| Mejeri 2011
| 7. nov. 2011 * Forskønnelsesdag på Mejeriet. Søndag 13. november kl. 10–13 er der tre timers gemytlig og grundig fejen, skrubben, pudsen, tømmen, vasken og afstøven, melder bestyrelsen på Mejeriet.
|
|  |
|  |
| 2. nov. 2011 * Bordtennis om onsdagen. Der spilles seniorbordtennis på Mejeriet hver onsdag fra kl 17 til kl ? Vi kan være fra to til 12 personer. Tidspunktet kan justeres, men vi vil gerne tage udgangspunkt i onsdag, skriver Carsten Sandberg. | Mød op onsdag 9. november eller meld dig til hos undertegnede. Og tag gerne et bat med - vi mangler også et net til bord nr. to. M.v.h. Carsten Sandberg, tlf. 50 10 69 60. |
| 30. okt. 2011 * Bats, brænde og billardrum. Arbejdsdagen betød bl.a. brænde i hus, indretning af billard- og dartrum, fortsat upshining af teknikrum, isolering i skunke samt inddækning på førstesalen. En god snes Mejeri-medlemmer havde først og fremmest en lørdag med god indsats og stemning tilsat varm suppe og æblekage. - Skønt når vores gamle Mejeri rykker lidt opad. Hvert lille nøk føles godt, lyder det fra tovholderne Gary Craig og Hanne L. Nielsen. (Foto: Hanne L. Nielsen)
|
|  |
|  |
| 23. okt. 2011 * Førstesalen skal videre. Arbejdsdag på Mejeriet lørdag 29. oktober kl. 9.30-17. |
| Kære alle gode borgere i Alken og omegn. Vi er sent ude med opråbet, men vi håber, mange kan afse tid til at komme forbi hele eller dele af arbejdsdagen lørdag 29. oktober: Kl. 9.30 Morgenkaffe. kl. 10.00 Arbejdsdag begynder. Vi skal have snedkereret videre (færdig) på 1. sal. Der skal ryddes og vi skal så småt i gang med at male. Desuden Teknik rum, oprydning, reparere, male, oprydning udenfor, brænde køres ind og stables, evt. udsmykning i billard rum. PS: Forskønnelsesdag søndag 13. november kl. 10–13. Mvh Bestyrelsen for Alken Mejeri. (Foto fra arbejdsdag i 2008: Sanne Dudoret) |
| 8. sep. 2011 * Medlemskampagnen virker. Mejeri-kasserer Eric Ballowitz tilbød under byfesten folk til at tjekke, om de var medemmer eller ej: - Jeg fik 22 henvendelser, hvoraf de 17 har betalt nu. Før byfesten havde vi 66 betalende medlemmer - nu altså yderligere 17. Det er skønt, men der er plads til mange flere. |
|  |
|  |
| 23. aug. 2011 * Lager flyttet. Archi Tegn har flyttet sit lager fra Mejeriets kælder til Skanderborg, oplyser Ingvar Kristiansen. |
|
| 2. juni 2011 * Badmintonkamp i salen. Asger Bech-Illum spillede ved sin konfirmationsfest på Mejeriet en show-kamp mod Europa- og Danmarks-mesteren Mathias Bay, fortæller Finn Badutski, som havde konstrueret en rigtig bane med netstolper skruet ned i to opstablede paller og streger i sort gaffatape i internationale mål på nær 0,7 m i hver ende. Se mere på smalltalken. |
|  |
| | 28. mar. 2011 * Efter taget gælder det Mejeriets energi. Energi var der nok af i 2010, hvor Mejeriets aktiviteter mest gik til at samle penge til nyt tag. Det er vel gennemført - udendørs, men ikke indendørs - og det med en sund økonomi. Nu står energi igen på dagsordenen - isolering og opvarmning. Claus Madsen og Jan Malling går med i en energigruppe for at finde på løsninger, og flere er velkomne.
| 28. mar. 2011 * Færre betaler kontingent til Mejeriet. I 2010 dalede indbetalingerne til kontingent, og fra generalforsamlingen opfordres alle til at sørge for faste, årlige overførsler va banken. 100 kr. pr. voksent medlem til Merkur, Reg. nr: 8401 Konto: 11 28 794.
|  |
| 28. mar. 2011 * Eric afløser Ole. Ole Keldorf fik på generalforsamlingen tak, klap og gaver for sine ikke mindre end 16 år som kasserer i Mejeriet. Eric Ballowitz blev nyvalgt og overtager hans post. |
|  |
| 27. mar. 2011 * Kan mejeribestyrelsen nu hvile på laurbærrene? Kom til generalforsamling i morgen mandag 28. marts kl. 20 i Alken Mejeri, og hør om året, der gik. Hør, hvordan gælden er vokset voldsomt (men vi har fået nyt tag) og hvilke andre ting, der er sket i løbet af året. Kom også for at snakke med om, hvilke nye prioriteringer, der er fremover. På valg er Ole Keldorf og Pernille Benzon. Pernille modtager genvalg, og Eric Ballowitz, som nu er suppleant, modtager valg til bestyrelsen, skriver formand Hanne L. Nielsen.
| 13. mar. 2011 * Mænd også velkomne. Inden forårets non- og konfirmationer skal Mejeriet traditionen tro pudses og poleres, så alt er klar til fest. Forskønnelsesdag lørdag 9. april med lidt morgenmad fra kl. 9.30. Fra 10-13 skal der tælles op, pudses vinduer, vaskes lamper, paneler, spindelvævene skal ned etc. Mænd er også velkomne - meget! |
|  |
| 13. mar. 2011 * Generalforsamling i Mejeriet. Alken Mejeri holder generalforsamling mandag 28. marts kl. 20 på Mejeriet. Forslag sendes til formanden senest en uge før. | | 20. feb. 2011 * Husk tilmelding til tagfesten, lyder det fra Helle Petersen, som er med til at forberede maden og derfor er nødt til at vide, hvem der kommer. Tilmelding til spisning plus betaling er senest tirsdag 22. februar hos enten Hanne L. Nielsen, Emborgvej 115, tlf. 8657 7376 eller Søs Nielsen, Alkenvej 59, 8657 7258. |
|  |
|  |
| 14. feb. 2011 * Lev din indre håndværker ud, siger Gary Craig: Arbejdsdag på Mejeriet lørdag 26. februar kl. 9.30. Morgenkaffe, inddækning på førstesalen, oprydning udendøre, frokost og diverse opgaver. |
| 5. feb. 2011 * Fest for det nye tag – og alle er velkomne lørdag 26. februar fra 19.00-? Vi starter med spisning kl. 19 og efter maden er der amerikansk lotteri. Ca. kl. 21 spiller Alken All Stars op til dans. Læs mere om pris, bar, lotteri, indslag og tilmelding.
|
|