Forside
Borgerforening
Mejeri
Liv i Landsbyerne
Foreningen Liv i Landsbyen
Købmanden i Alken
Kultur
Alken-koret
Alken Bryghus
Natur
Alken Saftklub
Alken Have
Trafik
Vandværk
Teknik og anlæg
Dover GF
Alken Minimarked
Historie
Liv i byen
Folk i Alken
Lokale links
Alken-Chinenke
Arkiv
Video-vitser
alken.dk
smalltalken
Opslagstavle
Svejstrup
Bolig i og omkring Alken
Shelters i Alken
|
 

Brugernavn:

Adgangskode:


 

Powered by GATE technologies

 
 
 
 Alken Have 
 
Henrik Grønborg og Ella Jørgensen, Emborgvej 97, 22 59 72 06.
 
  
  
24. apr. 2022 *  Alken Have sæson 2022 - start søndag 1. maj kl. 11. Vi er klar til en ny omgang Alken Have på Enggården, Emborgvej 97. Stykket er blevet pløjet, og Henrik harver et par gange den kommende uge. Man kan være med på flere måder: Dyrke sit eget lille stykke jord med grønsager og blomster, være en del af fællesstykket med blomster (så og lugning), eller have en lille græskarhave med en eller to græskarplanter (mest for børn). Da vi de sidste to år har forberedt mere jord, end der reelt var brug for, vil vi gerne have tilmelding i år med bud på om du vil 1. Have eget stykke. 2. Være med i blomsterhavet. 3. Have et græskar. Tilmeld inden 1.maj på Alken Have på Facebook eller via mail til Ella: ejor@via.dk. Tag gerne kaffe og frokost med og kom glad og vær med til finde formen på året have. Kan du ikke 1.maj afsætter vi et stykke til dig :-) 
Vh Henrik Grønborg og Ella Jørgensen på Enggården.

 
  
9. mar. 2022 * Great. I disse dage er en flok VIA-studerende fra Europa, Taiwan og Japan i Dakbjerg. De studerer Nature and Social Education på VIA i fem måneder. De var på besøg hos Anne-Mette Lykke og kom så over i Alken Have og hørte om haven, fællesskabet og det der kommer ud af det. “It was great” sagde de til deres underviser. (Foto: Anne-Mette Granner)
  
28. feb. 2022 * Fælleshave igen. Ella Jørgensen, der sammen med Henrik Grønborg tog initiativ til Alken Have, oplyser, at der igen i år bliver en ny gang fælleshave og endnu ikke ved, hvornår der bliver pløjet. Men aftalen med forpagter Søren Næsborg er i hus.
Se Sanne Dudoret 40 fotos fra Alken Have 31. august 2021 på Alkens Flickr-univers. (Fotos: Sanne Dudoret)

 
 
1. sep. 2021 * En sanselig sensommertur i Alken Have med overdådig blomsterpragt, berusende dufte, summen af insekter, fuglefløjt og en dyb taknemmelighed for, at Ella og alle I andre har skabt dette unikke sted. Sådan præsenterer Sanne Dudoret sine 40 fotos fra Alken Have 31. august 2021 på Alkens Flickr-univers. (Fotos: Sanne Dudoret)
 
  
16. juli 2021 * Drone over påfuglefjeren. Endnu en gang har Rasmus Arentsen været ude med dronen og skriver: "Hvis I er hjemme og mangler formål eller destination til aften-slentreturen efter en varm dag, så bør I unde jer selv en gåtur ud blandt de mange farver i Alken Fælleshave ved Enggården. De grønne hvidkløverstier i påfuglefjeren må gerne betrædes. Se flere fotos på facebookgruppen Alken Have". (Foto: Rasmus Arentsen)
 
 
(Dronefoto: Rasmus Arentsen) 
6. juni 2021 * Det går rigtigt fint med Alken Have. 19 havelodder er i gang – nogle hvor enkeltpersoner kreerer og passer det hele, og andre hvor det er et familieprojekt med børn og forældre eller på tværs af generationer. Der kan blive endnu to lodder i kanten – det midterste er fælles blomsterhave. Hvis du/I er interesseret i et lod, er det sidste udkald i kommende uge. Derefter sår vi kålroe og majs i resten. I sommeren 2020 fremavlede mange børn deres eget græskar til Halloween i Alken Have. Der afsat plads i haven til, at det er muligt igen i år. Vi planter græskar søndag 20. juni kl. 10. Græskar er sat til forspiring og vi håber, de når at blive store og flotte. Vi ved jo ikke om der er nok, så hvis I har græskarfrø derhjemme, kan der forspires i vindueskarmen også.
Henrik har en masse sække med høvlspåner fra produktionen. De kan ikke bruges til strøelse hos husdyr, da der er en del støv i, men kan fint bruges i haven til stier eller til start af bål. I kommer blot forbi og henter, hvis det har interesse.
Venlig hilsen Henrik Grønborg og Ella Jørgensen, Enggården.


 
Alken Have. Fælles søndags -havepasning på de separate havelodder.
 
Alken Have. Efter formen blev ”tegnet op”. I år bliver det en påfuglefjer. (Dronefoto: Rasmus Arentsen)
 25. april 2021 * Mogens og Margit har doneret flotte økologiske sættekartofler, som de har fået tilovers, til Alken Have. Har du planer om et kartoffelstykke, et stykke med grønt eller blomster eller at være en del af fællesstykket - så kom forbi søndage kl.16. Der mødes vi alle hvis muligt. Derudover passes og besøges haverne i eget tempo. Ring blot til Ella på 22597206, hvis du er forhindret om søndagen, men gerne vil være med alligevel. Vi ses med frø. Venlig hilsen Henrik Grønborg og Ella Jørgensen, Emborgvej 97.
 
 
 
                                                                                                                         (Foto: Margit Szlavik) 
4. apr. 2021 * Fornøjelse for øje og sind. Kære Alken-borgere. Vi har igen lejet jord af Søren Næsborg, som nu er klar til at blive en fælles have for dem, som har lyst til at deltage. Haven ligger på Enggården, Emborgvej 97. I kan få eget stykke jord til dyrkning af grønsager. kan være en del af blomsterhaven til bier, insekter og fornøjelse for øje og sind. I kan få udleveret græskarfrø til forspiring og så være en del af græskardyrkning til Halloween. I kan også bare komme forbi søndage kl.16. Der prøver vi at ”hakke i takt”, snakke på tværs af havelodder og sprede gode ideer. I anledning af påsken mødes vi kl.16 mandag 5.april. Formen på marken var sidste år en regnbue med blomster i haven. Her i 2021 bliver det en påfuglefjer.
Vi vil glæde os til at se jer. Venlig hilsen Henrik Grønborg og Ella Jørgensen
 
 
 
5. okt. 2020 * Græskarlandet. I forne tiders fine tegneserie ’Radiserne’ havde den finurlige Thomas et flip med det mest 'oprigtige' græskarbed, hvor selveste den store græskarmand ville vise sig allehelgensaften, som nogle steder er kendt som halloween. I Alken Haverne hos Ella Jørgensen og Henrik Grønborg har børnene haft mange oprigtige græskar, og dem opsøgte de ved høstfesten i søndags og tog med hjem. Netop i skrivende stund anbefaler sundhedsmyndighederne, at børnene ikke går rundt og rasler til halloween, når den aften kommer, men nøjes med at feste i meget små og kendte grupper. På billedet ses optoget i haverne med børnene nøje delt med afstand ved det lange tov. Musikanterne er Margit Szlavik og Lene Bay. Ella og Henrik havde den nyhed, at jordstykkerne med Alken Haverne også kan benyttes næste år. (Foto og tekst: Peter Abildgaard)
 
 
 
26. sep. 2020 * Høstkomsammen i Alken Have. En initiativgruppe omkring Alken Have vil gerne invitere til høstkomsammen søndag 4. oktober kl. 14-18 med mad fra haven, børnenes præsentation af Halloween græskar, rundvisning i haven, hule- og halmbyggeri, gættekonkurrencer m.m. Måske kommer der også musik på Henriks nybyggede scene her på Enggården. Der vil være et program for dagen ved ankomst. Arrangementet er på Enggården, Emborgvej 97, er udendørs og følger corona regler. Derfor skal alle medbringe eget tæppe/stole til at sidde på, kaffe og drikkevarer og en dyb tallerken og ske til græskarsuppen. Både suppe, squashkage og gulerodsboller vil blive serveret på coronasikker vis.
Tilkendegiv gerne om du har lyst til at deltage på enten Alken facebook gruppe eller ved mail til Ella (ejor@via.dk). Så får vi en fornemmelse for deltagerantal og suppemængde.
Med de bedste hilsener Jan Mikael og Anne-Mette Granner, Jens Thor, Lone Adamsen, Margit Szlavik, Birgitte Abildgaard, Henrik Grønborg og Ella Jørgensen
 
 
 
24. maj 2020 * I Alken Have, som er et stykke jord i tilknytning til Enggården på Emborgvej 97, er der gang i små og store stykker have. Det er vildt hyggeligt, skriver Ella og Henrik Jørgensen. Der er stadig ledige jordstykker til fri dyrkning, og Henrik har lige harvet. Sammen med andre haveholdere har vi brygget på en ide om, at børnene kunne dyrke deres eget Halloween græskar. Mon der er interesse for det? Det kræver jo en lille indsats fra barn og familie og måske også indkøb af et græskarfrø eller to. Skriv en sms til Ella på mobil 2259 7206 eller kom forbi Haven søndag kl. 16 – så ser vi.
 
 
 
26. apr. 2020 * Alken Have. Så fik vi snakket om strukturen på haven, fik målt op og sat pinde i jorden, skriver Ella Jørgensen. Nogle er meget engageret i at få etableret og regnet ud hvordan vi får de rette blomster i regnbuen. Andre kigger på eget jordstykke og fælles laver vi et børnestykke. Har du frø, du ikke skal bruge alligevel, eller overskud af planter – så tager vi gerne imod. Vi har aftalt at mødes hver søndag kl.16. Har du lyst til at kigge på, være med eller blot komme forbi – så er du hjertelig velkommen. Der er stadig jordstykker der er ledige. Og – så har vi lige taget gulerødder op af jorden. Vi har for mange – så kom og hent ved 16 tiden søndag – til kaniner, gulerodssaft eller? Helt gratis. (Foto: Lene Bay)
 
 
 
12. apr. 2020 * Alken Have - info og møde søndag 19. april kl.16 – se nederst i opslag. Kære alle have-, kunst- og fællesskabsinteresserede. I februar inviterede vi til åbent hus på Enggården. I samme indbydelse inviterede vi til at være med i en fælles have – kaldet Alken Have. Vi har fået lov at leje en ½ hektar af jorden af nuværende forpagter Søren Næsgård - det markerede område med grønt og blomster på ovenstående billede. Corona og sent forår har sat vores initiativ lidt på pause, men nu ser vi igen muligheder. Nogle har allerede meldt sig som interesserede deltagere. Der er plads til flere, så her lidt om hvad vi tænker. Der må kun dyrkes økologisk, og der skal være mange blomster. Der bliver sået en blomsterkant langs Emborgvej på hele marken, og vi forsøger at få en kant om vores del også. Ella drømmer om at så en regnbue af blomster på marken, se illustration nederst. Når man kommer gående fra Alken skråner marken lidt- så måske kan den ses. Lige nu har vi tegnet marken op i en form med tillempet engelsk havestil med stramme former og lige havegange. Det giver en masse ’lodder’ på ca. 250m2. På hvert lod SKAL der også være blomster, men måske blot en stribe. I midten vil vi bygge et rundt samlingssted med bål og træstubbe afgrænset med et lille hegn. Lige i nærheden af samlingsstedet og grænsende op til Regnbuen kunne der være børneHAVER, hvor der leges, spises og arbejdes i børnehøjde. Hvem er med? Allerede nu ved vi, at der er ideer om en skærehave med blomster i Karen Blixen stil, grønsagshave for dem der venter på egen have på Anes Høj, nogle vil gerne dele et stykke og nogle unge mennesker i vores familie ønsker lidt jord. JAMEN DET ER JO EN KUNSTINSTALLATION – en PERFORMANCE. Linjer, former og blomster på kryds og tværs. En udstilling, happening i Coronaåret, hvor vi er mest hjemme og ude? Vi har kun lejet gård og jord til sommeren 2021 – så det er HIT OG RUN, som Henrik siger. Haven er i alt 125 x 45m. = ½ hektar. Søndag 19. april holder vi møde på marken, så vi kan ses og tale i passende afstand. I sender en sms på 2259 7206, hvis I gerne vil høre mere, være med eller har gode ideer. Vi kan mødes kl. 16. Vi bekræfter tidspunkt og søger for, at vi ikke bliver for mange af gangen og at vi holder afstand. Herunder er en mulig skitse. Vh Henrik og Ella Jørgensen. 
 
 
 
 
 
6. feb. 2020 * Ella og Henrik holder åbent hus og indbyder til Alken Dyrelaug og Alken Have. Vi har nu boet på Enggården i godt et år. Vi er blevet helt utroligt godt modtaget - både som privatpersoner og som virksomhed. Det vil vi gerne sige tak for og samtidig vise rundt i hus, have og værksted søndag 16. februar kl. 14-17, skriver Ella Jørgensen og Henrik Grønborg, der inviterer på kaffe, kage og øl, slå-søm-i-stub, havebål og snak. De skriver også: Fællesskabet i Alken er fantastisk, og vi vil gerne bidrage. Derfor har vi lejet engen foran Enggården til Alken Dyrelaug, så der kommer dyr på engen igen. Vil du være med? Vil du hellere pusle med blomster og andet grønt, har vi lejet et stykke jord til en Alken Have langs med alleen. Stykket er 125 meter langt og 45 meter bredt. Det kan blive mange rækker af 45 meter, og vi drømmer om at skabe et grønssags- og blomsterhav. Vil du have en række selv eller dele med naboen? Vi giver jorden, du kommer med frø, og så må det gro. Vi glæder os til at se jer.