Forside
Mejeri
Borgerforening
Foreningen Liv i Landsbyen
Købmanden i Alken
Kultur
Rideklub
Morgenrørelsen
Kvindefest
Alken-armada 2006
Alken-armada 2007
Fredagsbar
Filmfestival
Alken-Revyen
Tango efterår 2007
Fafner
Nor
Kultur 2012
Kultur 2011
Kultur 2010
Kultur 2009
Kultur 2008
Kultur 2007
Fra 0 til 100
Alken-koret
Natur
Alken Saftklub
Trafik
Vandværk
Teknik og anlæg
Dover GF
Alken Minimarked
Historie
Liv i byen
Folk i Alken
Lokale links
Alken-Chinenke
Arkiv
Video-vitser
alken.dk
smalltalken
Opslagstavle
Svejstrup
Bolig i og omkring Alken
Shelter i Alken
|
 

Brugernavn:

Adgangskode:


 

Powered by frontGATE websolutions

 

 


Kultur 2010
30. dec. 2010 Mads og Mathias' nye film. Se den kortfilm, Mads Mengel og Mathias Nyholm Schmidt har brugt det sidste års tid på at lave i samarbejde med Filmværkstedet. Den hedder 'Kaos' og har Sandra Elsfort i den ene hovedrolle. Mathias fotograferede, Mads skrev og instruerede. Begge producerede 'Kaos'.
29. dec. 2010 Julejazzen er blevet den nye byfest. Sådan konkluderede flere gæster efter et kraftigt rykind til julejazz. Endnu en gang med masser af unge, yngre, halv- og helgamle, der skålede, genså, krammede, røg, svedte, snakkede, swingede - og spiste rejesuppe. Prima Junior fik et fyldt dansegulv næsten fra første nummer.

15. dec. 2010 Bruno udsat for skjult kamera. Michael Schmidt har uploadet et videoklip med sin nabo, Bruno Nielsen, på YouTube. Se skjult kamera-klip - og husk lyden.
12. dec. 2010 Polkacafé for tredje gang. Studerende fra Det Fynske Musikkonservatoriums folkemusiklinie står for polkacafé på Bjedstrup Skole lørdag 22. januar kl. 19.30. De 15 musikere spiller koncert, indstuderer til dans og spiller til bal, oplyser Jørn Guldberg fra Mossø-egnens Musik og Dans. Se opslag.
9. dec. 2010 Tiende julejazz med titals-tema. Prima Junior - der også optrådte her i 2007 - står for showfyldt jazz og jive efter Alken session'en. Det er tiende gang i Alken: Fjerde juledag, 28. december kl. 19.30-01.00. 10-kroners bar fra kl. 22-00.10. Se opslag. Entré 100 kr. - i forsalg i Alken Minimarked fra mandag 13. december.
20. nov. 2010 Argentinsk tango på Mejeriet. Er du vild med dans – eller i hvert fald med at prøve kræfter med argentinsk tango? Så er der en mulighed tirsdag 30. november på Mejeriet kl. 19-22. Denne aften får du en introduktion til tangoen, til dansens grundprincipper samt de basale trinkombinationer og figurer. En nyuddannet tangoinstruktør fra Ry står for undervisningen, nemlig Eugene Weinberger (med partner). Eugene er fortrolig med Mejeriets plastikgulv. Arrangementet er gratis, men da antallet af deltagere er begrænset til 8-10 par, skal man tilmelde sig senest søndag den 28. november til Anne Grete Frøslev eller Jørn Guldberg, 86525285. Først til mølle-princippet gælder også her. Se dans fra Buenos Aires.
26. sep. 2010 Qi Gong i Brugzen. Simba Lisbeth Klarlund søger deltagere til et kursus i Qi Gong i Brugzen i Bjedstrup. Se Opslagstavlen.
17. sep. 2010 Dusinet fuldt for Jens Jessen. Også i år kommer motorjournalist og forfatter Jens Jessen fra Lindalen med en bog - denne gang om BSA-fabrikken og dens motorcykler, som der ellers mest er skrevet om på engelsk.

Bogen, BSA i sort-hvid og farver, adskiller sig fra disse mange andre bøger om BSA ved at være på dansk og ved at være billedbaseret - med over 400 billeder - mange aldrig offentliggjort før. Bogen lægger stor vægt på de danske BSA-billeder helt fra fabrikkens spæde start i 1910 og frem til lukningen i 1972.
I tilgift får beskueren også et godt indblik i hvordan Danmark engang så ud med datidens huse, veje, landskab, påklædning og meget mere.  Siden 1999 har Jens nu udgivet 12 bøger - så nu er dusinet fuldt. Jens' plan er at udgive en bog hvert år, og han understreger, at han hverken får tilskud eller subsidier til bøgerne.

4. sep. 2010 175 georginer i Boes. Alice Køppen og Vagn Stensig Kristensen, Boesvej 67, inviterer interesserede til at bese deres have med 175 blomstrende georginer lørdag 4. september kl. 10-16. Boes Borgerforening sælger kaffe m.m.
18. juli 2010 Smilende og leende digte, sang og musik. Bjarne Toudahl, Håndtryk, har formidlet en optræden med 'Lyriske smilehuller' fra Norge, Finland og Danmark på Alken Mejeri fredag 6. august kl. 19.30. Se opslag her til højre. Entré 60 kr.

18. apr. 2010 De, der var med, fik bare danset. Forårsrocken i år samlede et halvt hundrede mennesker, bandet spillede rasende godt, og alle fik bare danset. På et tidspunkt dansede alle på nær Jan Andresen. fortæller Holger Vig, der dog gerne havde set endnu flere. Og Hanne L. Nielsen synes, det var en fantastisk aften: Blot synd for dem, der ikke var med. Eric Ballowitz' gruppe var fin musik, og FuelPump var knaldgodt med sjov og karismatisk forsanger.
23. mar. 2010 Så' der Alken-Forårsrock. ABAF står for Forårsrock på Mejeriet fredag 16. april. 
Kl 18: Café-restauranten serverer Chili con carne, tærte og kage til rimelige priser. Kl. 20: 'Good People' starring Eric Ballowitz. Kl. 21.30: Power-rock-trioen 'Fuel Pump'. Se pressemateriale  Entré fra kl. 20 for medlemmer: 75 kr. og ikke-medlemmer 100 kr. Holger Vig, Conny Mortensen og Troels Larsen søger engagerede medarrangører, kokke og arbejdsmænd.
19. mar. 2010 For få. Lena Møller Gregersen og Gitte Møller Madsen må aflyse 'Forårs for sjov' lørdag. For få meldte sig til.
7. mar. 2010 Utas lyrikteater. 'Døden og dagen' - et sammenstød mellem to kunstformer eller et samarbejde mellem poesi og teater - er på programmet fredag 26. marts. kl. 20 på mejeriet, oplyser Bjarne Toudahl, der selv medvirker. Se opslag.
7. mar. 2010 Energifyldt legende lørdag. Lena Møller Gregersen og Gitte Møller Madsen indbyder til 'Forårs for sjov' lørdag 20. marts kl. 13-15.30 på mejeriet. Tic, trommer og tosserier. 75/50/25 kr. Læs opslag.
5. feb. 2010 Kun ti tilmeldt. Eva Nikolajsen og Anne-Mette Granner minder om tilmeldingen til kvindefesten mandag 8. februar. Se smalltalken.
2. feb. 2010 En gryde til min kone - en film til os alle. Den slanke kande på farmors hylde. Thebakken fra loppemarkedet. Det præmierede sølvbestik. Du har set det før, men hvem har egentlig lavet det? Efter at have set ’En gryde til min kone’ bliver det svært at ryste Jens – eller Iens, som han selv skrev – H. Quistgaard ud af hovedet igen.

Finn Mathiasen fra ABCfilm står sammen med Stig Guldberg bag den 36 minutter lange portrætfilm, der stilfærdigt og poetisk trækker os ind i den produktive æstetikers univers. Kunsthåndværkeren og designeren, der i 1950’erne og 60’erne nåede den helt store berømmelse i USA med sine prisvindende stole, lysestager og gryder og i Danmark er nærmest ukendt.
Uden at over-fortælle lader filmen os snuse til den småbrummende mand, der livet igennem undgik kameraer og journalister, som elskede godt håndværk og havde klare holdninger til brugs-design, til funktionalitet og skønhed. Som sådan bliver dokumentaren en appetitvækker til at se mere af hans produktioner og lære en af de helt store danske designere mere at kende.

Som personportræt tør filmen lade pauser i interviews få plads - og langsomme panoreringer over de mange af Jens Quistgaards formfuldendte produktioner er berettigede – for det er manden og hans værk, det handler om. Quistgaard, der blandt så meget andet lavede sin egen skriftfont, døde som 89-årig. Filmen om ham var fem år undervejs – og afgjort værd at se.   

 

Sanne Dudoret og Knud Abildtrup


18. jan. 2010 Misha er med i Livvagterne. Misha Belinson, Emborgvej, kan for tiden opleves som den skrupelløse skurk, Konstantin Korovjev, i tv-serien Livvagterne, der sendes på DR1 søndage kl. 20. Misha er med i afsnit 13 og 14.