|  | 19. maj 2013 * Antik-Cup-pokalen til Alken igen. Årets oldboys-fodboldturnering i Gl. Rye, den legendariske Antik-Cup indstiftet af Carl Hull, kastede en pokal af sig til Alken i rækken 45+. Her Poul Ravn og Jacob Gewitz med pokalen, der kom i hus trods protester fra et modstanderhold, der ikke havde styr på at aflevere sit holdkort i tide. Også i 2005 var der indgraveret ’Alken’. (Foto: Sanne Dudoret)
|  | 15. maj 2013 * Marie fylder 60 søndag 19. maj. Anne Marie Westesen, Alkenvej 52, er født i pottemagernes by Sorring. Læs, hvad Prinsen på den hvide hest skriver om den aktive snart 60-årige på Folk i Alken.
|  | 15. maj 2013 * Indslag om udgravningen i norsk tv. NRK sendte søndag et afsnit fra Alken Enge i en serie om arkæologi i Skandinavien (afsnit syv af otte). Arkeologene kan ses her, oplyser museumsinspektør Ejvind Hertz fra Skanderborg Museum. Blandt andet bliver det slået fast, at Alken Enge var årets arkæologiske udgravning i Skandinavien (2012).
| 15. maj 2013 * Bådmotor ved brændestabel. Politiet oplyser til Midtjyllands Avis, at en forbipasserende på Emborgvej tirsdag opdagede en 100 HK bådmotor gemt bag en brændestabel. Politiet hentede den og betragter den som stjålet.
|  | 14. maj 2013 * Henri snydt af mega-ørred. Efter en intens kamp lykkedes det ikke Henri Vivike at få halet en ca. 6 kilo stor ørred ombord, fortæller han: - Under en fisketur på Mossø bed krabaten på, og jeg prøvede at køre den træt i en halv times tid, før jeg prøvede at få fat i den med et fangstnet. Men det var åbenbart for tidligt, for det lykkedes ørreden at undslippe og dykke så skråt ned under jollen, så linen blev skåret over af motorskruen. Og væk var den, med en god wobler, der må sidde grundigt fast i kæben. For en god ordens skyld: Fiske-spørgsmålet i årets Alken-quiz gælder ikke ørred, men sandart.
| 13. maj 2013 * Efterlyst igen. De tre rumænere fra Vædebro-svindelsagen, der blev løsladt lige efter grundlovsforhøret, er nu igen efterlyst ved Interpol, oplyser Midtjyllands Avis. De fire andre er idømt seks måneders fængsel med seks års indrejseforbud bagefter. De er dømt for forsøg på databedrag.
| | 12. maj 2013 * Vi har planlagt borgermøde torsdag 6. juni kl. 19.30, lyder det fra Liv i Landsbyen. Dagsorden vil komme senere, men fint at holde aftenen fri. Mødet skal bl.a. handle om åbning af butikken og de mere konkrete tiltag i forhold til, hvordan butikken skal fungere i hverdagen. |
| 7. maj 2013 * Kun seks gættede på tilbagegang. Med den lille befolkningstilbagegang er første spørgsmål i Alken-quiz 2013 afklaret. 37 spåede fremgang, men seks har set klart, deriblandt tre tidligere quiz-vindere: Tobias Herrik, Vibeke Sandberg Ballowitz og Anne Mette Lykke. Og dertil Ingo Pohle, Ask Lykke Herrik og Freja Lykke Herrik, der nu også er godt fra start.
|  |
| 6. maj 2013 * Laveste indbyggertal i otte år. Danmarks Statistik har offentliggjort de nye indbyggertal for byer, og Alken er fra 2012 til 2013 gået fra 238 til 234. Så fødsler og tilflytning har ikke kunnet opveje fraflytningen - måske de unge, der flytter hjemmefra?
| 5. maj 2013 * Nattergalen er her igen. Folk, der i forvejen kender nattergalens mangfoldige sang, samt folk, der gerne vil stifte bekendtskab med den, kan godt lytte efter. Den er nemlig i gang ved søen, oplyser Sanne Dudoret og Gitte Møller Madsen.
|  | 5. maj 2013 * Alken og Ry er united i København og har vundet tre kampe i træk. I hovedstaden har gamle Alken- og Ry-drenge dannet et syvmands fodboldhold 'AlkenRy United' med spillested i Valby Idrætspark og Kløvermarken. Følg deres resultater her - de sidste tre kampe er vundne. Fra Alken spiller Jesper Fosdal, Kasper Hornbek Nielsen, Mathias Nyholm, Bastian Birk Thuesen samt Thallis Vestergaard (med armbånd på venstre arm) som eneste fra Alken på dette foto. (Foto: Nick Berg)
| 5. maj 2013 * Folk søger til Alken for tiden. På Opslagstavlen er der efterhånden en del opslag fra folk, der specifikt søger bolig i Alken-området - bemærk at folk bevidst søger 'nært landsby-miljø'' og 'nært landsby-fællesskab'. I Alken er jo flere huse til salg, men knapt så meget til leje, og det er tilsyneladende det, der p.t. bliver efterspurgt. Men nogle er der jo - husk at gennemsøg hele siden.
| 29. apr. 2013 * Bjarne Toudahl bisættes fredag. Alken har mistet en afholdt borger, og mange folk en god og hjælpsom ven og nabo. Bjarne Toudahl, 64 år, fik forrige lørdag et hjertestop ved en familiefest i København, lå i koma en uge på Rigshospitalet og vågnede ikke op igen. Læs omtale på Folk i Alken. Bisættelsen foregår fredag 3. maj kl. 16 i Kristensamfundet, Sankt Knudsvej 13, 1903 Frederiksberg. Hans urne skal siden nedsænkes på kirkegården ved Dover Kirke.
| 29. apr. 2013 * Nu hedder hun Freja. Winnie Pohles yngste, Stellas lillesøster, er blevet døbt og har fået navnet Freja. Se onkel og gudfar Max med de to yngste skud på den lokale Pohle-stamme på Folk i Alken.
| 29. apr. 2013 * Fjerde opvaskemaskine. Mejeriet har nu indkøbt en opvaskemaskine - den fjerde i rækken, fortæller formand Hanne Lisbeth Nielsen. I modsætning til de tre forrige er den fabriksny - og den kører.
| 29. apr. 2013 * 93-årsdag ved søen. Gitte Møller Madsen fejrer sammenlagt fødselsdag ved at invitere til fest. Tjek Opslagstavlen og se et medrivende barndomsfoto.
| | 28. apr. 2013 * Bjarne er død. Bjarne Toudahl, Emborgvej 131 B, er død efter kort tids sygdom på Rigshospitalet i København. Bisættelsen finder sted i København.
|  | 27. apr. 2013 * Siddetrappe, skråning og skulpturer. Med Hans Lyngsgaards tegning i baglommen er udegruppen ved Købmanden i Alken godt i gang med at videretænke og udforme udeområdet, så der bliver plads til rampe, legeskulpturer, siddetrappe, skråning med bøgehæk m.m. Gruppen består bl.a. af Hans Hornbek fra Mejeriet, Poul Ravn, Gitte Trenckner samt Bo Høigaard Martinsen, der forleden plantede en lille surbærhæk ved det nye hjørne af p-pladsen op mod Alkenvej/jernbanen. Se Hans' tegning.
| 25. apr. 2013 * Eva sjakbajs for murstensrens. Eva Nikolajsen er nu tovholder for at få renset murstensbunken klar til brug ved Købmanden i Alken. Hun opfordrer folk til at øve sig i sange som 'Jeg er mursten, jeg har mørtel på' samt 'Jeg drømte om atten mursten i nat'. Kontakt Eva på eva.nikolajsen@gmail.com, mobil 26962880, eller mød op - gerne med en murhammer.
|  | 23. apr. 2013 * Chinenke-møde. Landsby til Landsby Alken-Chinenke holder generalforsamling torsdag 16. maj kl. 19.30 på Alken Mejeri, skriver Tove Nyholm. Se indkaldelse.
|  | 22. apr. 2013 * Træ fra Træden til Alken. Hej alle! Jeg skulle hilse fra Mormor og Øjvind! De vil gerne støtte Købmanden i Alken med et bundt ’skaller’ til masseovnen.:-) Tørt ! Det er da herligt! Tusind tak for det!, skriver Lene Bay.
| 20. apr. 2013 * 35.000 kr. til rampe. Nu har vi fået bevillingsskrivelsen fra Lokale-og anlægsfonden om 35.000 kr til kørestolsrampen, så med Landsbysamvirkets bevilling på 20.000 kr. har vi nu 55.000 kr til rampen og færdiggørelse af handicaptoilettet, skriver Jens Jacobsen. Det er Alken Mejeri, Alken Borger- og Aktivitetsforening og Liv i Landsbyen, , der i fællesskab søger midlerne til kørestolsrampen. Vi har endnu ikke hørt fra Trygfonden og Nordea. Det er superskønt, når bevillingerne kommer. Nu nærmer den totale indsamling sig 370.000 kr.
| 20. apr. 2013 * Har du udstyr eller inventar til købmandsbutikken? Indretningsgruppen i Købmanden i Alken har nu udarbejdet en liste over, hvad der skal bruges i butikken, skriver Tove Nyholm. Læs om stole, skabe og lamper her.
| 20. apr. 2013 * Flagene er væk. Flaggruppen har en efterlysning: skriver Estrid Bek: Vi mangler flag til konfirmation, vi har tre, men den grå kasse med flag er væk, er der nogen, der ved, hvor de er? Den plejer at stå i kælderen til højre for døren.
| 17. apr. 2013 * Flere til SmukFest-oprydning. Vi kan godt bruge flere børn som voksne til oprydning efter SmukFest, skriver Jacob Gewitz. Alle kan være med, og det er vigtigt, vi er så mange som muligt, så vi får en succes med opgaven, og så det for den enkelte bliver en overskuelig arbejdsopgave i fællesskabets ånd og navn. Liv i Landsbyen tjener rigtig mange penge ved dette arbejde, som vi nu og ikke mindst i fremtiden har rigtig god brug for. Det handler om to dage 12.-13. august fra kl. ca. 16 - men det får vi jo lidt erfaring med - hvor lang tid arbejdet tager. Tilmelding: Jacob Gewitz.
|
| | | | 392 abonnenter får nyhedsbrev om søndagen Siden har typisk omkring 2000 besøg om ugen Ideer, fotos, forslag og færdige bidrag modtages hjertens gerne af webredaktør Knud Abildtrup, knudabildtrup1@gmail.com, 20 27 12 76 Send opslag til Opslagstavlen til tavlemester Pernille Benzon, benzon.pernille@gmail.com og kalender-bidrag til kalendervender Lene Bay, lenebach.bay@gmail.com |
| | |