Dover Kirke – alken.dk

1880-1881: Grønne kviste på vejene ved ligfølge – og anonymiserede kvinder

Knud Abildtrup — Wed, 05 Aug 2026 19:34:05 +0000

“Espen Nielsens enke” og “Christoffer Ernstsens hustru”. Sådan blev i flere tilfælde kvinder gjort anonyme i aviserne i 1880-1881, beskrevet ikke ved deres navn men som påhæng til deres mænd. Det retter vi herved lidt op på. Mette Pedersdatter blev som 51-årig i 1880 enke efter bjørnbakkeren Espen Nielsen, der døde 61 år gammel. Sammen havde de drevet gården Højlund ved Boes siden 1847, og hun skulle overleve ham i endnu 18 år. I Aarhus Stiftstidende blev begravelsen af gårdmanden nøje omtalt, uden at Mette dog af den grund blev nævnt: Jordfæstelse. I Lørdags stedtes saa Gardejer Espen Nielsen af “Højlund” ved Boes til sit sidste Hvilested på Dover Kirkegaard. En talrig Skare af Venner fra nær og fjern havde samlet sig om den afdødes Baare. I Sørgehuset talte Pastor Mygdal fra Svejstrup, hvorefter den med Kranse overfyldte Egetræs-Kiste bares ud paa Ligvognen, ved hvilken Højskoleforstander Viggo Bjørnbak i nogle hjertelige Ord mindede om, hvilken Betydning den afdøde havde haft som Ven og Menneske. Som en sidste Erkjendtlighed til Espen Nielsen lagde han i sin Families og nærmere og fjernere Venners Navn en Krans på Kisten med Tak for alt godt til den hedengangne. Derpaa satte det lange Ligfølge sig i Bevægelse. Skjønt der her var mødt ikke færre end 30 Køretøjer var det dog ikke tilstrækkeligt til det store Følge og mange maatte tilfods vandre den lange Vej fra Boes om ad Alken Station og Svejstrup til Dover Kirke; men var Vejen lang saa var der saa meget mere Plads til Folk til at vise deres kjærlige Sindelag mod den afdøde og hans efterlevende Familie; thi overalt traf man Vejen bestrøet med grønne Kviste. I Dover Kirke, hvor der end yderligere sluttede sig flere til Følget, talte pastor Jensen. Han mindede navnlig om den afdødes store Kjærlighed til de Smaa i Samfundet. Under Afsyngningen af Salmen: “Som Morgendug mit Liv hensvinder” bares Kisten ud af Kirken til Graven, hvor Pastor Jensen forrettede Jordpaakastelsen”.
Året efter døde også konen på Alkengård, Maren Troelsdatter, der blev 71. Hun var ældst i gårde i Alken – var kommet til i 1831, da hun blev gift med Iver Christensen, og efter hans død i 1856 gift med Ole Pedersen (Sjelle). Hendes begravelse fik ingen avisomtale, men mon ikke der igen var grønne kviste på vejen til kirken, som der nok også har været, da parret i 1862 mistede hendes 24-årige søn Troels og siden datteren Karen. Begge fra hendes første ægteskab. Hvor gammel Karen blev, ved vi ikke, men ved folketællingen i 1870 var hun 26. Karens død fik hendes far til sammen med en anden gårdmand i sognet, Anders Pedersen, til at oprette Jomfru Karen Iversen af Alken, hendes Mindelegat på 2.000 kr. – beregnet til fattige og syge. Alkengård skiftede i 1881 ejer, da Ole Pedersen (Sjelle) efter sin kones død solgte til Johan Leth Espensen fra Højlund – for 56.000 kr. Johan skulle drive gården sammen med Ane Jensine Petrine Frandsen frem til 1908. Ole fik indføjet i skødet, at han hele sit liv kunne blive boende i et hus ved gården, Johans bror Peder Leth Espensen overtog samme år Højlund sammen med sin kone Maren.
På Alken Vestergaard var der sølvbryllup, og igen er det udelukkende manden på gården, Christoffer Ernstsen, der ligesom Espen Nielsen var bjørnbakker, som bliver nævnt ved navn i avisens omtale: Sølvbryllup. Gaardejer Chr. Ernstsen og Hustru af Alken fejrede i Gaar deres Sølvbryllup. I dagens Anledning samledes en stor Del af Egnens Mænd og Kvinder i Brudeparrets Hjem, hvor en i alle Henseender smuk og vellykket Fest holdtes. Fra flere Sider bragtes Sølvbrudeparret smukke Gaver og hjertelig Anerkendelse for bramfri og trofast Virke til Fremme af gode og ædle Formaal, særlig til Smaafolks Tarv og Oplysningens Værd. – Da Chr. Ernstsen er en af Egnens mest ansete og dygtigste Bønder, hvis Indflydelse baade i Kommunen og i videre Kredse har været meget betydelig og af blivende Værd, har den smukke Fest, der holdtes til Hæder for ham og Hustru, mer end almindelig Interesse. Den sidste antydning var måske det, der fik omtalen på forsiden af Silkeborg Avis og senere bragt i en københavnsk avis. Christoffers kone hed Ane Johanne Eriksdatter, hvilket avisen altså ikke fandt det værd at nævne. Senere skiftede hun – egentlig lidt ulogisk – efternavn til Eriksen.
Nu vi er ved egnens kvinder de år, så var det faktisk Mette Pedersdatter, der jo lige var blevet enke, som i 1881 var den største skattebetaler i kommunen, når det gælder formueskat. Mens de fire bønder i Alken hver bidrog til kommunekassen med mellem 20 og 66 kr., betalte hun hele 160. Kommunens samlede udgifter var 16.292 kr., og to tredjedele blev kradset ind efter gårdenes hartkorn – jordens areal kombineret med dens ydeevne – men resten kom altså ind beregnet efter de selvejendes formue. Sognekommunen havde det år blandt andet udgift til at købe en gård i Fiirgårde til fattiggård, der skulle kunne huse 35 lemmer, som det hed. Fattighjælp var stadig også henvist til privat godgørenhed, “når nøden og den haarde Vinterkulde med al sin Arbeidsløshed indfinder sig”. De såkaldt bedrestillede i sognet samlede det år korn sammen til en værdi af 500 kr. og delte ud til trængende – indtil en tønde korn til hver – “som visselig ikke er uden Betydning i et fattigt Hjem, hvor Familien er stor og Spisekamret tomt”.

Herredspolitibetjent Christian Ditlev Monrad slap med 14 kr. i skat; han var flyttet til Alken et sted, men nærmere hvor han boede med sin kone Karen Wilhelmine Lovise Jochumbine Monrad og to børn vides ikke.

Nu da temaet her gik hen og blev egnens anonyme kvinder, så skal lærerinde Nielsine Meldgaard i Bjedstrup nævnes – og hendes foto er det store på forsiden. Hendes mand, Anders Meldgaard, er der skrevet så meget om, men her er hun altså. Og ligesom sin kendte mand underviste hun også på skolen. Nielsines mor, Mariane Munk, var også flyttet ind hos lærerfamilien i Bjedstrup. Hun var født på herregården Øland ved Thisted, og ”lever til dels af legater”, som der står i folketællingen.

Find de første ni kapitler om Alkens første kendte beboere:

1. 1490-1667 Fæstebønderne Søren Christensen og Jost Andersen.
2. 1667-1696 Kvinder uden navne, høj børnedødelighed og en bondekone på 14
3. 1696-1705 En dragon fra Boes, husmænd i Alken og ’godvillige’ overtagelser
4. 1705-1720 Ung kone død i barnsnød, og opholdsmand druknet i Mossø.
5. 1720-1728 Rytterskole i Svejstrup, en fattig skoleholder, en aftakket rytter og fællesdrift på kirkens jord.
6. 1728-1737 En overfaldsmand fra Alken, der kom i Den spanske Kappe, og en usædvanlig ægteskabskontrakt.
7. 1737-1744 Hestetyve, natmandsfolk, dødsstraf og pisk.
8. 1745-1749 Drik og fylderier, liderlighed og brændevin.
9. 1749-1755 En Alken-bondes kamp for at overtage en forgældet gård i Forlev.

Og de seneste kapitler:

10. 1755-1769 * Auktion på slottet – og fire selvejere i Alken.
11. 1767-1769 * Da en Boes-bonde gjorde sin tjenestepige gravid og fik nedsat straf
12. 1768-1775: * Da ulydige bønder i Boes endelig vandt over en rådmand fra Aarhus
13. 1770-1784: * En sulten kvinde frøs ihjel, en dreng druknede og udskiftningen knasede
14. 1787 * Folketælling i Alken: Madmødre, tjenestefolk – og en tiggerfamilie
15. 1731-1734: Natmand endte i galgen efter tyverier i bl.a. Svejstrup Præstegård – og hang der et år

16. 1787-1788: Simon og Else måtte ikke blive gift – og Inger kom i tugthuset for samlejer uden for ægteskab
17. 1795-1801: I det gamle Alken boede hele 63 mennesker
18. 1800-1823: Hvad Maren på 14 skrev om sin rige lærdom i Svejstrup Skole
19. 1824-1834: “En næsten upassabel Biergvej” op til Svejstrup – og hele 26 træskokarle
20. 1837-1848: Stor ildebrand i Illerup og de første fattighuse i sognet
21. 1848-1850: Krigen kom til egnen – en 15-årig hornblæser måtte amputeres
22. 1851-1859: Bjedstrup Skole blev bygget – og krybskytter var på spil
23. 1860-1865: De hjempermitterede krigere til muntert og smagfuldt bal i Bjedstrup
24. 1865-1869: Tyvefiskeri, en tabt silkekyse og en uforglemmelig hustru

25. 1869-1871: Sparekasse i sognet, brevsamlingssted i Alken og en bortkommen Bede

26. 1871-1874: Søbanen blev anlagt og lillebitte Alken blev havneby
27. 1871-1872: Ædle Givere og Arbeidsclassens Trang
28. 1873-1893: Grundtvigianeren med ild i stemmen
29. 1873-1874: Alken Østergaard blev bygget – 5. bataljon blev indkvarteret og en træsko efterlyst
30. 1874-1876: Alken Vestergaard blev bygget, en høker blev afvist og en husmand frøs ihjel
31. 1875-1877: Bjørnbakkere talte i Boes Skov og en “politiserende stationsforvalter” i Alken fik hug
32. 1876-1877: Fest for 1864-krigerne i Alken, brand på Bjedstrup Skole – og et ildkugle-syn
33. 1878: “To Heste faldne gjennem Isen” – skrigene hørtes langt væk
34. 1878-1879: I orden at snakke jysk i skolen – og smaakaarsfolk kom også med til Himmelbjerget

1878-1879: I orden at snakke jysk i skolen – og smaakaarsfolk kom også med til Himmelbjerget

Knud Abildtrup — Tue, 14 Jul 2026 08:33:55 +0000

Den aktive lærer Anders Meldgaard fra Bjedstrup Skole deltog i oktober 1879 i et skolemøde i Silkeborg, hvor aktuelle skolespørgsmål skulle drøftes. Lærerkredsen havde indbudt, og skolemanden og folkeoplyseren Meldgaard var med på programmet med overskriften “Om Aftenskoler og Aftenmøder for den konfirmerede Ungdom”. En sag, han også satte noget personligt på spil for. Egnens gårdmænd, der havde brug for de unge karle og pigers arbejdskraft, var ofte lodret imod, når grundtvigianeren, der satsede på ungdommens dannelse, inviterede til sangaftener i skoven og møder på skolen. Så en gang måtte han eskorteres hjem fra et møde for at undgå at få klø. Nogle slagsbrødre – hyret af gårdmænd fra Ry – havde forinden forstyrret sangen med spektakel. Læs 1873-1893: Grundtvigianeren med ild i stemmen. På skolemødet blandede han sig også i andre drøftelser – kan man se, for Silkeborg Avis dækkede hele mødet grundigt – om retskrivning, om litteratur i skolen og temaet “Bør der i Skolerne lægges større Vægt på en Forbedring i den daglige Tale, og hvorledes fremmes bedst denne?” I den sag var Meldgaard en af dem, der mente, at børnene skulle have lov at tale det jyske, de havde med sig hjemmefra. Han mente således, at “Den jyske Mundart var tilstrækkelig til at udtrykke sine Tanker”. Andre af egnens lærere gik ind for mere afretning af elevernes sprog til det rigsdanske.

1878 var også året, hvor lokalområdets første mejeri Marskendal mellem Nygårde og Fiirgårde blev oprettet. Det var et is- og vandmejeri, hvor mælken blev kølet ned ved at stille mælkespandene i koldt rindende vand, så fløden kunne skummes af. Det overgik i 1884 til andelsmejeri og blev en del af den første bølge af andelsmejerier. Alken skulle først komme med i 1893. Mejeriet Marskendal, der blev opkaldt efter en slugt tæt ved, fungerede i mere end 50 år på Hårbyvej, hvor bygningen stadig ligger.
Præsteembedet gik 1879 fra Jes Mygdal, der havde haft embedet siden 1873, til Anders Jensen. Samme år udførte lærer Niels Jensen i Boes Dover Kirkes altertavle som kopi efter A. Dorphs maleri Kristus hos Martha og Maria. Det blev siden overmalet med det samme tema. Fotoet af altertavlen er taget af Nils Jepsen i 2006.

Hvordan annoncer og notitser i de lokale aviser beskrev livet i og omkring Alken i 1878 og 1879:
* I onsdags foretoges en Udflugt til Himmelbjerget af Børn, Lærere og Forældre i Boes og Bjedstrup Skolekredse. Der var af de fleste Gaardmænd velvilligt stillet Vogne til Disposition for Børnene og de Smaakaarsfolk, der ønskede at gjøre Turen med, hvilket smukke Træk fortjener at fremhæves.
* I oktober skrev Silkeborg Avis lidt optimistisk om, hvordan toget ved Alken overkjørte et Kreatur, tilhørende Gaardejer Søren Jørgensen, Alken. Dyret døde strax. Fra Toget mærkedes nok intet Usædvanligt. Uheldet blev også omtalt i den københavnske Dags-Telegraphen.
* Et indtryk af de mindste landejendomme de år får man i en salgs-annonce fra Rasmus Jensen Leth: Paa Grund af tiltagende Svaghed er min Ejendom paa Boes Mark, Dover Sogn, pr. Alken eller Rye Holdepladser, at erholde til Kjøbs ualmindelig billig, naar Handel snart kan ske. Størrelsen er ca 22 Tdr. Land, Hartkorn 4 Skpr. Kreaturholdet 1 Hest, 4 Køer, 4 Faar, og Marken i god Drift. 4000 Kr.
* Et endnu mindre sted får man indtryk af i denne annonce: En Enkemand uden Børn, som har et lille Sted paa 2 Køer, søger en Enke eller en ældre Pige til at føre hans Husstand. Reflekterende kunne faa nærmere Oplysning på Alken Station.
* Papfabrikken Kloster Mølles nære tilknytning til Alken på grund af dampskibsfarten på Mossø ses tydeligt i de avisannoncer, hvor fabrikant Holst de år søgte folk og underskrev dem med “Kloster Mølle, Alken Station”. Han søgte blandt andet en snedker og en grovsmed. Siden også en lærerinde til en dreng på seks år. Løn 150 kr. Også en ældre husbestyrerinde. Løn 150 kr.

Find de første ni kapitler om Alkens første kendte beboere:

25. 1869-1871: Sparekasse i sognet, brevsamlingssted i Alken og en bortkommen Bede

Kilder:
Steen Holger Andersen: Dover Sogns historie gennem 400 år.
Folketællingerne, Rigsarkivet.
Dover sogns kirkebog, Hjelmslev Herred, 1786-1813
Chr. Heilskov: Hjelmslev Herred
Knud Abildtrup: Bjedstrup Skole 150 år.
Finn Thorshøj: Rytterskolerne i Skanderborg Rytterdistrikt.
J.C.B la Cour: Danske Gaarde.
A. D. Cohen: De faldnes Minde, i Aarene 1848, 1849 og 1850
Peter Abildgaard: Oldefar! – hvorfor kunne de ikke lide de røde?
Aarhuus Stiftstidende, Aarhus Amtstidende, Horsens Folkeblad, Skanderborg Amtsavis, Silkeborg Avis og
Jyllands-Posten
Ole Edvard Mogensen: Alken holdeplads og havnebane
Skanderborg Leksikon
Østjysk Hjemstavn

Folkeminder: Det trebenede liglam ved Dover Kirke

Knud Abildtrup — Tue, 30 Jun 2026 15:36:44 +0000

At et bud på navnet Dovers oprindelse kommer fra de dovne stude, der lagde sig dér, hvor kirken så skulle bygges, ses beskrevet i Hvad navnet Dover kommer af – dovne stude, melmadstid eller smal dal. Og i denne beretning fra Peder Johansen, Mossø, får stude-teorien ny næring. Men egentlig handler den først og fremmest om fænomenet liglam, som har været en noget voldsom tradition ved kirkebyggerier: At begrave et kreatur levende under kirken. Nogle steder har man taget det første dyr, der faldt i udgravningen. Andre steder gik det ud over det første dyr, arbejdsfolkene mødte efter færdigt byggeri. Så det kunne blive en lighest, en lighjort, en ligko. Det begravede dyr gik så igen, når der var én i sognet der skulle dø. Enten en hest med klaprende hove eller altså et lam som i Dover. Nogle steder fik liglammet først kappet det ene ben af. En fortælling fra Ørsted Kirke på Fyn lyder: Da kirken blev bygget, kunde man ikke få tårnet til at stå. Til sidst blev der nedgravet et ungt, kridhvidt levende lam under tårnet, og nu var der intet til hinder for bygningen. Det kirkelam kommer for det meste hoppende på tre ben, og da vil der ske en stor ulykke for den, som ser det.

Historierne er indsamlet af folkemindesamler Evald Tang Kristensen (1843-1929), som gik rundt fra hus til hus, og hørte folks fortællinger og fik fra 1892-1901 udgivet samlingen “Danske sagn, som de har lydt i folkemunde“.

Andre lokale folkeminder på alken.dk:
17. december 2025: Den hvide jomfru på Svejstrup Præstegård
23. december 2025: 12 røvere fra Langdalen og en gesnedig kone i Bjedstrup
29. december 2025: Gårdbonisserne på Svejstrup Østergard og lidt gulvskarn
6. januar 2026: To hjul på vejen ved Illerup varslede død
13. januar 2026: Hvorfor der stadig ligger tre kobberporte på bunden af Mossø
20. januar 2026: To hekse i Boes – og den kloge mand der kunne udpege dem
27. januar 2026: Stærkt lys ved Holmen i Alken Enge
3. februar 2026: Hvad navnet Dover kommer af – dovne stude, melmadstid eller smal dal
10. februar 2026: Hovedløs hest varslede drukneulykke på Mossø
17. februar 2026: Dans ved Dakbjerg – til fråden stod ud af halsen
24. februar 2026: Bjergfolk i Dakbjerg kogte heste og varslede ildebrand
3. marts 2026: Heksen i Svejstrup
10. marts 2026: Mossø som bæk, med et træ i midten – og en sunket kiste
17. marts 2026: En tankeløs hyrdedreng fra Alken og onde ellefolk ved Hemstok
24. marts 2026: De afhuggede hænder.
31. marts 2026: Bjedstrup-lærerens bedstefar manede spøgelser bort
7. april 2026: Præsten i Dover vakte død mand til live
14. april 2026: Lys brænder over noget skjult eller hemmeligt
21. april 2026: Svejstrup-stenen med aftryk af troldens hånd
5. maj 2026: Troldestenen ligger nu ved kirken
12. juni 2026: Hvad der kan ske i skoven sankthansnat – ikke mindst i Boes Skov
23. juni 2026: Brutalitet ved Støønsstæjet på Svejstrup Mark

… har du forresten hørt …

Knud Abildtrup — Sun, 14 Jun 2026 06:14:00 +0000

… at Katrine Liv Helgren og Marcus Gade fra Kildegården blev gift sidste weekend. Vielsen foregik ved familien Frommelts nye hus på Mossøbrå (Foto: Hanne Gade).
… at Misha Belinson nu har fået sin nye hjemmeside i luften: Alken-Hypnose. Misha hjælper mennesker med at overvinde angst, bryde uønskede vaner, opbygge selvtillid og skabe ægte, varig forandring. Læs også mere her: Misha er nu klar med Alken-hypnose i egen klinik
… at det her op mod sankthans kan være værd at minde om gammel østjysk folketro: Hvis ellers der blandt læserne er nogen, der dyrker hør, så gælder det her ved sankthans om at sætte ris i hørageren – til værn mod hekse. Og hvis man havde en firkløver med sig i kirke før sankthansdag, ville man blive i stand til at kende alle hekse.

Slut med “først-til-mølle” ved konfirmationsfester på mejeriet

Redaktionen — Thu, 11 Jun 2026 03:33:11 +0000

Der har været møde om booking af Mejeriet til konfirmation, skriver Peter Gregersen. Forældre og Mejeriets bestyrelse har haft en dialog om at imødegå, at det er ”først til mølle” med konfirmations booking. Det gælder også, hvis en nonfirmation gerne skal fejres samtidig med dem, der skal konfirmeres. Der kan bookes to år frem i tiden, så vi begynder med dem, der skal konfirmeres i 2028. På den årgang er det Sivi Svenning og Julie Abildgaard, der tager ansvar for den nye procedure. De kontakter præsten i Dover Kirke, Benjamin Würtz, for at være sikker på datoen. De er opsøgende på, hvilke forældre og unge det drejer sig om i vores skoledistrikt/sogn.
Samtidig må forældre, der ønsker Mejeriet til fest sted, gerne kontakte dem. Sivi og Julie offentliggør, hvornår der er deadline for at lægge billet i puljen og selve datoen. Det gør de på alken.dk og facebook-grupperne: Liv i Landsbyerne og Alken Facebook Gruppe.
Hvis det ikke er muligt at efterkomme alles ønsker, vil der være lodtrækning. Alternative løsninger kan fx være, som det blev gjort i år, at låne Fællespladsen i Alken af ABAF og leje et telt. Der er toilet og et lille hus, hvor der er strøm, køleskab og vand. Allerede nu kan man kontakte dem.
Sivi: sivi.svenning@gmail.com og Julie: julieaabildgaard@gmail.com
Når fordelingen er foretaget giver Sivi og Julie stafetten videre til to forældre der har konfirmation 2029. De giver så ansvaret videre til næste årgang osv. Mejeriets bestyrelse friholder hvert år den aktuelle dato til konfirmation. (Foto: Peter Gregersen)

Møde om kommende konfirmationer

Redaktionen — Sun, 31 May 2026 17:16:16 +0000

Det er muligt at booke Mejeriet til konfirmations fest max 2 år frem i tiden, skriver Peter Gregersen, der er udlejer på Alken Mejeri. Da der jo er flere, der bliver konfirmeret samme dag, kan forældre opleve kamp om at kunne holde festen på Mejeriet på dagen. Vi tænker nonfirmation er mere fleksibel og ikke udfordret på samme måde?!
For at det ikke gælder om at komme først, er der ønsker om, at vi sammen laver en ”retfærdig” og gennemskuelig procedure.
Mejeriets bestyrelse ser gerne, at det bliver en forældregruppe på den aktuelle årgang, der står for fordelingen – ud fra det regelsæt vi beslutter. Derfor er alle interesserede hermed inviteret til en dialog om det: Tirsdag 9. juni kl. 17.00 til ca. 18.00 på Mejeriet.

1875-1877: Bjørnbakkere talte i Boes Skov og en “politiserende stationsforvalter” i Alken fik hug

Knud Abildtrup — Thu, 14 May 2026 13:28:13 +0000

Kundskab er magt, uvidenhed er trældom. Altså: Fremad bondemand, frem! Sådan lød et motto fra Bjørnbakkerne, den antimilitaristiske og pacifistiske bondebevægelse, der også havde sine tilhængere i Alken. Det gjaldt blandt andre gårdejer Christoffer Ernstsen fra Alken Vestergaard, som tidligere havde været med til at opstille redaktør og højskolemand Lars Bjørnbak som rigsdagsmand. Ernstsen gav nu i 1875 sin støtte til Aarhus Amtstidende, som Bjørnbak redigerede, hvis målgruppe var bønderne på landet og som var oprettet i opposition til “de herskende reaktionære blade”, bl.a. det konservative Aarhus Stiftstidende. Sammen med smeden Frederik Jørgensen og Chr. Pedersen Larsen – begge fra Alken – og flere til fra Illerup tiltrådte han en udtalelse om, at “Amtstidende betragtes som stedligt Organ” – altså det organ, de ville benytte sig af og vel også mente, andre skulle gøre. I Folketinget sad nu tre Bjørnbakkere, der var brudt ud af Det Forenede Venstre. Socialdemokratiet kom først ind i 1884.
I 1876 blev Christoffer Ernstsen valgt som næstformand i Dover-Kredsen af Jysk Folkeforening, som Bjørnbak var medstifter af. Det foregik 14 år tidligere på Høver Kro, hvor 300-400 bønder havde været med. Foreningen arbejdede blandt andet for almindelig valgret. I den første bestyrelse fandt man gårdejer Rasmus Mathiasen fra Emborg, der også havde arbejdet for at få jernbane-holdeplads til Alken.

I 1877 offentliggjorde Amtstidende, hvor i landet, abonnenterne boede, og da var der 9 i Alken. Det år holdt Jysk Folkeforening grundlovsmøde i Boes Skov, som Amtstidende beskrev dagen efter: “I Boes Skov ved Alken Station holdtes i Gaar en mindre Folkefest. Som Talere vare mødte Skoleforstander Lars Bjørnbak og dennes Søn, Redaktionssekretær Viggo Bjørnbak. Ved Festen herskede en venskabelig og selvfølgelig ubestridelig Venstrestemning, saa Festen snarere maa betegnes som et Vennemøde. Skovens Ejer, Hr. Espen Nielsen fra Boes, havde særlig ved sin velvillige Overladelse af den smukke Skov til Festen i væsentlig Grad bidraget sit til, at Deltagerne følte sig opbyggede og løftede ved Sammenkomsten.”
At retorikken i den tids partiaviser kunne være ganske karsk og direkte, kom der nogle måneder senere et eksempel på – med stationsforvalteren i Alken som omdrejningspunkt. En “indsender” anonymiseret som H. skrev under overskriften “En politiserende Stationsforvalter”, at Stationsforvalter Bandholz i Alken “har fornylig brugt haanende og nedsættende Udtryk om dette Blads Redaktør” og “At man i disse provisoriske Tider skal vogte sin Tunge vel, haabe vi ikke alene gjælder Venstre- men også Højremænd, og vi anmode derfor Hr. Bandholz om fremtidig at passe sine Stationsforretninger og lade al Politiseren fare til Tider, hvor sligt ikke hører hjemme. Det gavner utvivlsomt ham og hans Familie bedst.” Bladet omtalte samtidig en stationsforvalter Besser i Hovedgaard, som var “saa ilde stemt mod Venstre, at han nødig modtog Abonnement på Venstreblade” og “ofte generer Folk, der søge ham i Forretningsanliggender, med sin forpludrede Højrepolitik og med en mindre smuk Omtale af Venstremænd her i Egnen.”
De provisoriske tider hentyder til den lange regeringsperiode under konseilspræsident Estrup (1875-1894), der i flere perioder regerede udenom Folketinget, hvor Venstre havde flertallet. Den Jyske Folkeforening opløste sig selv ved dannelsen af Grundlovsværneforeningen i 1877 i protest mod den første provisoriske finanslov. Her var Christoffer Ernstsen med til at samle penge ind til den nye forening – så der fra Alken kom 205 kr. – mens der fra Skanderup Sogn kom 184,50 kr.

Viggo Bjørnbak

Viggo Bjørnbak – Lars Bjørnbaks søn – videreførte efter sin fars død i 1878 Viby Højskole og Aarhus Amtstidende. Han blev valgt til Folketinget to gange og døde i 1892 bare 39 år gammel.

Christian Leth-Espensen

Den sidste Bjørnbakker, der sad Folketinget (1909-10), var løsgængeren Christian Leth-Espensen (1855-1933) , der var søn af Mette Pedersen og den Espen Nielsen fra Højlund ved Boes, der havde lagt skov til grundlovsmødet i 1877. Christian havde i tre vinter- og et sommerhalvår været på Viby Højskole hos Lars Bjørnbak, hvilket kom til at præge hans politiske perspektiv. Efter 1905 skulle flere af Bjørnbakkernes mærkesager blive genoptaget af Det Radikale Venstre.

Forsidefotoet er af Lars Bjørnbak (1824-1878).

Find de første ni kapitler om Alkens første kendte beboere:

25. 1869-1871: Sparekasse i sognet, brevsamlingssted i Alken og en bortkommen Bede

26. 1871-1874: Søbanen blev anlagt og lillebitte Alken blev havneby
27. 1871-1872: Ædle Givere og Arbeidsclassens Trang
28. 1873-1893: Grundtvigianeren med ild i stemmen
29. 1873-1874: Alken Østergaard blev bygget – 5. bataljon blev indkvarteret og en træsko efterlyst
30. 1874-1876: Alken Vestergaard blev bygget, en høker blev afvist og en husmand frøs ihjel

Kilder:
Steen Holger Andersen: Dover Sogns historie gennem 400 år.
Folketællingerne, Rigsarkivet.
Dover sogns kirkebog, Hjelmslev Herred, 1786-1813
Chr. Heilskov: Hjelmslev Herred
Knud Abildtrup: Bjedstrup Skole 150 år.
Finn Thorshøj: Rytterskolerne i Skanderborg Rytterdistrikt.
J.C.B la Cour: Danske Gaarde.

A. D. Cohen: De faldnes Minde, i Aarene 1848, 1849 og 1850
Peter Abildgaard: Oldefar! – hvorfor kunne de ikke lide de røde?
Aarhuus Stiftstidende, Aarhus Amtstidende, Horsens Folkeblad, Skanderborg Amtsavis, Silkeborg Avis og
Jyllands-Posten
Ole Edvard Mogensen: Alken holdeplads og havnebane
Østjysk Hjemstavn 1936

Folkeminder: Troldestenen ligger nu ved kirken

Knud Abildtrup — Tue, 05 May 2026 15:14:24 +0000

Den store sten, en trold fra Boes mark engang kylede mod Dover Kirke i protest mod klokkernes gentagne bimlen, og som i første omgang landede i Svejstrup, er faktisk nu havnet ganske nær sit oprindelige mål – lige ved kirkemuren. Før Petrikorets koncert i kirken i sidste uge udpegede Michael Villadsen fra menighedsrådet den mørke sten med de tydelige fordybninger fra troldens kraftige fingre.

Damgården i Svejstrup

Og der har den faktisk stået i nogle år, bekræfter tidligere kirkeværge Kristian Jensen fra Nygårde. Den havde stået ved familien Sørensen på Damgården i Svejstrup, hvor troldens kast havde placeret den, og efter aftale mellem familien og menighedsrådet kunne den bedst bevares ved kirken. (Foto: Knud Abildtrup)
Læs også Svejstrup-stenen med aftryk af troldens hånd.

Andre lokale folkeminder på alken.dk:
17. december 2025: Den hvide jomfru på Svejstrup Præstegård
23. december 2025: 12 røvere fra Langdalen og en gesnedig kone i Bjedstrup

29. december 2025: Gårdbonisserne på Svejstrup Østergard og lidt gulvskarn
6. januar 2026: To hjul på vejen ved Illerup varslede død

13. januar 2026: Hvorfor der stadig ligger tre kobberporte på bunden af Mossø
20. januar 2026: To hekse i Boes – og den kloge mand der kunne udpege dem
27. januar 2026: Stærkt lys ved Holmen i Alken Enge

3. februar 2026: Hvad navnet Dover kommer af – dovne stude, melmadstid eller smal dal

10. februar 2026: Hovedløs hest varslede drukneulykke på Mossø
17. februar 2026: Dans ved Dakbjerg – til fråden stod ud af halsen
24. februar 2026: Bjergfolk i Dakbjerg kogte heste og varslede ildebrand
3. marts 2026: Heksen i Svejstrup
10. marts 2026: Mossø som bæk, med et træ i midten – og en sunket kiste

17. marts 2026: En tankeløs hyrdedreng fra Alken og onde ellefolk ved Hemstok

24. marts 2026: De afhuggede hænder.
31. marts 2026: Bjedstrup-lærerens bedstefar manede spøgelser bort
7. april 2026: Præsten i Dover vakte død mand til live

14. april 2026: Lys brænder over noget skjult eller hemmeligt

21. april 2026: Svejstrup-stenen med aftryk af troldens hånd

1874-1876: Alken Vestergaard blev bygget, en høker blev afvist og en husmand frøs ihjel

Knud Abildtrup — Thu, 30 Apr 2026 14:32:00 +0000

Stationsbygningen, der var den allerførste i det nye Alken, rummede nu fra 1874 – efter den første stationsforvalter Herrings afskedigelse – en børnefamilie med tyskfødte Johannes Frederik Bandholz fra Kiel som ny stationsforvalter. Sammen med sin kone Magrethe Precht havde han børnene Helene, Hensi og Rudolf, og de annoncerede i februar i avisen efter en ung pige, der kunne ansættes straks. Siden skulle husstanden blive udvidet med børnene Peter og Alma – samt Magretes søstre Augusta. En tredje søster, Sofie Precht kom også til byen i et stationshus.

Mens Christoffer Ernstsens nabo Ole Pedersen (Laven) et par år før havde bygget Alken Østergard, blev det nu Christoffers tur til at bygge nyt. Han var fjerde generation på halvgården og var nu 46 år, da han i 1876 byggede Alken Vestergaard med de karakteristiske gavle lidt vest for de efterhånden meget gamle Alken-ejendomme lige ved bækken. Han og hans kone Ane Johanne Eriksen var efter at have mistet en datter nu barnløse og drev gården sammen med seks tjenestefolk og en plejedatter, som de også mistede. Siden tog de en plejesøn til sig.
Ole Pedersen (Laven) blev i 1876 valgt ind i sognerådet i Dover-Venge Sogn sammen med gårdejer Jørgen Andersen, Siim, de to fik lige mange stemmer, nemlig 101. Så fulgte gårdejer Kristian Justesen, Svejstrup, med 92 stemmer og gårdejer Jakob Nielsen, Bjedstrup med 78 stemmer. Stemmeret havde mænd over 30 år med egen husholdning, altså ingen kvinder eller tjenestefolk. Man måtte heller ikke have modtaget fattighjælp, med mindre den var betalt tilbage. Sognerådene bestemte over skole, veje og fattighjælp, og da Søren Marius Jensen fra Svejstrup ansøgte myndighederne om at åbne en høker i Svejstrup, fik han nej fra Skanderborg Amtsråd med formuleringen “Da det Ansøgte formentlig efter Lovgivningen ikke kan bevilges, fandt Amtsraadet ikke Anledning til at udtale sig om Sagen”. Hvad det gik ud på, er ikke godt at vide. I 1870 var Stephen Sørensen høker i Siim og Hans Frost høker i Boes, som hans søn Kristian Frost i 1880 havde overtaget, mens Karl Kristensen var blevet høker i Fiirgårde. I 1880 figurerede Søren Marius Jensen ikke i folketællingen i Dover Sogn, så måske fandt han et andet sted at være høker.
Vinteren 1876-1877 gav så meget snefald, at der i december måtte 20-30 mand ud i fem dage for at rydde jernbanesporet for sne, så togene kunne komme frem. Først blev banen fra Skanderborg-siden kastet fri for sne, siden fra Ry-siden. Få dage efter kunne avisen under overskriften “Frossen ihjel” beskrive, hvordan husmand Rasmus Jørgensen fra Svejstrup omkom: “Han fandtes paa Vejen til Hemstok i en Snedrive og var den Gang endnu i Live, medens Døden paafulgte kort efter, da han var bleven henlagt i en Lade. Den Afdøde var 79 Aar gl.”

I annoncer og notitser beskrev de lokale aviser fra livet i og omkring Alken:
* Svejstrup Østergaard blev sat til salg for 41.000 Rigsdaler – eller 82.000 kr., for møntsystemet blev netop ændret ved nytåret 1875, så nu gjaldt det kroner og øre.
* Privat-Lærerinde Margrethe Andersen i Illerup fik et avancement og blev konstitueret som lærerinde i Hornslet Pigeskole.
* Aftægtsmand Peder Jensen døde – han havde fra 1831-1866 drevet den halvgård, Ole Pedersen (Laven) overtog.
* Illerup Mølle søgte en møllersvend – men i Chr. Heilskovs grundige oversigt Vandmoller i Aarhus og Skanderborg Amter fra 1943 figurerer ingen Illerup Mølle, siden møllen ved Illerup Møllebro blev nedbrudt i 1579. Så ved nogen noget om den mølle?

Find de første ni kapitler om Alkens første kendte beboere:

25. 1869-1871: Sparekasse i sognet, brevsamlingssted i Alken og en bortkommen Bede

Fire konfirmander i Alken – se alle fra Dover Sogn

Aske Drost — Mon, 27 Apr 2026 09:06:24 +0000

Mens den lokale gejstlighed så småt er begyndt at hamstre altervin og oblater til de kommende kæmpeårgange, har de dette forår fornøjelsen af at konfirmere fire unge mennesker fra Alken.

Lørdag den 2. maj bliver Elma Sofie Drost konfirmeret i Ry Kirke.
Søndag den 3. maj bliver Ronja Budde, Emily Skotte Mohr og Ella Thor von Monrath konfirmeret i Dover Kirke.
Tillykke!

Hele rækken fra Dover Kirke 3. maj:

Aia Lilholt Schwab

Aksel Kjær Anderson

Ebba Kongensgaard Gregersen

Ella Thor von Monrath

Emily Skotte Mohr

Johan Hüche Bentzen

Jonathan Skak Mandal Doktor

Oliver Kudsk Elkrog

Oskar Billenstein Schriver Bech

Ronja Budde

Vigga Marie Thierry