Forside
Mejeri
Borgerforening
Foreningen Liv i Landsbyen
Købmanden i Alken
Kultur
Rideklub
Morgenrørelsen
Kvindefest
Alken-armada 2006
Alken-armada 2007
Fredagsbar
Filmfestival
Alken-Revyen
Tango efterår 2007
Fafner
Nor
Kultur 2012
Kultur 2011
Kultur 2010
Kultur 2009
Kultur 2008
Kultur 2007
Fra 0 til 100
Alken-koret
Natur
Alken Saftklub
Trafik
Vandværk
Teknik og anlæg
Dover GF
Alken Minimarked
Historie
Liv i byen
Folk i Alken
Lokale links
Alken-Chinenke
Arkiv
Video-vitser
alken.dk
smalltalken
Opslagstavle
Bolig i og omkring Alken
|
 

Brugernavn:

Adgangskode:


 

Powered by frontGATE websolutions

 

Kultur 2011
11. dec. 2011 * Livsbekræftende og swingende julejazz. Den efterhånden mangeårige Alken-tradition med julejazz bliver i år holdt ved lige af Bourbon Street Jazzband og Alken Session, melder Jens Langkjær, der sammen med Poul Westesen sælger billetter på forhånd: Fjerde juledag, 28. december fra kl 19.30.  Entré 100 kr. Arr.: ABAF. Plakat i større format.
25. nov. 2011 * Law of the Jungle. Den doku-thriller fra Peru, som Finn Mathiasen fra ABCFilm har været med til at skabe, har uofficiel premiere i samarbejde med Operation Dagsværk mandag 28. november i Øst for Paradis kl. 16.30 og Metropol kl. 19. Læs mere. 
24. nov. 2011 * Spökraket på Voxhall. Bjørn Vind Abildtrup og Spökraket - med deres blanding af kraut, psychedelia, 60'er lo-fi og Shoegaze - varmer op til japanske Nisennenmondai på Voxhall i Aarhus mandag 28. november kl. 21.
22. nov. 2011 * Nór-koncert og digtoplæsning på Mossøhus. Orkesteret Nór - minimalt, men overrumplende. Roligt, men konstant dirrende, beskrives de - har releaseparty, der serveres varm suppe, og Martin Hauberg-Lund læser op fra 'Dyrets Deroute' lørdag 26. november  kl. 19.30. Læs om og lyt til Nór.  Læs invitation om bl.a. entré og overnatning.
 
13. nov. 2011 * Jens på gaden med ny bog - og Sørens farfar i sidevognen. Motor-forfatter Jens Jessen, der er flyttet fra Lindalen til sin barndomsegn Ho, og selv har Nimbus'er i garagen, har skrevet sin 14. bog, 'Nimbus i sort-hvid og farve'. På billedet fra 1929 - udsnit fra bogens bagside - ses Søren Slebos farfar, Poul Hansen, i sidevognen. Han var en overgang formand for Nimbus Klubben - og kom bl.a. ud for et alvorligt uheld på motorcykel. Søren har leveret flere fotos til bogen.
17. okt. 2011 * Ingrid og hendes Boomwhackers. Ingrid Robak demonstrerer på et videoklip, hvad hun og seks andre kvinder under navnet Broomwackerwitches lavede på Mejeriet forrige weekend. Det er instrumenterne, der hedder boomwackers.

17. okt. 2011 * BajerBanden til ølaften.  Fredag 4. november står Eventsupport for et besøg på Mejeriet af ølekspert Mikael Langager, der guider gennem en ølsmagning med seks julebryg. Efter en hjemmelavet menu underholder BajerBanden, der helt og holdent hylder øl. Køb billet online her.

18. sep. 2011
*
Keltisk musik på Mejeriet. VestVind giver koncert med irsk, skotsk og ny traditionsmusik lørdag 1. oktober kl. 20 på Mejeriet, oplyser Maiken Wang Larsen, Emborgvej, der selv synger og spiller violin og bratsch i Vestvind. Se pressemeddelelse.
4. sep. 2011 * Mexico-musik på Solskin. tirsdag 6. september har jeg hyret Bola Suriana, et femmands orkester fra Mexico - på Danmarksturné. De spillede også til Ry By Night og var så fantastiske, at jeg bare måtte hyre dem igen, inden de drager hjem til Mexico, skriver Lene Kjeldsen fra Salon Solskin i Ry. De kan ses og høres på www.bolasuriana.com.

13. juli 2011 Alken-dreng i koncert. Den gamle Alken-dreng, Sigurd Hockings, optræder ved havnekoncert i Ry onsdag 20. juli kl. 19.30, hvor han spiller guitar sammen med Ditte Fromseier på violin.
De er begge uddannet fra musikkonservatoriets folkemusiklinie i Odense, som Ditte i dag er leder af. Folkemusiklinien er her på egnen kendt fra de årlige koncerter på Bjedstrup Skole. Næste koncert er allerede nu aftalt til lørdag 21. januar 2012. Ved havnekoncerten er der tale om to virtuoser i et tæt samspil. Musikken er dansk, irsk og engelsk folkemusik.
Duoen  er noget af det ypperste inden for ung, dansk folkemusik, så der venter publikum en ekstraordinær oplevelse fra duoen, som også er berømmede i vores nabolande, skriver Knud Erik Elmann Jensen, formand for Mossøegnens Musik og Dans.
6. juni 2011 Alken - ikke All - men Small Stars. Som Pinserockens opvarmning kl. 20 før Wedgwood kl. 22 optræder Alken Small Stars, fortæller Holger Vig: Musikerne Poul Ravn, Jens Langkær og Holger Vig med rock på ballademåden.

29. maj 2011 Så' der Pinserock. Pinselørdag 11. juni. Cafe med tærter, chilli con carne, kaffe og kager fra kl. 18. Børn er velkomne. Entré opkræves fra ca. 20, hvor Wedgwood begynder. 100 kr. for medlemmer af ABAF - 125 for ikke-medlemmer. Der vil blive holdt åbent længe. Vi har allieret os med de unge mennesker, der er flyttet fra Alken og fået dem til at overtage baren, når vi gamle segner, skriver Holger Vig. Det er vores håb, at rigtig mange kommer hjem til pinserock, og at det kan blive en tradition på linje med julejazzen.

21. apr. 2011 Michael Schmidts film på gaden. De sidste par år har jeg filmet i områder omkring Alken. Det er blevet en film om livet, døden og kærligheden, alt er i bevægelse, alt danser. Filmen vises på filmfestivaller i Danmark og den store verden, men da I løber, cykler og færdes i området, skal der være mulighed for, at I kan eje den. Filmens varighed er 10 minutter og kan købes ved købmanden for 50 kr. Med venlig hilsen Michael Schmidt.

16. apr. 2011 Dance celebrates what makes us human. På Bjedstrup Skole er der torsdag 28. april kl. 14 Dansens Dag, og alle er velkomne. Se opslag.  

13. apr. 2011
105 til Shades of Blue. 
Der blev danset flittigt - ikke mindst i andet sæt - da James Loveless og Shades of Blue igen var på scenen i Alken. 105 mennesker brugte lørdag aften og noget af natten på Mejeriet. (Foto: Niels Stæhr)
7. apr. 2011 * Bjørn og Spökraket debuterer på V58. Århus-spillestedet V58 præsenterer torsdag 14. april kl. 20 tre bands, der spiller deres debutkoncerter, Cannons Men (støjrock) og Spökraket (krautrock) med bl.a. Bjørn Vind Abildtrup, samt This Pony Brakes for No One (no wave).

2. apr. 2011 * Koncert i Gl. Rye med Niels Kaas og Silkeborg Kammerorkester. Onsdag 6. april kl. 20 er der koncert i Gl. Rye Kirke med Silkeborg Kammerorkester under ledelse af violinist og dirigent Niels Kaas, tidligere Alken. Niels er også solist. Se opslagstavlen


29. mar. 2011 Victorians med nyt navn. Nu hedder bandet med bl.a. Alken-musikerne Bernhard Berthelsen og Thorbjørn Robak Kaas Retro Logical Experience og kan høres på YouTube med bl.a. All along the watchtower af Jimi Hendrix. (Foto: På scenen i Georgs Garage)

26. mar. 2011 Forsalg til Shades of Blue. Medlemmer af ABAF slipper med 100 kr. og ikke-medlemmer må af med 125 kr. Forsalg til Shades of Blue i Alken Minimarked. Lørdag 9. april kl. 21 - dørene åbnes kl. 20.
25. mar. 2011 To Alken-film i Ry Biograf. Et kortfilmsarrangement i Ry Biograf viser torsdag 7. april kl. 19 tre lokale film, deraf to fra Alken:
'Be Here Now' - af Jacob Lundgaard Andersen fra Ry, 'Kaos' - af Mads Mengel og Mathias Nyholm fra Alken, og 'Silas & Selma' - af Søren Peter Langkjær Bojsen fra Alken. Entré 50 kr.
10. mar. 2011 Søren Peters film. Søren Peter Langkjær Boisen har instrueret kortfilmen Æg & Bacon fra 2009 - nu online. Tre unge på bondegårdsferie - og en syg gris.
 
21. feb. 2011 Misha med i 'Lykke'. Misha Belinson, Emborgvej, er på rollelisten i næste afsnit af depressionskomedien 'Lykke' søndag kl. 20 på DR1. Det er vist noget med en ukrainsk forbindelse.
13. feb. 2011 Jens i Bergman-drama. Jens Zacho Böye, Alkenvej, spiller den ene hovedrolle i Ingmar Bergmans 'Scener fra et ægteskab' på Scala i Aarhus indtil 12. marts.

11. feb. 2011 Gellerup-rap x 3. Bjørn Vind Abildtrup er medproducer på bl.a. tre nye musikvideoer fra Filmprojekt Gellerup: Cha D Kaos - Omar Nr. 1: Bandit - MD Kæmper. Håndtegn og humor.


10. feb. 2011 Shades of Blue kommer igen. Lørdag 9. april på Mejeriet spiller drengene igen. Sæt x i kalenderen, skriver Peter Gregersen. Hvem vil være med til at arrangere? Kontakt pgplys@mail.dk - og Jan Malling står for barhold. Skal der være spisning inden? Vi forventer en lige så fantastisk dejlig aften, som sidst, de var her. Kridt danseskoene ;-)
10. feb. 2011 Victorians til Georgs Garage. Sidste år vandt Lips den østjyske musikkonkurrence Georgs Garage i Skanderborg, oplyser Peter Gregersen. I år har et andet band med Alken-musikere, der har optrådt til byfesten, Victorians, tilmeldt sig konkurrencen i Sct. Georgsgårdens fritidsklub, Plantagevej 7.
Alle er velkomne til at opleve de unge talenter hver torsdag i marts, fra kl. 19-22 med start 3. marts. Finalen er 7. april. Unge fra Klub'n Højvangen, Klubberne i Stilling og Sct. Georgsgården står for arrangementerne. Der vil ud over musikken være café, dans, stand up, konkurrencer og m.m.
1. feb. 2011 200 til polka. Polkacafeen på Bjedstrup skole blev et tilløbsstykke
med over 200 gæster, fortæller Knud Erik Elmann Jensen fra Mossøegnens Musik og Dans. God stemning kan ses fra optagelsen fra dansedelen af aftenen. Før kaffepausen var der koncert. Og læs hvad DGI skrev.

20. jan. 2011 'Birgit'-filmen vandt. Claus Skovholm, Simon Nyboe Laursen og Klaus Vind Abildtrup vandt prisen Den Gyldne Svale for deres film 'Birgit' i konkurrence med 11 andre elevfilm på Skanderborg Amtsgymnasium . Se den her. (Og skru op for både lyd og kvalitet - fx 720p i første ikon t.h. i bundlinie.) Nu set 490 gange.