Forside
Mejeri
Borgerforening
Liv i Landsbyerne
Foreningen Liv i Landsbyen
Købmanden i Alken
Kultur
Bibliotek
Alken-koret
Natur
Alken Saftklub
Trafik
Vandværk
Teknik og anlæg
Dover GF
Alken Minimarked
Historie
Liv i byen
Darios Julekalender 2009
Julemarked 2008
Darios Julekalender 2007
Julemarked 2007
Fastelavnsoptog 2006
Nationalsang Nepal
Dover Kirke
2011 Nytårsaften
Liv i byen 2007
Liv i byen 2008
Liv i byen 2009
Liv i byen 2010
Liv i byen 2011
Liv i byen 2012
Liv i byen 2013
Liv i byen 2014
Liv i byen 2015
Folk i Alken
Lokale links
Alken-Chinenke
Arkiv
Video-vitser
alken.dk
smalltalken
Opslagstavle
Svejstrup
Bolig i og omkring Alken
Shelter i Alken
|
 

Brugernavn:

Adgangskode:


 

Powered by frontGATE websolutions

 
 
 
 
 
Liv i byen 2011
 
11. dec. 2011 * Dramatisk container-aktion på Emborgvej. Birgitte Borch har fået fjernet sin beboelses-container med specialkran for at flytte den til Christiania. Finn Bech-Nielsen fulgte den dramatiske aktion i frosten fra nærmeste hold og beskriver den på smalltalken.


11. dec. 2011 Med Eric til fodboldkamp i Ukraine. Eric Ballowitz planlægger nu, hvordan en flok fodboldtilhængere fra Alken kan se landskampen Danmark-Portugal under EM på en rejse 11.-17. juni til Ukraine. Tilmelding senest lørdag 17. december. Se opslagstavlen

3. dec. 2011 * Markedsdag i nyt koncept. Duft af pandekager og hvid gløgg, klirren af julepynt og småsnak omkring cafébordene. Boliviansk tøjimport, kamelhuds-skrin og hjemmeslynget honning. Omkring 20 bodholdere fra Alken og både nærmere og fjernere omegn skabte decemberstemning inden for i varmen på den første af to lørdage, hvor fredagens torvetradition er rykkket ind på Mejeriet, imens vi arbejder os igennem det første år uden købmand. 
Marked igen lørdag 10. december kl. 11-16. Se opslaget
Karen Jensen skåler her i en smagsprøve på en sicilianer fra Alken Vinimport med Eva Michaelsen bag disken. (Foto: Knud Abildtrup) 
18. nov. 2011 * Gavmilde Alken-beboere. Julie og Birgit Bune samlede ind til Dansk Flygtningehjælp ved ca. 85 husstande i Alken og omegn og fik Ry-kredsens bedste resultat: 2385 kr.! Se Julies brev på smalltalken



20. okt. 2011 * Skal cider være det nye øl? Jeg har fundet et godt tilbud på en simpel saftpresse med meget bedre udbytte end den gode, rustikke presse fra Bjedstrup Skole, skriver Eva Nikolajsen. Hvis der er interesse i byen eller måske endda i Borgerforeningen, kunne vi nok få den brugt hvert år. Der kan jo også laves cider af al den saft! Skal cider være det nye øl? Og måske også et par hurtige tilsagn fra jer i byen eller fra Borgerforeningen - vi kunne jo sige at medlemmer kunne låne saftpressen for et symbolsk beløb, mens ikke-medlemmer skulle gi' mere :o) Læs smalltalken 20. okt.


4. okt. 2011
* Klima-agenter på skolen. For tiden er der projektuge på Bjedstrup Skole med fokusordene solfanger, genbrug og bæredygtighed. Torsdag 13. oktober kl 16-18 inviterer skolen til klimamarked. Alle indbydes til at deltage eller blot besøge klima-markedet. Boder med salg eller reklame er yderst velkomne.
17. sep. 2011 * Alkens andel i det nye flertal. For første gang måtte stemmeberettigede i Alken og omegn ind til Skanderborg for at stemme, og uden Bjedstrup  som afstemningssted er vores eget valgresultat nu ikke til at dokumentere. Trods overvægten af borgerlige valgplakater i lygtepælene, tegner de solide røde traditioner ved foregående valg på, at Alkens flertal kunne nikke ja-ja-ja til Helle Thorning-Schmidts 'Vi gjorde det'. Radikale opslag i kassen, klapsalver til Johanne Schmidt-Nielsen foran tv-skærmen på Mejeriet samt Margit Szlaviks en-kvinde-tur rundt i byen med borgerforeningens fane tyder i samme retning. Og ligeledes at Enhedslistens valgkampagne i Skanderborg fik hovedkvarter i en carport i  Alken samt mange naboers interne diskussioner, om nu det ene eller det andet parti i den røde blok skulle ha' stemmen. Ingvar Kristiansen melder om 65 betalende til valgflæsket og persillesovsen -  der også samlede flere politisk interesserede unge.
11. sep. 2011 * Tre indbrud. I ikke færre end tre huse var der indbrud i slutningen af ugen. Hos Grethe og Knud Røgen ved søen blev der brudt ind ad et vindue og stjålet tv samt diverse indbo. En nabo mistede i samme omgang også et tv og et sæt højttalere, ligesom politiet kunne melde om yderligere et indbrud samme dag. Vær opmærksomme!
7. sep. 2011 * Sognehus accepteret. Efter et møde med Nationalmuseet og Den Kgl. Bygningsinspektør har kommunen sagt ja til byggeriet af et sognehus ved Dover Kirke, skriver Midtjyllands Avis. Byggeriet - til 2,2 mio. kr. - går i gang nu og skal stå færdigt til februar.


3. aug. 2011 * Cykelløb gennem Alken. Torsdag 4. august mellem kl. 14.21 og 15.05 drøner omkring 150 cykelryttere i Post Danmark Rundt forbi, oplyser Steven Russell. De kører ad Vædebrovej > Alkenvej > Emborgvej > Boesvej > Alkenvej > Svejstrup.


31. juli 2011 * Grandiose georginer. På Karen Jensens opfordring er Inge Zakhariasens og Arnth Jørgensens georginer hermed kommet på alken.dk. Farveorgiet, der kan nydes fra Emborgvej, fortsætter lige til frosten sætter ind. (Foto: Sanne Dudoret)

  

31. juli 2011 * Ufo-mysteriet løst. De flotte lysende objekter over Mossø fredag aften var såkaldte flyvende lanterner. Winnie og Birgit Pohle nød synet fra Søbjerg, og Kaj Pedersen oplyser, at lanternerne blev sendt op fra smedens strand. Så skulle de virkningsfulde svævende lys være identificerede.


31. juli 2011 * Ufoer over Mossø. Fredag aften kl. 22.45 observerede Sanne Dudoret fem - indtil videre uidentificerede - flyvende objekter forholdsvist lavt over Mossø. De fløj tværs over søen i sydøstlig retning med en svag susende lyd. Først fire - se fotoet - og så en femte. De havde en selvlysende rød kerne og et gulligt lys. Hverken Bo Zacho på Overmarken med de ultralette flyvere eller Ballonflyverne Aps kunne hjælpe. Så du dem? Kontakt knudabildtrup1@gmail.com.   (Foto: Sanne Dudoret)


9. juli 2011 * Julemarked uden tovholdere. I 2010 stod Adele Boe og Line Sørensen for julemarked på Mejeriet, efter Adam Thuesen stoppede efter 12 år. Men ikke i år, fortæller Line om markedet, der dermed er åbent for nye folk, hvis nogen har mod på det.

 

 

 

   12. juli 2011 Tyveri fra bil. To lystfiskere var fredag taget ud for at fiske på Mossø, og da de kom tilbage til deres bil på p-pladsen, var der knust en rude, og deres jakker med punge stjålet, oplyser Lokalavisen.


18. juni 2011 Fra trillebøre og bagagerum. Den første markedsfredag på Slagterens Mark blev en succes - med salg af bl.a. brød, tøj, vin, smykker, bøger og fair-trade-ting. Nogle fik endda udsolgt, fortæller Inge Nørgaard. Her Anne Grete Viborg og Jens Jacobsen. 
           


Jonas  spiser et jordbær af sin fars hånd og viser bagefter sin mor, Sanne Gry Hansen, hvor stor og dejlig den sag lige var.

Margit Zlavik overtog for en stund pandekagebagningen fra Helle Petersen, Kaj Pedersen solgte vin fra Alken Vinimport i Knud Erik Jørgensens fravær, og så benyttede folk sig af at sidde og sludre - hvilket netop også var meningen med det hele.

Skønt var det at se Alken City summe af liv, siger Inge Nørgaard. (Fotos: Sanne Dudoret)


31. maj 2011 * Grundlovsmøde igen i år. Søndag 5. juni kl. 13-16 holder SF grundlovsmøde ved Holger Vivikes mindesten ved Mossøbrå. Talere er MF Jonas Dahl, og byrådsmedlem Jens Sønderskov (fotoet) og Ulla Holm, Samsø. Duoen Vildskud fra Mols spiller. Man kan bage snobrød og  tage madkurv med.

 

 


28. maj 2011 * Birgits sidste åbningsdag. Der var tæt af kunder ved den allersidste dag i Alken Minimarked. Irsk folkemusik, Alken-koret, buffet og åbne ølhylder skabte lystig stemning. Folk hentede varer i papkasser og slog terninger om rabatten. Flere holdt tale - se smalltalken - og Birgit Pohle selv takkede ikke mindst sine børn for indsatsen i en hård periode. En epoke i Alkens historie er slut efter 28 år. (Fotos: Søren Slebo)



15. maj 2011 * Pølsevognen vender tilbage. Pølseelskere kan glæde sig til, at man helt ekstraordinært kan købe hotdogs i Sørens Gammeldags Pølsevogn, der senest var i Alken ved Tørfisk-koncerten sidste sommer, oplyser Asger og Finn Badutski. Det sker ved Mejeriet fredag 20. maj fra kl. 19-20, til kunderne går hjem i anledning af Asgers konfirmations-mik.




29. apr. 2011 * Valborgaften ved Vædebro. Vi er nogle stykker, som lige har stået ved søbredden og nydt aftenen og fik den ide at holde Valborgaften på vores sted nede ved søen. Lørdag 30. april er der Valborgaften ved Vædebro, skriver Hanne Ravn. Vi mødes kl. ca. 18-19. Spiser vores medbragte mad. Griller og laver bål. Medbring selv mad, drikke, tæpper, stole og evt. en pose brænde. Venlig hilsen Poul Erik, Mogens, Peter og Hanne.


11. apr. 2011 * Forårsbazar hos Living Tradition. Atma og Adam Yogesh sælger saronger, sjaler, tasker, bælter etc. fra Bali og Indien. Åbent hus mandag 25. april kl. 12-18 på Emborgvej 145. En duft af Østen.


  13. apr. 2011 * Lene fløj og filmede over Alken. Lene Bay var så heldig at blive inviteret på en lille flyvetur i en topersoners letvægtsflyver hen over Mossø og Alken i lørdags - dagen efter det kraftige blæsevejr, og det er lidt sjovt at se sandflugten på marken. Se Lenes et minut lange film.

 

7. apr.. 2011Otte nye husejere. På Søbjergvej bliver de otte medlemmer af Andelsboligforeningen 'Mossø' nu til almindelige husejere, oplyser Søren Slebo. Ry Kommune afslog i sin tid, men Skanderborg Kommune har nu anerkendt, at de to mindre og seks større andelsboliger skifter status. Ejerne kan nu uden at skulle søge selv bestemme, hvordan deres hus skal se ud, og får mulighed for at kunne udvide. I den anden forening 'Søbjerg' har de ikke samme planer. De tror på et fællesskab og har god økonomi, oplyser Jens Kragh. Men måske vil de tage det op om tre år, når de er gældfri.

 

 

13. mar. 2011Forårsritual og shamankursus. På kursusstedet Eagleroad i Illerup er der bl.a. shamankursus, stilhedsdag, kvindekursus og forårsritual ved jævndøgn på programmet.

6. mar. 2011Svejstrupperne med til fastelavn. For at få ordentlig slag i frikadellen gik de to nabo-borgerforeninger sammen om tøndeslagning i år. Spidermænd og spøgelser, gunmænd og Gadafi blandede sig med en heks, en fugl og en mumitrold.
Kattedronninger og –konger blev – med de yngste først - Therese Langston og Viktor Holm Bjerg. Peter Dissing og Oscar Lage. Anton Lage og Carlos Vivike Nielsen. Lotte Langston og Hanne Nielsen ved Søen. Peter Wittenburg og Thorbjørn Herrik.  Familien Berthelsen stod kyndigt for kaffe, boller og behørig afstand til køller og splinter. (Foto: Sanne Dudoret)                  Se stort foto



27. feb. 2011Tømmer, tv og tapas. 25 medlemmer var lørdag sammen om at bryde skillevægge ned på førstesalen, forberede inddækning af det nye tag, forbedre tv-og højttalerforhold og kreere en formidabel tapas-buffet til tagfesten, hvor 105 borgere fejrede taget, lyttede til Alken-kor, dansede til Alken All Stars og Victorians. Pia Pedersen vandt vandsengen. (Fotos: Eric Ballowitz)

 

 

 

                   


Nu holder taget på Mejeriet vand, men det skal også se ordentligt ud indvendig, og der er arbejde til flere arbejdsdage fremover. 

 

                


17. feb. 2011Bongo, tango, mælk og honning. Louise Jørgensen, Boes Vestergaard, er med-indbyder til dansefest lørdag 19. februar kl. 20 på Mejeriet. Bål og beats, juice og suppe. Se opslagstavlen.








11. feb. 2011Hvis ikke i Alken - hvor så? 60 mødte op til fællesmødet, som købmandsgruppen indkaldte til i søndags. Butikken kommer her i februar til salg som 'bolig med erhverv', og mødet bød på bekymring for den aktuelle omsætning. Jacob Gewitz holdt oplæg om en socialøkonomisk butik med f.eks. udviklingshæmmede ansatte - hvis ikke i Alken, hvor så? -bl.a. er borgmester Jørgen Gaarde (S) positiv over for ideen. På mødet var der tvivl om tilstrækkelig arbejdskraft og økonomisk velvilje, men også flere tilsagn om indsats og ikke mindst solid opbakning til gruppens fortsatte arbejde.
 Estrid Bek fik klapsalver for at fremhæve tidligere og nyere lokale, fælles bedrifter: Vi kan rigtig meget sammen, og gejst og energi er selvforstærkende. (Foto: Sanne Dudoret) -- brug gerne smalltalken til fortsat debat om ideen - der er længe til april, hvor der kommer svar.
                            



27. jan 2011
Valgstedet i Bjedstrup røg ud. Så er det slut med valghandlinger på Bjedstrup Skole. Med stemmerne 16-13 har byrådet nedlagt syv afstemningssteder. Fremover skal vi stemme på Morten Børup Skolen.



23. jan 2011Ældrecenter færdigt. Myndigheder understøtter vort kombinerede Ældrehjem, Børnehjem og Seva Centre (hjælpeaktiviteter for den lokale befolkning), og sammen med en egen produktion af fødevarer kan man nu klare sig selv uden øvrig hjælp udefra. Dette var målet fra begyndelsen: Hjælp til selvhjælp. Hermed er vort projekt afsluttet. Støtteforeningen Ældre til Ældre afvikles, skriver Ulla og Finn Amsinck, Anes Høj.


20. jan 2011Endnu et indbrud. Vi har også haft indbrud natten mellem tirsdag og onsdag. Peders arbejdsbil er brudt op og en del el-værktøj er blevet stjålet. Der har også været forsøg på indbrud på vores personbil, men det er ikke lykkedes - eller også er de blevet forstyrret, skriver Lene Breumlund, Anes Høj.         
21. jan 2011Valgstedet i Bjedstrup på vej ud. For at spare er kommunen på vej til at indskrænke fra 19 til 12 valgsteder. Det meste af Alken-området skal så stemme på Morten Børup Skolen. Se økonomiudvalgets drøftelser - bl.a. om at inddrage frivillige i valghandlingen - og beslutning om indstilling til byrådet.


19. jan 2011Indbrud på Alkenvej. Mandag eller tirsdag er en stalddør blevet brækket op hos Anita Jensen og Frank Bille, der foreløbigt kan se, at de har mistet en el-kædesav på den konto. 
        2. jan 2011Eksplosion i tagrende. Nytårsaften var kold og knap så dramatisk som dengang i 2001, da Westesens udhus brød i brand efter en nytårsraket. I år blev det til en skadet tagrende, da en af Max Pohles raketter ændrede kurs, havnede i en tagrende og eksploderede tæt på en flok borgere uden at gøre yderligere skade. (Foto: Peter Gregersen)