Thomas Glud, kasserer: Asmund Berthelsen, sekretær: Malene Jørgensen, medlem: Hanne Lisbeth Nielsen. Suppleanter: Majbritt Ravn og Holger Vig. En bestyrelse med fornyet energi og ønsker og planer for den kommende tid I vores skønne by, skriver Julie.

 
 
21. feb. 2018 * Nye folk i borgerforeningens bestyrelse. Alken Borger- og Aktivitetsforening skal have ny formand og ny kasserer. På generalforsamlingen 20. februar afstod formand Gitte Trenckner fra at genopstille, og det samme gjorde kasserer Sanne Gry Hansen, som begge fik klapsalver for deres arbejde. Nyvalgt til bestyrelsen blev Malene Jørgensen, Hanne Lisbeth Nielsen og Holger Vig. Bestyrelsen konstitueres 8. marts. Beretning og regnskab kan om få dage læses her på alken.dk. På billedet ses de nyvalgte (fra venstre) Holger Vig, Hanne L. Nielsen og Malene Jørgensen. (Foto: Peter Abildgaard)
 
11. feb. 2018 * Da tønderne var blevet smadret. Situationen i den store sal på mejeriet efter borgerforeningens tøndeslagning. (Foto: Pernille Benzon)
1. feb. 2018 * ABAF inviterer børn og alle deres voksne til fastelavnsfest med tøndeslagning søndag 11. februar kl.14.30Alken Mejeri. Der vil være en fastelavnsbolle og kaffe og the. Der er også tøndeslagning for de voksne, så kom glade og udklædte til en hyggelig eftermiddag, skriver Julie Abildgaard fra ABAF. (Foto af kattedronning Søs Nielsen og kattekonge Charlie Abildgaard Arentsen i 2016: Rasmus Arentsen.)

17. jan. 2018 * Alken Borger- og Aktivitetsforening har generalforsamling tirsdag 20. februar kl. 19.30 på Alken Mejeri, skriver Gitte Trenckner. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest tirsdag 13. februar.
Vi glæder os til at se rigtig mange medlemmer, venlig hilsen ABAF.

 
9. jan. 2018 * Torsdag-morgen-yoga. Der er igen morgenyoga på Mejeriet, skriver Eva Michaelsen. Det foregår i ABAF-regi torsdage fra kl. 8-9.30 - i alt 12 gange - under renovering salen oppe i biblioteket.
 

2. dec. 2017 * Husk kontingentet. Til nye og gamle medlemmer af Alken Borger– og Aktivitetsforening (ABAF). Året rinder ud og det er tid til at tjekke sit medlemskab af ABAF, skriver Sanne Gry Hansen. Så hvis man ikke har betalt sit medlemskab for 2017 og stadig ønsker medlemskab, vil det være dejligt om I vil betale snarest og inden årets udgang 31. december 2017. Det vil også være en stor hjælp for kassereren, hvis man som medlem sætter sin årlige betaling i marts eller april. Kontingent: Børn og unge op til 25 år: 150 kr., voksne over 25 år: 200 kr., pensionister: 100 kr. Konto-nummer: Danske Bank. Reg. nr. 1551. Kontonr. 16472573.


 

11. nov. 2017 * Juletræet tændes. Traditionen tro inviterer ABAF til juletræstænding fredag 1. december på den lille plads ved Købmanden, skriver Asmund Bertelsen. Fra kl. 16 er der julehygge, hvor ABAF står klar med gløgg, varm saft og æbleskiver. Kl. 17 bliver træet tændt, så der kan synges og danses rundt.


20. okt. 2017 * Så er der ledige pladser i flaggruppen. Hanne Ravn, Kurt Viborg og Estrid Bek ønsker nu at forlade flaggruppen, der sørger for at rejse stænger og hejse flag i byen ved særlige lejligheder. Det betyder, at der kun er Johannes  Thomsen tilbage, så vi har brug for tre-fire nye personer, hvis der fortsat skal flages ved fødselsdage, konfirmationer o. lign., skriver Gitte Trenckner. Henvendelse til bestyrelsen i ABAF eller Johannes.
15. okt. 2017 * Igen en intens danseaften på Alken Mejeri. Lørdag aften var det aarhusianske Satori Boost og deres hjemmelavede æselfunk, der sikrede et fyldt dansegulv aftenen igennem. Se Sanne Dudorets boost på smalltalken.
 3. okt. 2017 * Yoga på Alken Mejeri tirsdage kl. 17.30-19 starter i dag og forsætter til midt i december. Dog ikke i efterårsferien. Velkommen, skriver Tara Djernis. For medlemmer af ABAF.
 
 
3. okt. 2017 * Satori Boost går på ca. kl. 20, skriver Trine Holm om æselfunk-koncerten lørdag 14. oktober på Mejeriet. Billetprisen bliver 100 kr for medlemmer af ABAF og 120 kr. for ikke-medlemmer. Vi søger også hjælperetil bartjans, opstilling og oprydning. Man bedes melde sig til Benjamin Hoff Skovgaard, tlf. 23473901.
 
 

2. okt. 2017 * Mød byrådskandidater på Mejeriet. Søndag 29. oktober kl. 10-12 inviterer Liv i Landsbyen i samarbejde med borgerforeningerne i Svejstrup, Bjedstrup, Boes og Alken til vælgermøde op til kommunalvalget. Kandidater fra alle ti partier inviteres til at lufte og debattere visioner og holdninger og samtidig opleve, hvad der for tiden rører sig blandt folk i vores lokalområde. Mødet bliver delt op i to temaer, først udbygning, trafik, miljø og bæredygtighed, derefter skole og dagtilbud, fritid og kultur. Sæt kryds i kalenderen.


 
 
23. aug. 2017 * Fællespladsen - hjælpere søges. ABAF er ansvarlig for og står for Fællespladsen, men vi kunne rigtig godt tænke os at finde nogle flere, der vil hjælpe os med de praktiske ting, skriver Gitte Trenckner. Det er f.eks: græsslåning, rengøring af toilet, buskrydning på toppen af højen og løbende tilsyn. Det er såmænd ikke så krævende, men lettere, hvis vi er flere om det. Meld tilbage til bestyrelsen, hvis du kunne tænke dig at være med i denne gruppe, også hvis du bare vil være 'vikar'. Skriv til: gitte.trenckner@gmail.com eller ring: 21252106.
 
21. aug. 2017 * Trine skaffer æselfunk til mejeriet. Lørdag 14. oktober på Alken Mejeri: Hjemmelavet æselfunk med Aarhus-bandet Satori Boost. Arr.: Trine Holm sammen med ABAF. Hør Satori Boost på YouTube
 
20. aug. 2017 * Alken United vandt i bydysten over holdet fra Svejstrup Enge og et fra Alken City: Her: Emma Berthelsen, Johanne Einarson, Bernhard Berthelsen, Katrine Mengel Nielsen, Oscar Ravn og Martin Elleby. (Foto: Peter Abildgard)

 
19. aug. 2017 * Den endelige skat. Der var popcorn og kyllinger hos Anita Jensen og Frank Bille, og bananer og skildpadder inde ved naboen. Hos Adele Boe kom der en pakke medaljer ned fra terrassen og Ann Bertelsens lækre kager kom ned fra den lille balkon, skriver Søs Nielsen om børnenes skattejagt under byfesten. Hos Hanne Ravn og Søren Slebo hang der et brev fra en kat, som vidste besked om den mystiske skat. Tilsidst sang børnene så højt for Anne Grethe Viborg, at hun hejste den endelige skatkiste ned til de efterhånden trætte børn. I kisten lå der en femmer til hver, som hurtigt blev omsat til is ved Købmanden i Alken. (Foto: Søs Nielsen) Se de første ni fotos fra Alken Byfest 2017 på Flickr

 
 
16. aug. 2017 * Byfesten mangler noget hjælp. Byfesten lørdag 19. august mangler stadig nogle aktive, men ellers skriver Julie Abildgaard om programmet: Kl. 9 morgenmad og banko som altid i mejeriet * Kl. 13.30 aktiviteter på fællespladsen * Pølsebod * Skydetelt * Blomsterkranse-værksted * Ansigtsmaling og slik-tombola * Bar * Musikalske indslag modtages med kyshånd! * Kl. 14: Skattejagt for de små * Kl. 16 Bydyst * Kl. 18 Mad og musik på mejeriet * Kl. 21 'Masser af Succes' med Martin 'Fiskemand', der giver den gas. Mad-billetter købes i baren. Medbring selv service.
Vi har stadig brug for hjælp: Madhold torsdag aften: Julie, Jytte Elleby, Hanne Ravn og Hanne Lisbeth Nielsen - mangler 3-4. * Opvask: Asmund Bertelsen, Thomas Glud, Tara Djernis - mangler 3-4. * Præmie-uddeling: Inge Nørgård - mangler 1. * Kage-bagning: Mangler 4. * Skriv sms til Julie på 20770623. (Foto fra byfesten 2011)

 
31. juli 2017 * Mange har doneret gevinster i år. Der bliver igen i år otte bankospil, og resten af gevinsterne afsættes på amerikansk lotteri, som sælges i bundter til 25 kr., skriver Birgit Pohle om byfestens morgenbanko lørdag 19. august. Der kan købes 1 bundt pr næse indtil kl 9.55, hvor resten sælges efter mottoet 'først til mølle'. Det kan oplyses, at der i år har været ENORM opbakning og velvilje ved indsamling af gevinster, så der er virkelig noget at spille om.

 

27. juni 2017 * Shelter-fordel til medlemmer af ABAF. Kære alle. Her er reglerne for booking af de nye sheltere, skriver Pernille Benzon. Alle kan frit bruge pladsen til ophold, mad, hygge, bål m.m. Der er KUN betaling hvis man overnatter i shelterne. Her er der en speciel pris for medlemmer af ABAF og for ikke-medlemmer. Hvorfor koster det noget at overnatte? Der har været lidt spørgsmål om hvorfor det overhovedet koster noget at overnatte. Det skyldes, at der er udgifter forbundet ved at drifte pladsen som ABAF betaler. Det er afgift til vand til Skanderborg Forsyning (toilet og hane bagved toiletter), strøm til toilettet, toiletpapir, samt affaldsafgift til Renosyd. Herudover skal der stå en sum penge til vedligehold (maling, noget der går i stykker m.m.) De fondspenge, der har betalt for pladsens indretning, betaler ikke løbende drift. Det skal ABAF selv stå for via de penge, der betales for overnatning. Hvad koster det? Alle over 6 år betaler for overnatning på pladsen. Du/I skal indbetale beløbet på bank konto - reg. nr. 1551. kontonr. 16472573. Om et stykke tid kan I også gøre det på mobile pay, men de næste par måneder er det over bank konto. Vi skal nok give besked når mobile pay løsningen er klar. Det koster 20 kr. pr. person at overnatte, hvis man er medlem af ABAF. Medlemsskabet gælder den der booker overnatning. Dvs. at man må gerne tage andre med, som ikke er medlemmer. Ansvaret ligger hos den der booker. Hvis man er medlem af ABAF skal man tage sit eget brænde med og tage sit eget affald med hjem. På den måde kan vi give den gode pris. Er man ikke medlem af ABAF koster det 50 kr. pr. person. Det er så inkl. brænde og bortskaffelse af affald. Hvordan booker man? Alle skal booke shelteren via app eller shelter.alken.dk Hvis du er medlem af ABAF, skal du bruge en speciel kode for at få rabatten. Kontakt Lotta Schmidt fra ABAF på 57764110 eller Pernille Benzon på 21432272 for at få denne kode. Koden skal du bruge når du har indtastet alle øvrige oplysninger i bestillingen. ABAF og Bjedstrup skole kan herudover reservere shelterne til arrangementer i byen eller med skolen via en speciel kode.


 
27. juni 2017 * Shelter-booking foregår her og gælder de tre shelters på Fællespladsen, Uglen, Ræven og Frøen. Læs mere om betingelser, muligheder, priser - og rabatten til medlemmer af ABAF. 
 
24. juni 2017 * Blæst og bål. Med grillmad og fællesspisningsholdets veltilberedte tilbehør blev en det en blæsende og god sankthansaften ved Vædebro, som gled over i fællessang med både bas, guitar, sax og fløjte. (Foto: Finn Salgaard).
 
 
12. juni 2017 * En lykkebringende sommerfugl. Endnu en fin side til den fornøjelige fortællebog om Alken, da fællespladsen blev officielt indviet søndag 11. juni. ’Fælles’ dækker, at den velforsynede plads nu rummer tre shelters, heraf den midterste indrettet til handicappede, en overdækket grillplads, en lille hytte til Bjedstrup Skoles materialer, et nyt handicaptoilet, vand- og elforsyning, tre udskårne trædyr fra Jeppe Fonnesbo samt fornyelse af boldbane og mål. Men i festtalerne fremhævdede alle det fællesskab, der har været ved tildannelsen af denne særlige plet i Alken. Byens aktive borgere fik mange roser. Glemt blev ikke den kontante støtte fra Friluftsrådet, Skanderborg Kommunes pulje for landdistrikter, Danmarks Naturfredningsforening, A. P. Møller Fonden, Bodil Petersen Fonden, Nordeafonden, Vanføreforden, Lokale- og Anlægs Fonden, Skønpuljen og Grøn Partnerskab. Alene det at skrive disse ansøgninger har været en præstation i sig selv. I Alken og omegn er der gjort et stort arbejde med støtte fra Liv i Landsbyen, Bjedstrup Skole, Alken Borger- og Aktivitetsforening samt gruppen bag købmanden i Alken. Nu står der et sjældent fint tilbud til ikke bare os i byen og omegnen, men også til byens gæster, hvad enten de kommer gående, løbende, cyklende eller i bil. Pladsen er forsynet med helt nye velkomst-hæfter med gode kort over byen og området samt fortællinger om Alken i nutid og fortid. Nævnes skal også, at der er skaffet midler til en informationstavle ved købmanden samt nye bænke og borde på købmandspladsen. Nye plantekasser med eksempler på egnens vækster. En rutineret iagttager sagde til alken.dk: -Jeg har optalt dagens deltagere til ca. 100 personer. Borgmester Jørgen Gaarde kom med byrådets lykønskninger:  - Vi hører om, at mange landsbyer kæmper for livet. Sådan er det ikke i Alken. Her viser I medlevende, at ting lykkes.
I samme sekund satte en flot sommerfugl sig midt i borgmesterens ansigt. Alle tog det som et tegn på lykke. Jonas klippede snoren. (Tekst og foto: Peter Abildgaard)

 
3. juni 2017 * Rejse-, grill- og sanggilde. Byggegruppen på Fællespladsen var fredag så langt med grillhytten, at et rejsegilde var på sin plads, med krans, pølser, sang og det hele. Ikke bare de nærmeste naboer, men mange andre dukkede op. (Foto: Søren Slebo)
 
31. maj 2017 * Rejsegilde og bærbuske. Omkring 50 bærbuske er klar til at blive plantet på volden på Fællespladsen, oplyste Marianne Damholdt under fællesspisningen onsdag og opfordrede folk til de kommende dage at skære kryds i dugen, grave, vande og plante. Vandhane bag det nye toilet. Lotta Schmidt supplerede, at der fredag 2. juni kl. 18 er rejsegilde på grillhytten, hvor man er velkomne til at tage en øl med hjemmefra- og så også få plantet nogle buske i samme omgang.
 
26. maj 2017 * Den første overnatning i shelter. Sara og Henrik fra Skanderborg har - så vidt vides som de allerførste - afprøvet muligheden for at sove i shelterne. Og de takker for Alken-borgernes gæstfrihed ved at sende fotoet af sig selv og grej-. (Foto: Bendt Nielsen)
 
22. maj 2017 * Så er hjertestarteren på plads igen. Den er blevet undersøgt, og der er ikke fundet fejl ved hverken apparat eller batteri, skriver Gitte Trenckner fra ABAF. De mener, det måske har været batteriet, der ikke var sat ordentligt i? Hvorom alting er, så skulle den virke nu.
 
 
21. maj 2017 * Båret af fællesskaber. Søndag 11. juni kl. 14-17
åbner den nye del af Fællespladsen. Både ABAF og Liv i Landsbyen er involveret - og så en lang række fonde og puljer. Se den opdaterede projektbeskrivelse.

12. maj 2017 * Vil du hjælpe med Byfesten 2017? Lørdag 19. august er der byfest i Alken. Der er stadig tid til, men vi kan lige så godt komme i gang med planlægningen, så det bliver et brag af en fest! ABAF’s bestyrelse inviterer derfor til kick-off møde tirsdag 30. maj kl. 20 hos Sanne Gry Hansen, Emborgvej 102, st., for alle, som gerne vil give en hånd med at få årets byfest op at stå. Skriv gerne til Asmund (asmundbertelsen@gmail.com) hvis du kommer, eller hvis du gerne vil være med, men ikke kan komme den 30. maj. Vi håber, at vi bliver mange - både garvede og nye byfest-kræfter er velkomne!
 
11. maj 2017 * Jeppe har snittet. Jeppe Fonnesbo har været forbi, og sammen med en lille flok frivillige har han forsynet de tre sheltere på Fællespladsen med en identitet i form af en meget flot træskulptur ved hver shelter, skriver Bendt Nielsen. (Foto: Bendt Nielsen)
Se flere fotos og beskrivelser af de tre første shelters herunder.

11. maj 2017 * Vores hjertestarter er løbet tør for batteri før tid, så den er sendt til check og batteriskift. Vi har derfor ingen hjertestarter i øjeblikket. Jeg giver besked, når den er på plads igen, skriver Gitte Trenckner fra Borgerforeningens bestyrelse.
 
6. maj. 2017 * Tre sheltere er oppe. De tre sheltere er nu fremstillet af Shelterbyg, skriver Bendt Nielsen. Når de har stået nogle måneder, skal de have en omgang træbeskyttelse. Det bliver en frivilligopgave.
Jeppe Fonnesbo har fremstillet en træskulptur til hver shelter, så hver shelter får sin egen identitet i børnehøjde. Skabelonen i forgrunden viser, hvor grillhytten kommer til at stå. Der er bestilt tømmer, og en frivilliggruppe er klar til at smøge ærmerne op, når tømmeret kommer - måske i næste uge.
 
Den midterste shelter er indrettet særligt handicapvenligt. I det store udhæng kan man montere en personlift, og under liften kan man trække et udtræksleje ud og sænke personen ned på lejet. Når lejet er skubbet ind i shelteren kan man trække personen til siden via en traverslift i loftet. Personlift og andet grej vil blive placeret i udtrækslejet, som er forsynet med en kodelås. Handicap-udstyr leveres af DitFriluftsliv.dk
 
Toilettet er levet af H. J. Staal, og det overholder handicapkrav. Det tilsluttes, vand, kloak og el. Pt. mangler den sidste tilslutning af el fra Mejeriet, hvor Ry Elforretning opsætter en sikringsboks med bimåler.
Jens Ladefoged har klargjort areal, inden toilettet ankom, og han kan snart lave den endelige tilslutning til hovedkloakken, så vi kan få sendt spildevandet til Skanderborg Forsyning. Og så kan frivillige også komme igang med at lægge fliser, så vi kan gøre ankomsten til toilettet tilgængelig for alle. Peter Badekar har tilsluttet vandledningen, så toilettets installationer forsynes med højkvalitets ferskvand fra Alken Vandværk.
 
Toilettes indre har længe været skjult for Alken-borgerne, men det er håbet, at det inden længe kan åbnes, så alle kan se, at det er solide ting, der er inde i huset. Det er fremstillet hærværskssikret og let at rengøre med en højtryksrenser, som også indkøbes til formålet.
Derudover mangler der nogle opgaver, hvoraf flere også kan udføres af frivillige:
  • Beplantning af jordvold
  • Placering af skulpturer
  • Påføring af træbeskyttelse på sheltere og grillhytte
  • Opstilling af borde/bænkesæt, bål- og grillplads
  • Indretning af grejbank med undervisningsudstyr til Bjedstrup Skole
Indvielsen er sat til søndag 11. juni. Mere følger, men sæt kryds i kalenderen!
Lotta fra ABAF er praktisk koordinator. Hvis nogen vil give en hånd, så kontakt Lotta: Lotta Schmidt, Emborgvej 119, lottaschmidt3@gmail.com
 
4. maj 2017 * Overnatningsmuligheden en realitet på Sporteren, som Helle Petersen kalder Fællespladsen, der før også hed Legepladsen. De nye shelters er rejst. (Foto: Helle Petersen)
 
23. apr. 2017 * Snart duft af friskskåret tømmer. Fællespladsen vil over de kommende uger blive indrettet yderligere i fuld skala, skriver Bendt Nielsen. Grillhytte-gruppen har lørdag forberedt den præcise placering af hytten og drøftet den videre proces med at få rejst stolperne og grundkonstruktionen. Tømmeret er bestilt, og i løbet af et par uger, vil det blive leveret. Shelterne vil også vokse frem over de næste par uger - de leveres af firmaet Shelterbyg, og den ene shelter indrettes specielt handicapvenligt. I løbet af de næste par uger vil der derfor forekomme en del aktivitet og en dejligt duft af friskskåret tømmer vil sprede sig over Fællespladsen. Kom ned og nyd de flotte konstruktioner, efterhånden som de skrider frem! Toilettet har stået på sin plads længe, og det vil snart blive tilsluttet, så det kan tages i brug. Det forventes, at pladsen kan indvies søndag 11. juni kl. 14, så sæt kryds i kalenderen til endnu en festlig dag i Alken.

23. apr. 2017 * Morgenyoga tre torsdage. Der er ingen tilmelding, bare duk op, skriver Eva Michaelsen om morgenyoga i ABAF-regi på Alken Mejeri torsdagene 27. april, 4. og 11. maj kl. 8-9.30. medbring yogamåtte og tæpper/pude.
14. apr. 2017 * Yoga fra påske til pinse. Jeg vil gerne undervise dem som er interesserede, i yoga om tirsdagen kl. 17.30-19 efter påske og frem til pinse på Mejeriet, skriver Tara Djernis. Alle kan være med. Man behøver ikke at være i skarp yogaform. Tilbuddet koster ikke noget og gælder alle medlemmer af Alken Borgerforening. Og jeg har aftalt det med Eva Michaelsen, understreger Tara.

 
10. apr. 2017 * De første pæle sat. Her i foråret vil den nye indretning med shelters på Fællespladsen tage form. Byggeholdet med Lotta Schmidt i spidsen har nu sat de første pæle. (Foto: Jan Mikael Granner)
8. apr. 2017 * Endnu en rund fødselsdag i byen i år - 10 år - TILLYKKE. I år er det 10 år siden, alken.dk så dagens lys første gang. Siden marts 2007 har vi kunnet læse om alskens ting, der er foregået i og omkring Alken. Vi har kunnet læse om Alkens historie, om folk og fæ, om fødselsdage og fester, om koncerter og foredrag, om skole og sport, om Købmand og foreninger, om natur og vandværk, om Mejeri og byggeri, om tog og trafik, om stort og småt, om ....osv. osv. Vi har kort sagt på en nem og underholdende måde i både tekst og billeder kunnet følge med i, hvad der sker her i vores by. Det har stor betydning for sammenhængskraften i vores lokalområde og gør det nemt at orientere sig, ikke mindst for folk i omegnen, som ikke lige kommer forbi Købmand og opslagstavle regelmæssigt. Vi vil derfor godt rette en kæmpestor hyldest og tak til Knud Abildtrup, som har startet alken.dk og har styret den gennem alle årene. Det er et stort arbejde, han har ydet og stadig yder, og det sætter vi meget stor pris på. Vi vil gerne fejre fødselsdagen og hædre Knud ved en lille reception foran Købmanden i Alken ved fredagsmarkedet fredag 21. april kl. 17. Alle er velkomne. Indslag af forskellig slags er ligeledes velkomne.
                                                      Alken Borger- og Aktivitetsforening
1. mar. 2017 * Nu 186 i ABAF. Hanne Ravn tog et grundigt referat under generalforsamlingen i ABAF. Læs om elkabler og mobilisering af kræfter til fællespladsen, om rådhus-reoler og medlemskampagne, der skal få det nuværende medlemstal på 186 højere op. Bestyrelsen blev genvalgt - nu med Mai-Britt Ravn og Thomas Glud som suppleanter i stedet for Karin Fosdal. Se referatet.
7. feb. 2017 * Sådan er det med ABAF-arrangementer på Mejeriet:  bestyrelsen i ABAF har på opfordring vedtaget generelle retningslinjer:

* Mejeriet kan bookes i ABAF-regi gratis til en aktivitet som forventes at være af flere afviklingsgange. Det indebærer, at arrangementet er godkendt af ABAF's bestyrelse samt at alle deltagere er medlemmer af ABAF. Det gælder f.eks. bordtennis, kor, paraboldklub og yoga.

* Ved et enkeltstående arrangement som f.eks. en koncert, skal ABAF's bestyrelse ligeledes kontaktes og her udpeges en tovholder, som er medlem af ABAF. Her skal der tages entré for at dække eventuelle udgifter til band mm., og derudover dækker ABAF et eventuelt underskud, ligesom eventuelle overskud vil tilfalde ABAF. Man kan vælge at give en ABAF-rabat i døren, så der differentieres mellem medlemmer/ikke medlemmer.

* Alternativt kan man jo booke Mejeriet og være medlem af Mejeriet... så undgår man jo helt at forholde sig til borgerforeningen. :)

7. feb. 2017 * Ny tovholderliste. Se hvem, der er tovholdere på hvad i Alken Borger- og Aktivitetsforening her. Der er nu også mulighed for at få sig en opgave eller ansvarsområde: F.eks. blomster, sankthans eller juletræstænding. Henvend dig blot til en fra bestyrelsen.

20. jan. 2017 * Generalforsamling i Borgerforeningen foregår tirsdag 21. februar kl. 19.30 på Mejeriet, skriver formand Gitte Trenckner. Forslag skal være bestyrelsen i ABAF i hænde senest 14. februar.
 
15. jan. 2017 * Fælles fodslaw. Sådan har fotografen kaldt billedet fra det årlige møde mellem folk i bestyrelserne Liv i Landsbyen, Mejeriet, ABAF og styregruppen fra Købmanden i Alken. Det gælder gensidig orientering om aktiviteter og evt. fælles planer. (Foto: Pernille Benzon)
5. jan. 2017 * Evas Yin Yoga aftenstunder og morgenstunder. Eva Michaelsen tilbyder i regi af ABAF Yin Yoga for alle - onsdage kl. 17.30-19 11. og 18. januar samt 1. og 8. februar, samt torsdage kl. 8-9.30 12., 19. og 26. januar samt 2. og 9. februar på Alken Mejeri. Medbring yogamåtte og tæpper/pude. Ingen tilmelding, bare duk op.

 
 31. dec. 2016 * Gumbo Ya-ya på scenen. Endnu en gang trak ABAF's traditionsrige julejazz mange 'gamle' børn og unge fra Alken og omegn tilbage til en intens og musikalsk aften. (Foto: Benjamin Hof Skovgaard)
 
12. dec. 2016 * Så kom der også stjerne på. Årets juletræ fra Alken Borger – og Aktivitetsforening har i forvejen fået mange rosende ord for at være velproportioneret og velpyntet, og nu er der også kommet stjerne på. Finn Salgaard kreerede den, og Benjamin Hoff Skovgaard fik den monteret. (Foto: Finn Salgaard)

 
5. dec. 2016 * Fed og festlig New Orleans funk og blues. Hovedbandet til årets julejazz 4. juledag 28. december er Gumbo Ya-Ya - som jeg tror bliver et rigtigt frisk bekendtskab, skriver Jens Langkjær fra Alken Borger – og Aktivitetsforening. De kan ses på Facebook og fx YouTube fra SmukFest. Før dem spiller Hot Club of Aarhus med bl.a. Aksel Kaas. Forsalg af billetter i Købmanden i Alken.
 

5. dec. 2016 * Hjælp og betal kontingent før nytår. Til nye og gamle medlemmer af Alken Borger – og Aktivitetsforening (ABAF). Året rinder ud og det er tid til at tjekke sit medlemskab af ABAF, skriver kasserer Sanne Gry Hansen. Så hvis man ikke har betalt sit medlemskab for 2016 og stadig ønsker medlemskab, vil det være dejligt om I vil betale snarest og inden årets udgang 31. december 2016. Det vil også være en stor hjælp for kassereren, hvis man som medlem sætter sin årlige betaling i marts eller april måned. På forhånd tak!
Årskontingent: Børn og unge op til 25 år: 150 kr. Voksne over 25 år: 200 kr. Pensionister: 100 kr. Reg. nr. 1551. Kontonr. 16472573.


 
3. dec. 2016 * Træet blev tændt. ABAF's juletræ foran Alken Mejeri og  Købmanden i Alken blev tændt. (Foto: Peter Abildgard)

 22. nov. 2016 * Juletræet skal tændes. ABAF inviterer til juletræstænding torsdag 1. december kl. 16.30 foran købmanden, skriver Julie Abildgaard. Foreningen byder på gløgg til børn og voksne og en julesmåkage. Vi synger jule-måneden ind og tænder lysene. (Foto fra 2014, ukendt fotograf)

 
4. nov. 20016 * Grillhytten skal samles til foråret. Planerne om - og finansieringen af - fællespladsen skrider fremad, fortæller Lotta Schmidt fra ABAF. Toiletvognen bliver droppet direkte ned på pladsen, de tre shelters bliver bygget op af et firma, og grillhytten skal samles af frivillige - en gang til foråret. I planlægningsfasen er der brug for folk med viden om træ, konstruktioner og om at læse en tegning. Man kan melde sig til Lotta på mail. Hun er godt i gang med at samle et hold, der indtil videre består af Steen Sørensen, Søren Slebo, Hans Hornbek og Mogens Andersen. Til foråret 
håber Lotta, at mange byder ind med at bygge grillhytten. 
Ud over grillhytten er der andre opgaver: Plante bærbuske og frugttræer, lave bålplads, og mange andre projekter på den del af fællespladsen, hvor der ikke er sheltere.

20. okt. 20016 * Pernille i radioen. Onsdag fortalte Pernille Benzon en hel masse om fællespladsen og de muligheder de nye faciliteter giver. Men også om Købmanden i Alken, om Mejeriet, om at bo i Alken, om tilflytningen af unge børnefamilier, om Mossø, om traditioner med fællesskab. Det hele i et indslag, der hedder Kulturvejlederen: ... og i telefonen skulle jeg meget gerne have Pernille.... Benzon. Hej Pernille.
 
 30. sep. 2016 * Da samkvem mellem flygtninge og de lokale var strafbart. Mandag 10. oktober kl. 19.30 er der foredrag på Alken Mejeri om de østpreussiske flygtninge, der efter krigen var indkvarteret i en af de største flygtningelejre herhjemme. Lejren lå fra 1945 til 1948 ved Gl. Rye og husede i de år mere end 10.000 tyske flygtninge, der i de sidste krigsmåneder flygtede fra Tyskland og den fremrykkende sovjetiske hær i Østprøjsen. Der kom i alt 250.000. Forfatteren Annette Jakobsen fra Gl. Rye tager med udgangspunkt i sin bog 'Hvis suk var luftballoner' tilhørerne med på en rejse ind i flygtningelejren. Arrangører er netværket Mossø for Mangfoldighed og Alken Borger- og Aktivitetsforening. Entré 30 kr. (Foto: Museum Skanderborg)

 
25. sep. 2016 * Tak for fantastisk byfest. ABAF’s bestyrelse har evalueret byfesten og vil først og fremmest sige tusind tak til alle, der var med og som bidrog til at skabe en fantastisk dag, aften og nat! Bestyrelsen har fået mange positive tilbagemeldinger og vil samtidig arbejde videre, så byfesten bliver endnu bedre næste år, skriver Asmund Bertelsen fra bestyrelsen i ABAF. (Foto: Pernille Benzon)
21. sep. 2016 * Det rykker med Fællespladsen - så kom til arbejdseftermiddagsøndag 25. september kl. 15–17. Den nye jordvold skal ryddes for ukrudt, og stolperne til en slackline skal graves ned. Vi ses, skriver Asmund Bertelsen fra bestyrelsen i ABAF.
18. sep. 2016 * 180.000 kr. fra fond til Fællespladsen. Lokale- og Anlægsfonden har sendt ABAF et dejligt brev med tilsagn om at ville støtte indretningen af Fællespladsen med 180.000 kr. Vi er nu oppe på at have indsamlet over 80 pct. af det beløb, vi stiler efter. Vi har tidligere modtaget tilsagn om støtte fra Friluftsrådet, Nordeafonden, Bodil Petersen Fonden og A.P. Møller Fonden, ligesom Skanderborg Kommunes forskellige puljer til borgerdrevne projekter har betænkt os med støtte.
- N
ogle af os har sværere ved at få naturoplevelser end andre, så f.eks. ældre og kørestolsbrugere skal også føle sig velkomne her. Vi drømmer om, at den ene shelter bliver handicapvenlig med personlift og andet udstyr, så f.eks. familier med et handicappet barn her sammen vil kunne opleve glæden ved at sove ude under åben himmel på lige fod med alle andre, siger Lotta Schmidt fra ABAF, som selv er nabo til Fællespladsen. Projektet er organiseret som et grønt partnerskab med deltagelse af ABAF som initiativtager, Foreningen Liv i Landsbyen, Bjedstrup Skole, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet. Skanderborg Kommune, Vej og Park, følger projektet tæt.

 
 
4. sep. 2016 * Mikkel og Bernhard på scenen. Da mørket var faldet på under byfesten, gik Mikkel Elkjær og Bernhard Berthelsen på scenen og gav et nummer af deres egne: 'Caught in this fire'. Jan Mikael Granner optog det og lagde det på YouTube - hør eller genhør det her.

 
28. aug. 2016 * Leg på vej. Under byfesten var Alkenvej spærret af for trafik hele dagen - og ikke mindst områdets mange børn benyttede sig af lejligheden til at lege og tegne på vejen. (Foto: Thomas Tjørnehøj)
28. aug. 2016 * Jan og FOU holder møde i Alken. Skanderborg Kommunes Folkeoplysningsudvalg, hvor Jan Mortensen repræsenterer Alken Borger- og Aktivitetsforening holder 1. september sit sommermøde hos Købmanden i Alken, oplyser Jan. FOU, som udvalget forkortes til, holder hver sommer et af sine møder et nyt sted i kommunen.
15. aug. 2016 * To bands til byfesten. Nu kan vi endelig løfte sløret for det musikalske program til byfesten om aftenen, skriver Julie Abildgard fra ABAF. Kl. 20 spiller Aksel Robak med band festlig gypsy jazz og kl. 22 spiller dansebandet Blue Coffee fra Ikast op til dans. Derudover vil der være flere musikalske indslag i løbet af dagen. Tjek hele programmet.
 
14. aug. 2016 * Tjek banko- og lotteri-reglerne. Banko-arrangør Birgit Pohle har bedt alken.dk repetere, hvordan bankospillet ved byfesten foregår. Der bliver otte spil banko - med gevinster efter en fuld række og en fuld plade. Amerikansk lotteri sælges i et bundt pr. person indtil kl. 9.55. Resten bliver solgt efter princippet først til mølle. I år er der 200 gevinster skænket fra forretninger i Ry, Skanderborg og omegn. Lokale handelsfolk og behandlere været flinke til at skænke en gevinst. Uden den velvilje ville det være svært, for ikke at sige umuligt at stable et sådan spil på benene. Vel mødt til årets bankospil. (Foto fra byfesten 2015: Søren Slebo)

 
22. juli 2016 * Gypsy jazz på Mejeriet. ABAF holder en lille spontan sommerkoncert, skriver Julie Abildgaard. Bjarke Lund, oprindeligt fra Ry, og hans kammerat Samuel Barreau spiller gypsy jazz under navnet Hot Fox Duo på Mejeriet på torsdag 28. juli kl. 20. Se Facebook event for nærmere info og lydeksempler. Der vil være forsalg hos Købmanden i Alken og billetsalg i døren. Entré 50 kr. Kom og nyd sommerstemningen og de dygtige guitarister. Musikken er en blanding af 30’ernes swing fra USA og traditionel sigøjner musik fra Østeuropa med et twist af fransk musette.
 
 
3. juli 2016 * ABAF glæder sig til en festlig byfest lørdag 20. august, og vi lægger alle kræfter i for at dagen bliver ligeså dejlig som de forgangne år. Men netop derfor mangler vi lidt hænder til følgende opgaver: 
  • 1 pers. til gave uddeling under banko (haves 1)
  • 1 person som tovholder på bydysten (til at finde tovholdere i de andre landsbyer)
  • 6-8 personer til at stå for salater og tilbehør til aftensmad (Bruno Nielsen handler alt ind og står for dejligt kød)
  • 6-8 personer til at stå for opvask og oprydning efter middagen
  • 2-3 pers. til at skære kød ud lige inden maden (inkl knive og brædder)
Hvis man mener, man lige kan give en hånd med, må man meget gerne give besked til Julie Abildgaard på 20770623. (Foto fra byfest 2015: Søren Slebo)  Se programmet for byfesten

 
 25. juni 2016 * En våd omgang blev ABAF's sankthans ved Vædebro. Her Jan Andresen, Karin Fosdal og Edel Laursen, før det heldigvis klarede op... (Foto: Anne-Mette Granner)
 
 ... og blev en særdeles smuk aften, hvor søen viste sig fra en af sine eventyrlige sider, der lagde op til sommer- og aftensange. Trine Holm, Ingrid Robak og Poul Ganer garanterede for musikken. (Foto: Søren Slebo) ...
 
 ... men det var først efter et kor med Lene Madsen i spidsen havde leveret fire-fem-stemmige sange fra sydafrikanske townships - indøvet på Alken Mejeri i foråret. (Foto: Søren Slebo) 

 
 
 
 20. juni 2016 * Grill, bål og afrikansk korsang. Sankt Hans ved Vædebro torsdag 23. juni. Borgerforeningen tænder grillen, så den er klar kl.18, og så medbringer man ellers selv det, der skal på den, samt tilbehør. Det vil være muligt at købe øl og vand. Bålet tændes kl. 21, og inden da vil et stort kor under ledelse af Lene Madsen synge afrikanske sange - det bliver med garanti stemningsfuldt! Vejret tegner endnu til at være nogenlunde tørt. Vi glæder os til en hyggelig aften. Venlig Hilsen ABAF
 
29. apr. 2016 * Solen kom til sidst. Trods kulde og truende skyer tog syv-otte aktive fra ABAF et lille ryk på fællespladsen tirsdag, skriver Hanne Lisbeth Nielsen. Solen kom dog frem til sidst. (Foto: Hanne Lisbeth Nielsen)
 
25. apr.  2016 * Snor i sankthans? ABAF holder traditionen tro sankthans ved Vædebro i år, men søger en eller to venlige mennesker, der vil være tovholdere på at arrangere aftenen i samarbejde med bestyrelsen, skriver Julie Abildgaard. Har du lyst, så kontakt gerne et af medlemmerne i bestyrelsen eller send en mail på alkenborgerforening@gmail.com.


 
18. apr.  2016 * 30.000 til fællespladsen. Den kommunale landdistriktspulje har doneret 30.000 kr. til fællespladsen, og nu ansøger partnerskabet omkring projektet kommunen om at påbegynde noget af etableringen, selv om hele finansieringen ikke er i hus, skriver Pernille Benzon. ABAF inviterer til arbejdseftermiddag tirsdag 26. april kl. 16.30-19. Bendt Nielsens skitse er justeret - bl.a. med jordvolden midt i. Den eksisterende toiletvogn skal væk.

 

18. apr.  2016 * Kom til Alken, Mosel. Borgmesteren i Alken, Mosel, har skrevet til ABAF, hvor der ikke har været interesse for at tage venskabsby-aktiviteten op igen: 'Dear Mrs. Trenckner, thank you for your answer.  It is sad that no one from your village takes part in our meeting, but I can understand that it is a long trip for you to come over here.  We want to give you an impression of our village, so I send you a link to a youtube-clip we made. Best regards  Hans-Walter Escher, Ortsbürgermeister.


8. apr. 2016 * Lugning, pølser og rundbold. Fællespladsgruppen i ABAF inviterer til arbejdseftermiddag tirsdag 26. april kl. 16.30-19. Vi skal bl.a. luge den nye jordvold, så den bliver klar til filtdug og bærbuske. Så medbring dit ynglings hakke- eller lugejern.  Vi skal også sætte en slack-line op til balanceøvelser og leg for både store og små. Når armene bliver trætte af at luge og grave, spiser vi pølser og kartoffelsalat. Medbring selv service. Vi slutter af med en rask omgang rundbold. Af hensyn til madindkøb vil vi bede om tilmeldinger senest lørdag 23. april. Tilmelding kan ske til Asmund Bertelsen, asmundbertelsen@gmail.com, eller på sedlen hos Købmanden i Alken. Men kig endelig forbi, også hvis du ikke kan være med fra start til slut. Vi glæder os!
25. mar. 2016 * Medlemsrabatter på dagsordenen. Bestyrelsen i ABAF drøfter for tiden, hvilke arrangementer og koncerter, betalende medlemmer skal have rabat til - og hvor store rabatterne skal være. En kontingentstigning næste år er også på tale. Læs seneste bestyresesreferat.
15. mar. 2016 * Fællesplads-gruppen vil gerne være flere. Den består af Lotta Schmidt, Bo Høilund Martinsen, Jeppe, Hans Hornbek og Poul Ravn, kom det frem på generalforsamlingen i ABAFHer var Pernille Benzon fortrøstningsfuld om, at alle pengene i budgettet nok skal komme i hus. Og der var et forslag fremme om, at årets indtægt fra Liv i Landsbyens oprydning efter Smukfest kunne gå til fællespladsen. Se referat fra generalforsamling.
6. mar. 2016 * Asmund ind - Bo ud. Asmund Berthelsen fra 'Doktorboligen' blev valgt ind i bestyrelsen for ABAF. Bo Høilund Martinsen trådte ud. Se referat fra generalforsamling.
 
28. feb. 2016 * Dato for årets byfest er lørdag 20. august, skriver Gitte Trenckner fra ABAF. (Foto fra morgenbanko under byfest 2015: Søren Slebo - se hele serien af fotos)
 
8. feb. 2016 * Søs og Charlie blev kattekonger. Så blev der fundet kattekonger ved tøndeslagningen i ABAF. Søs Nielsen og Charlie Abildgaard Arentsen. Både børne- og voksentønden blev slåeet  ned i et stykke, skriver Rasmus Arentsen. (Foto: Rasmus Arentsen)
 

6. feb. 2016 * Alken-Alken-Alken til maj i år. Der har gennem en årrække været tradition for at mødes med vores venskabsbyer Alken i Tyskland og Alken i Belgien hvert andet år. Se Alken-Alken-Alken. Sidste gang i 2014 var der ingen deltagelse herfra. Nu er der så igen kommet en invitation fra Alken ved Moselfloden i Tyskland. De inviterer os til at komme 20.-22. maj, hvor de har lavet et velkomstprogram til os. Derfor en opfordring til at overveje, om det kunne være hyggeligt og sjovt at deltage i sådan et weekendophold sammen med naboer/genboer/med Alken-borgere herfra og se/gense en anden Alken-by. Det er med privat indkvartering (tror jeg da), og man kan arrangere samlet kørsel frem og tilbage. Meld tilbage til ABAF, hvis I har lyst til at deltage, så vi kan give svar på invitationen. Gitte Trenckner, ABAF.


1. feb. 2016 * Påklædning: Udklædt.
Lørdag 6. februar kl.15.30 inviterer ABAF til fastelavnsfest på Mejeriet. Der vil være fastelavnsboller, kaffe, the og sodavand i baren, så husk lidt småpenge. Vi slår katten af tønden, kårer kattekonger og dronninger og beundrer alle de flotte udklædninger. Vi glæder os, skriver bestyrelsen i ABAF.
 
21. jan. 2016 * Generalforsamling i ABAF. Alken Borger- og Aktivitetsforening inviterer til generalforsamling på  Alken Mejeri onsdag 24. februar kl. 19.30, skriver Gitte Trenckner, der glæder sig til at se mange medlemmer. Se invitation. ABAF inviterer også til fastelavn lørdag 6. februar for børn og barnlige sjæle, så kryds i kalenderen. (Foto fra fastelavn i 2015: Rasmus Arentsen)

 
1. jan. 2016 * En hjertestarter og 14 førstehjælpere. Der er nu blevet opsat en hjertestarter på Mejeriet, Alkenvej 46, Alken, ved siden af indgangsdøren, skriver Gitte Trenckner fra ABAF. Den er tilgængelig døgnet rundt og må bruges af alle i tilfælde af hjertestop. Den tages ud af skabet, og når den åbnes, er der tydelig instruktion i, hvad man skal gøre. 14 personer fra Alken, Svejstrup og omegn har været på et 13 timers førstehjælpskursus og vil kunne kontaktes ved ulykker / alvorlig sygdom / hjertestop til hjælp og vejledning indtil ambulancen når frem: Se telefonlisten. Ved person uden bevidsthed og uden normal vejrtrækning: Ring 112 -  Påbegynd hjertemassage - Hent/ring efter hjertestarter, hvis I er flere.
 
27. dec. 2015 * Slagter i Alken og brugs i Bjedstrup. I dag finder man henholdsvis Lene Breumlunds X og Tværs i Alken og Troels Dilling-Hansens og Simba Klarlunds BrugZen i Bjedstrup, men i 1979 lå der slagter - drevet af Erling Rasmussen - og brugs, fremgår det af annoncerne i det første byfestblad - udgivet af Alken Borgerforening, som det hed dengang. Nu tager alken.dk alle numrene et for et - læs om folk og firmaer i Alken og omegn for 36 år siden - og lad enten genkendelse eller overraskelse overmande dig. Se Alken år for år siden 1979.

5. dec.  2014 * Showfyldt jazz og swing - igen. ABAF inviterer 4. juledag 28. december til julejazz. Dørene og baren åbner kl. 19.30, Alken Session er på fra 20-21.30, og så  fra kl. 22-01 er det Prima Junior med swingende humoristisk og showfyldt jazz og jive.
Forsalg af billetter hos Købmanden i Alken. Entré: 100 kr. for medlemmer af ABAF, 120 kr. for ikke-medlemmer.
 4. dec. 2015 * Desværre er der lidt forsinkelse på at få sat varmeskabet op til hjertestarteren. Vi håber meget, det lykkes at få den på plads i næste uge, skriver Gitte Trenckner fra ABAF.
 
1. dec. 2015 * Jule-granen fra Boesvej væltede under stormen Gorm, ligesom en større ahorn hos Thomas Bertelsen flækkede, hegn og affaldsspande væltede rundt omkring - og en af mejeriets glasdøre røg op og itu. Mossø med sin høje vandstand gjorde godt indhug i bredden, et vejskilt væltede, mens grene, rør og håndstore sten blev skyllet op over vejen. (Foto:  Søs Nielsen)
 
 
30. nov. 2015 * 45 mennesker var mødt op til årets juletræstænding uden for Købmanden med gløgg, brunkager og klementiner 1. søndag i advent, skriver Sanne Gry Hansen. På trods af regn og blæst kom træet op at stå og der blev danset om det store træ. (Foto: Peter Abildgaard)
24. nov. 2015 * Juletræet tændes foran Købmanden i Alken søndag 29. november kl. 16 med dans om træet og gløgg som sædvanligt, oplyser Gitte Trenckner fra ABAF.
 
12. nov. 2015 * Der er et yndigt land - og lige meget, hvem du er. Et historisk musikalsk rids fra Højskolesangbogens nationale repertoire fyldte Alken Mejeri onsdag. Tidligere højskoleforstander Jens Grøn sang for og trakterede violinen for 35 syngende fremmødte, der mellem alle gamle og nye sange blev klogere på kulturindflydelse over grænserne, degneskrigeri og et aktuelt forslag om en rigdomsgrænse. Inge Schøler på cello og Ingrid Robak gav aftenen ekstra dimensioner. Netværket Mossø for Mangfoldighed stod bag sammen med ABAF. (Foto: Hanne Vivike Nielsen)

 
1. nov. 2015 * Bob, Bob og Bob overtog andet sæt under lørdagens koncert på Alken Mejeri, da Dissing & Las Trio i første sæt lod  personlige sange dominere - med en Jakob Martin Strid-tekst ind over. I andet sæt udviklede ikke mindst  introduktionerne af Dylan-universet sig i utrolige retninger. Begge sæt gik lige ind hos de 93 betalende, som sikrede en økonomisk vellykket koncert. Alken kan dermed bidrage til 'Liv i Forsamlingshusene 2015' med et overskud over 2000 kr. (Foto: Johannes Thomsen med kommentaren: 'Intimkoncert, når det er bedst')


 27.  okt. 2015Sangaften med Jens Grøn. Tidligere forstander på Vestbirk Højskole, Jens Grøn, synger for ved en sangaften onsdag 11. november kl. 19 på Alken Mejeri. Overskriften er 'Nationalsange i nutidigt lys'. Arr.: ABAF og netværket Mossø for Mangfoldighed. Gratis entré. Kaffe og the, øl og vand kan købes.

 
27. okt. 2015 * Gravko! I løbet af en halv eftermiddag den 8. oktober udglattede en gravemaskine hele terrænet på den gamle legeplads - og punkterede en kloakledning, da jordlaget blev skrællet af... Ida Kirstine, hvis første tostavelsesord netop er 'gravko', kom forbi og beundrede arbejdet sammen med sin far, (der tog fotoet: Thomas Tjørnehøj).
15. okt. 2015 * Bærbuske, boldplads og byfestdato. Bestyrelsen i ABAF har holdt møde - læs referatet og se, hvad de arbejder med - bl.a. flamenco, førstehjælp og fællesspisning.
4. okt. 2015 * Førstehjælpskurset mangler deltagere for at blive til noget. Der mangler fortsat deltagere til førstehjælpsprojektet! Kursusdatoer er: Onsdag 4. november kl. 19-22.20, torsdag 5. november kl. 19.22.30, tirsdag 17. november kl. 20-22.30, onsdag 18. november kl. 19-22.30. Har du lyst og mulighed, så giv venligst besked til gitte.trenckner@gmail.com eller 21 25 21 06 eller 64 67 08 06. Håber, der er flere, der melder sig, så vi ikke bliver nødt til at aflyse det.

18. sep. 2015
Nyt om projekt Førstehjælp i lokalområder. Der er nu kommet datoer for førstehjælpskurset. Det bliver: Onsdag  4. november, torsdag 5. november, tirsdag 17. november, onsdag 18. november, alle dage kl. 19-22.30 - på Mejeriet. Der kan deltage max. 16 personer i kurset. En informationsfolder om projektet med fotos fra kurset bliver delt ud i nærområdet sammen med en telefonliste på deltagerne, så folk ved, hvem de kan kontakte i tilfælde af ulykker eller hjertestop. I de tilfælde, man som deltager i kurset har ydet førstehjælp / brugt hjertestarter, skal man være villig til efterfølgende at udfylde og indsende et (fortrykt) aktions-evaluerings-skema til Dansk Folkehjælp. (Indenfor de to år, projektet kører). Hjertestarteren bliver ophængt på Mejeriet efter kurset. Endelig tilmelding / spørgsmål til Gitte Trenckner,                        gitte.trenckner@gmail.com, 21252106  / 64670806.      
   
 
2. sep. 2015 * Dissing og Las Trio på Alken Mejeri. Lørdag 31. oktober er der koncert med Dissing og Las Trio kl. 20, skriver Sanne Gry Hansen fra ABAF. De spiller egne sange & Dylan. De har på deres nye udgivelse 'Kig op' skabt et album af nye toner og lune tekster, der giver et både intelligent og nuanceret billede af dagens Danmark. Entré: 150 kr. Tilmelding: tlf: 26999959 eller E-mail: sos_ole@hotmail.com. Samme aften er der op til koncerten fællesspisning på Mejeriet under temaet: Grød. Nærmere info og tilmelding følger. Arrangementet er en del af 'Liv i Forsamlingshusene'. Tjek også de andre skønne musikarrangementer i omegnens forsamlingshuse. Vel mødt. Vi glæder os til at se jer!
 
1. sep. 2015 * Teater fuld af kampgejst.
Den bolivianske teatergruppe Teatro Trono optræder  på Mejeriet mandag 26. oktober. Teatro Trono er en del af kulturprojektet COMPA.
Det er fantastiske børn og unge, med et vildt fedt engagement og lyst til at formidle deres liv i El Alto i Bolivia, skriver Torben Nielsen, der oplevede dem i Berlin i 2013 og har været så heldig at få dem til Jylland i dette efterår. Det bliver et borgerforeningsarrangement. Gruppen, som er på turne i Tyskland og Danmark, skal bo på Testrup Højskole og spille forestillingen 'Arriba El Alto' på Testrup, Gudenåskolen, Skanderborg Gymnasium, og så havde de lige mulighed for at presse en forestilling ind hos os. Entré: 30 kr.
 
31. aug. 2015 * Dyrenes byfest. Under byfesten kom børnene rundt og så, hvordan hønsene, gæssene, hestene og skildpadderne på Alkenvej festede. Anita Jensen diskede op med sodavand, popcorn og lidt godt til hønsene. (Foto: Søs Nielsen)
 
 
 
30. aug. 2015 * Et brag af en byfest, skriver fotograf Søren Slebo om lørdagens festligheder, hvor vejret var med borgerforeningen - og hvor bydysten denne gang blev vundet af Alken foran Bjedstrup med holdet fra Svejstrup Enge som nummer tre. Se Sørens 55 fotos fra byfesten,
hvor han har opsnappet stemninger fra koncentreret bankospil, aftendans, Nekla-baren, pølsesnak, arbejdsomme køkkenfolk og livsnydende alkenitter med familie, venner og vandrende svende.
 
 
26. aug. 2015 * Musikken til byfesten er nu på plads,  oplyser Julie Abildgard:
Kl. 20-22 Skodkongen (dj, dansemusik, god karma og kærlighed).
Kl. 22-24 The Taxmen (Beatlescoverband for fuld udblæsning) og
kl. 24-?? Skodkongen spiller til sidste mand.
Skodkongen (fotoet) er kunstnernavn for Kristian Klausen, der nogle år boede til leje hos Kurt og Anne Grete Viborg)

 
22. aug. 2015 * Otte runder bankospil - og nye regler for amerikansk lotteri. 
I år vil vi efterkomme de sidste års ønsker om flere spil ved byfestbanko, skriver Birgit Pohle. I stedet for kun fem spil, vil vi i år spille otte spil. Vi ændrer også lidt ved køb af amerikansk lotteri, da der de sidste år har været nogen, som ikke har nået at købe nogle lodder. Vi sælger et bundt pr. person til kl. 9.55. Resten blive rsolgt efter princippet først til mølle. Håber for forståelse for dette. Igen i år er der rigtig mange gode gevinster skænket fra forretninger i Ry, Skanderborg, Stilling og omegn. Også i år har de lokale handelsfolk og behandlere været flinke til at skænke en gevinst. Uden den velvilje ville det være svært, for ikke at sige umuligt at stable et sådan spil på benene. Vel mødt til årets bankospil. Se hvornår på byfest-opslaget.

 
19. aug. 2015 * Gadefest med banko, flamenco-workshop, bydyst og festband. Alkenvej lukkes af, folk kommer med lopper til marked, spiller vikingespil og spiser pølser under årets byfest lørdag 29. august, oplyser ABAF. Læs mere om petanque, pølser, skattejagt og bordfodbold på opslaget.

13. aug. 2015 * To-tre glade givere. Vivil meget gerne  have to-tre stykker, der kan hjælpe med at dele gevinster ud under bankospillet ved byfesten lørdag 29. august, skriver Winnie Pohle. Grunden er, at jeg meget gerne vil kunne deltage i spillet sammen med Stella. Hvis nogen vil/kan hjælpe, så må de godt henvende sig til enten mor eller mig: Birgit Pohle tlf. 40273272 mail: pohlebirgit@gmail.com eller Winnie Pohle tlf. 22942883 mail: winniepohle@gmail.com.

27. juli 2015 * Hjertestarter-kurser på vej.
Vi er blevet kontaktet af Dansk Folkehjælp, som i samarbejde med Trygfonden lancerer et projekt: Førstehjælp, skriver Gitte Trenckner fra ABAF. Vi har på byens vegne sagt ja tak til at deltage I dette projekt, som vil give 16 personer her i området et 13 timers kursus i livreddende førstehjælp, og derefter vil der blive sat en hjertestarter op her I byen, og den vil alle kunne benytte. I skal nok høre nærmere, når vi ved mere konkret om, hvornår undervisningen foregår, men indtil videre må man gerne melde tilbage, hvis man er interesseret I dette kursus. Mail til Gitte.

 
16. juli 2015 * Carsten skruer - mandags-bordtennis duer. Hver mandag kl. 17-19 kommer bats og bolde frem på  Mejeriet, og så er der bordtennis i regi af ABAF. Her ses Carsten Sandberg aflevere en skruet serv - se Santu Kumar lille video, hvor man kan se, om tempoet er noget, man kan følge med i.
15. juli 2015 * Mini-festival til byfesten.
Opfordring til byens bands, unge som gamle:  Vi holder mini-festival til byfesten i år. Vi håber at kunne samle et stærkt Alken-program og arbejder på at få mange navne på programmet, så har du et mega godt band, så skriv til Julie Abildgaard på julieabildgaard@groed.com. Vi får sat scene og teknik op. Derudover har vi brug for nogen til at tage sig af bydysten, bar, kaffe/kagebod, morgenmad og evt. andre gode ting? Vi har indtil videre Winnie og Birgit Pohle på banko og lotteri, Bruno Nielsen på aftensmad og Sanne Gry Hansen og Julie på børne-legehjørne. Byfesten er lørdag 29. august i år... og vi glæder os!! Venlig hilsen ABAF.
 
25. juni 2015 * Så er der gang i Fællespladsen. På valgdagen 18. juni troppede mange Alkenborgere ned på pladsen, for at være med til at nedtage slidte legeredskaber, buskrydde, rense fliser, fylde på trailere m.m.  Der skete rigtig meget, og det kan ses, hvor er det fantastisk. Direktøren fra Nordea i Skanderborg - Ingemarie Hønnicke - overrakte en stor check på 10.000 kr. fra Nordea Fonden til projektet. Mange tak for den støtte. Der var grillpølser, kartoffelsalat, brød og vand/øl til de hårdt arbejdende. Vi skulle have sluttet kl. 19, men der var ekstra energi hos nogle, så vi fik renset de sidste fliser og ryddet bag 'baren', så flagstængerne kan stå der. Tak til alle, der deltog i arbejdet, til overrækkelsen af checken fra Nordea og for at være der og høre om projektet.
På ABAF-bestyrelsens vegne Lotta Schmidt, der på  fotoet tager imod den fotogene check sammen med Gitte Trenckner. (Fotos: Pernille Benzon)
 
 
 
24. juni 2015 * Borgerblus med blæsere og båltale. Bygerne var kommet og gået, da ABAF holdt sankthansaften ved Vædebro med medbragt mad, vin, kager og sangbog. Ingrid Robak og Mogens Andersen havde sikret både stort tørt bål og midsommer-ensemble med fløjter, sax, guitarer og bratch. Sanglysten forhindrede musikerne i at stoppe sommersangene alt for tidligt, og folk rykkede tættere på bålet - omdrejningspunktet i båltalen fra Peter Abildgaard - far til Julie Abildgaard fra ABAF's bestyrelse. Lokalhistorikeren sagde bl.a. 'Lad os være tænksomme. Det er forskellen på os og dyrene.' (Fotos: Søren Slebo). Læs hele talen her.
 

11. juni 2015 * Nordea støtter legepladsen - eller nærmere fællespladsen. ABAF holder arrangement på fællespladsen torsdag 18. juni kl. 16-19 med oprydning og klargøring til shelterprojektet. Der vil være aftensmad med pølser og kartoffelsalat, og man kan købe øl og vand. Kl.17 kommer direktøren for Nordea i Skanderborg og overrækker en stor check til projektet. Vi vil opfordre Ugebladet til evt. at dække overrækkelsen. Vi håber derfor at alkenborgerne vil møde talstærkt op. Der kan tilmeldes til arbejde og mad hos købmanden.

11. juni 2015 * Brænde til sankthans. Ingrid Robak og Mogens Andersen står for at stable bålet til sankthans i ABAF, så har du noget tørt liggende, som egner sig, er du velkommen til at køre det ned til Vædebro og læsse det af på sydsiden af huset, skriver Bo Høilund Martinsen.
 
28. maj 2015 * Svejstrup behøver jo ikke vinde igen. Byfesten i Alken bliver i år lørdag 29. august, fremgår det af det seneste referat fra bestyrelsen i ABAF. Tovholder er Julie Abildgaard, julieabildgaard@groed.com. Sidste år regnede det under byfesten - men det behøver det jo ikke gøre i år. Og sidste år, hvor fotoet er fra, vandt Svejstrup bydysten. Men det behøver de jo ikke gøre i år. Se flere af Søren Slebos fotos fra seneste byfest.

17. maj 2015 * Hvem ejer toiletvognen? Således spørger bestyrelsen i ABAF, der netop har holdt møde - læs referatet om bl.a. tovholderfest-snak, koncert, byfest og sankthans.
 
17. maj 2015 * Legepladsen på vej til nye funktioner - som grønt partnerskab indenfor bygrænsen. I samarbejde med Bjedstrup Skole arbejder ABAF nu på at revitalisere legepladsen i Alken til en 'plads for aktive borgere' med bl.a. shelters, grillhytte, frugthave og ny toiletbygning. Et uderum, der inspirerer til aktiviteter, lege, bål, naturundersøgelser m.v. De første 10.000 kr. er i hus - fra Nordeafonden - og 75.000 kr. fra kommunens SkønPulje, oplyser Lotta Schmidt fra ABAF, der inviterer til arbejds- og informationsdag torsdag18. juni kl. 16-19, hvor gamle legeredskaber skal ned, der kan informeres og ABAF sørger for pølser, kartofler og brød. Meld dig til på alkenborgerforening@gmail.com eller hos købmanden. De nærmeste naboer er med på ideen. Læs skrivelse fra bestyrelsen og selve den udførlige projektbeskrivelse med samlet budget m.m.
9. maj 2015 * Husk at betale kontingent. 

Kære medlemmer af ABAF. Borgerforeningen vil gerne opfordre til, at alle medlemmer, der ikke har betalt kontingent for i år, betaler snarest. På forhånd tak. Mvh. kasserer Sanne Gry Hansen.

Årskontingent: Børn og unge op til 25 år: 150 kr. Voksne over 25 år: 200 kr. Pensionister: 100 kr. Reg. nr. 1551. Kontonr. 16472573.


26. apr. 2015 * 13 medlemmer mødte op til ekstraordinær generalforsamling i ABAF og vedtog to mindre vedtægtsændringer, skriver Gitte Trenckner. Se referat.
2. apr. 2015 * Paragraf skal ændres. Bestyrelsen i ABAF indkalder til ekstraordinær generalforsamling torsdag 23. april kl. 19.30 på Alken Mejeri. Banken har strammet op på reglerne i forhold til brug af nem-id. Det er ikke længere muligt for kassereren at bruge netbank til den almindelige drift, og vi i bestyrelsen vil derfor være nødt til at benytte en besværlig og dyr løsning, med mindre §11 bliver ændret. Derudover står der i vedtægterne, at vi har til huse i Ry Kommune, som ændres til Skanderborg Kommune, skriver Sanne Gry Hansen. Mødet forventes at vare kort tid.

 
21. mar. 2015 * Mæskeprocesser og malurt. Brygmester Antoni Madsen gav Hancock kamp til stregen fredag, da Thisted Bryghus stod for ølsmagning på Alken Mejeri og fik kapslerne til at springe  og anekdoterne til at falde over hinanden. 'Brygget i glædesrus' stod der på flotte etiketter, og over 40 øl-interesserede hørte om kaskadehumle og karamelmalt, sødme og bitterhed, over- og undergæring, mæskeprocesser og blandingsøl. Om Christiania som storkunde, våde brød i Mesopotamien og berusede fugle. Smagsprøverne var generøse - havtorn, lavasten og malurt - og stemningen mere og mere opløftet.

18. mar. 2015 * Ingen gryderet, men ost og pølse. Jan Andresen skriver om ølsmagningen fredag: rene åbnes kl. 18, hvor der betales entré 120.- kr. Der er almindelig tomgangssnak om øllets opståen, inden brygmesteren fra Thisted Bryghus starter forestillingen kl. 19. Under øl-smagningen vil der være et let pølse- oste-arrangement på bordene, der bliver således ingen gryderet som først annonceret. Der er plads til alle, som har meldt sig, da vi endnu ikke er 50 deltagere.
 
 16. mar. 2015 * Et bysbarn vender tilbage - med bilen fuld af øl. Antoni Madsen - gammel Alken-borger og midtpunkt under fredagens ølsmagning i ABAF - glæder sig til gensynet med Alken og mindes Mejeriet, Sandvejen og fredagsbarerne. Læs smalltalken.
 
8. mar.  2015 * 40 tilmeldt ølsmagningen. Nu er 40 tilmeldt ABAF's ølsmagning fredag 20. marts på Alken Mejeri ved Thisted Bryghus, oplyser Jan Andresen. Max. er 50, og medlemmer af ABAF og Alken Mejeri har førsteprioritet. Tilmelding til alken67c@gmail.com senest onsdag 18. marts.
2. mar. 2015 * Konstitueret sig har de nu i ABAF's bestyrelse. Formand er nu Gitte Trenckner, mens Sanne Gry Hansen blev kasserer. Se hele bestyrelsen her.

16. feb. 2015 * Klapsalver til Erik og Bruno var der ved ABAF's generalforsamling mandag. Erik Overgaard og Bruno  Nielsen stoppede begge i bestyrelsen efter flere års indsats, og blev erstattet af Julie Abildgaard og Lotta Schmidt. I forvejen er Gitte Trenckner, Sanne Gry Hansen og Bo Høilund Martinsen med i bestyrelsen. Troels Larsen er suppleant - og der er plads til endnu en suppleant, som kan træde til - som det bl.a. skete sidste år, da Jill von der Maase måtte stoppe. Se referat.

 
9. feb. 2015 * En sjov eftermiddag er der lagt op til ved ABAF's fastelavnsfest, der samlede 20 medlemmer på Mejeriet søndag 14. februar. kl. 13: fastelavnsboller, sodavand og tønder til flere aldersgrupper.  Vi hjælpes med at hænge tønder op, skriver Ulla Jacobsen. Se plakaten.
1. feb. 2015 * Jeg kan ikke være med til  fastelavnsfesten på Mejeriet søndag 14. februar, så jeg efterlyser en person, som vil stå for arrangementet. Jeg skal nok sørge for opslag og indkøb, samt bestilling af fastelavnsboller. Der er brug for en person (eller evt. flere) til at : hente fastelavnsbollerne i Kvickly Ry, lave kaffe og te, hænge tønder op ( det plejer man nu at finde ud af sammen når folk møder op), pynte lidt op, byde velkommen o.a. Det plejer at starte ca kl.13-13.30.
Med venlig hilsen Ulla Jacobsen, Søbjergvej 15,  Tlf: 61302979

1. feb. 2015 * Hel kanel på mejeriet. 10 mands stort calypsoband, HEL KANEL, forrygende glad dansemusik, spiller på Alken Mejeri lørdag 18. april.  Sæt kryds i kalenderen. Mere information senere. Et ABAF-arrangement, skriver Karin Fosdal og Hanne V. Nielsen.

30. jan.  2015 * Så er der generalforsamling i Borgerforeningen - det foregår på  Alken Mejeri mandag 16. februar kl. 19.30, oplyser Erik Overgaard fra bestyrelsen.
 
28. jan. 2015 * Fire gamle katte i koncert i Alken.
ABAF og Trouble Cats byder op til fest på Alken Mejeri lørdag 28. februar. De fire gamle katte er rendt på hinanden igen i en århusiansk baggård og må erkende, at en kat har mange liv, skriver Morten Brauner, der selv er med - på bas og vokal. Trouble Cats er tilbage i den oprindelige besætning og klar med ny udgivelse i 2015. Kemien er den samme, som da bandet blev dannet for mere end 25 år siden. Spilleglæden, energien og substansen er intakt. Trouble Cats er driftsikker blues ’n’ roots og originale sange.  Hør dem live. Forsalg af billetter hos Købmanden i Alken. Entre 120 kr. Dørene åbner kl. 20, og musikken starter kl 21.

15. jan.  2015 * Foreninger i samme retning. Bestyrelserne i henholdsvis Borgerforeningen, Mejeriet og Liv i Landsbyen havde igen i denne uge fælles bestyrelsesmøde. Det giver så meget mening at koordinere aktiviteter og arbejde sammen, at det fremover skal foregå hvert halve år, oplyser Estrid Bek.
6. jan. 2015 * Det går helt forrygende med deltagere til ølsmagning 20. marts, vi er allerede nu oppe på 32, skriver Jan Andresen. Overvej ikke for længe, hvis du går og pønser på en tilmelding, de sidste pladser kan hurtigt ryge. Send en mail til mig; alken67c@gmail.com. Læs mere under Borgerforening 3. dec. 2014.

10. dec. 2014 * Legeplads. Kære alle. Der har gennem noget tid været snakket om muligheden for at udnytte byens legeplads bedre. Det kunne f.eks. være med bygning af en bålhytte, shelters mm. Der er nu nedsat en lille arbejdsgruppe, som vil kigge på forslag og muligheder for at søge penge i forskellige fonde. Når gruppen er kommet lidt videre med dette, vil vi indkalde til et møde, hvor alle kan byde ind med gode ideer.
Med venlig hilsen Gitte Trenckner,  ABAF


 
5. dec.  2014 * Eksplosivt sceneshow. ABAF inviterer 4. juledag 28. december til julejazz. Dørene og baren åbner kl. 19.30, Alken Session fra 20-21.30, og så  fra kl. 22-01 seks-mands-bandet NOLA Love Manifest. Hør dem her.
Læs mere om bandet på Kultur. Forsalg af billetter hos Købmanden i Alken. Entré: 100 kr. for medlemmer af ABAF, 120 kr. for ikke-medlemmer.
 
3. dec.  2014 * Ølsmagning ved Antoni. ABAF inviterer fredag 20. marts på ølsmagning på Alken Mejeri ved tidligere Alken-borger Antoni Madsen, der nu er brygmester på Thisted Bryghus og tidligere Nibe Bryghus, oplyser Jan Andresen. Pris: 120 kr. incl.  en gryderet -  fx. gule ærter ved Troels Larsen. Max 50 deltagere. Medlemmer af ABAF og Alken Mejeri har førsteprioritet. Tilmelding til Jan Andresen på alken67c@gmail.com senest onsdag 18. marts.
 
30. nov.  2014 * Træet tændt. ABAF rejste grantræet ved Alkens nye centrum. Søren Slebo fangede juletræstændingen.
 26. nov.  2014 * Juletræ og frugt. Alken Borger- og Aktivitetsforening inviterer til juletræstændingmed frugt søndag 30. november kl. 19 foran Købmanden i Alken, lyder det fra Gitte Trenckner og Bruno Nielsen.
 
 13. sep. 2014 * Koncert på Mejeriet: Strejf med brasiliansk spræl. Med udgangspunkt i den brasilianske klaver /guitar virtous, Egberto Gismontis varme og fabulerende univers præsenterer Strejf - fire musikere fra hhv. Brasilien, Frankrig og Danmark - deres egne vidtspændende kompositioner, som også er at finde på deres helt nye CD. Der er masser af brasiliansk spræl i musikken, blandet med nordiske og franske undertoner af mere meditativ / klassisk karakter. Søndag 21. september kl. 15 på Mejeriet. Entré: 50 kr. Kaffe og kage kan købes. Arr.: ABAF. Læs om Strejf og deres musik.
 
18. aug. 2014 * Man ved aldrig til en byfest. Under byfesten i 2010 afslørede Bruno Nielsen over for bl.a. Max Pohle, hvem der i 1997 stod bag aktionen med de mystiske trafik-dæmp på Emborgvej. Hvad sker der mon i år? Gå  ikke glip af Alken Byfest lørdag 30. august. (Foto: Sanne Dudoret)
 
24. juni 2014 * Første båltale i mands minde. Ikke fordi der ikke er traditioner i Alken og omegn, men lige netop båltale ved sankthansbålet har der aldrig været speciel tradition for. Men i år var der! Søs Nielsen lod sig ved Vædebro inspirere til en tale om lyset og fællesskabet - og hvem ved, om det går hen og bliver en tilbagevendende begivenhed? (Foto: Søren Slebo)
 
 
 16. juni 2014 * Sankthans og fællesspisning. Borgerforeningens sankthansaften er i år ved Vædebro mandag 23. juni. Grillen tændt fra kl. 19, bålet tændes kl. 21. Fællesspisningen omfatter salater, dressinger, brød, kage, kaffe, the. 35/25 kr. Medbring selv kød eller vegetar. Husk tilmelding og betaling hos købmanden senest torsdag 19. juni. kl. 19.
1. juni 2014 * Byfesten tager form. Byfesten lørdag d. 30. august bliver en rigtig gadefest! Alkenvej spærres af fra banen til Emborgvej fra kl. 12 til kl. 24, så hele dette område vil danne rammen om en masse festaktiviteter.
Vi satser på rigtigt godt sommervejr, så hele festen – både eftermiddag og aften - kan holdes udenfor (men selvfølgelig med Mejeriet som backup). Udover tid og sted ligger følgende fast:
• Morgenmad og bankospil ligesom vi plejer på Alken Mejeri.
• Pølser og fadøl og sodavand og kaffe og kage hele eftermiddagen.
• Fællesspisning: Grillet lam og gris.
• Byfestbal med band.
Desuden er der en masse under planlægning: Aktiviteter med lege, konkurrencer og dyster mellem… ja, mellem hvem? Musik, boder, optræden og markedsgøgl, overraskelser? Vi er godt i gang, men vil gerne have flere indspark og input og hjælpende hænder. Så har du en knaldgod idé, - har du hørt, set, oplevet et sjovt indslag, eller kender du nogen, der kan noget, der lige vil ramme plet, så kom til det næste møde eller lad det gå videre til én fra bestyrelsen. Vi holder møde igen mandag 16. juni kl. 19.30 på Mejeriet. Alle er velkomne!
På vegne af byfestgruppen, Jens Langkjær.

 
14. maj 2014 * Et brag af en byfest skal vi ha' i år. Og det er lørdag 30. august. Banko, spil, leg, madkurv, kaffe, kolonihavegadefest, kage, pølser, fadøl, kulørte lamper, konkurrencer, mad, musik, vin, hygge, loppemarked, rødternede duge, lammekølle, asfaltbal….? Kom til idé-, planlægnings-, tovholdermøde om byfesten tirsdag 27. maj kl. 19.30 på Mejeriet. Vil du være med til at lave en dejlig byfest, bidrage med stort eller småt eller bare komme med et par friske ideer, så mød op og få en kop kaffe eller en øl!
På vegne af Alken Borger- og Aktivitetsforening, Jens Langkjær. (der også ses i trillebøren t.v. under byfesten 2012)

9. apr. 2014 * ABAF på vej med en folder. Bestyrelsen i ABAF har bl.a. drøftet legeplads, byfest, landsbyvicevært og folder. Se referat.
2. apr. 2014 * Byfest bliver lørdag 30. august i år. 12 personer har meldt tilbage på vores forslag til dato for byfesten i år.  De ni stemte enten helt klart på, eller var mest stemt for sidste weekend i august, så byfestdato for 2014 bliver lørdag 30. august, oplyser Gitte Trenckner.

23. mar. 2014 * Sms-afstemning om ny byfestdato. Bestyrelsen vil
gerne have så stor tilslutning til byfesten som muligt og har tænkt på, om en senere dato måske kunne få flere til at deltage, da mange holder ferie langt hen i august måned. Vi har derfor to datoer, som vi gerne vil høre jeres mening om. Skal byfesten holdes sidste lørdag i august, altså 30. august? Eller skal den holdes 1. lørdag i september, altså 6. september? Send sms/ mail til 21252106 eller gitte.trenckner@gmail.com senest 30. marts.
På bestyrelsens vegne Gitte.
 
23. mar. 2014 * Jill er ny formand. Bestyrelsen i ABAF har bl.a. drøftet legeplads, flag, velkomst, bålplads, byfest og bibliotek. Og så er Jill van der Maase blevet ny formand, og Erik Overgaard er fortsat kasserer. Se referatet.
16. mar. 2014 * Lad byfesten blive et brag af en fest. Se referent Eric Ballowitz' referat fra generalforsamlingen i ABAF - med en lang liste over 25 tovholdere og et ønske om at byfesten i år bliver et brag af en fest.
 
9. mar. 2014 * Slag, musik og lege. 16 børn og 16 voksne var med til fastelavn i ABAF, fortæller Ulla Jacobsen. Margit Szlavik spillede harmonika og arrangerede lege for både børn og voksne. (Foto: Jan Mikael Granner)
26. feb. 2014 * Solid opbakning til ABAF - fyldt med aktivitet. 34 medlemmer mødte frem til generalforsamling i ABAF, klappede af de tre, der nu forlader bestyrelsen - hvor Jan Mortensen har været med i en halv snes år. En lang række tovholdere meldte om aktiviteter, traditioner og arrangementer - meget er i gang og fortsætter. Tre nye blev valgt ind i bestyrelsen:  Bo Høilund Martinsen, Gitte Trenckner og Sanne Gry Hansen (suppleant). Legeplads lyder til at blive et fokusområde.
22. feb. 2014 * Holger og Jan stopper også. Både Holger Vig og Jan Mortensen ønsker nu at stoppe i bestyrelsen for ABAF, oplyser de. Da også Winnie Pohle stopper, er der plads til - og brug - for flere nye folk, når der onsdag 26. februar kl. 19 er generalforsamling. Måske et par naboer, nytilflyttere, gamle venner, indfødte, nysgerrige, småbørns-forældre, folk uden for byskiltene? Se den nuværende bestyrelse.
22. feb. 2014 * Samarbejde, formål og overlap. Bestyrelses-medlemmer fra de tre foreninger, ABAF, Mejeriet og Liv i Landsbyen har på et fællesmøde bl.a. drøftet samarbejde og evt. overlap i formålene. Fremover skal der være et årligt fællesmøde før generalforsamlingerne, og de respektive formål skal kigges efter i sømmene, fremgår af et referat.
18. feb. 2014 * Osuma-indkøb til borgerforeningen. Kasserer Erik Overgaard oplyser, at også borgerforeningen - ABAF - har en konto på Osuma, så man kan købe ind til foreningsformål via Købmanden i Alken. Få adgangskoden fra Erik, hvis mail er her.
 
17. feb. 2014 * Tønder til alle. Søndag 2. marts kl. 13 er der fastelavnsfest for alle, skriver Ulla Jacobsen fra ABAF, der indbyder til tøndeslagning på Mejeriet med tønder for helt små børn, større børn og voksne. Der serveres sodavand, fastelavnsboller, kaffe, the.  Børn gratis. Voksne betaler en lille skilling for forplejningen. Alle er velkomne.

6. feb. 2014 * Winnie stopper. Onsdag 26. februar kl. 19 er der generalforsamling i ABAF. Bl.a. er Winnie Pohle er på valg til bestyrelsen og stiller ikke op igen, så der er plads til nye kræfter. Se indkaldelsen. Bestyrelsen opfordrer til stort fremmøde.

2. feb. 2014 * Tre vigtige møder. Efter et år, hvor broderparten af den frivillige energi i Alken er gået til at få gang i Købmanden i Alken, er det tid til status i tre foreninger med hvert sit formål, hver sin dagsform og mange af de samme medlemmer. Alle tre er dybt afhængige af bred tilslutning til generalforsamlingen - ikke mindst, så bestyrelserne ved, hvor de står: Onsdag 26. februar i ABAF, torsdag 13. marts kl. 19.30 i Mejeriet og søndag 30. marts kl. 10 i Liv i Landsbyen. God tid mellem møderne -  husk krydser.
31. dec. 2013 * 120 til julejazz. Der var økonomisk break-even ved 80 betalende til julejazz, så arrangementet gav et godt overskud med 120 gæster, fortæller Holger Vig. Musikalsk supplerede de unge fra Alken Session fint PS Swing Band, der bl.a. hev både Aksel og Thorbjørn Robak Kaas med på scenen i de sidste set.
 
17. dec. 2013 * De, der kom, hyggede sig. Efter mange år med udendørs juletræstænding forsøgte Borgerforeningen og Købmanden i Alken sig i år sammen med juletræ på Mejeriet. Lene Bay, Lena Gregersen og Ingrid Robak spillede til, og knap 40 store, mindre og helt små sang og hyggede. (Foto: Winnie Pohle)
14. dec. 2013 * Solid swing til julejazz. Dørene åbnes kl.  19.30, når der 4. juledag, 28.december er julejazz på Alken Mejeri, skriver Jens Langkjær. Kl. 20-21.30 spiller Alken Session, og 22-01 PS Swing Band, der spiller solid swingende jazz. Forsalg af billetter hos Købmanden i Alken. Entré: 100 kr. for medlemmer af ABAF, 120  for ikke-medlemmer.

 
 
4. dec. 2013* Næsten som i gamle dage. En gammel tradition videreføres nu på Alken Mejeri.  Nogle af os mindes de gamle juletræsfester fra  dengang vi var børn og andre husker Birgit Købmands jul på lageret.  Et højt træ med levende lys. Børn, unge og gamle, der danser rundt og synger julesange.  Og ikke mindst en hyggelig  nisse, der leger med børnene og deler godteposer ud. Sådan skal det være, næsten som i gamle dage. Derfor har Alken Borgerforening og købmanden slået sig sammen og byder velkommen til juletræsfest på Alken Mejeri søndag 15. december kl. 15. Man kan gå ind af den sædvanlige indgang til mejeriet. Man kan også benytte den nye sliske omme på den anden side af bygningen eller, som ved Birgit, gå ud af døren bagerst  i købmandsbutikken og finde ind til herlighederne. Der er gløgg/kaffe/te og småkager til de voksne og godteposer til børnene.                                  Kom og vær med - store og små.
14. okt. 2013 * Seniorbordtennis nu mandag. Seniorbordtennis på Mejeriet er flyttet fra tirsdag kl. 17-19 til mandag kl. 17-19. Alle er velkomne!                                                     Mvh Carsten Sandberg

 
23. aug. 2013 * Nyt grundlag for byens flag. Flagene blev væk og fundet igen, men inden da besluttede ABAF's flaggruppe at gøre noget radikalt ved flagsituationen. Så nu er Johannes Thomsen og Kurt Viborg ved at grave nye flagstangsholdere ned til 20 nyrenoverede stænger udført af drengene på Aarhus Produktionsskole. Stængerne skal nu ikke længere bindes fast til træer og lygtepæle, og så skal der flages for alle pengene. (Foto: Bruno Nielsen)

15. aug. 2013 * Ryst posen: Morgenbanko, trylleri, grill og café – kort sagt Byfest. Programmet for årets byfest, der skal foregå ved Mejeriet lørdag 24. august er nu klar: Kl. 9-10 Morgenkaffe og rundstykker, som traditionen byder. Kl. 10-12 Endnu en gang skal der råbes ’Gamle Ole’, ’højere’, ’langsommere’ og ’hvad var det sidste nummer?’. Der skal selvfølgelig igen være banko med gevinster – ihærdigt indsamlet i Skanderborg og Ry af Winnie og Birgit Pohle samt Eva Nikolajsen og Helga Lund. Kl. 12.30 underholder den professionelle tryllekunstner Birger Vest børn og voksne. Om eftermiddagen bliver der café ved Jan Mikael og Anne-Mette Granner. Flere bager kage til caféen, der dog sagtens kan bruge flere kager. Lidt senere starter Jens Langkjær grillen op og griller bl.a. pølser til det sultne folk. Der er iskolde øl og vand, og alle naboerne og folk fra nabobyerne kommer. Musikalske og andre underholdende indslag om eftermiddagen er endvidere meget velkomne, lyder det fra bestyrelsen i ABAF. (Foto fra banko i 2012: Søren Slebo)


14. aug. 2013* Sponsor-kaffe til byfest. Jeg vil gerne stå for kaffe til byfesten som en forsmag på, hvad vi kan få i Købmanden i Alken. Overskuddet går naturligvis til Købmanden, skriver Jan Mikael Granner fra frontGATE websolutions ApS, der har ca. 800 kopper espresso liggende.
30. juli 2013 * Byfest-møde. ABAF-bestyrelsen indkalder til byfestmøde onsdag 7. august kl. 19 på Mejeriet. Alle, der ønsker  at være med til at stable en byfest på benene eller har nogle gode ideer til, hvad dagen - lørdag 24. august - kan/skal indeholde, er velkomne. Skal byfesten f.eks. foregå på legepladsen eller ved Købmanden i Alken?
24. jun. 2013 * God opbakning til sankthansblus. Masser af folk fra Alken og omegn søgte til ABAF's sankthansbål ved Vædebro i år. (Foto: Søren Slebo)
23. jun. 2013 * Gitte fandt flagene. Borgerforeningens flag, der har været væk siden april, er dukket op. Gitte Møller Madsen fandt den efterlyste blå kasse i teknikrummet på Mejeriet. I mellemtiden har flaggruppen købt nye, så nu er der vel nok.
31. maj  2013 * Næstsidste lørdag i august. Byfesten bliver i år lørdag 24. august, oplyste Holger Vig til fællesspisningen onsdag. (Foto fra byfest 2012: Søren Slebo)
20. apr. 2013 * Flagene er væk. Flaggruppen har en efterlysning: skriver Estrid Bek: Vi mangler flag til konfirmation, vi har tre, men den grå kasse med flag er væk, er der nogen, der ved hvor de er? Den plejer at stå i kælderen t.h. for døren.
10. mar. 2013 * 15. marts er en god  dag til fast betaling. Et nyt medlem af ABAF har spurgt alken.dk, om hvilken dag på året, man skal sætte sit kontingent til fast betaling via  banken? Kasserer Erik Overgaard svarer, at 15. marts er en rigtig god dato.
2. mar. 2013 * Mange koncerter og færre medlemmer. En snes medlemmer af ABAF var til generalforsamling og drøftede bl.a. medlemshvervning, tilflyttervelkomst og økonomipraksis. Medlemsantallet er gået fra 190 til 165, mens 2012 bød på ikke færre end fem koncerter. Regnskabet balancerer med 261.740 kr. Jan Mortensen, Bruno Nielsen og Jill von der Maase fortsætter i bestyrelsen, Holger Vig og Troels Larsen som suppleanter. Se Eva Nikolajsens referat.
22. feb. 2013 * Generalernes aften. Medlemmer af ABAF kan blive general for en aften på onsdag 27.  februar kl. 19 på  Mejeriet. Med andre ord generalforsamling med regnskab, revisorsuppleant og det hele.
11. feb. 2013 * Kattekonger og køller. Stine Stølsved Christoffersen forevigede ABAF's fastelavn på Mejeriet.


29. jan. 2013 * Regional-tv på besøg. TV2 Østjylland kommer på besøg i Alken tirsdag 5. februar, fortæller Holger Vig. Stationen vil gerne fortælle om livet i Alken. Mød op på Mejeriet kl. 14.30 til en kop kaffe og en Alken-snak. Nok godt at være en god flok.

16. jan. 2013 * Legepladsen søger ny tovholder. Louis Werner Hansen stopper som tovholder for legepladsen, så ABAF efterlyser en ny én med gode ideer for legepladsen. (Byfestfoto fra 2008: Sanne Dudoret)


13. jan. 2013 * Tøndeslagning i ABAF. Sæt kryds i kalenderen søndag 10. februar, hvor ABAF står for fastelavn for børn og voksne på Mejeriet. Nærmere oplysninger følger, skriver Ulla Jacobsen.

2. jan. 2013
* Årsskifte med fyrfadslys. Igen i år var der nytårsfest på Mejeriet - denne gang med bl.a. fælles buffet og kvinde-mand-quiz under ledelse af Margit Szlavik og Søs Nielsen. Senere på aftenen stødte folk fra private fester til den fælles fest i ABAF-regi. (Foto: Bodil Hvelplund)

Lidt fotos fra tidligere byfester - først fra 2011:
Og fra bankospillet i 2010:



 


 

 
 
 
 
 
Uge 34 2017 * Jens Langkjær ledede bydystens slow-biking, vandpistol- og ballontransport. Og Britta Boisen er ikke ved at stikke hovedet ind i megafonen, selv om det kan se sådan ud. (Foto: Peter Abildgaard)
 
 
Shelter-booking foregår her og gælder de tre shelters på Fællespladsen, Uglen, Ræven og Frøen. Læs mere om betingelser, muligheder, priser - og rabatten til medlemmer af ABAF.

Retningslinjer for ABAF's brug af Mejeriet - se dem her på siden under 7. feb. 2017.


Vedtægter for ABAF - som de senest er ændret i maj 2015: Se dem her.
Tovholderliste. Se hvem, der er tovholdere på hvad i Alken Borger- og Aktivitetsforening her.

 
Uge 22 2017 * Rejsegilde: Margit Szlavik og Lene Bay med harmonika og violin. (Foto: Bendt Nielsen)

 

Hjertestarteren er tilgængelig døgnet rundt og må bruges af alle i tilfælde af hjertestop. Den tages ud af skabet, og når den åbnes, er der tydelig instruktion i, hvad man skal gøre. 14 personer fra Alken, Svejstrup og omegn har været på et 13 timers førstehjælpskursus og vil kunne kontaktes ved ulykker / alvorlig sygdom / hjertestop til hjælp og vejledning indtil ambulancen når frem: Se telefonlisten. Ved person uden bevidsthed og uden normal vejrtrækning: Ring 112 -  Påbegynd hjertemassage - Hent/ring efter hjertestarter, hvis I er flere.




 

Referater fra bestyrelsesmøder:
Menuen til venstre > Borgerforening > Bestyrelse > Bestyrelsesmøder


Referat generalforsamling 2012 her
Referat generalforsamling 2013 her.
Referat generalforsamling 2014 her.
Referat generalforsamling 2015 her.

På loftet sidder nissen - julemåneden er begyndt i Alken. Juletræet - superflot i 2009.

Kontingent:
Børn og unge op til 25 år: 150 kr.
Voksne over 25 år: 200 kr.
Pensionister: 100 kr.

Foreningens mail: alkenborgerforening@gmail.com

Kasserer: Sanne Gry Hansen, Alkenvej, sannegry@gmail.com

Girokort kan fås hos kassereren.

Konto-nummer: Danske Bank.
Reg. nr. 1551. Kontonr. 16472573. 

Bestyrelsen opfordrer medlemmerne til at aftale faste kontingent-indbetalinger med banken. 15. marts er en god dag til fast betaling.



Byfest - i 2015 lørdag 29. august.

Borgerforeningen bruger logoet på t-shirts, biler og breve - og klistermærket kan købes for 5 kr. hos købmanden. 

 

Foreningens formål: At varetage byens, lokalområdets og borgernes interesse samt at styrke det lokale liv og den mellemfolkelige kontakt, gennem et bredt aktivitetsniveau, og at indbyde til forhandling om emner af fælles intereesse.

 

 

Tovholdere. Her er en oversigt over en masse ansvarsområder, og hvem, der tager sig af dem.

 

 

Ordinær generalforsamling: Hvert år i marts. 

 

 

Eva Michaelsen, Ninna Nørgaard Gewitz og Hanne Ravn - ved at undfange ideer? (Foto: Sanne Dudoret) 

Gode ideer. Så hvis du går med en god idé og lyst til at lave et arrangement eller stå for en aktivitet, vil vi gerne høre fra dig, da der er mulighed for at arrangere det i foreningens regi.