Forside
Mejeri
Borgerforening
Liv i Landsbyerne
Foreningen Liv i Landsbyen
Købmanden i Alken
Kultur
Bibliotek
Alken-koret
Natur
Alken Saftklub
Trafik
Vandværk
Teknik og anlæg
Dover GF
Alken Minimarked
Historie
Liv i byen
Darios Julekalender 2009
Julemarked 2008
Darios Julekalender 2007
Julemarked 2007
Fastelavnsoptog 2006
Nationalsang Nepal
Dover Kirke
2011 Nytårsaften
Liv i byen 2007
Liv i byen 2008
Liv i byen 2009
Liv i byen 2010
Liv i byen 2011
Liv i byen 2012
Liv i byen 2013
Liv i byen 2014
Liv i byen 2015
Folk i Alken
Lokale links
Alken-Chinenke
Arkiv
Video-vitser
alken.dk
smalltalken
Opslagstavle
Svejstrup
Bolig i og omkring Alken
Shelter i Alken
|
 

Brugernavn:

Adgangskode:


 

Powered by frontGATE websolutions

 
 
 
Liv i byen 2015

 

 
 26. dec. 2015 * Gråstribet, tam hankat (stor killing) holder til omkring mit hus. Forfrossen, sulten, men ellers vældig sød og menneskevant. Afleveres til internat, hvis ingen henvender sig. Henvendelse Inge Schøler, Emborgvej 131 b, 86577445/20937445, ingesch@os.dk.
 
26. dec. 2015 * Afdankede juletræer modtages ved brændepladsen over for Mejeriet, hvadenten de er købt her eller andetsteds, skriver Bruno Nielsen. Træerne vil blive brugt til flis og brænde hos Købmanden i Alken. (Overskriften rettet fra 'Plyndrede juletræer' for at undgå misforståelser) 

 
 
 
6. dec. 2015 * Velklingende julemarked i år. Boder fra Alken og både nærmere og fjernere omegn lokkede kunder, cafeen havde travlt, og så var der musikalsk underholdning for alle pengene begge dage. Her leverede Lene Madsen, Jesper Bylling og Morten Brauner country og folk. (Foto:  Søren Slebo)
 
2. dec. 2015 * Musik på Alken Julemarked 5.-6. december. Lørdag kl. 11.15 spiller Maiken Wang-Larsen violin og samme eftermiddag slår Margit Szlavik sig ned i caféen med sin harmonika. Søndag kl. 13.15 spiller trioen Trine Holm, Lena Gregersen og Line Marie Kajali Madsen lidt jul, lidt bornholmsk og god stemning. Kl.14 spiller Lene Madsen, Morten Brauner og Jesper Bylling country og folk. Søndag kl. 15 spiller Tribrin Planet. Et univers af melankolsk skønhed og lidenskabelig tango. I år byder caféen på en særlig stemning, så kom og vær' med, skriver Søs Nielsen.
 
  
 2. dec. 2015 X & Tværs har åbent både lørdag og søndag 5. og 6. december kl. 11 - 16 - så der er liv i byen, skriver Lene Breumlund.
 
  
27. nov. 2015 * 10 kg spisekastanjer fra Alken til Noma - igen. Det startede ellers som en vittighed, da jeg sidst år kontaktede Noma for at høre om de ville købe nogle af vores spisekastanjer, som lige var blevet udvalgt til at være blandt de ni bedste i Danmark, skriver Anita Møller Jensen. Det ville de gerne. Søs og jeg havde forinden gasset hinanden op til at finde ud af hvem, der nu var fine nok til at spise de berømte Mossø-kastanjer, som de efter kåringen kom til at hedde. Michelin Restaurant Noma var et godt bud. Igen i år ville Noma gerne købe 10 kg. På trods af en meget dårlig kastanjehøst fik jeg samlet de 10 kg, som Runa og jeg leverede til Noma sidste fredag. Kastanje-indtægten kunne lige knap række til betalingen af vores busbilletter, så det er mere en god vittighed og en god dag i København end en god forretning. Vi blev taget rigtig godt imod af Simon, The Kitchen Manager på Noma. Vi fik en rundvisning med masser af info. 50 kokke fra 25 forskellige lande, kun tre dansktalende, til 40 gæster. Test køkken, hvor nye retter bliver udviklet. Køkken, hvor en flok kokke-praktikanter stod og rensede nødder med pincet. Anretter-køkken, hvor rødbede tatar blev pyntet og finjusteret. Grill-køkken ude. Gæring- kamre og mad-laboratorium.  Vildt vildt køkken. Vi tilbød vores hjælp som mundskænk, men fortrød lidt, da vi kom til gærings-kamrene. (Selfie: Runa Møller Mikkelsen)

 
22. nov. 2015 * Sådan endte cykeltyveriet.  Dennis Hardon skriver nu fortsættelsen på historien om de dobbelte cykeltyveri fra carporten på Emborgvej. Det involverer en retssag i Esbjerg, et billede fra alken.dk og en følelse af frustration. Se smalltalken.
 
15.  nov. 2015Vi har brug for lidt flere boder til julemarkedet 5.-6. december, hvis det skal kunne gennemføres. Så kender du nogen eller har du selv lyst til at have en bod, så skal vi have tilmeldingen senest lørdag 21. november. Kommer der tilstrækkeligt med tilmeldinger, lover vi, at det nok skal blive ligeså hyggeligt, som det plejer. Hvis ikke - må vi desværre aflyse i år. Mail, ring eller sms til Søs Nielsen, sos_ole@hotmail.com 26999959.
 
  
14.  nov. 2015 * Afdelingsleder eller ej er et af flere spørgsmål, der har betydning for skolebestyrelsen i Bjedstrup, nu hvor det er på  tale med fælles ledelse med Mølleskolen. Formand Mads Bentzen nævner over for Midtjyllands Avis, at bestyrelse og personale sammen har formuleret 12 nøglespørgsmål, man ønsker afklaring på: Afdelingsleder eller ej? Hvor meget skal hun/han undervise?  Kan vi bevare tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger? Udeundervisningen? Egne principper? Rum til at eksperimentere pædagogik? Næste skridt er dialog mellem de to skolebestyrelser. En beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget forventes i det nye år.
 
12.  nov. 2015 * Da det snart er juletid, har X & Tværs nu også åben hver søndag fra kl 11-15, skriver Lene Breumlund. Fra på søndag kan der ses nyheder fra bl.a. glaspuster Pernille Bastrup fra Gudhjem - og selvfølgelig en masse julepynt.
 
  
10.  nov. 2015 * Julemarked lørdag 5. og søndag 6. december kl. 11-17 på Alken Mejeri. Meld dig til hvis du vil have en bod.1 bord koster 75 kr. og 2 borde 125 kr. Først til mølle. Når du har tilmeldt dig vil du få en tilbagemelding med praktiske oplysninger. Mvh. Sanne Gry Hansen og Søs Nielsen, sos_ole@hotmail.com, 26999959. (Foto fra julemarkedet i 2008: Sanne Dudoret)

 
4. nov. 2015 * Fælles ledelse af Mølleskolen og Bjedstrup Skole på tale. I stedet for  at ansætte en efterfølger for skoleleder Hanne Damsgaard, der sagde op i juni, er fælles ledelse med Mølleskolen i Ry nu på tale, skriver Midtjyllands Avis. En løsning, hvor Bjedstrup Skole fortsætter som selvstændig skole med eget distrikt har været drøftet med de to skolebestyrelser og skal nu forelægges politikerne. Børne - og Ungeudvalgsformand Frands Fischer (S) udtaler sig om en vis ambivalens i udvalget omkring det faldende elevtal, forholdsvis få lederansøgninger sidste gang, en byråds-beslutning om at rationalisere på skolernes ledelseslag - og at han ikke kan forestille sig lukning, hvis der er elevgrundlag til det.
 
  
 28. sep. 2015 * Man kan ikke se det fra vejen. Men omme bagved på Alkenvej 81 er Jill van der Maase og Johannes Thomsen ved at forvandle Ehrenreichs gamle hestestald til et lækkert soveværelse.

 
 
 
13. sep. 2015 * Så kom liggeunderlagene fra Smukfest i brug på Lesbos. Bruno Nielsens fotoserie fra turen med indsamlet grej fra Smukfest til flygtninge på Lesbos er nu på Flickr. Se folk i overfyldte gummibåde uden motor padle med hænderne, kassevis af Libero-bleer på lager, madkøer og folk som her sidde på liggeunderlag samlet ind i Skanderborg - 'trods alt bedre end en papkasse' som Bruno skriver. Solidaritet i praksis. (Fotos:  Bruno Nielsen med assistance fra Søren Slebo)

 
  
 
31. aug. 2015 * Vejspærring, samarbejde og kontaktperson.Vi kører gerne en omvej med traktor og vogn, så Alken kan holde byfest. Fremover vil vi rigtig gerne, hvis Alkenborgerne, når Alkenvej bliver spærret,  vil sikre, at vi kan komme igennem på Emborgvej med traktor og vogn, uden vi skal ind og spørge folk, om de vil flytte biler. Vi ønsker et fremtidig samarbejde med dem, der arrangerer byfesten, skriver
Bente og Karl Ole Jokumsen, Svejstrup Østergård. Læs hele deres indlæg på smalltalken.
 (Foto: Søren Slebo)
2. sep. 2015
* SIDSTE: Gitte Trenckner fra ABAF skriver, at hun indtil videre er blevet kontaktperson mellem Alken og Svejstrup Østergaard.

 
  
27. aug. 2015 * En banan, en sandwich og en flaske vand - det er, hvad de nyankomne bådflygtninge, der ankommer til den græske ø Lesbos fra det tyrkiske fastland får i hånden, når de dukker op, fortæller Bruno Nielsen, der er i gang nu. Ikke færre end tusind ankommer dagligt på hele øen, og Bruno arbejder sammen med 25-35 andre bl.a. danskere og hollændere, der ofrer nogle dage af deres ferie, hårdt på at tage imod flygtningene, smøre mad og hjælpe til. Han fortæller til alken.dk, at han i en lejet Fiat kører rundt på 'lorteveje', samler folk op så tæt, han nu kan komme på klippestrandene og kører dem til en nødtørftig opsamlingslejr på Nordkysten. Nogle dage er der også busser, som mest fragter kvinder, børn og svage. Ellers går folk i geledder ledsaget af en frivillig, hvis de da ikke skvatter sammen af udmattelse. De går 75 km. ind mellem turisterne afsted mod lejren. Soveposerne fra Smukfest er afleveret, gør kæmpe lykke og kommer i brug med det samme, men det er ét stort mudder. Teltene kommer på lager indtil vinter, hvor der bliver hårdt brug for dem. I en sms skriver Bruno senest: 'ok, der er stress her, men grækerne og turisterne tager det pænt, giver vand og toiletter. Der er intet i lejren. Jeg mener intet.'
 
  
23. aug. 2015 * Liv i landsbyen - helt konkret. En god trend er i gang blandt husejere både på Emborgvej og her Alkenvej: En del af huset sættes i stand til udlejning: Flere lejeboliger blandt de mange ejerboliger, flere beboere i byen, en lejeindtægt i sigte, mere liv i hytten som her, hvor Johannes Thomsen og Jill van der Maase nu lejer forhuset ud, bl.a .har sat ny dør i og selv indretter sig i det resterende - bl.a. Ehrenreichs gamle hestestald. (Foto: Knud Abildtrup)
 
 
20. aug. 2015 * Bruno får brug for mere støtte. Så er jeg rejst afsted til Lesbos med 30 kg overvægt fra SmukFest, skriver Bruno Nielsen, der takker alle, der gav en hånd under indsamlingen, hvor flere kom netop pga. Lesbos-initiativet: De 16 paller med telte og soveposer forventes fremme mandag. Nu bli'r opgaven at få det hele transporteret til flygtningelejre og få det fordelt. Der bli'r en del udgifter, så I må meget gerne støtte med et beløb på konto 2640 0728920386.
 
 
 
  
13. aug. 2015 * To der gav den en skalle. Bruno Nielsenfra Alken  og Katja Skov Linde fra København, arrangører af indsamlingen af telte mv fra Smukfest til flygtninge på Lesbos. Bagved ser man den stopfyldte lastbil med store pakker, og frivillige hjælpere, der er ved at takke af. (Foto: Anne Mette Granner)

 
  
8. aug. 2015 * Folk og firmaer bakker op om Lesbos-indsamling på Smukfest. Så går det snart løs med oprydning på Smukfest og ikke mindst indsamling af telte, soveposer og liggeunderlag til flygtninge på Lesbos, fortæller Bruno Nielsen. Løbesedler og skilte fortæller gæsterne, hvor de selv kan aflevere udstyr ved udgangene, og Shaka Loveless har opfordret fra scenen til at gøre det samme. Bruno Nielsen samarbejder nu om projektet med Katja Skov Linde fra København, som har fået samme gode idé. Hun fortæller til alken.dk, at Eriks Fragt under Danske Fragtmænd pakker og fragter pallerne til Dansk Supermarkeds lager i Skejby og herfra står Transcargo for fragten til Lesbos. De to sidstnævnte firmaer deler udgifterne -  også til at fragte en donation fra Libero FCA, som sender 19 paller fornødenheder til spædbørn - bl.a. bleer og salve. I samarbejde med gruppen Indsamling til flygtninge på Lesbos - se deres facebookside - indgår udstyret fra Smukfest i 'startposer' beregnet til flygtningene. Katja har p.t. kontakt til 45, der vil samle udstyr sammen fra mandag kl. 14. Planen er at samle ind, hvad der kan stables sammen på 16-18 palletårne.

 
  

4. aug. 2015 *
Powwow 2015 med indianske danse og festligt samvær.
Powwow’en afholdes traditionen tro, den tredie weekend i august, og der er powwow to dage som sidste år. Starttid: Fredag 14. august med adgang for publikum kl. 18 og Dansene starter kl 19:00
Og lørdag 15. august fra kl. 12, dansene starter kl. 13. Den opvisningsprægede del af pow-wow’en vil vare et par timer, og derefter vil der være mange social dances -tilskuerne bliver til deltagere! - og lidt ekstra aftenhygge. Lørdagens powwow forventes at vare til sidst på eftermiddagen.  Entre koster 50 kr for begge dage. Eagleroad ligger i smukke, landlige omgivelser nær Skanderborg. Adressen er Krogdalsvej 10, 8660 Skanderborg. Kør om muligt sammen da der er begrænsede parkeringsmuligheder. Der er plads til både moderne småtelte (på seperat teltplads) og en del tipier. Det er stadig muligt for folk, der kommer langvejs fra og for hjælpere at komme én – to dage i forvejen, bo i egen tipi eller eget telt, eller slå sig ned i én af fællestipierne. Meddel gerne powwow-komiteen, til Johnny Rehnquist på 25432815 hvis du vil komme med tipi og/eller salgsbod med indiansk relaterede ting, og hvis du er danser eller sanger. Det er rat at vide hvor mange dansere der er. Praktisk: Tilmelding kun nødvendigt hvis i tager tipi med. Ellers blot tryk deltager :) Læs mere om powwow-en. OBS: Vi har brug for hjælpere: Ønsker du at være hjælper, henvend dig venligst til Johnny Rehnquist på 25432815. Der er fællesaftensmad fredag kl 17 til 30 kr., og der købes madbiletter ved entré.Vel mødt. Jeg håber at vejret er med os, at vi bliver mange og at humøret er højt. Dansen er til ære for moder jord.
Mange hilsner fra Robert og Johanne.
 

27. juli 2015 * Bruno samler nu ind til flygtninge på Lesbos. I disse uger ankommer dagligt talrige bådflygtninge til den græske ø Lesbos, hvor der er mangel på alt til at kunne hjælpe de mange mennesker uden husly og ejendele. Først for nyligt er det overhovedet blevet lovligt for de lokale at hjælpe flygtningene, der bl.a. kommer fra Syrien. Under indtryk af den overbelastede humanitære situation på ferieøen tager Bruno Nielsen nu et initiativ og opfordrer alle til at bidrage. Det gælder bl.a. brugbare soveposer, telte, tæpper og underlag fra Smukfest, som oprydningsholdet fra Liv i Landsbyen kan sortere fra. Det kunne være hjælp til at lave løbesedler for at få festival-deltagere til selv at aflevere deres telte m.v., til at få opbevaret udstyret og organisere transport til Lesbos evt. gennem et rejseselskab, ligesom det er sket fra Roskilde Festival’en. Bruno betaler selv for en 14-dages rejse til øen i slutningen af august og kan dér hjælpe til med at uddele vand og mad og evt. med biltransport på øen, hvor flygtningene må gå nær 60 km. for at nå til nødtørftige modtagelejre. Læs Olav Hergels reportage All inclusive ved Europas yderste port i Politiken. Penge-bidrag kan indbetales til konto 2640 – 0728-920-386. Evt. overskydende beløb bliver til nytår indbetalt til Dansk Flygtningehjælp. Vil du være med, så kontakt Bruno på bruno-nielsen@hotmail.com og mobil 40533298.



 
19. juli 2015 * 250 Nimbusser gennem Alken. Lørdag 25. juli kl. ca. 13.45 bevæger en ca. 2 km. lang slange af gamle motorcykler sig ad Emborgvej fra Skanderborg-siden op mod Svejstrup og Ry, hvor man kan bese dem ved Kvickly ca. 14.30-15.30. Susanne Skårup fra Skanderborg og Omegns Nimbusklub håber på at mange vil stå ved vejen og hilse på.
 
5. juli 2015 * Tredje gang folkefest -  og denne gang var der medieopmærksomhed. Den nationalkonservative folkefest samlede lørdag over 200 gæster, og politiet var bl.a. på Mossø i en speedbåd med fem betjente, der passede forbi-sejlende op, som en del af sikkerheden omkring Lars Hedegaard.
Medie-interessen blev i år rimeligt stor - ikke mindst efter et debatindlæg i lokale medier med 13 underskrivere fra 'Mossø for Mangfoldighed'. DR Østjylland havde et radioindslag, hvor Mia Rünitz fra Boes udtaler sig.
TV2 Østjylland bragte lørdag indslaget Islamkritikere møder modstand - og yderligere to klip - find dem selv på siden. Sanne Dudoret og Jens Langkjær udtaler sig fra mangfoldigheds-siden og Kim Møller fra Mosbjerg. En Politiken-journalist var med til folkefesten og har snakket med flere i Alken - bl.a. Estrid Bek, Henri Vivike, Knud Abildtrup, Sanne Dudoret og Berit Werner Hansen. Hans historie bliver bragt i Politiken mandag. Der ligger et eksemplar ved Købmanden og kan også læses her.
 
2. juli 2015 * Radikalisering ved Mossø. Lørdag 4. juli mødes igen nationalkonservative, højrefløjsbloggere, -kommentatorer og universitetsfolk med en stærkt islamkritisk dagsorden, der fremstår decideret islamfjendtlig, på Mosbjerg ved Alken. En række folk fra 'Mossø for Mangfoldighed' - fra Alken, Boes, Bjedstrup og Ry - står bag et debatindlæg i de lokale dagblade og ugeblade - og også på smalltalken.
 
18. maj 2015 * Færre elever på skolen. Midtjyllands Avis omtaler, at en håndfuld forældre til børn i de små klasser på Bjedstrup Skole har flyttet deres piger ud af skolen på grund af få piger i indskolingen, at der nu er  ni og otte elever i de to yngste klasser - og fem parat til den nye børnehaveklasse. Dog er der 14 klar til august 2016 på skolen, der har aldersintegreret undervisning.
 
18. maj 2015 * Simon og Sanne i avisen. Midtjyllands Avis har omtalt initiativet 'Mossø for Mangfoldighed', hvor Simon Dalsgaard og Sanne Dudoret fortæller om baggrunden og planer. Se omtale.

 
18. maj 2015 * Is og pinse-åbent i XogTværs. Jeg begynder at have is fra Okkels, lækker hjemmelavet italiensk is lavet på økologisk letmælk, så isen er både fedtfattig og kalorielet (når det nu drejer sig om is ! ) - deres sorbet is er desuden glutenfri og laktosefri, skriver Lene Breumlund, der også holder ekstra åbent i pinsen - se opslag.
 
30. apr. 2015 * Dialog og mangfoldighed – ikke konfrontation. 30 mennesker var torsdag 23. april samlet på Alken Mejeri under overskriften ’Mossø for Mangfoldighed’. Der var stor talelyst, mange indfaldsvinkler og ideer – og bred tilslutning til at tage initiativer for at imødegå fremmedfrygt, fjendtlighed mod bestemte befolkningsgrupper og religioner og en til tider brutal debat. Mødet var præget af bekymring over polarisering og radikalisering, og et ønske om i stedet at stå for dialog, respekt for andre og en ordentlig tone i debatten. Mødet fravalgte således manifestationer 4. juli, hvor der er ’Mosbjerg Folkefest’, for ikke at lægge op til konfrontation. ’Mossø for Mangfoldighed’ vil blive en ramme for kulturelle, musikalske begivenheder og events, der kan samle i stedet for at adskille, og et forum for debat i lokalområdet. Der er lagt op til bred deltagelse på tværs af kultur, nationalitet, religion og politisk observans. Mangfoldighed i bogstavelig forstand – præget af åbenhed og medmenneskelighed – om aktuelle og væsentlige temaer som flygtninge, integration, multikultur, religiøs og politisk fundamentalisme, debatkultur, sameksistens, konflikt og konfliktløsning – internationalt og lokalt. Uden hellige køer, med plads til tvivl, med respekt for individer og måske nye debat-dogmer med god plads til at lytte, blive klogere og flytte holdninger. Vil du være med, så kontakt Simon Dalsgaard, Svejstrup.

 
19. apr. 2015 * Lars Hedegaard og Søren Krarup  til Mosbjerg. Programmet for den nationalkonservative og islam-kritiske Mosbjerg Folkefest 4. juli tæller den konservative forfatter og debattør Mikael Jalving, tidligere MF Søren Krarup (DF), lederen af det engelske parti Liberty GB, Paul Weston, lektor Søren Hviid Petersen og medlem af Trykkefrihedsselskabets bestyrelse, Torben Mark Pedersen. Lars Hedegaard er igen konferencier. Se programmet. 
 
16. apr. 2015 * Dover GF' vilde planer og Fafner med på årsmøde i skole og børnehus. Skolebestyrelsen inviterer til årsmøde onsdag 22. april kl. 19-21, skriver formand Mads Bentzen, der selv skal tale på mødet sammen med skoleleder Hanne Damsgaard og Johan harding Sørensen, der er formand for både Dover GF  og rollespilsforeningen Fafner. På programmet er både skolereform, lærernes arbejdstid samt faldende børnetal og Dover GF's aktuelle vilde planer. Ikke mindst forældre til områdets helt små børn er meget velkomne. Se indkaldelsen.
 
 

5. apr. 2015 * Mossø for Mangfoldighed. Vi kunne godt tænke os at samle folk her i området, der vil være med til at arrangere en lokal manifestation ’Mossø for Mangfoldighed’, skriver Maria Temponeras, Bjedstrup, og Sanne Dudoret, Alken. De seneste par år har nationalkonservative fra hele landet holdt Mosbjerg Folkefest ved Alken med talere fra den yderste politiske højrefløj med en nationalistisk og stærkt islam-kritisk dagsorden. Vi vil samme dag lave et åbent og bredt arrangement med budskaber som mangfoldighed og respekt for alle uanset kulturel, religiøs og national baggrund. Til et forberedende møde har vi inviteret Niddal El-Jabri til bl.a. at fortælle om sine erfaringer som med-initiativtager til fredsringen om synagogen i København i marts, at inspirere og sparre med os, om hvilke initiativer, vi kunne sætte i gang her. Vil du være med, så mød op på Alken Mejeri torsdag 23. april kl. 19.45.  (12. apr.: Datoen 4. juli til manifestationen fjernet som forslag).


 
6. jan 2015 * Undsluppet 'Trold'. Tirsdag eftermiddag løb en lille lys hund - en malteser - alene rundt i Alken. Trold var løbet hjemmefra - fra Vestergade i Skanderborg, fordi skraldemændene ikke havde smækket lågen. Dens ejer, Thomas Jørgensen, ledte efter den i bil, og bl.a. Lars Christensen forsøgte forgæves at kalde den til sig, mens den futtede rundt på vejene. Thomas fik den til sidst i snor, da han fandt den nær stationen - og siger tak for hjælpen til alle i Alken, der hjalp til med eftersøgningen - via Facebook og snak.
 
  
5. jan. 2015 * Januar-tilbud på olielamper finder man hos Galleri Mossøhus, hvor man udover kunst også kan købe vegetabilske olielamper, skriver Flemming Paradisgaard. Læs mere.