Forside
Mejeri
Borgerforening
Foreningen Liv i Landsbyen
Købmanden i Alken
Kultur
Alken-koret
Natur
Alken Saftklub
Trafik
Vandværk
Teknik og anlæg
Dover GF
Alken Minimarked
Historie
Liv i byen
Folk i Alken
Lokale links
Alken-Chinenke
Arkiv
Byfest 2006 Videoklip
Nyhedsbreve
Ugens foto
Ugens foto 2013
Ugens foto 2012
Ugens foto 2011
Ugens foto 2010
Ugens foto 2009
Ugens foto 2008
Ugens foto 2007
Video-vitser
alken.dk
smalltalken
Opslagstavle
Svejstrup
Bolig i og omkring Alken
Shelter i Alken
|
 

Brugernavn:

Adgangskode:


 

Powered by frontGATE websolutions

 
 

Ugens fotos 2014 - 2015 -  2016 - 2017

   
   
 Uge 38 * Igen salg fra købmandshjørnet. Eks-købmand Birgit Pohle forsøger vist at sælge en flower-power-mannequin til Estrid Bek under søndagens Lopper i Landsbyen. (Foto: Peter Abildgaard)  Uge 38 * Træk til! Kranvognen har godt fat i huset og skal lige til at trække op ..... i det nye hus skjult bag ved Thomas Tjørnehøjs og Maiken Wang Larsens hus på Emborgvej. (Trickfoto: Anne-Mette Granner)
   
 Uge 34 2017 * Den hvide hjelm er blevet helt grøn og blomster gror efterhånden op ad egerne. De to cykler er flade og har nu stået i flere måneder ved trinbrættet. (Foto: Knud Abildtrup)  Uge 35 2017 * To på tandem. Hanne Ravn og Søren Slebo er netop blevet gift og er her foreviget på et til lejligheden ganske symbolsk køretøj. (Foto: Gitte Møller Madsen)
   
 Uge 34 * Jens Langkjær ledede bydystens slow-biking, vandpistol- og ballontransport. Og Britta Boisen er ikke ved at stikke hovedet ind i megafonen, selv om det kan se sådan ud. (Foto: Peter Abildgaard)  Uge 34 2017 * Andriy Nychyporuk arbejder som praktikant hos Købmanden i Alken for at lære dansk sprog og kultur. Han kommer fra Ukraine, er 38 år, bor på Østermarksvej med sin kone og to drenge og passer til daglig svin hos Karl Ole Jokumsen i Svejstrup. Her bag disken sammen med Kirsten Skau og Kaj Pedersen. (Foto: Knud Abildtrup)
   
 Uge 29 * Med kurs ad søvejen mod Ry - og siden Silkeborg og Tange Sø - stævnede en svensk kirkebåd med 14 ved årerne ud fra Mossøs østende. (Foto: Sanne Dudoret)  Uge 33 * Hanne Lisbeth Nielsen og Bodil Hvelplund tømmer slatter under oprydningen på Smukfest, (Foto: Rasmus Arentsen)
   
Uge 27 * Kombinationen af stærke regnbyger og en fin aftensol mandag gav denne smukke regnbue for enden af Sandvejen. Måske er der guld på marken med den planlagte udstykning ved Anes Høj? (Peter Abildgaard)  Uge 29 * Kulturringen er en cykelrute – og meget mere. Det er en 450 km lang rute gennem det østjyske landskab med mange kulturelle seværdigheder. Og Alken er med - hvilket bl.a. fremgår af et nyt blå skilt ved Slagterens Mark. (Foto: Knud Abildtrup)
   
Uge 27 * Birgitte Abildgaard vaskede vinduer, mens et dusin andre afrimede frysere, støvsugede lofter og vægge, vaskede hylder og skabe og meget mere i Købmanden i Alken. Levnedsmiddelkontrol - bare kom an! (Foto: Bruno Nielsen) Uge 27 * Vand til vejfarende og nemmere at vande blomsterbede og plantekasser. Det er to fluer med én vandhane med tilhørende -slange ved lagerdøren til Købmanden i Alken. Peter 'Badekar' Nielsen, Jan Andreasen og her Gary Craig har haft værktøj med i spillet. (Foto: Knud Abildtrup)
   
 Uge 26 * En digter iblandt os - se hvad der stod på en lille gul seddel oppe ved banen forleden. Måske er der flere? (Foto: Knud Abildtrup)  Uge 26 * Karen Ida bag disken. Helt fra Brædstrup kommer Karen Ida Skovbølling for at betjene kunder i Købmanden i Alken. Og så er hun mor til Lene Madsen fra Boesvej. (Foto: Knud Abildtrup)
   
Uge 21 * Grillhytten på Fællespladsen er på vej i luften. (Foto: Bendt Nielsen)  Uge 22 2017 * Rejsegilde: Margit Szlavik og Lene Bay med harmonika og violin. (Foto: Bendt Nielsen)
   
Uge 18. Tømmerduft på fællespladsen. Flere shelters begynder at tage form. (Foto: Bendt Nielsen)  Uge 19 * Jeppe Fonnesbo afleverer en af sine tre træskulpturer til Fællespladsen, hvor Lotta Schmidt og Steen Sørensen tager imod. (Foto: Bendt Nielsen)
   
 Uge 17. Grillhytte-gruppen i gang på fællespladsen. Flere shelters vil vokse frem de kommende uger. (Foto: Bendt Nielsen) Uge 16. Tyder på okker. Diskussionen på facebook gik på gylle eller okker i en bæk i Bjedstrup. Det tyder på det sidste. (Foto: Jacob Højbjerg)
   
 Uge 13. Med appelsiner og druer markerede lørdagens kagebord alderen hos Alkens ældste, Olga Keis. (Foto: Thomas Tjørnehøj) Uge 13. Ikke branddam længere. Svejstrups gadekær er under forskønnelse, og som skiltet nu lyder, er der lagt op til hygge. (Foto: Heidi Larsson)
   
Uge 12. Inde og ude var der lørdag forårsrengøring på Mejeriet. Inde ses Conny Mortensen og Lene Bay. Ude Jytte Elleby og Hanne Lisbeth Nielsen. (Foto: Peter Abildgård) Uge 12. Yngst og ældst. Selma er for tiden Alkens yngste og her på besøg hos Alkens ældste, Olga Keis, 99. (Foto:Søs Nielsen)
   
 Uge 47. Endnu en lille ny Alken-borger. 'En nem lille knægt. Vi nyder ham i fulde drag'. Sådan skriver Malene Munk med Asger (født 17. september) på armen ved siden af Jesper Steindorf, Alkenvej 66 - lokalt kendt som 'Tyrolerhuset'.  Uge 11. Topstudsning af træerne ved banen. (Foto: Inge Nørgård)
   
 Uge 47 * Uld fra egnens lokale fåreflok kan nu købes hos  Købmanden i Alken. Per Nielsen fra Ovis viser sit garn frem. (Foto: Eva Nikolajsen)   Uge 47. En minigraver er spottet på Fællespladsen. Sådan skriver Bendt Nielsen, og efter placeringen ved siden af brændeskuret at dømme, må anstrengelserne dreje sig om at gøre klar til det nye toilet. Læs mere om planerne med Fællespladsen på ABAF.
   
 Uge 44. Dagligt syn fra min have - et fantastisk syn. Det skriver Birgit Pohle om stæreflokkene. (Foto: Birgit Pohle)  Uge 48 * Han sover - og det er nok velfortjent, ham julemanden i caféhjørnet hos Købmanden i Alken. Han holder normalt til hos Eventsupport. (Foto: Peter Abildgard)
   
 Uge 44. Tilløben kat i Boes Skov. Det sidste halve år er denne kat kommet ind igennem vores kattelem og nydt godt af vores kattes mad. Her til aften kunne jeg endelig komme tæt nok på til at få et billede. Er der nogen der savner den eller kender den, skriver Susanne Holm, Emborgvej 68.  Uge 44. The sun is always shining in Alken. Sådan står der på den belgisk-importerede Alken-Alken-Alken-paraply. Bruno Nielsen havde under lørdagsregnen bagt en chokoladekage til strikkecafeen og gav et stykke kage til alle, der først plantede et liljeløg i købmandens bede - og gik selv forrest. (Foto: Knud Abildtrup)
 
  
Uge 37 * Hilsen fra Mohamed. Mohamed Jamil Hussein, der i begyndelsen af året var i praktik hos Købmanden i Alken, og nu bor i Låsby, sender en hilsen til Alken. Søs Nielsen mødte ham ved Sdr. Ege - sammen med Aheen og deres lille pige Rojin på 3 måneder.  (Foto: Søs Nielsen)
  Uge 42 * Køleskabet gjort rent og fyldt op. Seks morgenfriske kvinder har søndag været i gang i købmandsbutikken med rengøring og oprydning - en god anledning til at få snakket forbedringer m.m i hyggelig stemning, skriver Estrid Bek.
   
 Uge 32 * Temperatur-forbedring. Med bl.a. Bruno Nielsen som handyman har Købmanden i Alken fået sig en temperaturmæssig forbedring. En ny ventilator bringer nu den varme luft fra butikken ind til mejeriets køkken, så temperaturen er dalet fra ca. 30 til 25 grader oppe under loftet. Også ved kassen er det blevet knapt så varmt.  (Foto: Knud Abildtrup)  Uge 33 * Bo i balance. Årets bydyst rummede en balance-dyst, som Bo Høilund Martinsen her øver sig på foran Johannes Thomsen. Bo var på holdet fra Emborgvej, der dystede mod Alkenvej og Bjedstrup. Det forlyder, at alle vandt? (Foto: Thomas Tjørnehøj)
   
 Uge 27 * Karen Malle fra Boesvej var en af de syv, der søndag tog sig kærligt af kvartalsrengøringen hos Købmanden i Alken(Foto: Jytte Elleby)  Uge 30 * No-go. Gary Craig og Jan Andresen i gang med at rense motoren ved Mejeriets kloak-brønd, der stoppede i sidste uge. Ret ulækkert. Klude, vatpinde, små plastikposer, gazebind m.m., som er puttet i toiletterne og får motoren til at gå i stå. Det er bare no-go. (Foto: Estrid Bek)
   
 Uge 25 * Lene Madsen havde samlet korsangere fra bl.a. Skanderborg, Ry, Brædstrup, Gl. Rye og Alken til et korforløb, der øvede sydafrikanske sange og sluttede af med optræden ved sankthans ved Vædebro. (Foto: Peter Abildgaard).   Uge 27 * Daniel Eyob er eritreansk flygtning - nu bosiddende i Ry - og begyndt i jobpraktik hos Købmanden i Alken onsdage og fredage. (Foto: Pernille Benzon)
   
 Uge 13 * Michelle Arena bor i et af de nye rækkehuse overfor den gamle ridebane på Emborgvej - og synger bl.a. i Alken-koret..  Her til marokkansk fællesspisning. (Foto: Knud Abildtrup)  Uge 14 * Købmanden fik sin kvartalsrengøring søndag formiddag, da 15 købmænd, makkere og kunder brugte klude, svampe, støvsugere, pensler og vatpinde. Her sørger Karin Fosdal og Anne Grete Viborg for rene køleskabe. (Foto: Knud Abildtrup)
   
 Uge 13 * Påskelammene på Alkengård var det store trækplaster søndag, hvor OVIS - Hedegård Lam tog imod. (Foto: Gitte Møller Madsen)  Uge 13 * Jeppe Fonnesbo lejer sig nu ind hos Lotta Schmidt på Emborgvej, arbejder som pædagogmedhjælper i Bjedstrup Børnehus og er med i fællespladsgruppen i ABAF. Her kort før den marokkanske fællesspisning, hvor han var på madholdet. (Foto: Knud Abildtrup)
   
 Uge 10 * Ida Kirstine har lige været i musikskole og benytter sig hos Købmanden i Alken af nogle af cafeens tilbud: Bøger og bananer. (Foto: Hans Hornbek)  Uge 12 * Kobberbryllup ved søen var der søndag, hvor Sanne Dudoret og Knud Abildtrup blev overrumplet af 35 venner, familie og naboer med musik, sang og morgenmad.  (Foto: Ingvar Kristiansen) - se smalltalken.
   
 Uge 3 * Juhu jeg nåede lige at lave en snemand, der inviterer indenfor hos købmanden - inden smeltetid, skriver fotografen: Tove Nyholm.  Uge 10 * Edel Laursen fra Boesvej var med til at arrangere den allerførste af de nu 15 kvindefester i Alken - det må være i 2002 - og her ved den seneste holdt hun festtale. Se Sanne Dudorets fotoserie med 37 fotos på Flickr.
   
 Uge 49 * Ost i cafeen. Jens Jacobsen er tovholder på Thems osteudvalg hos Købmanden i Alken og bød fredag på smagsprøver. (Foto: Inge Nørgård)  Uge 53 * Krydspres fra sø og eng. Oven i en periode med rekordhøj vandstand i Mossø kom i weekenden så endnu en oversvømmelse i Alken Enge til. (Foto: Sanne Dudoret)
   
 Uge 45 * Ny familie på Alkenvej. Helene Hennings er flyttet ind i Lone Grøns hus på Alkenvej sammen med Asta Hennings på 15 og August Brabrand på 12. Her under oprydning efter Dissing og Las Trio-koncerten. (Foto: Sanne Dudoret)
  Uge 45 * Markant elmetræ i Alken Westend røg sig en tur lørdag - for ikke at karambolere alt for meget med lygtepælen. Her er Jan Mikael Granner i højden, før Peter Gregersen eksekverede stammen. (Foto: Knud Abildtrup)
   
 Uge 40 * Bryllup i Alken Westend. Lørdag blev Thomas Tjørnehøj og Maiken Wang-Larsen gift med bryllupsfest på Alken Mejeri. Naboer og andre venner havde bundet æresport. (Foto: Anne-Mette Granner)  Uge 44 * Ny praktikant. 36-årige Issayas Kidane, der er flygtning fra Asmara i Eritrea, er ny praktikant hos Købmanden i Alken. Issayas, der bor i Skanderborg, var frisør og maler, da han boede i Eritrea. (Foto: Knud  Abildtrup)
   
   
 Nekla-baren i tusmørket. Se Søren Slebos 55 fotos fra byfesten.  Her tager Britta Boisen sig til hovedet - i Nekla-baren - sammen med Ingvar Kristiansen og Bodil Hvelplund med Anne Mette Lyke bag disken. (Foto: Søren Slebo) Uge 38 * Spillemændene fra Dover trådte op øverst på trappen under toårs-fødselsdagen hos Købmanden i Alken og filede, fløjtede og knipsede for alle pengene. (Foto: Søren Slebo eller Ingvar Kristiansen)
   
Uge 35 * Væk med alt det åvand. Alkenvej blev spærret af søndag, så Beredskabsstyrelsens folk kunne lægge flere pumpeslanger ud ved Vædebro  (Foto: Sanne Dudoret) Uge 38 * For enden af regnbuen. 'Skattehuset i Alken' har fotografen kaldt dette snapshot fra købmandsdøren, vist.  (Foto: Inge Nørgård)
   
 Uge 33: Nedkørt blomsterbed. Et af de ellers så roste blomsterbede ved byportene er kørt op af en mejetærsker. To af nytilflytterne på Emborgvej undrer sig og har skrevet om den oplevelse på smalltalken. (Foto: Dennis Hardon)
  Uge 35 * Pumpehuset fik assistance. Pumpelaugets to pumper gjorde hvad de kunne, men fik søndag tiltrængt assistance fra Beredskabsstyrelsens folk for at kunne få det opstuvede vand i engene hurtigt nok ud i Mossø. I løbet af dagen viste de forskellige interesser omkring engen og søen sig - personificeret i Pumpelauget og Mossø Lodsejerforening: Hvad gør vi ved alt det vand? (Foto: Sanne Dudoret)
   
 Uge 29: Benjamin Hoff Skovgaard under arbejdsdagen på det, der er ved at blive til Alkens fællesplads. De gamle legehuse, der blev bygget i første halvdel af 90'erne, måtte lade livet. (Foto: Pernille Benzon)
 Uge 34 * En lille grå kattekilling har været hos os hele dagen, killingen er meget sød og legesyg, men jeg er sikker på, den savner sit rigtige hjem. Håber der er nogen, der kommer og henter den, for vi skal ikke have kat, skriver Birgit Pohle.
   
   
 Uge 26: Osman Alkhaledi er for tiden i praktik hos Købmanden i Alken. Osman er syrisk flygtning og har været i Danmark i ti måneder nu. Sammen med sin kone og to børn boede han før flugten i Damaskus - og nu i Ry. Tre dage om ugen kan man møde Osman i butikken, hvor han udover sine praktiske opgaver ikke mindst lærer en masse dansk sprog. (Foto: Knud Abildtrup)
  Uge 27: Winnie Pohle i aktion med spade under arbejdsdagen på  legepladsen, nå nej fællespladsen, som den fremover skal hedde. Stella Pohle var meget stolt over at kunne hjælpe til. (Foto: Pernille Benzon)
   
Cellosuite som gave. Maiken Wang Larsen gav selv en gave til gæsterne ved seneste fællesspisning - hun tog bratchen frem og spillede J.S.Bachs cellosuite i G- dur - udsat for bratch. Santu Kandregula forevigede suiten og seancen. Se den på Youtube. Uge 32: Nabohjælp. En respektløs skarv placerer sig for tiden lidt for tit på alken.dk-redaktionens dele-jolle. Gary Craig og Estrid Bek tog en velkommen dyst med den store fugls overskidning - kombineret med en lille flådetur på deres sidste feriedag. (Foto: Knud Abildtrup)
   
 Uge 25 * Gæk. De første gæslinger - væsentlige (ufrivillige) deltagere i gåseprojektet. (Foto: Rasmus Arentsen)  Santosh Kumar Kandregula - eller bare Santu - er ny beboer i Alken, på Emborgvej 143. Santu er it-developer hos Stark i Skanderborg og præsenterede sig under sin første fællesspisning i ABAF. Velkommen til! (Foto: Knud Abildtrup)
   
Uge 18 * Bål, øl og vin på gåsemarken blandt gåsefolkene på Valborgaften. (Foto: Rasmus Arentsen) Uge 19 * Skiltene lidt skæve stå.  Dog ikke det nyeste - købmandsskiltet,  der på Alkenvej både ved Skanderborgvej, Lundhøjvej, Svejstrupvej - og her Boesvej - viser vej mod Købmanden i Alken. Ved  Emborgvej endda med  indkøbsvogn. (Foto: Knud Abildtrup)
   
 Uge 13 * Lisbeth Nikolajsen vandt en Kähler-vase i Alken-quiz 2014 - og heldigvis ikke de to næste præmier -  gæstebilletter fra Arriva -  for hun har et ungdomskort i forvejen. (Foto: Søren Slebo)  Uge 16 * Kaprifolen får  noget at gro rundt om og ukrudtet får sin bekomst. Eva Nikolajsen og Anne-Mette Granner i sving i Mejeriets største blomsterbed. (Foto: Knud Abildtrup)
   
 Uge 11: Foråret på vej - her hos Kirsten Højgaard på Alkenvej.  (Foto: Knud Abildtrup)  Uge 12David Szöke fra Jeksen Grønthandel har netop leveret økologiske grøntsager til Købmanden i Alken. Han leverer onsdag ved bestilling senest tirsdag aften, og snakken i butikken går på, at det er gode friske varer af høj kvalitet. (Foto: Knud Abildtrup)
   
 Uge 8: Måske plageånden fra Aneshøj. Jæger Hans Hansen fra Alken Vestergård fik tre ræve på  kornet på det seneste - heraf de to på muren. Ræven, der angreb i og senere stak hovedet ind i hønsehuset på Aneshøj hos Tobias Herrik i december kunne meget vel være en af dem.  (Foto: Viggo Hansen)  Uge 9: Synlig ild. Bo Høilund Martinsen har lige lagt en ekstra pind i den nye ovn på Mejeriet - med selvregulerende luftindtag og masser af kig ind til flammer og gløder.  (Foto: Knud Abildtrup)
   
 Uge 8: Raslere i cafeen. Mandag var der fastelavns-rasling i byen - og ved købmanden. (Foto: Søs Nielsen)  Uge 8: Farvel til redningsbåden. Den gamle redningsbåd er sejlet væk fra den gamle vandværksgrund. Lis Mikkelsen fortæller, at motoren endte hos en samler i Grenaa - og selve båden har fået en ny ejermand i Ry.  (Foto: Inge Nørgård)
   
 Uge 5: Du blæser mig i gang, du er min champagne-løftestang. Berit Werner Hansen holdt festtalen under 20-års festen på Mejeriet. Læs hele hendes hyldest til den unge med den mangfoldige familie på smalltalken. (Foto: Gitte Møller Madsen)  Uge 6: Pernille Benzon vandt Fire på stribe, oplyser hun selv. Hun delte præmie-guldbarren med flere.  (Foto: Søs Nielsen)
   
 Uge 4 * Ikke for tøsedrenge. Det er snevejr, og det er hamrende koldt, men Super Old Boys holdet i Dover GF var tapre og var på træningsbanen i snevejr mandag aften(Selfie: Jacob Gewitz)  Uge 5: Pilene hænger der endnu.
Sidste chance, sidste kast. Hvem lukkede og slukkede Mejeriets smukke fødselsdagsfest i nat? Det var selvfølgelig en skotte, som kendte sin besøgelsestid og som skotte selvfølgelig har opfundet og på Mejeriet arrangeret denne ædle dart sport. Man kan måske indvende, at det var lige groft nok at sætte SÅ eftertrykkeligt en streg under, hvem der er den herskende klasse - 3 pile, 3 bull - sådan !!!! Der var jo ikke andet at gøre end at overgive sig og gå hjem. Skiven og pilene hænger der endnu, og jeg syntes bare vi skal lade det indramme og hænge, som Gary og alle vi andre forlod det :-) Ny skive og pile skal indkøbes til Mejeriet og der går mindst 20 år igen, inden dette kan gentage sig, og til den tid er det forhåbentlig ikke en skotte, der forestår kunststykket. (Foto og tekst: Jacob Gewitz)
   
 Uge 1 * Bent, se ik' herhen. Dominique Campbell skriver om en morgenoplevelse: Mismor havde placeret en død rotte på lit de parade ved min sengekant. Da jeg fik serveret morgenkaffe på sengekanten, så jeg rotten og udbrød 'Bent du skal ik' se herhen' hvorefter Bentebent skreg som en pige og styrtede over til nabohjælp. Ingrid  Robak ankom og tog affære. Dygtig jæger og brav nabo. (Foto: Dominique Campbell)  Uge 2 * Alken Matador. Mogens Andersen fik sig en ganske særlig julegave denne gang: Et Alken-Matador-spil udtænkt af Cecilie Ravn Andersen i ledtog med Oscar og Frederik -  selv opvokset i Alken. Spørgsmål, skøder og prøv-lykken-kort skulle afspejle lokale folk og forhold. Mogens tager spillet med hos Købmanden i Alken tirsdag 13. januar, så man kan bladre og mærke.  (Foto: Felix Kühn)
   
Uge 49 * Tom og Lis  i guldbryllups-svingom. Tom og Lis Pedersen, der i mange år boede på Alkenvej, hvor i dag Adele Boe holder til,  bor i dag i Thyrsting. Fredag fejrede de deres 50 år sammen på Pejsegården.(Foto: Søs Nielsen)  
   
 Uge 44 * Det svinder i stakken. Et dusin brændehuggere og -stablere var med på legepladsen på første brændedag ud af tre. Her Mogens Andersen og Søs Nielsen. (Foto: Jytte Elleby) Uge 49 * Mandag og fredag er der noget at komme efter  i julesokkerne på træet hos Købmanden i Alken. På fotoet er det Chili Højstrup og Bjørk Szlavik Johansen. (Foto: Knud Abildtrup)
   
Uge 42 * Gang i marmeladen. Ja, sådan kalder Vibeke Overgaard det aktuelle malerarbejde med mejeri-køkkenets skabe og låger. Malerholdet består også af Karin Fosdal, Edel Laursen og Hanne Ravn. (Foto: Knud Abildtrup) Uge 43 * Nu en lygtepæl - siden en bænk. En eftermiddag, hvor det ikke regnede, sammenstrikkede Jill van der Maase kulørt strik på endnu en pæl. Næste mål skulle være en 'monsterbænk' i nærheden. Se en tak fra Winnie Pohle på smalltalken. (Foto: Knud Abildtrup)
   
 Uge 39 * Holger Vig og Tilde Kramer Vig  gav et par numre ved mejeriets hjørne under byfesten. Se alle Sørens 62 fotos. (Foto: Søren Slebo)  Uge 41 * Gitte Møller Madsen bladrede i annalerne, mens Jytte Elleby, Edel Laursen og lokalhistoriker nummer 1 Ole Nielsen fulgte med. Interessen gjaldt 20 års jubilæet for stiftelsen af Alken Mejeri, som Edel under bestyrelsesmødet dagen før havde konstateret ikke var i november, men dagen efter... (Foto: Søs Nielsen)
   
 Uge 37 * Piskefløde mod chili i øjet. Under køkkenarbejdet frem mod kraniegryde var Margit Szlavik så uheldig at få  chili i sit højre øje - og afprøvede derefter husrådet: Piskefløde. Kan I huske børnerimet Birgitte, Birgitte, Begøje .... ? (Foto: Pernille Benzon)  Uge 38 * Jytte Elleby havde taget initiativ til at fejre den første fødselsdag for Købmanden i Alken og holdt også tale for fødselsdagsbarnet.  (Foto: Søren Slebo)
   
 Uge 34 * Madsens mange år sammen. Birthe og Ib Madsen, Emborgvej 110, fik morgensang under æresport lørdag. De har nemlig været gift i 50 år og kan fejre guldbryllup. Tillykke! (Foto: Winnie Pohle)
  Uge 34 * Madam Blå. Med Verner Damholdt som vidne: Anne-Mette Granners mandshøje kaffekande er PR-gruppens seneste initiativ - ligesom ÅBEN-skiltet nu også svajer lystigt.
   
 Uge 26 * Hvilken slags grøntsag står Gitte med her? Fornylig stod  butikspasser Gitte Trenckner bag disken med en lang rød sag fra sin urtehave. Og det blev ved fotografens mellemkomst til  en gættekonkurrence på alken.dk. Og Gitte er selv ikke i tvivl om, hvad vi har med at gøre.  Vil du vide det, så  kig allernederst i denne højre spalte. (Foto: Sanne Dudoret)  Uge 29 * Hvad laver vinbjergsneglen? Inge Nørgård har fotograferet en vinbjergsnegl på en stolpe - men hvad har den mon gang i? Se svaret allernederst i denne højre spalte, men prøv også at gætte selv. (Foto: Inge Nørgård)
   
Uge 25 * Med et navn, der minder om den sorte mosejord og en etikette, der måske signalerer kriger-skjold, har Klosterbryggeriet lanceret 'Sorte Alken' - en dark IPA, fremstillet til åbningen af udstillingen Mosens gåde - krig og kult i Alken Enge. (Foto: Søren Slebo) Uge 25 * 'Tænk - det hele har de fundet nede i vores have'. Sådan lød Evald Jensens umiddelbare kommentar, da han og Inger under åbningen på Skanderborg Museum studerede, hvordan arkæologer og udstillings-arkitekter har præsenteret jernalder-fundene fra de seneste års udgravninger, der for en stor del foregik i deres baghave ved Vædebro. (Foto: Sanne Dudoret)
   
Uge 23: Lene Breumlund med to af de glasfade, der bliver til salg i hendes nye butik, 'X & Tværs'. (Foto: Henrik Bjerg) Uge 24 * Navnet 'X og Tværs'  har fra i lørdags fået en helt ny betydning. Ikke blot noget man kan løse, men en lokal butik at gå  på opdagelse i arbejder fra en række danske kunsthåndværkere inden for glas, keramik, smykker, tekstil, maleri og pileflet. (Foto: Søren Slebo)
   
 Uge 22 * Gavekort til Købmanden i Alken som fødselsdagsgave ... det fik Torben Nielsen fra Anes Høj som en sammenskuds-gave fra gæster fra Alken, da han fyldte 60. Forleden var han i butikken for at få gaven overrakt og tage hul på sine indkøb. (Foto: Thomas Tjørnehøj)  Uge 23 * Første praktikant. Så har Købmanden i Alken haft sin første erhvervspraktikant: Emma Kristensen, der stod bag i disken - her sammen med Inge Nørgård. (Foto: Line Kristensen
   
Uge 14 * Så kommer brunch-gæsterne snart. Misha Belinson renser bradepande for æggerester, Jørgen-Ulrich Raunskov brygger kaffe og Anne-Mette Granner gør brødbakker klar. (Foto: Jan Mikael Granner)  Uge 16 * Fastelavn er måske ovre ... og nu er det påske, men der var lige et godt fastelavnsfoto af Søs og Ole Nielsen. (Foto: Jan Mikael Granner)
   
 Uge 13 * Solhjulets varer ind på  hylderne. Hanne 'Pax' Nielsen er kontakt til Solhjulet, der er ny leverandør til Købmanden i Alken - og tager meget gerne imod forslag til flere Solhjulet-varer. (Foto: Knud Abildtrup  Uge 13 * Købmands-krokus. Blomsterbedet ved Købmanden lyser op, efter Louis Werner Hansen og Eva Nikolajsen har plantet krokus og primula. Her har Peter 'Tigermand' Dalsgaard hentet sine varer - for anden gang den dag. (Foto: Knud Abildtrup)
   
Uge 11 * Bo bygger. I det tidligere vindfang bygger Bo Høilund Martinsen sig nu et lille soveværelse. Han kan lige være der - på tværs.  (Foto: Knud Abildtrup) Uge 12 * Alken vokser mod øst. Klokken syv tirsdag morgen gik der gang i byggeriet på  grunden øst for Søbjergvej. (Foto: Jytte Elleby)
   
 Uge 9 * Knivkast hos købmanden. Da Baggårdsmusikanterne besøgte Købmanden i Alken i forrige uge, foregik der ildevarslende ting - med Marianne Damholdt Bergin i en noget udsat position.  Uge 10 * Martin rydder op efter tyvene. Martin Sørensen fik lov af politiet til at rulle afmærkningsstrimlen sammen igen, da betjentene var færdige med at undersøge gerningsstedet ved Vædebro, hvor en stjålen hæveautomat stod i en trailer. (Foto: Line Kristensen)
   
 Uge 8 * Ned med træet II. I vinterferien røg kronen på mejeriets store ahorntræ ved det gamle frysehus, så der nu står et par meters stub tilbage. (Foto: Søs Nielsen)  Uge 8 * De splittergale i butikken. Torsdag var der gårdmusikanter i Købmanden i Alken - inviteret af Lene Bay. Det passede lige med Verner Damholdts fødelsdag. (Foto: Marianne Damholdt Bergin)
   
Uge 6 * Smeltende. Uge 5 gav sne og frost og så tø igen. Undervejs nåede en snedame at se dagens lys ved søen.( Foto: Sanne Dudoret) Uge 7 * Ned med træet. Bestyrelsen i Alken Mejeri har besluttet at få ahorntræet ved det gamle frysehus fældet. Det har ikke så mange år tilbage. Undrer du dig over igen at se Holger Vigs røde bil med den sorte fordør? Fotoet er fra august 2010, da Google kørte gennem byen med fotovogn til Streetview.
   
 Uge 3 * Første gang som købmandsmakker i Købmanden i Alken til den meget erfarne købmand Helle Petersen, med opvaskebørste og gang i masseovn: Anne Mette Granner. (Foto: Søs Nielsen)
  Uge 5 * Januar-syssel. Lørdag formiddag, hvor begge butikspassere i øvrigt fik besøg i butikken af forældre, havde Søs Nielsen sysaksen med i caféhjørnet og kreerede en lille udstilling af lavbenede dyr -  af appelsinskræl. Foto: Sanne Dudoret)
   
Uge 1 * Prisoverrækkelse.  Lone Dissing, Vibeke Sandberg, Lars Christensen, Jørgen Gaarde, Karen Jensen, Olga Keis og Søs Nielsen lytter på taler under overrækkelsen af den kommunale Landsbypris. Se hele videoklippet fra borgmestertalen. (Foto og video: Sanne Dudoret)

Uge 2 * Præmieoverrækkelse.  En række uforbedrelige quiz-deltagere overværede mandag overrækkelsen af præmien for Alken-quiz 2013 til Thorbjørn Herrik og Anne Mette Lykke. Og der blev bl.a. klappet af, at Eric Ballowitz havde lavet købmandsdisk og -bænke i stedet for guitar, gættet på hvorfor hele familien fra Anes Høj er så irriterende skrappe til forudsigelser - og leveret forslag til den kommende Alken-quiz 2014.