Forside
Mejeri
Borgerforening
Liv i Landsbyerne
Foreningen Liv i Landsbyen
Købmanden i Alken
Kultur
Bibliotek
Alken-koret
Natur
Alken Saftklub
Trafik
Vandværk
Teknik og anlæg
Dover GF
Alken Minimarked
Historie
Liv i byen
Folk i Alken
Lokale links
Alken-Chinenke
Arkiv
Video-vitser
alken.dk
smalltalken
Opslagstavle
Svejstrup
Bolig i og omkring Alken
Shelter i Alken
|
 

Brugernavn:

Adgangskode:


 

Powered by frontGATE websolutions

 

     

Hyperlokal netavis for Alken og omegn * Født i marts 2007 * Kontakt

 

 

  
18. juni 2018 * Visionsarbejdet er sendt til kommunen. Foreningen Liv i Landsbyerne har nu sendt visionspapiret, der er skrevet sammen efter forarbejde i otte arbejdsgrupper, til kommunens aktuelle planarbejde. Det blev til 14 sider med visioner om dagligvarer, erhverv, ældre, skole, bosætning, trafik, kultur/fritid og teknik/miljø. Læs visionspapiret - der er mange guldkorn og fremsynede forslag at finde.
 
20. juni 2018 * Rotter på loftet? Borgerforeningen har taget initiativ til alternativ rottebekæmpelse, fortæller Eva Nikolajsen. Skanderborg Kommune har været inspiration til at forsøge at gøre Alken lækker og indbydende for natugler. Det gøres ved at sætte flere redekasser op rundt om i landsbyen. Natugler er nataktive og rigtig gode til at fange mus og rotter om natten. Uglekasserne sættes op i 5-7 meters højde i et højt træ med god plads til indflyvning. Kasserne produceres af Skanderborg Kommunes Udehold i Fiirgårde.
 
19. juni 2018 * Santhans trods tørke. ABAF inviterer til Sankt Hans ved Vædebro ved Mossø lørdag 23. juni kl.17. Den traditionsrige fejring består, selvom tørken spænder ben! Program:

17.00 Grillen tændes og baren åbnes med salg af sodavand, øl (ikke salg af vin).
18.00 Spisning, medbring selv kød samt tilbehør og service.
19.00 Bål tændes (indtil videre)
20.00 Helle Laage og Ingrid Robak spiller mini koncert på fløjte og klaver.
21.00 Fællessang ved bålene akkompagneret af Alken Sankt Hans Orkester

Omkring afbrænding af bål: ABAF har været i kontakt med Østjyllands Brandvæsen, vedrørende bålet ved Vædebro. På grund af tørken må vi pr. dags dato IKKE tænde et stort Sankt Hans bål, ej heller må vi sende et bål ud på søen. Derfor tænder vi lidt tidligere på aftenen to-tre små ’snobrødsbål’, som er tilladt. Vi medbringer brandslukker og spande til at vande med, rundt om bålene og sørger for at det forløber sikkert. Vi holder bålene igang i løbet af aftenen og samles om dem til fællessang som vi plejer, når solen så småt går ned. ABAF holder sig løbende orienteret omkring eventuel ophævning af afbrændingsforbuddet - og bliver det ophævet, så lover vi et stort og flot Sankt Hans bål. Vh ABAF


 
  
19. juni 2018 * Ib og Birthe vil sælge. Så har også Ib og Birthe Madsen sat deres hus til salg. Se opstilling, fotos og video hos Home om huset på Emborgvej 110. Som der står: Storvilla med fantastiske omgivelser og masser af plads.
 
18. juni 2018 * Fredagsbar på præstegården. Vi håber, I vil kigge forbi til en uformel og solrig fredagsbar fredag 29. juni kl. 16-24 på Præstegården i Svejstrup. Overskuddet går til at realisere drømmen om, at beboere fra området køber ’Kollen’, juletræsplantagen ved Alkenvej) i fællesskab og udvikler det til et rekreativt område for alle områdets beboere og gæster, skriver Mette Billenstein Schriver. Alle er velkomne og tag gerne venner med.
 
  
18. juni 2018 * Annette rydder op i malerierne. Fredag, lørdag og søndag 22.-24. juni holder jeg oprydningssalg af malerier til meget billige priser, skriver Annette Pedersen fra Annettes Galleri, Vædebrovej 36.
 
 

18. juni 2018 * Inspiration fra og til Feldballe. Feldballe på Djursland, som blev årets landsby i 2016, har ønske om at komme på inspirationstur her til vores område. Vi er derfor i gang med at planlægge en dag, lørdag 15. september kl. ca. 10-16, hvor en busfuld folk fra Feldballe og omkringliggende landsbyer kommer her til en dag med foredrag om landsbyudvikling, fælles frokost og snak i grupper om relevante emner som Købmand, Mejeri, skole, børnehus, Dover GF, rollespilsforening, aktiviteter i borgerforeningerne og Liv i Landsbyerne, alken.dk og hvad der ellers er af tiltag i vores lokalområde, skriver Gitte Trenckner. Alle vil være velkomne til denne dag. Feldballe er en aktiv landsby med friskole og - børneinstitution, indeholder bl.a. økolandsbyen Friland med vegetarrestaurenten Moment, der dyrker egne grøntsager. De har også oprettet en skaterbane. Selvom det er dem, der gerne vil inspireres af os, tænker vi, at det nok også vil gå den anden vej, at vi kan blive inspireret af dem. Måske vi på et senere tidspunkt kan besøge dem? Der vil senere komme en invitation med program. Hvis I har ideer til dagen/ gerne vil være med i planlægningen, henvend jer til Gitte Trenckner 21 25 21 06 / gitte.trenckner@gmail.com 


 
  
10. juni 2018 * Maria mit Auszeichnung. Tidligere Alken-borger Maria Sandberg Ballowitz er nu færdiguddannet violinlærer på Kärntner Landeskonservatorium Klagenfurt. Forleden afsluttede hun fire års uddannelse med 'Auszeichung' - som vel betyder udmærkelse. Tillykke! (Foto: Bruno Campo)
 
10. juni 2018 * Vandskade på mejeriet. Det nylagte gulv på Mejeriet har været ude for en vandskade - fra et rør ved en køkkenvask. Hans Hornbek oplyser, at taksatoren fra forsikringsselskabet har accepteret skaden, og vi har fået en foreløbig godkendelse af reparation af ca. halvdelen af gulvet. Hvis mere er påkrævet, skal vi have dem ud igen til et nyt møde. Gulvfirmaet kommer onsdag og tager stilling til, hvad de vil gøre ved skaden. Den store sal er ude af drift i et uvist antal uger her i sommerperioden, hvor der heldigvis traditionelt ikke er megen aktivitet i huset.
 
  
10. juni 2018 * Kommunen støtter Kollen-køb. Foreningen Liv i Landsbyerne har modtaget 25.000 kr. fra Skanderborg Kommune til Kollen-projektet, oplyser formand Ditte Jensen. Pengene skal gå til projektledelse ved Bendt Nielsen, Alken. Fotoet er fra 1975, hvor Olga Keis og Søs Nielsen med lille Thomas på armen nød udsigten fra Kollen ned over engen og søen og deres lille bindingsværkshus (hvor nu Peter Rasch bor). Der var jordbær på skråningen, og de måtte gerne plukkes - og det kan der komme igen, skriver Søs. Husk mødet om fælles-køb af naturarealet torsdag 14. juni kl. 19. på Bjedstrup Skole. Læs mere her på siden (24. maj 2018) (Foto: Ole Nielsen)
 
  
10. juni 2018 * Syng sammen. Det blev en varm og musikalsk fredag eftermiddag, da spillemændene Lene Bay og Jacob Hogrebe på købmandstorvet genopfandt en række klassiske syng-med-sange lige fra den gamle gartner til ’Med hænderne siger vi klap-klap’. Så var der både til bedstefar og børnebørnene. Her går Lene Bay i en tæt duet med Ingo Pohle, en stjernestund. (Foto: Peter Abildgaard)
 
8. juni 2018 * Hvilken myndighed forholder sig til det sundhedsmæssige ved mobilstråling? Og hvad der skal til for at I tager det sundhedsmæssige aspekt med i jeres godkendelser af mobilmaster og måske går videre med problematikken til regeringsniveau? Sådan lyder to af spørgsmålene til de lokale miljøpolitikere fra 'Initiativgruppen til indsigelse imod opstilling af mobilmast i Alken', der tegnes af Karin Fosdal, Benjamin Hoff Skovgaard, Inge Schiøler og Marianne Damholt Bergin. 
Gruppen har i et åbent brev bl.a. efterlyst den 'åbenhed, som Skanderborg Kommune bryster sig så meget med', når det gælder niveauet for borgerinddragelse, da masten ved banen skulle besluttes. Det fremgår af initiativgruppens korrespondance med embedsmænd og udvalgsformand Claus Leick (SF), at 56 borgere i Alken skrev under på indsigelse mod masten, at miljø- og planudvalget 'ikke umiddelbart havde et ønske' om selv at bese forholdene i Alken, hvilket gruppen havde foreslået. Sagen om masten er påklaget og afventer afgørelse i Klagenævnet.

 
8. juni 2018 * Kogeanbefaling i Alken ophævet. Godt nyt fra vandværket i Alken. Vi har i dag 8 juni modtaget resultatet af de bakteriologiske analyser, og de viser heldigvis, at der ikke er nogen bakteriologisk forurening. Foruden resultatet af den bakteriologiske kontrol, har vi modtaget resultatet af en såkaldt GC-MS Screening, der anvendes til at identificere kemiske stoffer. Heller ikke denne screening viser noget unormalt. Vi har derfor været i dialog med Skanderborg Kommune, som har meddelt at kogeanbefalingen af drikkevandet kan ophæves. Som en tilføjelse kan vi også nævne, at vi i mandags igangsatte de nye udvidede analyser for pesticider. Vi er dermed lidt på forkant ifht. myndighedskrav, som forventes at træde i kraft senere på året. Jeg vil dog understrege at vi aldrig har fundet pesticidrester i vores vand så dette er blot for at sikre, at vi er på forkant med nyeste viden på området.
Mvh Bo Kokholm, Formand Alken Vandværk
 
 

 
7. juni 2018 * Smuk oprydning. Foreningen Liv i Landsbyerne inviterer til Smukfest-oprydning d. 13. og 14. august. Foreningen Liv i Landsbyerne har i år fået mulighed for at tjene 30.000 kr ved at rydde op på campingområdet 'Skovlunden'. Foreningen arbejder for at udvikle og styrke fællesskabet og kendskabet mellem alle os i hele Bjedstrup Skoles skoledistrikt. Bestyrelsen vil rigtig gerne ha' så mange med som muligt fra hele lokalområdet, så derfor sørger vi selvfølgelig for legetanter eller -onkler til de mindste, så forældrene har begge hænder fri. Vi håber at rigtig mange af jer kan komme mellem kl. 12 og 16, hvor vi har Skovlunden for os selv og kan klunse drikkevarer i fred og ro. Sidste år fik vi fyldt en hel trailer, som rakte til fire byfester! Der er masser af andre ting at klunse også, noget for enhver smag faktisk! Pengene vi tjener, skal komme hele området til gode og vi tænkte i år på at betale for at få sat bedre info-skabe op i landsbyerne, hvis borgerforeningerne er med på det. Oprydningen efter Smukfest foregår over to eftermiddage fra kl. 12 indtil ca. kl. 20.30 mandag d. 13. og tirsdag d. 14. august på camping-området bag Vrold Østergård på Horsensvej 4. Man melder sig til i det tidsrum, der passer bedst. Men der er kun pizza til dem, der bli'r til spisetid. Tilmelding på denne Doodle. Igen i år sørger Smukfest for, at der kommer affalds-øer med affaldssortering op på campingpladsen, de sørger for masser af tomme containere til os under oprydningen. Og for vand, øl, rene handsker og skraldesække til alle os opryddere. Kryds fingre for godt vejr og ta' din nabo med - så lærer vi også ham/hende at kende.
Kontakt evt. Jacob Gewitz (20598315 og
jacobgewitz@gmail.com) eller Eva Nikolajsen (26962880 og eva.nikolajsen@gmail.com) for mere info. (Foto: Jacob Gewitz)
 
  
6. juni 2018 * Cirkus Krone til Alken. Fredag 22. juni kommer Cirkus Krone til fællespladsen i Alken, oplyser Julie Abildgaard fra ABAF. Læs mere om Danmarks mindste - og hyggeligeste - cirkus. (Foto af Duo Alex Vlad fra Ukraine)
 
5. juni 2018 * Nok skrottyve. Det har givet tvivl om forurening, men hvad skete der ellers ved indbruddet på Alken Vandværk? Formand Bo Kokholm oplyser: - Der blev stjålet nogle gamle vandure og en udtjent pumpe, så det er formentlig skrottyve, der har været på spil. Vi har umiddelbart vurderet, at værdien af det stjålne er mindre end selvrisikoen på vores forsikring. Sagen er dog naturligvis politianmeldt, og vi vil vurdere, om der skal rejses en forsikringssag, når vi har overblik over ekstra omkostninger til analyser osv. Vi har et bestyrelsesmøde torsdag, hvor sagen vil blive vendt. Jeg kan iøvrigt også oplyse, at Skanderborg Kommune har givet grønt lys for sammenlægningen med Ry Vandværk, som derfor er en realitet pr 1. juli 2018.
 
5. juni 2018 * 850 til Sofari. Ikke færre end 850 mennesker slog vejen forbi Johannesminde på Boesvej og så på frie grise, da der var Sofari, fremgår det af den økologiske gårdbutiks nyhedsbrev.
 
5. juni 2018 * Promilleuheld. En 33-årig mand fra Skanderborg kørte mandag aften galt i et solouheld ved Vædebro, fremgår det af politirapporten i Ugebladet Skanderborg. Bilen røg i grøften, og han blev anholdt, da han var kraftigt påvirket af alkohol.
 
  
4. juni 2018 * Svalende sprøjt, heftige volley-dueller og sværdkampe. Dover GF's sportsfest havde det hele - og supervejr . Se Henrik Bjergs 74 fotos på Flickr og find din datter, din far, din nabo, hende den nye og ham der du ved nok folde sig ud. (Foto: Henrik Bjerg)
 
4. juni 2018 * Arbejds-fredag. Vi havde ikke nok lørdage i vores kalender så: Bestyrelsen har besluttet at prøve noget nyt og inviterer derfor til forskønnelses-/arbejdsaften fredag 24. august fra kl. 15. Man kommer, når man kan efter arbejde, og så giver mejeriet aftensmad til alle de arbejdende. Hilsen Jytte Elleby på mejeribestyrelsens vegne
 
4. juni 2018 * Maj-omsætningen. I Købmanden i Alken løb Osuma-omsætningen i maj op i 63.800 kr., og 217 er nu med i Alken-ordningen, hvor man bl.a. slipper for kørselsgebyret. Følg den månedlige Osuma-omsætning, der kaster 7 pct. af sig til købmandens drift.
 
29. maj 2018 * Nærgående mand. En 25-årig kvinde har anmeldt en nærgående mand til politiet. Manden havde mandag aften ved Vædebro kontaktet hende - nøgen og med erigeret lem, skriver Ugebladet Skanderborg.

 
  
26. maj 2018 * Mossøhus brændt. Den stråtækte og nyrestaurerede ejendom Mossøhus på Vædebrovej brød i brand lørdag, og brandfolk fra både Skanderborg, Aarhus og Hørning deltog i slukningen. I flere timer var der voldsom røg ud over søen fra branden, hvis årsag var en ukrudtsbrænder. 
- Lige nu regner vi med, at det udbrænder helt. Der er heldigvis ingen personer, som har været i fare under branden, og der er så vidt, jeg ved, heller ingen risiko for, at branden kan sprede sig til andre huse, siger vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jørn Lindhardt, til TV2 Østjylland. (Foto: Knud Abildtrup og Anne-Mette Granner)
 
  

26. maj 2018 * Trafikuheld på Alkenvej. Torsdag kl. 20.19 stødte en motorcyklist og en personbil sammen i t-krydset Boesvej-Alkenvej lige neden for Svejstrup, oplyser Sydøstjyllands Politi. Der skete 'betydelig materiel skade', og motorcyklisten, der var en 47-årig mand fra Horsens, måtte på hospitalet.
 
26. maj 2018 * Morten har 30 års jubilæum. Det aarhusianske bluesband Trouble Cats med vores egen Morten Brauner iblandt fejrer nu 30 års jubilæum. Trouble Cats kunne senest opleves i Alken ved en koncert i februar 2016 på Mejeriet. Læs Horsens Folkeblad.
 
  
  
 24. maj 2018 * Lad os købe 'Kollen'. Invitation til møde torsdag 14. juni kl. 19-21 på Bjedstrup Skole angående fælleskøb af naturarealet ’Kollen’. Mellem Svejstrup og Alken er der et stykke jord til salg - i daglig tale ’Kollen’. Området på knap 7 hektar er en større bakke og nuværende juletræsplantage, hvorfra der er udsigt over Mossø og Svejstrup Enge. Det ligger på venstre hånd lige inden, man kører ind i Svejstrup fra Alken/Boes. Her drømmer vi om at skabe et rekreativt naturområde til gavn for hele områdets borgere. En lille arbejdsgruppe af lokale borgere har de seneste måneder researchet, diskuteret og nu beslutte at invitere borgerne i Alken, Bjedstrup, Boes, Illerup og Svejstrup til et møde, hvor vi drøfter muligheden for at købe Kollen i fællesskab.
Der er lavet meget indledende benarbejde, og nu er vi et sted, hvor der er brug for flere hjerner og hænder, hvis projektet skal tage fart og realiseres. Der er mange visioner og ideer i spil. Vi ønsker, at alle skal have mulighed for at færdes i naturen. I en biodivers natur, hvor flora og fauna får plads. Vi vil gerne skabe et rum, hvor der er plads til at vi kan boltre os i fællesskab; at børnene frit kan løbe rundt, gå på opdagelse, bygge huler, at de voksne kan gå lange ture, hæve pulsen på en naturtræningsplads, plante fælles bærbuske og frugttræer, holde fortælleaftener på en lille
amfiscene, at lokale og forbipasserende vandrere og cyklister kan overnatte i shelter (med udsigt over Mossø).
Kort sagt: at vi i fællesskab på tværs af landsbyerne kan få langt mere gavn af den smukke natur, der omgiver os og sikre, at naturen også i fremtiden er et frirum, vi kan opholde os i. Planen er (i korte træk) at indsamle midler til jordkøbet gennem lokale borgeres donationer, events og fondsmidler.
Vi forventer at købe jorden gennem en fond/støtteforening som Liv i Landsbyerne vil stifte. Projektet skal nu og på lang sigt være et borgerdrevet initiativ, hvor borgerne via medlemskabet i støtteforeningen sammen beslutter, hvad "Kollen" skal bruges til. Gruppen er i kontakt med
folkene bag Lyngbakkerne i Gl. Rye, der har haft succes med et lignende projekt. De har udvist interesse for at indgå i et samarbejde og hjælpe i forskellige henseender.
Vi har haft det store privilegium, at Niels Gylling (den nuværende ejer) har ladet alle have fri adgang til det enestående smukke sted, som han gennem mange år har holdt med granplantage og stier. Vi er Niels meget taknemmelige for, at vi som borgere i lokalområdet har måttet komme på stedet, gå på stierne, nyde den fantastiske udsigt. Det - og mere til - håber vi, at kunne fortsætte med i fremtiden. For at realisere projektet er der brug for opbakning fra lokalmiljøet. Derfor håber vi at mange vil møde op torsdag 14. juni på Bjedstrup Skole fra kl. 19-21. På dagsordenen er, at vi skal have oprettet arbejdsgrupper og i fællesskab indsamle penge til at realisere fælleskøbet og driften.

Hvis I har nogen spørgsmål, så spørg endelig mail: info@booklab.dk, tlf: 61100866, eller når du ser os på gaden.
Venlig hilsen Annegerd Alexandersen, Ditte Jensen, Hans Alexandersen, Viktor Lykke Reddersen og Tor Birk Trads.


 
  
23. maj 2018 * Folketal i sognet steget fra 1219 til 1253 på et år. Ligesom sidste år er der kommet flere og flere beboere til hele Dover Sogn - ikke færre end 34 hoveder - fremgår det af Danmarks Statistiks nye tal. Der er også tal på Alken - her er der igen en lille tilbagegang - nu fra 237 til 231.  
  
  
23. maj 2018 * 'Et gruopvækkende opgør, hvor 13-årige har kæmpet side om side med voksne mænd, og hvor de døde er blevet efterladt og flået i stykker af sultne rovdyr'. Sådan indleder Videnskab.dk i artiklen Massegrav fra jernalderen 'får hårene til at stritte' sin præsentation af arkæologernes nyeste studie med titlen 'Direct evidence of a large Northern European Roman period martial event and post-battle corpse manipulation' i et amerikansk videnskabeligt tidsskrift. (Kortet er hentet fra den sidstnævnte artikel).
 
30. apr. 2018 * Sommeryoga på Mejeriet. Fire torsdage i ABAF-regi fra kl. 8-9.30, skriver Eva Michaelsen. Medbring yogamåtte og tæpper/pude. 300 kr. for fire gange betales kontant første gang: Torsdagene 24. maj samt 7., 14. og 21. juni. 
 
 
14. apr. 2018 *  Hestemøg til fri afhentning. Birgit Bastholms smukke araberheste producerer noget fantastisk møg - og masser af det. Og i bedste win-win-stil har hun og jeg splejset om at få flyttet møgbunken ned på banen bag ridebanen, skriver Eva Nikolajsen. Nu kan (næsten) alle i Alken komme lettere til en glad og levende havejord. Sorry Anes Høj! Der er total og ubegrænset selvhenter (med trillebør). Havenørdens tilføjelse: Brug det halvomsatte møg ovenpå jorden mellem stauder, buske og i urtehavens mere sultne områder (kål!). Stol trygt på, at mikrolivet i jorden klarer resten. Heste graver heller ikke lorten ned på marken, vel? Brug det friske møg i komposten og en masse til rabarberne! Inspiration til kompost: Engelske Charles Dowding er supersød og nem at forstå. Mange glade hilsner fra Eva, som føler hun vandt i hestebanko :o)

 
  
20. feb. 2018 * Alken 1989: Egne ryttere, eget festtelt, nye boliger og nyt vand. Med egen rideklub inden for byskiltene kunne man nu se 15 ryttere - og en vogn - i Alkens byfestoptog - for sådan et var der dengang. Sander Jensen var fanebærer. Og med Jørn Damgaard som primus motor fik borgerforeningen sit eget festtelt på 12 gange 12 meter - blåt med hvidt tag og godkendt efter alle kunstens regler. Se næste kapitel i Alken år for år siden 1979.
 
  
16. feb. 2018 * Arne skriver om sin far Kasper og sin egen barndom i Alken. Med udgangspunkt i et skarpt foto fra 1949-1950 - opbevaret af Per 'Kat' Sørensen fra Boes - skriver Arne Jacobsen, der er vokset op på Emborgvej 109, om sin far, der var en del af kolonnen i Alken: Far havde selv skovl med.
 
 
 
394 abonnenter får nyhedsbrev om søndagen
Ideer, fotos, forslag, færdige og ufærdige bidrag til indholdet modtages hjertens gerne af
webredaktør Knud Abildtrup,
 knudabildtrup1@gmail.com20 27 12 76
Send opslag til Opslagstavlen til 
Anne-Mette Granner, amgranner@gmail.com

og kalender-bidrag til 
Lene Bay
lenebach.bay@gmail.com
 Inge Nørgård bestyrer abonnements-databasen - skriv til Inge, hvis du får ny mailadresse, på ingealken104@gmail.com

 



 
 
 
Cirkus Krone fredag 22. juni på fællespladsen i Alken. Læs mere om Danmarks mindste - og hyggeligeste - cirkus. (Foto af mesterjongløren Kasparas Bujanauskas fra Litauen).
Fredag, lørdag og søndag 22.-24. juni oprydningssalg af malerier i Annettes Galleri, Vædebrovej 36.
Santhans trods tørke. ABAF inviterer til Sankt Hans ved Vædebro ved Mossø lørdag 23. juni kl.17. Den traditionsrige fejring består, selvom tørken spænder ben! Læs mere på ABAF.
Fredagsbar fredag 29. juni på Præstegården i Svejstrup. Overskuddet går til at realisere drømmen om, at beboere fra området køber ’Kollen’, juletræsplantagen ved Alkenvej).
 
Uge 23 * Så lang er den faktisk. Cæcilie Victoria Petersen fandt forleden en velbevaret snogeham ved Mossø - på ikke mindre end 1.30 meter. (Foto: Sanne Dudoret)
 
Uge 22 * Bryllup på Anes Høj: Mette Yde og Jan Mortensen, Anes Høj, er blevet gift med brudebuket, sommersol og det hele. 

 
 
Oprydning efter Smukfest fra kl. 12 indtil ca. kl. 20.30 mandag d. 13. og tirsdag d. 14. august på camping-området bag Vrold Østergård på Horsensvej 4.
Pizza til dem, der bli'r til spisetid. Tilmelding på denne
Doodle. (Foto fra tidligere oprydning: Rasmus Arentsen)
Arbejds-fredag. Forskønnelses-/arbejdsaften på Alken mejeri fredag 24. august fra kl. 15. Man kommer, når man kan efter arbejde, og så giver mejeriet aftensmad til alle de arbejdende.
Inspiration fra og til Feldballe. Feldballe på Djursland kommer på inspirationstur til vores område lørdag 15. september kl. ca. 10-16. 
Læs mere på  Købmanden i Alken (18. juni)

 
Alken-kalenderen
herunder bestyres af Lene Bay - lenebach.bay@gmail.com. Røde markeringer gælder Alken Mejeri, som har sin egen booking-kalender, der kan studeres her.
 
 
 
 
Wilkommen in Alken. Foran Købmanden i Alken står nu en informativ tavle med kort, fotos, forklaringer og gode forslag til natur-oplevelser omkring Alken. I en lille boks på tavlens side finder man en velkomstfolder, som på dansk, engelsk og tysk beskriver, historie og aldeles opdateret shelter-nutid i Alken og Omegn.

Bolig-side. Nu samler alken.dk, hvad der aktuelt tilbydes af boliger i om omkring Alken - salg og leje på Bolig i og omkring Alken, hvor du finder links til de enkelte boligannoncer eller i det mindste en vej derind. Find siden allernederst i venstremenuen her fra forsiden. Landejendomme, villaer, lejligheder, værelser og annekser. Sig endelig til, hvis du kender til flere. Skriv til alken.dk.

Tre år -  fire film - to købmænd. Først kom en film om Alken Minimarkeds lukning, så én om indsamling og støttefest, en tredje om byggeri og perioden uden købmand - og nu én om indvielsesdagen.


Finns åbningsfilm. På åbningsdagen i september 2014 var Finn Mathiasen fra ABCFilm på pletten med kamera, og han har krydsklippet 9.17 minutter sammen fra folkemylderet.

Thomas' åbnings-fotos. Find dig selv, din nabo og alle de andre under åbningen - på Thomas Tjørnehøjs foto-serie på Alkens Flickr-univers.  Thomas ønsker
tillykke til os alle sammen med byens nye dimension og Alkens genvundne status som 'købstad'!

Affolkning contra sammenhold. TV2 Østjylland bragte 25. september 2013 et indslag med minister Carsten Hansen (S), Osuma-direktør Jesper Elkjær og daværende formand for Liv i Landsbyen, Jens Jacobsen. Se Affolkning i landsbyerne og Sammenhold i Alken.
TV2 Østjyllands indslag fra Købmanden i Alken 22. september 2013. Se bl.a.  Birgit Bune, Søren Slebo, Bo Høilund Martinsen, Ingvar Kristiansen og Tove Nyholm udtale sig: Byen der ikke vil dø. 
Rundt om bordet og rundt om Alken. Pelle Bank fra TV2 Østjylland har lavet et fem minutters portræt af Alken. Adam Yogesh Thuesen i færd med at beklæde det gamle vaskehus er blandt de medvirkende.

Tv-indslag fra kampen for trinbrættet i 2000-2001. Med en sej arbejdsgruppe i spidsen lykkedes det i 2000-01 at sikre Alken som trinbræt trods Banestyrelsens påtænkte lukning efter en renovering. TV2 Østjylland beskrev det hele i to indslag: Først ministerbesøget i 2000  og hattefesten i 2001, da toget ankom igen.  
Fra Mejeriet lyder en indtrængende bøn til alle medlemmer om at få den årlige kontingent-indbetaling sat i system via banken. *** Det samme lyder fra ABAF: En fast, årlig bank-overførsel er en enkel og hurtig løsning, der kan lette ens egen samvittighed om at få betalt - og kan befri de frivillige i bestyrelserne med - igen igen - at skulle opkræve og minde folk om at betale.

ABAF: Årskontingent: Børn og unge op til 25 år: 150 kr. Voksne over 25 år: 200 kr. Pensionister: 100 kr.  
Reg. nr. 1551. Kontonr. 16472573. 

Alken Mejeri: Årskontingent: 100 kr. pr. medlem. 
Reg. nr: 8401 Kontonr.: 11 28 794. 
 
 
Seværdige og mindeværdige fotoserier:
Købmandens tre års fødselsdag i 2016
Byfest 2015
Ring of Bones 2014
Byfest 2014
Flere købmands-åbnings-fotos 2013
 Købmanden i Alken's åbning 2013
            Shaka Loveless støttekoncert 2013
                                         Julemarked 2012
                                                    Byfest 2012

Byfest 2011

Byfest 2010

Vædebro-arbejdsdag 2010

Byfest 2009

Videovitser byfest 2008

Julemarked 2007

Sporindvielse 2007

Alken-armada 2007

Byfest 2007

Sankthans 2007

Filmfestival 2007

Kvindefest 2007