| 17. jun. 2013 * Salsa på plads. Der er nu booket mejeri og datoer til salsa undervisning til efteråret. Det bliver ca. to tirsdage om måneden fra kl. 19 og en time frem - syv tirsdage fra10. september til 3. december. Der er kommet nogle tilmeldinger, men vi kan sagtens være flere, så kontakt mig på 23457418 eller mail@hospitalsklovnen-trudi.dkhvis du vil vide mere eller melde dig til. Kh. Gitte Møller Madsen.
| 26. maj 2013 * Interesse for salsa? Søren, der underviste i Salsa til min fest ved søen, vil gerne undervise os på Mejeriet hver 14. dag i løbet af efteråret (6-8 gange). Jeg blev bedt om at finde ud af, om der er basis for det i Alken. Han har nogle elever fra Hørning, som går på hans hold i Aarhus, som kunne være mulige til et hold, men vil gerne vide, hvor stor interessen er i Alken. Hvis du er interesseret, så meld hurtigst muligt tilbage til mig, da der er rift om de gode salsalærere, men han syntes så godt om vores energi og vil gerne undervise her, hvis basis er der. K.h. Gitte Sø- og salsauhyre (Møller Madsen) 23 45 74 18. |  | 7. apr. 2013 * Salsa-succes. Little Havana trak omkring 70 danseglade til Mejeriet fra bl.a. Alken, Silkeborg og Aarhus, så bandet kunne nyde et fyldt dansegulv fra første nummer og ville gerne vende tilbage. Søndag kunne bar-crewet med hjælpere – otte mand - gøre rent på en time. Her Tove Nyholm, Bodil Hvelplund og nytilflytter Trine Holm. (Foto: Knud Abildtrup)
|
 |
|
7. mar. 2013 * Salsacrew søges. Lørdag 6. april har jeg booket Little Havana til at spille skøn cubansk salsamusik på Mejeriet, men, men, men jeg mangler rigtig meget hjælp: Folk til at stå i baren, til at hjælpe med at stille op og med oprydning dagen efter. Håber meget på, at nogen vil være med til at gøre denne aften mulig. Kontakt: 23457418, de bedste hilsner Gitte Møller Madsen |
|
 |
|
1. mar. 2013 * Støttekoncerten flytter op på Bjedstrup Skole - med mange flere billetter. I stedet for på Mejeriet kommer støttekoncerten søndag 17. marts til at foregå på Bjedstrup Skole, hvor Shaka Loveless selv gik i skole dengang i 90'erne. De 130 billetter blev revet væk så hurtigt, at bestyrelsen for Liv i Landsbyen har vurderet, at der er flere gode grunde til at rykke arrangementet: Med plads på skolen til over 300 mennesker kan mange flere - ikke mindst fra lokalområdet - være med i en stor fælles oplevelse, og som støtte til Købmanden i Alken kommer der flere penge i kassen. Intimkoncerten kan også blive et første skridt i et tættere samarbejde mellem skolen og Liv i Landsbyen, som har meget fokus på, hvordan hele området kan få status af lokalcenter, og nødvendigheden af at stå sammen for at gøre lokalområdet attraktivt. Billetterá 150 kr. kan købes hos Søs Nielsen, Alkenvej 59, 86 57 72 58, 26 99 99 59, sos_ole@hotmail.com hverdage kl. 12-18. James Loveless præsenterer kl. 19.30 sit nye Spirituals & Blues project sammen med Gary Snider and Olav Poulsen. Kl. 20 går Shaka på scenen sammen med Lass Boman, Carl-Erik Riestra, Birk Nevel og Fresh I. Koncerten rundes af med både Shaka og James sammen med de andre. Alle entréindtægter går til købmandsprojektet i Alken.
|
15. feb. 2013 * Shaka-koncert revet væk på under et døgn. Søs Nielsen fik travlt, da nyheden om støttekoncerten til fordel for Købmanden i Alken var på alken.dk - som eneste medie - torsdag. Allerede fredag var de 130 billetter revet væk.
| |
| 14. feb. 2013 * Udsolgt. Shaka giver støttekoncert i Alken. Søndag 17. marts vender Shaka Loveless hjem til rødderne for at støtte Købmanden i Alken med en intimkoncert. Alle entréindtægter går til købmandsprojektet. Og Nørrebro-musikeren, der er Alken-borger i eksil, kommer ikke alene. James Loveless præsenterer kl. 19.30 sit nye Spirituals & Blues project sammen med Gary Snider and Olav Poulsen. Kl. 20 går Shaka, der for alvor brød igennem med 'Tomgang', på scenen - sammen med Lasse Boman, Carl-Erik Riestra, Birk Nevel og Fresh I. |
|
 | |
Koncerten rundes af med både Shaka og James sammen med de andre. Der bliver lukket 130 ind til en enhedspris á 150 kr. Billetterne blev udsolgt fredag -- og kan afhentes på Alkenvej 59 tirsdag-onsdag 26.-27. februar.
|
 |
|
3. feb. 2013 * Salsaband på Mejeriet. Lørdag 6. april kommer salsabandet Little Havanna og spiller skøn cubansk salsamusik på Mejeriet, skriver Gitte Møller Madsen. Der er salsaundervisning en time, før bandet går på, ved danser og sanger Diana Meldgaard, Aarhus. Der bliver brug for hjælp til baren og til at gøre rummet klar og rydde op om søndagen. Meld jeres hjælp til Gitte, 23457418. |
|
| 25. jan. 2013 * Tove til USA og Uganda med projekt om tilgivelse. Tove Nyholm rejser til USA i nat og 14 dage frem, hvor hun på Millersville University i Pennsylvania skal opbygge en labyrint og installere lyd med stemmer fra lokalsamfundet, optaget i november. Overskriften er tilgivelse, så konceptet er det samme som tidlilgere, og dog aldrig det samme: der bygges hver gang en ny labyrint, der forholder sig til det rum, den skal være i. Og indmaden, stemmerne er fra det pågældende lokalsamfund. Til denne galleriudstilling er indrettet en audio lounge, hvor man via høretelefoner kan lytte til beretninger fra Uganda, Danmark og New York. |
|
 | |
|
Til Uganda rejser Tove så efter et kort pitstop i Alken - for også at være der i to uger. Også her handler det om tilgivelse - i et projekt, der har sit eget liv: Et forgiveness project, med optagelser af lokale beretninger om tilgivelse og en lydinstallation i nogle hytter i en flygtningelejr fra krigens tid. Deltagerne har rejst rundt i landsbyer med beretningerne, afspillet dem og optaget nye, lavet sange og radio-debat-programmer. Projektet har efterhånden ført til et større arkiv med beretninger og anden dokumentation om tilgivelse og forsoning. Denne gang rejser Tove til Uganda for at genopstille lydinstallationen i en nyopført hytte inde på campus på Gulu Universitet i det nordlige Uganda - projektets samarbejdspartner - for som led i opbygningen af et awareness og forskningscenter om fred og forsoning, at gøre Gulu Universitet til et Peace University. En tilsvarende opstilling består af en traditionel hytte med en traditionel tromme i midten - men denne er magisk: For trykker du på en af de 10 knapper, kommer der fortællinger ud af græstaget! |
 |
|
På nationalmuseet i Kampala bringes samtidig informationer om konflikten i nord, om forsoningsritualer og traditioner - og om forgiveness projektet. Det er ingen selvfølge, at folk i resten af Uganda har megen viden om de prøvelser, man har været igennem i det nordlige Uganda. |
|
 |
|
24. jan. 2013 * Forrygende polkacafé. Se 26 fotos fra en forrygende polkacafé i Mossøegnens Musik og Dans - fra Aksel Utofts udløser. Her formand Knud Erik Elmann Jensen sammen med nogle af folkemusikernne. Se flickr.
|
| 9. jan. 2013 * Femte polkacafé i træk. De studerende fra folkemusiklinjen på konservatoriet i Odense har fået hjemmebane nummer to i Bjedstrup. For femte gang er der dømt Polkacafe på skolen lørdag d. 19. januar kl. 19.30, hvor Mossøegnens Musik og Dans indbyder til en aften med folkemusikkoncert på et virkeligt højt niveau. |
|
 | |
|
Der kommer 18 unge studerende, som efter en kaffepause fortsætter med at spille til dans. Mage til danseorkester skal man lede længe efter, skriver formand Knud Erik Elmann Jensen. Allerede det første år kom der over hundrede gæster til arrangementet, og siden er besøgstallet steget og steget. Konservatoriet i Odense har udviklet sig til at være centrum for den danske folkemusik, som i disse år er blevet populær både nationalt og internationalt. Rasmus Nielsen og Nikolaj Forskov er de to, som har været med alle fem år: - Det er da en fornøjelse at komme det samme sted og spille for et stadigt stigende publikum fem år i streg! For langt de flestes vedkommende drejer det sig om alle de gange, de har været på turné. Alle har altid set frem til at komme og spille for Mossøegnens Musik og Dans og ikke mindst at spise af det fantastiske kagebord. Samme Rasmus Nielsen spiller i øvrigt i gruppen Trias, som ved Danish Music Award 2012 blev kåret som Årets Nye Talent. I den officielle begrundelse hedder, at der er ikke mange orkestre, der i samme grad formår at sammenkæde en dyb forankring i den danske traditionelle musik med et så udsøgt talent for fornyelse. Det samme kan siges om hele flokken, som nu igen gæster Bjedstrup.
|
|
|
|
|
 |
|
Susanne Emmysdatters nye cd "Ravheksen".
|
|
|
|