Forside
Borgerforening
Mejeri
Liv i Landsbyerne
Foreningen Liv i Landsbyen
Købmanden i Alken
Kultur
Bibliotek
Alken-koret
Natur
Alken Saftklub
Trafik
Vandværk
Teknik og anlæg
Dover GF
Alken Minimarked
Historie
1490 Alkens første kendte beboere
Fotos fra gamle Alken
1841-1921 Landpost Rasmus Madsen
1871 Holdeplads og havnebane
1906-1991 Ane Sørensen
1909 Alken-foto
1915 Viggo Hansen
1920 Agner Jørgensen
1920 Sypigerne i Alken
1931-1969 Julens Glæde
1930'erne Da en snedig hævert skaffede vand til Svejstrup
1934-1964 Købmandskone i 30 år
1934-1991 Gerda Slagter
1945 Det duede ikke med husbestyrerinder
1947 Tørvegravning Alken Enge
1948 Dramatik ved Mossø
1951-1967 Far havde selv skovl med
1952 Kaj og Kirsten
1958 Alken Enge udgravning
1949-1992 Holger Vivike
1979 Alken Station foto
Alken år for år siden 1979
1980'erne Signe Viborg husker tilbage
1990'erne Olga Fjord Keis' sang om Alken
2000 Kampen for toget
Alken Enge udgravning
Liv i byen
Folk i Alken
Lokale links
Alken-Chinenke
Arkiv
Video-vitser
alken.dk
smalltalken
Opslagstavle
Svejstrup
Bolig i og omkring Alken
Shelter i Alken
|
 

Brugernavn:

Adgangskode:


 

Powered by frontGATE websolutions

 
 

Alkens første kendte beboere

 
Første kapitel fra 1490-1667 findes nederst her på siden - måske lidt ulogisk, men jeg skriver mig frem gennem tiden, og så skal det nyeste stå øverst, synes jeg...
 
Udsnit fra Plan des Schanderborger Reuter Districts. Af Abraham Christian Willars, 1723.
Det tidligere bragte kapitel '1667-1768: En trompeter, en forfalden gård og den Spanske Kappe', som skulle dække 100 år på én gård, er fjernet igen her fra siden. I stedet går jeg lidt langsommere frem gennem tiden, får flere mennesker og detaljer med - og skal nok vende tilbage til den Spanske Kappe og andre straffeinstrumenter.
23. april 2019 * 1667-1696 * Kvinder uden navne, høj børnedødelighed og en bondekone på bare 14 år. 

I 1667 deles tvillinggårdene i Alken op, så der bliver fire lige store gårde. Få år senere, da Kong Christian V blev indsat i 1670 – etableres et af tre jyske rytterdistrikter omkring Skanderborg, hvor bønderne var fritaget for skatter og landgilde, men skulle enten selv stille som ryttere eller sende en ’dygtig karl’ med gevær og hest i kongens hær. Rytterdistriktet består i 97 år indtil 1767, hvor kongen ved auktion solgte gårdene til bønderne.

På den første af de fire nye gårde i Alken er fæstebonden i 1667 den 32-årige Søren Ovesen (1635-1693) gift med Johanne Pedersdatter fra den anden tvillinggård. Den anden af de fire nye gårde får hans lillebror Anders Ovesen (også 1635-1693) samme år overladt af sin storebror Søren. Anders, der også er 32 år, er gift med 34-årige Anne Sørensdatter (1633-1695). Det fremgår ikke, om brødrene er tvillinger, hvilket de jo ikke nødvendigvis er.

Den anden del af den gamle tvillinggård er det også to brødre, der fremover kan dele: Laurids og Peder, der er sønnesønner af den kongens fiskeri-opsynsmand, der i sin tid fik overdraget gården. På det, der bliver den tredje af de fire nye gårde, er 35-årige Laurids Pedersen Fisker (1632-1696) gift med 26-årige Anna Hansdatter (1641-1723). På den fjerde residerer efter 1667 30-årige Peder Pedersen Fisker (1637-1696) sammen med sin helt unge kone, bare 14-årige Maren Andersdatter (1653-1742) fra Stilling Søgaard. Peder og Maren får otte børn: Anders (1677-1716), der bliver gårdmand i Illerup, Peder, Peder, Laurids, der senere skal overtage gården, Birgitte og Johanne (1691-1768), der såmænd begge bliver gift med gårdmænd i Illerup, og yngst er Anne fra 1694 og Michel (1695-1751), der også bliver gårdmand i Illerup.

I 1684 er der skifte, da de to Fisker-brødres far, Peder Lauridsen Fisker, der fra 1617-1667 drev gården, dør. Det fremgår, at udover deres søster Johanne, der også bor i Alken, har de en bror, Jens i Svejstrup, og søstrene Anna i Siim, Karen i Vrold, Anne i Illerup, og Maren i Firgårde. Derudover nævnes også søsteren Anne, der i 1684 bliver gift med fisker Søren Jensen, der bor i et gadehus i Boes. Hun er da 46 år og lever - barnløs - frem til 1700. Så Pedersdatter er et udbredt kvindenavn på egnen.

Også fæstebønder havde tjenestefolk. Ifølge Dover Kirkebog bliver Peder Pedersens tjenestefolk i Alken, Anders Jensen og Ellen Rasmusdatter, trolovet i 1692, og året efter i 1693 bliver Peder Rasmussen trolovet og siden copuleret - gift - med Else Sørensdatter af Alken. Der er også to gange barnedåb det år – kirkebogen nævner faderens navn til den døbte – Laur(id)s Pedersens barn af Alken - Anne (1692-1752) - og rytter Christen Olufsens barn af Alken - Rasmus. Mødrenes navne hører vi ikke noget om her, til gengæld en række erhverv til mændene: udover en masse husmænd og ryttere også jægermester, løjtnant, korporal, feltskærer, dragon, hjulmand, bødker, musikant, træskomand, væver, hyrde, præst og smed.

I 1693 dør også ungkarl Michel Andersen af Alken som 48-årig. Netop i 1693 dokumenterer kirkebogen, hvor høj børnedødeligheden var. Ud af 26 registrerede dødsfald i Dover Sogn er der ti børn under ti år. Nogle nævnt med navn og alder, andre som ’en fattig enkes barn af Firgårde’, ’et tiggende soldaterbarn’ og ’hyrdens datter af Firgårde’.

De to Ovesen-brødre, der blev født samme år, dør også begge i samme år – 1693 – 58 år gamle. Storebror Søren Ovesen har da i 26 år drevet den første af de fire gårde i Alken sammen med Johanne. Som enke er hun nu så gammel og skrøbelig, at hun ikke kan passe gården, der nu bliver til en ’halv ryttergård’ under Skanderborg Ryttergods bevilget til en mand uden for de noget indgiftede familier i Alken: En tysk trompeter fra Vahrel ved Oldenburg, hvor hans far var forstander på et fattighus. Trompetblæseren i rytteriet er den 41-årige Joachim Friderich Denche, eller Jokum Frederik Dencher, som han også nævnes.

Jokums gravide kone, 46-årige Anna Elisabeth Sophie Ryts, deres søn Ernst Ludvig på 16 år og Anne Cathrine på fire år, flytter nu også til Alken. Kornet i laden er ved overtagelsen ’ganske udtærsket’, hedder det i Kancelliets Brevbøger. På loftet findes der intet til rytterens forplejning og underholdning, og enken indrømmer, at en del af rugjorden er tilsået af en anden. Trompeteren går straks ind på at overtage gården uden fæste, men mod at betale udgifterne ved at skulle reparere og sætte gården i stand.

På den anden del af gården mister det lille Alken-samfund samme år 1693 også Sørens lillebror Anders Ovesen, så også her kommer der nye folk til. Også i 1694 er der to gange barnedåb: For første gang nævnes husmand Peder Johansen, hvis barn af Alken, Søren, døbes. Også Peder Pedersen får døbt et ’barn af Alken’ – Anne – hvis mor er den Maren Andersdatter, der blev gift som 14-årig og nu igen føder som 41-årig.

Salig – eller afdøde - Anders Ovesens enke Anne Sørensdatter, overlever ham blot to år og dør i 1695 som 62-årig. Fra Stilling Søgaard kommer nu den 45-årige Oluf Andersen ind i billedet. Oluf har som storebror til Maren Andersdatter, der blev så tidligt gift, haft sin gang blandt familierne i Alken, og han bliver nu gift med datteren af den nu afdøde Søren Ovesen og den skrøbelige Johanne Pedersdatter. Hun hedder Anne Sørensdatter (1663-1746)ligesom sin netop afdøde tante, er nu 32 år og flytter sammen med Oluf ind på nabogården, hvor Anders og den ældre navnesøster Anne nu begge er døde, mens familien Denche med trompet og det hele rykker ind på hendes egen fødegård.

I 1695 bliver Laurids Pedersens datter Kirsten Laursdatter trolovet og siden gift med enkemand Peder Sørensen Esholt af Veng. Og det år får Peder og Maren deres yngste søn Michel. Men året efter i 1696 er der hele seks dødsfald bare i Alken: Husmand Peder Johansens hustru, hvis navn kirkebogen ikke nævner, men som to år tidligere fik en dreng døbt Søren, dør bare 34 år gammel. Og trompeterens datter Charlotte, der blev født, da familien flyttede til Alken, dør bare tre år gammel. To af Laurids Pedersens sønner dør af børnekopper, noteres det kort i kirkebogen, som ikke får nævnt deres mor, Anna Hansdatter. Det år er der ud af i alt 26 dødsfald i hele sognet 13 børn under ti år.

De to sidste dødsfald i Alken i 1696 gælder brødrene Laurids og Peder Pedersen Fisker, der dør henholdsvis 64 og 59 år gamle. Ligesom også deres naboer Ovesen-brødrene – tre år tidligere – dør de tankevækkende nok inden for et år. Og dermed bliver 1696 et skelsættende år i Alken, da hele denne første generation af fæstebønder på de fire nye gårde nu ligger på kirkegården i Dover. De fire bondekoner i Alken fra denne 'første generation' overlever alle deres mænd. Anna Hansdatter bliver 82 år, og Maren Andersdatter, der begyndte som 14-årig bondekone og skulle føde otte gange, dør 89 år gammel. 



 

Alken 1490-1667 * De første kendte beboere i Alken

 
 
Det ældste bevarede trykte generalkort over Danmark af dansk oprindelse er trykt i 1585: Danorum marca. På vores egn finder man blandt andet Emcloster – Øm Kloster, og Schanderborch - Skanderborg.
24. mar. 2019 1490-1667: De første kendte beboere i Alken: Fæstebønderne Søren Christensen og Jost Andersen. Første gang, man i skriftlige kilder støder på stednavnet Alken, er i senmiddelalderen – i 1490, da Kong Hans stadfæstede, at Alchen og Illerup skulle være et birk – en retskreds - under Øm Kloster.

Gården i Alken var frem til 1667 en såkaldt tvillinggård med to fæstebønder og deres familier. Ved reformationen i 1536 – to år efter Skipper Clements bondeoprør - ejede Øm Kloster over 200 gårde, som overgik til kronen – deriblandt Alkengård.

I 1543 var gården nævnt Alchringgårut og i 1554 Alckengaartt . Ifølge Em Closter Jordebog 1554 var der ud af i alt 42 bønder i det nuværende Dover Sogn to fæstebønder i Alken: Søren Christensen og Jost Andersen (på Østergård). I Boes var der til sammenligning fire gårde, i Svejstrup otte og også i Illerup otte.

De to fæstere i Alken har betalt landgilde til klosteret – rug, byg, hvede, smør, svin og jægergæsteri, pligt til at underholde klosterets eller kongens mænd. De skulle også betale degnekorn til klosteret. Gården i Alken var krongods, som blev administreret fra klosteret indtil 1561, hvor klosteret blev nedlagt. Senere fra Skanderborg Slot, hvor fæstebønderne skulle betale korntiende til kongen og ellers risikerede straf.

den ene del af Alkengård, hvor Søren Christensen er den første kendte fæstebonde, bor i 1573 Peder Ibsen, han er vistnok gift med Søren Christensens enke. I 1602 finder man Povl Sørensen, måske en søn af Søren Christensen. I 1625 har sønnen Ove Poulsen overtaget fæstet.

I 1661 optræder hans søn Søren Ovesen (1635-1695), der i fællesskab med Anders Jacobsen i Boes bruger Dover Kirkes Eng i Svejstrup Enge. Det engstykke på en halv tønde land ejes i dag fortsat af Dover Kirke. Søren Ovesen blev gift med Johanne Pedersdatter fra nabogården. I 1667 overdrager Søren den ene halvdel af gården til sin bror Anders Ovesen gift med Anne Sørensdatter (1633-1695), så to brødre nu deler den ene del.

den anden del af Alkengård er den første kendte fæstebonde Jost Andersens navn kendt, da han i 1543 sammen med to andre mænd stævnes i en sag ved Viborg Landsting af en Jens Lassen fra Hammel, og han er i 1551 selv den ene af to domsmænd i en skiftesag, der er foregået ved Tingkrogen i Hemstok Skov. I 1573 har hans enke Anne Jostis fæste på gården. I 1581 – den 16. februar – fremgår det af Kancelliets Brevbøger, at Anders Jostsen i Alken frit må fiske i Alken Å og i Mossø – med ruser og garntener, men ikke med vod. Han var sandsynligvis søn af Jost Andersen, og Alken Å var jo nok Lindalsbækken. Frit fiskeri i Mossø havde også Jens Jensen i Emborg fået Kong Frederik II’s tilladelse til – tre år tidligere. Det gjaldt ruser og smågarn – og heller ikke vod.

Kancelliets Brevbøger kan man læse om stort og småt på egnen - et samtaleemne i sognet i 1559 har uden tvivl været, da en af de fire bønder i Boes, Peder Michelsen, slog en af de andre Boes-bønder, Per Jude, ihjel – men fik fredebrev og dermed blev benådet. 

Hvordan det er gået med Jost Andersen og hans familie, ved vi ikke mere om, og i april 1586 er det en Laurids Pedersen Fisker, der får overdraget en kronens gård i Alcken af Kong Frederik II, da han i lang tid har tjent kongen til dennes tilfredshed. Han slipper for landgilde og andre forpligtelser - uden indfæstning, fri for ægt, arbejde og tynge. Han skal til gengæld have tilsyn med kongens fiskedamme, diger og andre fiskevande ved Skanderborg Slot og andetsteds i lenet og til at fiske og i andre måder lade sig bruge i fiskerhåndværket, når lensmanden tilsiger ham. Lensmand var på det tidspunkt Claus Glambæk, der i maj 1589 blev afsat og måtte aflevere både slot og len til Mandrup Parsberg. I 1608 får Laurids Pedersen Fisker endda stadfæstelsesbrev for livstid på kronens part af korntienden af Venge Sogn.

I 1617 afløses han på gården af sønnen Peder Lauridsen Fisker – eller Fischer – gift med Karen Jensdatter. Efter 1667 deles også den anden del af Alkengård op til to brødre, Peder og Karens to sønner: Laurids Pedersen Fisker (1632-1696) gift med Anna Hansdatter, og Peder Pedersen (1637-1742) gift med Maren Andersdatter (1653-1742). Brødrenes søster Johanne var samtidig gift med nabobonden Søren Ovesen.

I 1667 deles altså tvillinggården i Alken op, så bebyggelsen nu ændrer karakter til at bestå af fire lige store gårde.

Kilder:
Steen Holger Andersen: Dover Sogns historie gennem 400 år,
Chr. Heilskov: Hjelmslev Herred Historisk-topografisk skildret, og
Bendt Nielsen: Alken. Historisk Beskrivelse.
Kurt Kermit Nielsen: Breve til amtmanden i Skanderborg-Aakier Amter 1661-1799.