Forside
Mejeri
Borgerforening
Foreningen Liv i Landsbyen
Købmanden i Alken
Kultur
Rideklub
Morgenrørelsen
Kvindefest
Alken-armada 2006
Alken-armada 2007
Fredagsbar
Filmfestival
Alken-Revyen
Tango efterår 2007
Fafner
Nor
Kultur 2012
Kultur 2011
Kultur 2010
Kultur 2009
Kultur 2008
Kultur 2007
Fra 0 til 100
Alken-koret
Natur
Alken Saftklub
Trafik
Vandværk
Teknik og anlæg
Dover GF
Alken Minimarked
Historie
Liv i byen
Folk i Alken
Lokale links
Alken-Chinenke
Arkiv
Video-vitser
alken.dk
smalltalken
Opslagstavle
Svejstrup
Bolig i og omkring Alken
Shelter i Alken
|
 

Brugernavn:

Adgangskode:


 

Powered by frontGATE websolutions

 

Kultur 2012
19. dec. 2012 * l'Orchestra de Dieu - feat. Signe Lindhardt og Kaasbanden til Alken Session fjerde juledag, fredag 28. dec. kl. 20-21.30 . l'Orchestra de Dieu (billedet) er tre drenge fra Klejtrup Musikefterskole, der spiller lidt jazz og rock med elementer af verdensmusik, som giver en harmonisk og impulsiv stemning. Vi er inspireret af gammel 60’er beat musik, som the Animals, The Zombies og the Doors og nye eksperimenterende navne, men vi sniger os ikke udenom noget lækkert, smooth jazz i sin klassiske forstand. Vores største inspirator er den danske orgeltrio Ibrahim Electric.  Kaasbanden bestående af Aksel og Thorbjørn Kaas samt Martin Øland vil spille gypsyjazz - gamle kendinge som Django Reinhardt og Stephane Grafelli og også nye i genren som Joscho Stephan.


8. dec. 2012
* Prima Junior igen. De fik til julejazzen 2007 folk på dansegulvet fra første nummer, og nu kommer de igen på Alken Mejeri: Jivebandet Prima Junior med både swing og blues. Fjerde juledag, fredag 28. dec. Bar fra kl. 19.30, 20-21.30 Alken Session, og så showfyldt jazz og jive fra kl. 22 til ca. 01. Entré 100 kr. for medlemmer af ABAF, 120 kr.  for ikke-medlemmer.
13. nov. 2012 * Shaka prist i Danish Music Award. I april var sangen 'Tomgang' P3's uundgåelige. Lørdag indbragte den Shaka Loveless prisen for 'Årets danske club-udgivelse'. Og videoen til 'Tomgang' blev 'Årets danske musikvideo'.
29. okt. 2012 * Udsolgt til Cross, Schack og Ostermann. 150  billetter er nu solgt til Cross-koncerten, skriver Holger Vig, der om Shades of Blue-koncerten kan fortælle, at der var masser af folk og en super stemning.
19. okt. 2012 * Kun få billetter til Cross. Der er kun få billetter tilbage til Cross, skriver arrangør Holger Vig. Og spisningen skal man skynde sig med at melde sig på. De mange udenbys, der gerne vil spise, holder jeg lidt hen, men kun til fredag 26. oktober! Og så koncerten med Shades of Blue: Vi mangler stadig folk til baren og oprydningen!


13. okt. 2012
* Gitte holder foredrag.
Hospitalsklovnen Gitte Møller Madsen alias Trudi holder foredrag i kirkehuset ved Dover Kirke tirsdag 16. oktober kl. 19.30, oplyser kirkebladet. Om hospitalsklovnens baggrund og arbejde blandt børn, voksne og ældre.
 

11. okt. 2012 * Afviklere til Shades-koncert søges. Vi skal bruge afviklere til Shades-koncert fredag 26. oktober, skriver Morten Brauner, der beder interesserede henvende sig til Holger Vig. Hør en bid - bl.a. 'I'm gona cut my hair'. Det gælder koncerten med Shades of Blue  på Mejeriet.


 

 


16. sep. 2012Billetter til alle tre koncerter. Biletter til efterårets koncerter, Shades of Blue og Cross/Shack/Ostermann, kan købes under weekendens arrangement, oplyser Holger Vig. 120 kr. pr. koncert / 100 kr. for medlemmer af ABAF. Husk også Fuel Pump koncerten lørdag 22. september kl. 20.30 - entré 100 kr.
7. sep. 2012 * Michaels film er frigivet. Før kunne man købe den på dvd - bl.a. i Alken Minimarked. Nu kan man også se den kvit og frit via YouTube: Michael Schmidts kortfilm optaget i og omkring Alken, 'Der er så dejligt på landet'. Medvirkende er bl.a. Bruno Nielsen og Stine Christoffersen. En film om livet, døden og kærligheden, alt er i bevægelse, alt danser.
22. aug. 2012 * Kaj og Margit spiller deres nye stykke til fordel for købmandsprojektet. Teater Morgana optræder med deres nye forestilling, 'Det var dengang', til købmands-støttearrangementet på Mejeriet i weekenden 22.-23. september, oplyser Kaj Pedersen. Forestillingen er for både børn og voksne.  (Foto: Jørgen Sejr) 

21. aug. 2012 * Shaka optræder i Ry. Den nyoprettede Ry Musikforening har engageret Shaka Loveless, der ikke bare er en Nørrebro-dude, men også en gammel dreng fra Alken, fortæller Lene Kjeldsen. Shaka spiller på Mølleskolen fredag 14. september. Nærmere oplysninger følger.
27. juli 2012Heftigt musikalsk efterår i Alken. Hele tre koncerter bliver det til på Alken Mejeri i efteråret, skriver Holger Vig. Lørdag 22. september: Fuel Pump. Fantastisk rockmusik, der gynger, med et lydniveau, der ikke blæser en ud af salen.
Der var ikke èn der stod stille sidst de optrådte på Mejeriet. Et band, der kommer ud over rampen. Desværre gik mange glip af dem sidst, men det er lykkedes os at få dem til Alken igen, så nu er chancen her. Fredag 26. oktober: Shades of Blue. Blues i verdensklasse med lokalt islæt. Fredag 16. november: Cross, Schack og Ostermann. Vær hurtig ved havelågen, når billetterne bliver frigivet. Vi har begået lidt af et scoop! Mejeriet er i år med i kommunens Liv i Forsamlingshusene - med den koncert.

17. juli 2012 * Ny film fra Hovgaard: Om Mossøs sidste erhvervsfisker.  Lokalhistoriker Niels Hovgaard, der i 2008 også lavede en film om Alken, har nu sammen med museumsinspektør Henrik Bredmose Simonsen lavet en film om Mossøs sidste erhvervsfisker, Leif Olesen, der er tredje generations fisker fra sit fiskerleje ved Hem, skriver Midtjyllands Avis. Filmen kan skaffes i Ry Lokalarkiv.
19. juni 2012 * 'Law of the Jungle' vandt festivalpris. Dokumentarfilmen 'Law of the Jungle' co-produceret af Finn Mathiesens ABC Film vandt prisen 'The green Award' på Sheffield Doc/Fest. Læs hvad Det Danske Filminstitut skriver.


18. juni 2012 * Elias har hovedrollen i ny dansk film. Elias Munk, der er vokset op på Boesvej, blev i marts castet til hovedrollen i en ny dansk spillefilm af Brian Bang, 'For Min Brors Skyld'. 20-årige Elias spiller storebror på 17, der sammen med sin 12-årige lillebror bor alene sammen med faren. De lever i en hverdag, hvor frygt, vold og druk betyder meget - men også båndet mellem brødrene.

- Vi er allerede gået i gang med optagelserne, men for alvor i juli, hvor vi har produktionsdag alle dage – både på Langeland, Sjælland, Fyn, ved Kalø Slotsruin og i Norge og Sverige, fortæller Elias, der sammen med produktionsselskabet satser på, at filmen kan ses i biografen i 2013. (Foto: Brian Bang, Bang Entertainment)


 
13. maj 2012 * Filmpris efter nulbudget. Martin Christensen fra Svejstrup, Magnus Lund Nielsen, Bernhard Berthelsen fra Alken, samt Gunner Feilberg fra Bjedstrup og flere unge Mølleskoleelever har vundet Oregonprisen på 'Filmkraft Kortfilmfestival' i Aalborg, oplyser Torben Nielsen.

Deres 12 minutter lange film 'Prinsessen og det halve kongerige', var den eneste på festivalen, der er produceret med et absolut nul-budget, og er en eventyrkomedie, skrevet og klippet af Martin, der nu skal til nu til Oregon Filmfestival i september - Danmarks største filmkonkurence for unge under 20 år. Det var den, Mads Mengel vandt i 2009. Kaj Pedersen og Margit Szlavik kunne iøvrigt ses i en af de andre nominerede film.


6. maj 2012 * Folkedanserne holder sommerdans i Bjedstrup. Med sommerens komme begynder en periode uden danseaftener i foreningsregi, men onsdag 9. maj holder DGI Østjylland sammen med Mossøegnens Musik og Dans sommerdans for alle interesserede i salen på Bjedstrup Skole.

Det bliver en aften, hvor de øvede kan genopfriske de gammelkendte danse, og hvor nye dansere kan snuse til dansemiljøet. Anne Grethe Dahlstrøm leder dansen aftenen igennem. Spillemænd er også meget velkomne til at spille med på dansemelodierne. Her er det Mogens Pedas, som spiller for. Sommerdansen starter kl. 19, og der er mulighed for selv at tage kaffe med eller at købe drikkevarer, hvis dansen øger tørsten. Sommerdans plejer at foregå under afslappede former, hvor alle kan få en glad aften. Med venlig hilsen Knud Erik Elmann Jensen, Mossøegnens Musik og Dans



18. apr. 2012 * Bandet glæder sig. MC Hansen koncert på Mejeriet på lørdag 21. april kl. 20. Dørene åbnes kl. 19. 100 kr. for medlemmer, 120 kr. for ikke-medlemmer. Billetter i døren - også til jer, der har forudbestilt billet, og tak for det. Vi fra bandet glæder os til at spille det bedste, vi kan, skriver Morten Brauner. Her er en musikalsk godbid, fra seneste koncert.


3. apr. 2012 Både Shaka og Gypsies  i P3. Dagens playlist på P3 ved middagstid - hør Tomgang. 
1.  apr. 2012 * Så begynder billetsalget til MC Hansen-koncert. Koncerten med MC Hansen Band (Uffe Steen, Morten Brauner, Jacob Chano) er lørdag 21. april kl 20.
Døren åbnes kl. 19, hvor den gode udskænkning vil bidrage til en aften i godt selskab. Entré ABAF-medlemmer kr. 100,- andre kr. 120,- Forudbestilling: 3022 1501 ( tlf/sms) eller mortenbrauner@gmail.com Billetter sælges også ved døren. Og en lille smagsprøve: 20 years (MC Hansen).

25. mar. 2012 * Finn med bag dokumentar i DR2. Tirsdag 27. marts  kl. 21 viser Dokumania på DR2 Law of the Jungle. Det er den, Finn Mathiasen fra Boesvej har været med til at producere. Om en ny generation af regnskovsindianere, der ikke længere vil acceptere overgreb fra Perus regering og multinationale selskaber
18. mar. 2012 * Mange Alken-folk med i og bag ny musikvideo. Se min musikvideo, EaggerStunn - Kugledans feat med Geolo G, skriver Mathias Nyholm Schmidt. Den blev skudt i søndags og er lige kommet ud på cyperspace. Jeg har lavet den med min kollega fra København, Simon Weyhe, og der er en masse fra Alken med. Shaka Grøn og Michael Schmidt er med, den er produceret af min bror Kristian, og Kasper, Mads og Bastian fra Alken var alle med på dagen til at hjælpe. Geolo G er en tredjedel af hiphopgruppen Malk de Koijn. Mathias' firma hedder i øvrigt Alken Film.
13. mar. 2012 * Lokale med i Georgs Garage. Maria and the Fruity Boys (hør på YouTube) med bl.a. Theodor Langston fra Svejstrup samt Orions Bælte med Thorbjørn Kaas deltager i konkurrencen Georgs Garage i Skanderborg torsdag  15. marts.
11. mar. 2012 * Baby Blue. Morten Brauner har sendt en forsmag på koncerten på Mejeriet lørdag 21. april. Baby Blue med MC Hansen - YouTube.
3. mar. 2012 * Koncert med MC Hansen på Mejeriet. Holger Vig og jeg har sat et musikarrangement op lørdag 21. april, skriver Morten Brauner, Søbjergvej. MC Hansen, som flere gange har spillet i Ry og netop har udgivet sit tredje album, kommer med superband med Uffe Steen på guitar, Jacob Chano på trommer og undertegnede på bas. Se www.mchansen.com.
Vi vil gerne have hjælp til opsætning, oprydning, bar mm. Giv lyd til Holger, 60 61 09 33, holgervig@gmail.com

27. jan. 2012 * Skøn aften. Hermed et link med nogle billeder fra en skøn folkemusikaften i Bjedstrup i lørdags, skriver Aksel Utoft fra Ry. Billederne bliver i Picasa-albummet et par måneder.
Mossøegnens Folkedansere stod - eller dansede - bag.

14. jan. 2012 * Polkacafé igen. Der er en heldig tradition for, at de studerende fra Det Fynske Musikkonservatoriums Folkemusiklinie hvert år kommer til Bjedstrup for at holde polkacafe. Det er vist også det eneste traditionelle ved det arrangement. En stor flok unge spillefolk giver en forrygende koncert, og efter en pause med det store kaffebord, er der spillet op til bal. Traditionen fortsætter lørdag 21. januar kl. 19.30, hvor Østjylland besøg af et dusin unge folkemusikanter fra musikkonservatoriets folkemusiklinie, som vil spille koncert, indstudere dans og spille til bal. Aftenen er lagt an på, at man kan deltage, selv om man ikke er nogen erfaren danser. Idéen er netop, at alle skal ha’ en oplevelse ud af musikken og dansen. Mossø-egnens Musik og Dans tager 75 kr. for at overvære koncerten, deltage i stort kagebord og prøve de klassiske danske danse til et spillevende ungt orkester med nogle af landets bedste spillemænd. Uden kaffebordet er entréen 50 kr., oplyser Knud Erik Elman Jensen.


4. jan. 2012 * Shaka i tomgang. Shaka Loveless Grøn med rod på Alkenvej kan på Youtube opleves i akustisk session sammen med Benjamin Kissi og Donkey Sound - Pharphar og Fresh-I: 'Tomgang'. Så Shaka synger om det, han ikke selv lige lyder til at være i. Hør selv. 

1. jan. 2012 * 100 til jazz. Julejazzen samlede denne gang omkring 100 betalende gæster, fortæller Jens Langkjær. Fifty-fifty af 'unge' og 'gamle'. Enkelte af musikerne i Bourbon Street Jazzband har spillet i bandet i hele 59 år. Tag den.