Forside
Mejeri
Borgerforening
Foreningen Liv i Landsbyen
Købmanden i Alken
Kultur
Alken-koret
Natur
Alken Saftklub
Trafik
Vandværk
Teknik og anlæg
Dover GF
Alken Minimarked
Historie
Liv i byen
Folk i Alken
Lokale links
Alken-Chinenke
Arkiv
Video-vitser
alken.dk
smalltalken
Opslagstavle
Bolig i og omkring Alken
|
 

Brugernavn:

Adgangskode:


 

Powered by frontGATE websolutions

 

Hyperlokal netavis for Alken og omegn * Født i marts 2007 *



 

 

  
  
  
18. mar. 2017 * Jens fylder 80. Tidligere skoleinspektør og frivilligkoordinator - blandt meget andet - Jens Jacobsen, Emborgvej 104, fylder torsdag 6. april 80 år. Jens har i Alken været rodet godt og grundigt ind i både ABAF og Liv i Landsbyen - og hvad angår hans tidligere meritter, så læs eller genlæs alken.dk's omtale fra hans og Inge Nørgårds sølvbryllup 15. juni 2008: De mødtes første gang i et klasseværelse. Jens inviterer til åbent hus på dagen - se Opslagstavlen.
 
  
18. mar. 2017 * Nytilflyttere spiser gratis første gang ved fællesspisningen i Alken - som en god måde at glide længere ind i bylivet på. Næste gang onsdag 29. marts kl. 18. Bemærk tilmeldingsfristen lørdag 25. marts.
 
18. mar. 20017 * Kvartalsrengøringen i Købmanden i Alken er næste gang søndag 2. april kl. 10, minder Søs Nielsen fra styregruppen om. Købmænd, makkere, kunder og andre er meget velkomne til at være med og gribe en klud, kost eller svamp og være med til at holde den gode og nødvendige hygiejne-standard i butik og på lager.
 
  
 
14. mar. 2017 * Topkapper fanget i højden. Bruno var hurtig på aftrækkeren til morgen, da et par trætop-kappere gik i gang overfor trinbrættet med en seriøs lift, for at kunne skære de store ahorntræer til, skriver Eva Nikolajsen. Og det gik også fint et stykke tid, men pludselig sad liften fast i fuld højde med en ensom og beklemt topkapper i kurven. Der blev bakset med liftens motor af flere kyndige kolleger i en halv times tid, inden han igen fik fast grund under fødderne. (Foto: Bruno Nielsen)

 
  

14. mar. 2017 * Kvindefesten 2018. Datoen for næste års kvindefest er fastsat til 10. marts 2018, oplyser en forudseende Inge Nørgård, der opfordrer til at notere datoen.
 
  
12. mar. 2017 * Kvindefesten begyndte med skrub-af-suppe og dans. Temaet var nemlig 'på hovedet' og havde i år samlet 70 deltagere. Jeanette Lykkegård fortalte bl.a. selvoplevede historier om bjørne fra sit ophold fra den russiske halvø Kamtjatka. (Foto: Gitte Møller Madsen)
 
  
 
11. feb. 2017 * Mejeriet afholder forårs-forskønnelses-dag lørdag 25. marts kl. 10-13. Morgenkaffe fra 9.30. Vi ses! Mejeribestyrelsen. (Søs Nielsen under forskønnelsesdag i april 2010. Foto: Sanne Dudoret)

 
 
11. feb. 2017 * Fællesspisningsholdet til onsdag 29. marts mangler et par hænder. Vi holder møde tirsdag 14. marts kl. 19 på Emborgvej 115. Kontakt Hans Hornbek på 22 44 70 74, hvis du vil være med.
 
 

11. feb. 2017 * Alken Vandværks fremtid alvorligt på spil. Vi vil gerne, og mere end nogensinde, opfordre medlemmerne til at deltage i en generalforsamling, der er endnu vigtigere end tidligere! Ja, vandværket dyrker stadig bær og frugter. Men vi vil specielt diskutere vandværkets fremtid. Vi overvejer alvorligt at overdrage/udlicitere vandværkets daglige drift, uden vi kender prisen endnu. Alternativerne er nye medlemmer i bestyrelsen, der kan tage en vigtig tørn eller i en ikke fjern fremtid sammenlægning med et større og mindre 'sårbart' vandværk, skriver Lars Christensen, der i år træder ud af bestyrelsen efter mere end 17 år. Til næste år er der også brug for nye kræfter. Det er tirsdag 21. marts kl.19 i mødelokalet bag købmandsbutikken (indgang gennem Mejeriet).


 
Nu med link til referat, der bør fungere hos alle:  1. mar. 2017 * Nu 186 i ABAF. Hanne Ravn tog et grundigt referat under generalforsamlingen i ABAF. Læs om elkabler og mobilisering af kræfter til fællespladsen, om rådhus-reoler og medlemskampagne, der skal få det nuværende medlemstal på 186 højere op. Bestyrelsen blev genvalgt - nu med Mai-Britt Ravn og Thomas Glud som suppleanter i stedet for Karin Fosdal. Se referatet.
 
  

7. mar. 20017 * Morgenkoncert og generalforsamling. Liv i Landsbyen inviterer til generalforsamling søndag 26. marts kl. 10 på Bjedstrup Skole. Vi starter dagen med morgenkoncert med Alken-koret og et let traktement. Derefter afholder vi generaforsamling. Liv i Landsbyen er sat i verden for at samle landsbyerne, så vi håber på at se folk fra hele området. Vi håber også, at der er en eller flere, som vil deltage i bestyrelsesarbejdet, da vi har en ledig plads. Vi glæder os til en hyggelig formiddag! Med venlig hilsen bestyrelsen.


 
6. mar. 20017 * Lige over 70.000 kroner i februar. I Købmanden i Alken løb Osuma-omsætningen i februar op i 70.039 kr., og nu er 203 med i Alken-ordningen. Følg den månedlige Osuma-omsætning, der kaster 7 pct. af sig til købmandens drift. Se her, hvordan du bestiller.
 
6. mar. 2017 * Saftklubben nu nemmere at finde. Nytilflyttere og alle andre, der vil vide mere om Alken Saftklub, får nu nemmere ved at gå direkte til biddet. I venstre-menuen her på forsiden finder man nu alt om klubben som niende punkt - lige under Natur.

 
  
3. mar. 2017 * Muligheden for at høre til - indvandrere og debatten om hvem der er dansk er overskriften for et foredrag med cand.scient.pol. og Ph.d-studerende Kristina Bakkjær Simonsen fra Aarhus onsdag 22. marts kl. 19.30 på Ry Højskole. Arr.: Netværket Mossø for Mangfoldighed i samarbejde med Ry Højskole. Entré 50 kr.
 
 
 
  
3. mar. 2017 * Nye i Alken. Peter og Birgitte Abildgaard bor som nye i byen i Holger Vigs lejlighed på Mejeriet. 1. april kommer Holger tilbage, og samme dag flytter de til Alkenvej 69 (billedet), som de har købt af Ole Keldorf. Ole har boet i Alken siden 1993. Han flytter til Stensballe ved Horsens Fjord sammen med kæresten Anne og de unge mennesker Anna og Oliver. Birgitte og Peter kommer fra Egholmsvej i Skanderborg (billedet). I Alken bor i forvejen deres datter Julie og svigersøn Rasmus sammen med drengene Charlie og Freddie. Så nu er de tre generationer i byen.
 
  
1. mar. 2017 * Ruth Berlaus favntag med Brecht' er overskriften i Ry Fortællekreds, hvor Dorte Futtrup fredag 24. marts kl. 19.30 fortæller på Svejstrup Gl. Præstegård. Entré 50 kr.
 
1. mar. 2017 * Skoleleder ansat. Det er mig en stor glæde at kunne fortælle, at vi har valgt en ny leder til Bjedstrup Skole og Børnehus pr. 1. april, skriver skolebestyrelsens formand Mads Bentzen. Vores nye leder hedder Lars Søgaard Andersen. Han er uddannet lærer og har en diplomuddannelse i ledelse. Han kommer fra en stilling som viceskoleleder ved specialskolen Vesterbakkeskolen i Randers. Herfra har han en bred erfaring med både udvikling, drift og pædagogisk/faglig ledelse.
 
26. feb. 2017 * Midlertidigt lejemål tilbydes. Der er søgning på boliger i lokalområdet, og i den forbindelse er det værd at holde øje med Opslagstavlen her på alken.dk. Aktuelt søger endnu en lille familie 'fra byen' herud og vil enten købe eller leje. Samtidig er stueetagen i forpagterboligen på Svejstrup Præstegård ledig frem til 1. august.
 
  
26. feb. 2017 * Fire på én gang. Dansk Ornitologisk forening og Projekt Ørnenes Dag ved Fuldbro Mølle samlede mange interesserede gæster i dag, og nogen af dem var så heldige at se fire unge havørne på en gang, bl.a. Sean Craig, skriver Anne-Mette Granner.
Kim Skelmose, der er leder af Projekt Ørn, og Bjarne Golles delte ud af deres omfattende viden om fugle og havørne. Man kunne prøve et af teleskoperne, og på trods af dis og regn var der ørne at se. (Fotos øverst: Anne-Mette Granner, og nederst: Inge Nørgård)
 
  
 

 
  
25. feb. 2017 * Fem måneder i en firehjulstrækker. Vi er tre drenge fra lokalområdet, som 8. marts drager afsted på en lang tur i vores nyindkøbte gamle firehjulstrækker, skriver Theodor Langston fra Svejstrup. I fem måneder kører vi gennem Europa, de tidligere jugoslaviske lande, Tyrkiet, Kaukasus, Iran, de gamle 'Stan'-lande, sydlige Rusland og Baltikum for med et kamera i hånden at møde forskellige unge. Vi vil dokumentere dele af verden, der fra dansk side er meget lidt kendskab til, og især undersøge ungdomskultur. Følg os på crowdfundingsiden nu - og undervejs på saadannogensomos.dk
 
 
25. feb. 2017 * Altid mindst tre voksne - under hele festen. Udlejningsansvarlig ved Alken Mejeri, Edel Laursen, har sendt prisliste, tjekliste og særlige vilkår for ungdomsfester. Læs om voksenansvar, inviterede gæster, rengøring og sluttidspunkt og find dokumenterne øverst i højre spalte på Alken Mejeri:

 
  
25. feb. 2017 * Vegansk buffet trak. Al tvivl om en veganermenu mon ville have et publikum i Alken og omegn blev gjort til skamme. Der sad folk på hele 95 stole til fællesspisningen, opskrifterne på chili, suppe og kokosis skulle deles, og vi sang 99-års fødselsdagssang for Olga Keis, som hun senere fik forevist hjemme i privaten. (Foto: Peter Abildgaard, der sammen med Birgitte blev præsenteret som nytilflyttere, p.t. i Mejeriets lejlighed)
 
  
  
25. feb. 2017 * Brian nu med på alken.dk's firma-oversigt. Medlemmer af foreningerne i Alken kan gratis figurere sammen med andre i lokalområdet, der vil reklamere med firma eller projekt, på Folk i Alken. Det gør nu også mekaniker Brian Mortensen, bm-automobilservice.dk, Østermarksvej 12, 28142027, der reklamerer med 'priser der er værd at køre efter'.

 
25. feb. 2017 * Iben og Karsten Munk med til at overtage Himmelbjerggården. Regionsrådet sælger nu Himmelbjerggården til Færch & Co. Holding ApS. Stedet skal drives af en socialøkonomisk virksomhed ejet af Aslaug, Bjarke, Mette & Lone Færch sammen med Maia Nielsen & Heinrich Birk Johansen samt Iben & Karsten Munk, Boesvej. Planen er at gøre Himmelbjerggården til et nordisk inspirationscenter indenfor helhedsorienteret sundhed, personligt lederskab og bæredygtig levevis. Et samlingspunkt for en bred vifte af aktiviteter og initiativer som samarbejder på tværs af sektorer og konkret inspirerer til nytænkning og positive forandringer indenfor: sundhed, stressreducering, sunde fællesskaber, social innovation, grøn energi, genbrug/cirkulær økonomi og biodynamisk planteavl. Der etableres snarest: Akademi for helhedsorienteret sundhed, retrætecenter for stilhed & mindfulness, kontorfællesskaber for virksomheder og iværksættere, konferencecenter, gartneri, rekreative områder, hyggelig café og butiksmiljø samt et lille museum. Centret vil tilbyde aktiviteter og arrangementer for både lokale og turister i alle aldre hele året rundt. Læs mere.
 
  
21. feb. 2017 * Fællesskab om araberheste. Jeg ønsker at invitere nogle gode mennesker, der har erfaring med heste, til et slags fællesskab, skriver Birgit Bune. Måske er der nogen i området, som kan ride og gerne vil have mulighed for samvær med heste, uden selv at købe eller have det store ansvar. Jeg er ved at ride den sidste unge hest til, og så har jeg fire, der kan rides. Der er allerede en ung pige i byen, Rebecca, som rider, men jeg søger et par stykker mere, som vil bidrage til ridning, pasning og lidt økonomi. Helst nogle lidt voksne eller selvstændige mennesker, der kan klare opgaverne. Jeg vil gerne beholde alle mine heste og holde ridesporten i live i byen, samt være til glæde for alle dem, der kommer med deres børn og børnebørn. Men jeg bruger selvsagt meget tid og økonomi på at holde det hele oppe på et godt niveau. Så invitation til fællesskab omkring mine araberheste, som er vidunderligt selskab. (Foto: Jeanette Lykkegård) Kontakt Birgit Bune.
 
 
 
18. feb. 2017 * Så er der nye yoga-datoer. Efter vinterferien ser det sådan ud henholdsvis onsdags-eftermiddage og torsdags-morgener, skriver Eva Michaelsen: Yin yoga onsdage fra 17.30-19: 22/2, 8/3, 15/3, 22/3 og 5/4. Morgenyoga torsdage fra 8-9.30: 23/2, 2/3, 9/3, 16/3, 23/3, 30/3 og 6/4. Se opslag.

 
  
18. feb. 2017 * To trænere og to til bestyrelsen søges. Dover Gymnastik Forening (DGF) har generalforsamling på Bjedstrup Skole tirsdag 28. februar kl. 19, skriver formand Johan Harding. Se indkaldelsen og se hele opslaget - scrol nedad. Tidligere formand Jytte Elleby har selv været fodboldtræner uden særlige forudsætninger: Der kræves ikke andet end tid og lyst, og det kommer tifold tilbage fra børnene. (Foto fra Sportsfest 2016: Henrik Bjerg)
 
4. feb. 2017 * Vandværket dyrker bær og frugt. Indbydelse til Alken Vandværks generalforsamling tirsdag 21. marts kl. 19. Vil du være med til at: deltage i dyrkning af frugt og bær på vores jord, at sikre vores rene drikkevand i hanerne og til at være med til at udforme vores nye tilbygning til oplysning og formidling? Så er du velkommen til generalforsamlingen. Vi har brug for nye kræfter i bestyrelsen, da een træder ud. Alle kan gøre en forskel, måske til formidlingsopgaver, måske til dyrkning og pasning af vores stadigt voksende frugthave, måske til at pille ved teknikken, eller noget helt andet. Mvh bestyrelsen.
 
   
30. dec. 2017 * Does your mother know hedder det nummer, Stardust Boogie Band spiller her. Lørdag 22. april spiller Københavnerbandet Stardust Boogie Band på Mejeriet. ABAF står bag.
 
   
3. dec. 2016 * Alken 1985: Lynchstemning,’besættere’ og tvist om forkøbsret. Byfestbladet i 1985 vidner om en periode med nogle af de mere dramatiske begivenheder i Alkens historie, og for at få baggrunden for, hvad der skete i 1985 med, må vi nogle år længere tilbage i tiden. Læs Alken år for år siden 1979. (Det var ikke kun drama det år. Fotoet er fra byfesten 1985, hvor Låsby Folkedanserne optrådte. Se Arnth Jørgensen svinge Karen Jensen. Foto: Preben Baltzer)

 
 
 
383 abonnenter får nyhedsbrev om søndagen
Ideer, fotos, forslag, færdige og ufærdige bidrag til indholdet modtages hjertens gerne af
webredaktør Knud Abildtrup,
 knudabildtrup1@gmail.com20 27 12 76
Send opslag til Opslagstavlen til 
Anne-Mette Granner, amgranner@gmail.com

og kalender-bidrag til 
Lene Bay
lenebach.bay@gmail.com
 Inge Nørgård bestyrer abonnements-databasen - skriv til Inge, hvis du får ny mailadresse, på ingealken104@gmail.com

 




 
 
Uge 11. Topstudsning af træerne ved banen. (Foto: Inge Nørgård)
Alken Vandværks generalforsamling tirsdag 21. marts kl. 19.
 
Muligheden for at høre til - indvandrere og debatten om hvem der er dansk. Foredrag med Kristina Bakkjær Simonsen onsdag 22. marts kl. 19.30. Arr.: Netværket Mossø for Mangfoldighed i samarbejde med Ry Højskole. Entré 50 kr.
 
'Ruth Berlaus favntag mod Brecht'. Dorthe Futtrup i Ry Fortællekreds fredag 24. marts kl. 19.30 - Svejstrup Gl. Præstegård, Alkenvej 9.

Mejeriets forårs-forskønnelses-dag lørdag 25. marts kl. 10-13. Morgenkaffe fra 9.30.
 
Generalforsamling i Liv i Landsbyen  søndag 26. marts - nok om formiddagen.
Fællesspisning onsdag 29. marts kl. 18. Tilmeldingsfrist lørdag 25. marts.

 
Kvartalsrengøringen i Købmanden i Alken  søndag 2. april kl. 10.
Fredagsmarked fredag 7. april kl. 16-19 for alle med lidt husflid, hjemmelavet mad eller lopper, som de vil af med under ordnede forhold - foran Købmanden i Alken.

 
Strikkecafé i Købmanden i Alken lørdag 8. april kl. 13.30-15.
 
 
Stardust Boogie Band til Alken. Lørdag 22. april spiller Københavnerbandet Stardust Boogie Band på Mejeriet.
 
Alken-kalenderen
herunder bestyres af Lene Bay - lenebach.bay@gmail.com. Røde markeringer gælder Alken Mejeri, som har sin egen booking-kalender, der kan studeres her.
 
 
 
Uge 1 2015 * Bent, se ik' herhen. Dominique Campbell skriver om en morgenoplevelse: Mismor havde placeret en død rotte på lit de parade ved min sengekant. Da jeg fik serveret morgenkaffe på sengekanten, så jeg rotten og udbrød 'Bent du skal ik' se herhen' hvorefter Bentebent skreg som en pige og styrtede over til nabohjælp. Ingrid  Robak ankom og tog affære. Dygtig jæger og brav nabo. (Foto: Dominique Campbell)
 
 
Ny Bolig-side. Nu samler alken.dk, hvad der aktuelt tilbydes af boliger i om omkring Alken - salg og leje på Bolig i og omkring Alken, hvor du finder links til de enkelte boligannoncer eller i det mindste en vej derind. Find siden allernederst i venstremenuen her fra forsiden. Landejendomme, villaer, lejligheder, værelser og annekser. Sig endelig til, hvis du kender til flere. Skriv til alken.dk.

Tre år -  fire film - to købmænd. Først kom en film om Alken Minimarkeds lukning, så én om indsamling og støttefest, en tredje om byggeri og perioden uden købmand - og nu én om indvielsesdagen.


Finns åbningsfilm. På åbningsdagen var Finn Mathiasen fra ABCFilm på pletten med kamera, og han har nu krydsklippet 9.17 minutter sammen fra folkemylderet.

Thomas' åbnings-fotos. Find dig selv, din nabo og alle de andre under åbningen - på Thomas Tjørnehøjs foto-serie på Alkens Flickr-univers.  Thomas ønsker
tillykke til os alle sammen med byens nye dimension og Alkens genvundne status som 'købstad'!

Affolkning contra sammenhold. TV2 Østjylland bragte 25. september et indslag med minister Carsten Hansen (S), Osuma-direktør Jesper Elkjær og formand for Liv i Landsbyen, Jens Jacobsen. Se Affolkning i landsbyerne og Sammenhold i Alken.
TV2 Østjyllands indslag fra Købmanden i Alken 22. september 2013. Se bl.a.  Birgit Bune, Søren Slebo, Bo Høilund Martinsen, Ingvar Kristiansen og Tove Nyholm udtale sig: Byen der ikke vil dø. 
Rundt om bordet og rundt om Alken. Pelle Bank fra TV2 Østjylland har lavet et fem minutters portræt af Alken. Adam Yogesh Thuesen i færd med at beklæde det gamle vaskehus er blandt de medvirkende.

Tv-indslag fra kampen for trinbrættet i 2000-2001. Med en sej arbejdsgruppe i spidsen lykkedes det i 2000-01 at sikre Alken som trinbræt trods Banestyrelsens påtænkte lukning efter en renovering. TV2 Østjylland beskrev det hele i to indslag: Først ministerbesøget i 2000  og hattefesten i 2001, da toget ankom igen.  
Fra Mejeriet lyder en indtrængende bøn til alle medlemmer om at få den årlige kontingent-indbetaling sat i system via banken. *** Det samme lyder fra ABAF: En fast, årlig bank-overførsel er en enkel og hurtig løsning, der kan lette ens egen samvittighed om at få betalt - og kan befri de frivillige i bestyrelserne med - igen igen - at skulle opkræve og minde folk om at betale.

ABAF: Årskontingent: Børn og unge op til 25 år: 150 kr. Voksne over 25 år: 200 kr. Pensionister: 100 kr.  
Reg. nr. 1551. Kontonr. 16472573. 

Alken Mejeri: Årskontingent: 100 kr. pr. medlem. 
Reg. nr: 8401 Kontonr.: 11 28 794. 
 
 
Seværdige og mindeværdige fotoserier:
Købmandens tre års fødselsdag i 2016
Byfest 2015
Ring of Bones 2014
Byfest 2014
Flere købmands-åbnings-fotos 2013
 Købmanden i Alken's åbning 2013
            Shaka Loveless støttekoncert 2013
                                         Julemarked 2012
                                                    Byfest 2012

Byfest 2011

Byfest 2010

Vædebro-arbejdsdag 2010

Byfest 2009

Videovitser byfest 2008

Julemarked 2007

Sporindvielse 2007

Alken-armada 2007

Byfest 2007

Sankthans 2007

Filmfestival 2007

Kvindefest 2007