Mossø – alken.dk

Ny arbejdsgruppe: “Mossø Naturpark”

Knud Abildtrup — Sat, 12 Sep 2026 08:05:14 +0000

Mandag 7. september mødtes en gruppe Alken-borgere hos Lone Gerup Adamsen for at drøfte mulighederne for at skabe mere natur omkring Alken, skriver Sia Bergmann. Arbejdstitlen for initiativet er ”Mossø Naturpark”. Mødet var en opfølgning på Naturkaravanens inspirerende oplæg på Mejeriet torsdagen forinden, hvor idéer og muligheder for mere natur og biodiversitet i området blev drøftet. Initiativet er stadig i sin helt spæde opstart, men gruppen har været i dialog med Naturkaravanen, som har tilbudt at bistå med deres ekspertise. Arbejdsgruppen er åben for alle interesserede, og har du lyst til at deltage i det næste møde, er du meget velkommen. Deltagerne ved det første møde var: Lone Gerup Adamsen, Johannes Adamsen, Sia Bergmann, Ulla Helm-Petersen, Mie (Anne Marie) Hansen, Kristine Haahr, Anne Mette Lykke, Louise Skotte Mohr og Flemming Skotte Møller.
(Tidligere fremgik, at mødet skulle være foregået 14. september, det var en fejl)

… har du forresten hørt …

Knud Abildtrup — Thu, 03 Sep 2026 10:28:58 +0000

… at Klima-, Miljø- og Planudvalget onsdag 9. september skal drøfte, om cykelstien mellem Alken og Skanderborgvej skal med i 2027-budgettet efter 50 pct.-tilskuddet fra statspuljen. Det har administrationen lagt op til. Se hele dagsordenpunktet (nummer 116). Udvalgsformand Claus Leick (SF) siger til Midtjyllands Avis, at “kan byrådet ikke finde de penge, så vil det være første gang, at vi siger nej tak til et statsligt tilskud.”

… at byrådsmedlem Andreas Tang-Brock (S) (til venstre) synes, at borgermødet om Alken Søbred-projektet var en “masterclass i demokrati”. Det skrev han i et indlæg i DinAvis: Alken-borgere får ros efter omstridt boligprojekt. Samtidig er der både påbegyndt – og afsluttet – debattråde om projektet på Alken Facebook Gruppe. Smalltalken her på alken.dk er også åben for debat.

… at forkøbsretten til Klostermølle forlænges til 1. maj 2007 – efter et møde mellem Naturstyrelsen Søhøjlandet, Den almennyttige Forening Klostermølle og Klostermølles Venner. Minister for Natur og Dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen (S), har bedt Naturstyrelsen Søhøjlandet fortsætte dialogen med foreningerne. Læs mere.

… at tegner Jens Julius har givet Trumps seneste obskuritet et lokalt strejf.

… at august endte med 68,9 mm nedbør, hvilket gjorde måneden til næstvådeste i år – lige efter juli. Regnmængden var dog mindre end både det lokale månedsgennemsnit (76,2) og snittet for hele landet (82,1). Mossøs vandstand er efter lidt op-og-ned faldet 8 cm i løbet af august, der i år placerer sig omtrent midt de sidste 13 års august-målinger.

1880-1881: Rye Mølles flodemål stod for skud

Knud Abildtrup — Wed, 12 Aug 2026 09:02:44 +0000

En lokal interessemodsætning, der har overlevet til vore dage, er den om opstemningen ved Rye Mølle og dens indflydelse på vandstanden i Mossø. Den var også oppe at skvulpe i 1880. Amtets højst placerede embedsmand, Stiftamtmand Regenburg fra Aarhus (billedet) indkaldte i den anledning beboere hele vejen rundt om søen til møde ved Rye Mølle. Her skulle Overlandvæsenskommissionen med Regenburg (fotoet) selv som formand revidere møllens flodemål. Det vil sige, hvor meget, Gudenå måtte stemmes op – og navnlig straffebestemmelser for overskridelser af flodemålene med risiko for oversvømmelse opstrøms, bl.a. ned i Mossø. Fabrikant Holst fra Klostermølle, hvis bygninger ligger lavt og udsat for høje vandstande, havde begæret en ny afgørelse sammen med beboere fra Voerladegård, Boes, Dørup, Alken, Emborg, Rye, Siim og Sønder Vissing, som kunne konstatere, at møllen ikke holdt sig til bestemmelserne. Hvordan det endte dengang, vides ikke, men overskredne flodemål kender vi som bekendt også i dag.
Samme år var der oversvømmelse ved Alken Enge efter stærke regnskyl, og banelegemet blev ødelagt. Ved et stort gennembrudt hul under banen strittede sveller og skinner frit ud i luften, men toget blev heldigvis standset i rette tid.
Også vejene skulle lappes. En af bønderne fra Nygaarde havde klaget over, at vejen fra Fuldbro Mølle til Alken Station var i ringe stand. Sognerådet mente først ikke, der var så meget at gøre ved det, men i anden omgang tog de nu til efterretning, at der et sted på strækningen var en hulvej, hvor hestevogne sad uhjælpeligt fast, så noget måtte der nok gøres.

I annoncer og notitser beskrev de lokale aviser fra livet i og omkring Alken:
* Gårdmand Christoffer Ernstsen fra Alken var stiller for redaktør Hans Sophus Sørensen fra Silkeborg Avis, der forgæves søgte at komme i Landstinget, efter den konservative konseilspræsident Estrup havde opløst Folketinget og udskrevet valg. Ole Jensen og Laurs Jacobsen, begge Nygaarde, støttede modkandidat Jens Sørensen fra Vitved, der blev valgt.
* Politimester Winge i Skanderborg bekendtgjorde, at Spare- og Laanekassen for Dover Sogn, Hjelmslev Herred, der var oprettet i 1869, fremdeles drev sparekasseforretning. Ole Pedersen (Laven) fra Alken var fortsat med i bestyrelsen.
* Beboere i Illerup og Alken var utilfredse med fordelingen af snekastning i Dover Sogns østre Fogderi – altså den ene del af sognet, der havde en sognefoged både i den østre og den vestre del. Den sag skulle stiftsamtet afgøre.
* Som en blandt flere tjenestetyende fik Carl Hansen, Alken, 20 kr. i præmie for lang og tro tjeneste – af Skanderborg Byes og Omegns Spare- og Laanekasse.
* Præstefrue Mine Jensen, Svejstrup, var i Kvindeforeningen for Alling og Omegn med til at holde missionsfest med bazar for vor danske Hedninge-Mission i Indien. Festen skulle foregå i Toustrup og blev gentaget følgende år.
* Morten Nielsen satte sin ejendom på Boes Mark til salg og nævnte i annoncen bl.a., at fra Ejendommen, der ligger på Marken, haves Udsigt over Mark, Sø og Jernbane. Den formulering ville man nok ikke finde i dag.

Fotoet: Theodor August Jes Regenburg af maleri fra 1890 af N.P. Mols. Regenburgsgade og Regenburgs Plads i Aarhus er opkaldt efter Regenburg, der var stiftamtmand fra 1870-1894.

Find de første ni kapitler om Alkens første kendte beboere:

1. 1490-1667 Fæstebønderne Søren Christensen og Jost Andersen.
2. 1667-1696 Kvinder uden navne, høj børnedødelighed og en bondekone på 14
3. 1696-1705 En dragon fra Boes, husmænd i Alken og ’godvillige’ overtagelser
4. 1705-1720 Ung kone død i barnsnød, og opholdsmand druknet i Mossø.
5. 1720-1728 Rytterskole i Svejstrup, en fattig skoleholder, en aftakket rytter og fællesdrift på kirkens jord.
6. 1728-1737 En overfaldsmand fra Alken, der kom i Den spanske Kappe, og en usædvanlig ægteskabskontrakt.
7. 1737-1744 Hestetyve, natmandsfolk, dødsstraf og pisk.
8. 1745-1749 Drik og fylderier, liderlighed og brændevin.
9. 1749-1755 En Alken-bondes kamp for at overtage en forgældet gård i Forlev.

Og de seneste kapitler:

10. 1755-1769 * Auktion på slottet – og fire selvejere i Alken.
11. 1767-1769 * Da en Boes-bonde gjorde sin tjenestepige gravid og fik nedsat straf
12. 1768-1775: * Da ulydige bønder i Boes endelig vandt over en rådmand fra Aarhus
13. 1770-1784: * En sulten kvinde frøs ihjel, en dreng druknede og udskiftningen knasede
14. 1787 * Folketælling i Alken: Madmødre, tjenestefolk – og en tiggerfamilie
15. 1731-1734: Natmand endte i galgen efter tyverier i bl.a. Svejstrup Præstegård – og hang der et år

16. 1787-1788: Simon og Else måtte ikke blive gift – og Inger kom i tugthuset for samlejer uden for ægteskab
17. 1795-1801: I det gamle Alken boede hele 63 mennesker
18. 1800-1823: Hvad Maren på 14 skrev om sin rige lærdom i Svejstrup Skole
19. 1824-1834: “En næsten upassabel Biergvej” op til Svejstrup – og hele 26 træskokarle
20. 1837-1848: Stor ildebrand i Illerup og de første fattighuse i sognet
21. 1848-1850: Krigen kom til egnen – en 15-årig hornblæser måtte amputeres
22. 1851-1859: Bjedstrup Skole blev bygget – og krybskytter var på spil
23. 1860-1865: De hjempermitterede krigere til muntert og smagfuldt bal i Bjedstrup
24. 1865-1869: Tyvefiskeri, en tabt silkekyse og en uforglemmelig hustru

25. 1869-1871: Sparekasse i sognet, brevsamlingssted i Alken og en bortkommen Bede

26. 1871-1874: Søbanen blev anlagt og lillebitte Alken blev havneby
27. 1871-1872: Ædle Givere og Arbeidsclassens Trang
28. 1873-1893: Grundtvigianeren med ild i stemmen
29. 1873-1874: Alken Østergaard blev bygget – 5. bataljon blev indkvarteret og en træsko efterlyst
30. 1874-1876: Alken Vestergaard blev bygget, en høker blev afvist og en husmand frøs ihjel
31. 1875-1877: Bjørnbakkere talte i Boes Skov og en “politiserende stationsforvalter” i Alken fik hug
32. 1876-1877: Fest for 1864-krigerne i Alken, brand på Bjedstrup Skole – og et ildkugle-syn
33. 1878: “To Heste faldne gjennem Isen” – skrigene hørtes langt væk
34. 1878-1879: I orden at snakke jysk i skolen – og smaakaarsfolk kom også med til Himmelbjerget
35. 1880-1881: Grønne kviste på vejene ved ligfølge – og anonymiserede kvinder

Kilder:
Steen Holger Andersen: Dover Sogns historie gennem 400 år.
Folketællingerne, Rigsarkivet.
Dover sogns kirkebog, Hjelmslev Herred, 1786-1813
Chr. Heilskov: Hjelmslev Herred
Knud Abildtrup: Bjedstrup Skole 150 år.
Finn Thorshøj: Rytterskolerne i Skanderborg Rytterdistrikt.
J.C.B la Cour: Danske Gaarde.
A. D. Cohen: De faldnes Minde, i Aarene 1848, 1849 og 1850
Peter Abildgaard: Oldefar! – hvorfor kunne de ikke lide de røde?
Aarhuus Stiftstidende, Aarhus Amtstidende, Horsens Folkeblad, Skanderborg Amtsavis, Silkeborg Avis og
Jyllands-Posten
Ole Edvard Mogensen: Alken holdeplads og havnebane
Skanderborg Leksikon
Østjysk Hjemstavn

1880-1881: Grønne kviste på vejene ved ligfølge – og anonymiserede kvinder

Knud Abildtrup — Wed, 05 Aug 2026 19:34:05 +0000

“Espen Nielsens enke” og “Christoffer Ernstsens hustru”. Sådan blev i flere tilfælde kvinder gjort anonyme i aviserne i 1880-1881, beskrevet ikke ved deres navn men som påhæng til deres mænd. Det retter vi herved lidt op på. Mette Pedersdatter blev som 51-årig i 1880 enke efter bjørnbakkeren Espen Nielsen, der døde 61 år gammel. Sammen havde de drevet gården Højlund ved Boes siden 1847, og hun skulle overleve ham i endnu 18 år. I Aarhus Stiftstidende blev begravelsen af gårdmanden nøje omtalt, uden at Mette dog af den grund blev nævnt: Jordfæstelse. I Lørdags stedtes saa Gardejer Espen Nielsen af “Højlund” ved Boes til sit sidste Hvilested på Dover Kirkegaard. En talrig Skare af Venner fra nær og fjern havde samlet sig om den afdødes Baare. I Sørgehuset talte Pastor Mygdal fra Svejstrup, hvorefter den med Kranse overfyldte Egetræs-Kiste bares ud paa Ligvognen, ved hvilken Højskoleforstander Viggo Bjørnbak i nogle hjertelige Ord mindede om, hvilken Betydning den afdøde havde haft som Ven og Menneske. Som en sidste Erkjendtlighed til Espen Nielsen lagde han i sin Families og nærmere og fjernere Venners Navn en Krans på Kisten med Tak for alt godt til den hedengangne. Derpaa satte det lange Ligfølge sig i Bevægelse. Skjønt der her var mødt ikke færre end 30 Køretøjer var det dog ikke tilstrækkeligt til det store Følge og mange maatte tilfods vandre den lange Vej fra Boes om ad Alken Station og Svejstrup til Dover Kirke; men var Vejen lang saa var der saa meget mere Plads til Folk til at vise deres kjærlige Sindelag mod den afdøde og hans efterlevende Familie; thi overalt traf man Vejen bestrøet med grønne Kviste. I Dover Kirke, hvor der end yderligere sluttede sig flere til Følget, talte pastor Jensen. Han mindede navnlig om den afdødes store Kjærlighed til de Smaa i Samfundet. Under Afsyngningen af Salmen: “Som Morgendug mit Liv hensvinder” bares Kisten ud af Kirken til Graven, hvor Pastor Jensen forrettede Jordpaakastelsen”.
Året efter døde også konen på Alkengård, Maren Troelsdatter, der blev 71. Hun var ældst i gårde i Alken – var kommet til i 1831, da hun blev gift med Iver Christensen, og efter hans død i 1856 gift med Ole Pedersen (Sjelle). Hendes begravelse fik ingen avisomtale, men mon ikke der igen var grønne kviste på vejen til kirken, som der nok også har været, da parret i 1862 mistede hendes 24-årige søn Troels og siden datteren Karen. Begge fra hendes første ægteskab. Hvor gammel Karen blev, ved vi ikke, men ved folketællingen i 1870 var hun 26. Karens død fik hendes far til sammen med en anden gårdmand i sognet, Anders Pedersen, til at oprette Jomfru Karen Iversen af Alken, hendes Mindelegat på 2.000 kr. – beregnet til fattige og syge. Alkengård skiftede i 1881 ejer, da Ole Pedersen (Sjelle) efter sin kones død solgte til Johan Leth Espensen fra Højlund – for 56.000 kr. Johan skulle drive gården sammen med Ane Jensine Petrine Frandsen frem til 1908. Ole fik indføjet i skødet, at han hele sit liv kunne blive boende i et hus ved gården, Johans bror Peder Leth Espensen overtog samme år Højlund sammen med sin kone Maren.
På Alken Vestergaard var der sølvbryllup, og igen er det udelukkende manden på gården, Christoffer Ernstsen, der ligesom Espen Nielsen var bjørnbakker, som bliver nævnt ved navn i avisens omtale: Sølvbryllup. Gaardejer Chr. Ernstsen og Hustru af Alken fejrede i Gaar deres Sølvbryllup. I dagens Anledning samledes en stor Del af Egnens Mænd og Kvinder i Brudeparrets Hjem, hvor en i alle Henseender smuk og vellykket Fest holdtes. Fra flere Sider bragtes Sølvbrudeparret smukke Gaver og hjertelig Anerkendelse for bramfri og trofast Virke til Fremme af gode og ædle Formaal, særlig til Smaafolks Tarv og Oplysningens Værd. – Da Chr. Ernstsen er en af Egnens mest ansete og dygtigste Bønder, hvis Indflydelse baade i Kommunen og i videre Kredse har været meget betydelig og af blivende Værd, har den smukke Fest, der holdtes til Hæder for ham og Hustru, mer end almindelig Interesse. Den sidste antydning var måske det, der fik omtalen på forsiden af Silkeborg Avis og senere bragt i en københavnsk avis. Christoffers kone hed Ane Johanne Eriksdatter, hvilket avisen altså ikke fandt det værd at nævne. Senere skiftede hun – egentlig lidt ulogisk – efternavn til Eriksen.
Nu vi er ved egnens kvinder de år, så var det faktisk Mette Pedersdatter, der jo lige var blevet enke, som i 1881 var den største skattebetaler i kommunen, når det gælder formueskat. Mens de fire bønder i Alken hver bidrog til kommunekassen med mellem 20 og 66 kr., betalte hun hele 160. Kommunens samlede udgifter var 16.292 kr., og to tredjedele blev kradset ind efter gårdenes hartkorn – jordens areal kombineret med dens ydeevne – men resten kom altså ind beregnet efter de selvejendes formue. Sognekommunen havde det år blandt andet udgift til at købe en gård i Fiirgårde til fattiggård, der skulle kunne huse 35 lemmer, som det hed. Fattighjælp var stadig også henvist til privat godgørenhed, “når nøden og den haarde Vinterkulde med al sin Arbeidsløshed indfinder sig”. De såkaldt bedrestillede i sognet samlede det år korn sammen til en værdi af 500 kr. og delte ud til trængende – indtil en tønde korn til hver – “som visselig ikke er uden Betydning i et fattigt Hjem, hvor Familien er stor og Spisekamret tomt”.

Herredspolitibetjent Christian Ditlev Monrad slap med 14 kr. i skat; han var flyttet til Alken et sted, men nærmere hvor han boede med sin kone Karen Wilhelmine Lovise Jochumbine Monrad og to børn vides ikke.

Nu da temaet her gik hen og blev egnens anonyme kvinder, så skal lærerinde Nielsine Meldgaard i Bjedstrup nævnes – og hendes foto er det store på forsiden. Hendes mand, Anders Meldgaard, er der skrevet så meget om, men her er hun altså. Og ligesom sin kendte mand underviste hun også på skolen. Nielsines mor, Mariane Munk, var også flyttet ind hos lærerfamilien i Bjedstrup. Hun var født på herregården Øland ved Thisted, og ”lever til dels af legater”, som der står i folketællingen.

Find de første ni kapitler om Alkens første kendte beboere:

25. 1869-1871: Sparekasse i sognet, brevsamlingssted i Alken og en bortkommen Bede

… har du forresten hørt …

Knud Abildtrup — Sat, 01 Aug 2026 13:31:00 +0000

… at Claus Madsen, som i april fik stjålet 3-4 tusinde kr. fra sin pung, der lå i køkkenet, nu har fået besked fra politiet, efter han anmeldte tyveriet. Meget tydede på, at tyven var den samme mand, der havde skabt utryghed om natten og morgenen flere steder i Alken, før han tog toget videre. Politiet henlægger sagen, fordi der ingen tekniske beviser mod manden var.

… at Martin Borg er klar med fiskebilen onsdag 5. august kl. 16.30-17. For tiden onsdage i lige uger.

… at nedbørsmængden i juli her omkring Skanderborg endte på 45,8 mm. Det er en del under både det landsdækkende juli-gennemsnit på 65,8 mm og det lokale juli-gennemsnit, der er højere endnu: 73,8 mm. Med de ret tørre perioder i begyndelsen af året bringer juli dog årets måneds-gennemsnit op fra 41,1 til 41,9 mm. Efter en konstant stigende vandstand i maj og juni til et juli-niveau over gennemsnittet har Mossø bevæget sig lidt nedad igen.

… har du forresten hørt …

Knud Abildtrup — Sun, 26 Jul 2026 09:31:16 +0000

… at Alken-købmand Vagn Kristensen fra Boes har fortalt om sine sommer-oplevelser på sæter i Schweiz til Midtjyllands Avis. Om stejle bjergsider, ur-jodlen og skuffende svær kommunikation. Læs Han jagtede en 50 år gammel drøm i Schweiz: Sæteren var alt andet end romantisk.
… at Fabulas-byggeriet Alken Søbred endnu en gang er omtalt i Midtjyllands Avis: Alken tygger på nyt boligprojekt. Uden dog så meget andet nyt, end at priserne på boligerne endnu ikke er kendt, og at der ifølge Michael Eberhardt fra Fabulas er flere hundrede interesserede skrevet op.
… at Folketinget har vedtaget et forbud mod ålefiskeri i både ferskvand og saltvand. Det gælder fra 1. august 2016 og således også i Mossø.

1878-1879: I orden at snakke jysk i skolen – og smaakaarsfolk kom også med til Himmelbjerget

Knud Abildtrup — Tue, 14 Jul 2026 08:33:55 +0000

Den aktive lærer Anders Meldgaard fra Bjedstrup Skole deltog i oktober 1879 i et skolemøde i Silkeborg, hvor aktuelle skolespørgsmål skulle drøftes. Lærerkredsen havde indbudt, og skolemanden og folkeoplyseren Meldgaard var med på programmet med overskriften “Om Aftenskoler og Aftenmøder for den konfirmerede Ungdom”. En sag, han også satte noget personligt på spil for. Egnens gårdmænd, der havde brug for de unge karle og pigers arbejdskraft, var ofte lodret imod, når grundtvigianeren, der satsede på ungdommens dannelse, inviterede til sangaftener i skoven og møder på skolen. Så en gang måtte han eskorteres hjem fra et møde for at undgå at få klø. Nogle slagsbrødre – hyret af gårdmænd fra Ry – havde forinden forstyrret sangen med spektakel. Læs 1873-1893: Grundtvigianeren med ild i stemmen. På skolemødet blandede han sig også i andre drøftelser – kan man se, for Silkeborg Avis dækkede hele mødet grundigt – om retskrivning, om litteratur i skolen og temaet “Bør der i Skolerne lægges større Vægt på en Forbedring i den daglige Tale, og hvorledes fremmes bedst denne?” I den sag var Meldgaard en af dem, der mente, at børnene skulle have lov at tale det jyske, de havde med sig hjemmefra. Han mente således, at “Den jyske Mundart var tilstrækkelig til at udtrykke sine Tanker”. Andre af egnens lærere gik ind for mere afretning af elevernes sprog til det rigsdanske.

1878 var også året, hvor lokalområdets første mejeri Marskendal mellem Nygårde og Fiirgårde blev oprettet. Det var et is- og vandmejeri, hvor mælken blev kølet ned ved at stille mælkespandene i koldt rindende vand, så fløden kunne skummes af. Det overgik i 1884 til andelsmejeri og blev en del af den første bølge af andelsmejerier. Alken skulle først komme med i 1893. Mejeriet Marskendal, der blev opkaldt efter en slugt tæt ved, fungerede i mere end 50 år på Hårbyvej, hvor bygningen stadig ligger.
Præsteembedet gik 1879 fra Jes Mygdal, der havde haft embedet siden 1873, til Anders Jensen. Samme år udførte lærer Niels Jensen i Boes Dover Kirkes altertavle som kopi efter A. Dorphs maleri Kristus hos Martha og Maria. Det blev siden overmalet med det samme tema. Fotoet af altertavlen er taget af Nils Jepsen i 2006.

Hvordan annoncer og notitser i de lokale aviser beskrev livet i og omkring Alken i 1878 og 1879:
* I onsdags foretoges en Udflugt til Himmelbjerget af Børn, Lærere og Forældre i Boes og Bjedstrup Skolekredse. Der var af de fleste Gaardmænd velvilligt stillet Vogne til Disposition for Børnene og de Smaakaarsfolk, der ønskede at gjøre Turen med, hvilket smukke Træk fortjener at fremhæves.
* I oktober skrev Silkeborg Avis lidt optimistisk om, hvordan toget ved Alken overkjørte et Kreatur, tilhørende Gaardejer Søren Jørgensen, Alken. Dyret døde strax. Fra Toget mærkedes nok intet Usædvanligt. Uheldet blev også omtalt i den københavnske Dags-Telegraphen.
* Et indtryk af de mindste landejendomme de år får man i en salgs-annonce fra Rasmus Jensen Leth: Paa Grund af tiltagende Svaghed er min Ejendom paa Boes Mark, Dover Sogn, pr. Alken eller Rye Holdepladser, at erholde til Kjøbs ualmindelig billig, naar Handel snart kan ske. Størrelsen er ca 22 Tdr. Land, Hartkorn 4 Skpr. Kreaturholdet 1 Hest, 4 Køer, 4 Faar, og Marken i god Drift. 4000 Kr.
* Et endnu mindre sted får man indtryk af i denne annonce: En Enkemand uden Børn, som har et lille Sted paa 2 Køer, søger en Enke eller en ældre Pige til at føre hans Husstand. Reflekterende kunne faa nærmere Oplysning på Alken Station.
* Papfabrikken Kloster Mølles nære tilknytning til Alken på grund af dampskibsfarten på Mossø ses tydeligt i de avisannoncer, hvor fabrikant Holst de år søgte folk og underskrev dem med “Kloster Mølle, Alken Station”. Han søgte blandt andet en snedker og en grovsmed. Siden også en lærerinde til en dreng på seks år. Løn 150 kr. Også en ældre husbestyrerinde. Løn 150 kr.

Find de første ni kapitler om Alkens første kendte beboere:

25. 1869-1871: Sparekasse i sognet, brevsamlingssted i Alken og en bortkommen Bede

Mossøs dyre- og planteliv under lup i år

Knud Abildtrup — Sat, 11 Jul 2026 06:45:07 +0000

Ikke sidste fredag, hvor det blæste for meget, og heller ikke onsdag, hvor vinden stadig var for kraftig, men i det stille vejr torsdag lykkedes det folkene fra Novana, Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur, at komme ud på undersøgelse i Mossø. Biologer og andre miljø-folk fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø overvåger løbende søerne for at finde ud af, om de lever op til nationale og internationale målsætninger. Og i år er det blevet Mossøs tur. Ved at tage prøver af vandet og søbunden kan styrelsen levere data om tilstanden og udviklingen af næringsstoffer og miljøfremmede forurenende stoffer i søerne. Resultaterne af overvågningen skal tilsammen tegne et billede af tilstanden af søernes dyre- og planteliv. Dataene danner grundlag for Danmarks nationale vandområde- og Natura 2000-planer og skal sikre opfyldelse af internationale EU-direktiver. Novana-folkene kommer til søen fem gange i løbet af sommeren, og så på et tidspunkt kommer så en rapport med resultaterne. Den seneste Novana-rapport gælder 2024 og udkom i december 2025, så mon ikke det bliver sidst på året i 2027.

1878: “To Heste faldne gjennem Isen” – skrigene hørtes langt væk

Knud Abildtrup — Tue, 07 Jul 2026 17:44:00 +0000

En fejlvurdering af isens tykkelse og bæreevne førte i december 1878 til en ulykke på Mossø. Dampskibsfarten mellem Alken Station og Klostermølle, som blev påbegyndt i 1874, var under frosten erstattet af en slæde med to heste foran, og så en dag gik det galt. Skanderborg Amts Avis kunne 12. december berette: “To Heste faldne igjennem Isen. Da Isen paa Mossø har været anset for at kunne bære ikke alene gaaende Personer men ogsaa Kjørende. har Hr. Fabrikant Holst, Kloster Mølle, oftere ladet Varer befordre til og fra Alken Station over Isen. I Onsdags Eftermiddags, da en Hr. Holst tilhørende Slæde, forspændt med to unge Heste, saaledes var på Hjemvejen over Isen, brast denne pludselig, og saa vel Slæden med dens Indhold som hestene kom i Vandet; Dyrene druknede, medens Kusken heldigvis reddede sig.”
Aarhus Stiftstidende kunne supplere med, at uheldet skete omtrent ud for Højlund, at kusken var “en Holst tjenende Karl” og så en advarsel: “I Gaar saaes fra land Flere bevæge sig ude ved det Sted, hvor det beklagelige Uheld indtraf, og formeentlig har man været ifærd med at søge efter de forulykkede Dyr. – Forøvrigt opfordrer dette Tilfælde stærkt til fremtidig Forsigtighed ved slige Leiligheder. Det er næsten mærkeligt, at lignende Ulykker ikke oftere spørges.” Uheldet blev omtalt i mange af landets aviser og var bl.a. på forsiden af Jyllands-Posten.

Marianne Damholdt Bergin fra Sandvejen husker en historie, som hendes bedstefar, der havde været karl på en gård heromkring, mange gange fortalte – og som jo meget vel kan have overlevet i årtier på egnen: I en isvinter, hvor pramfarten mellem Alken og Klostermølle måtte standses på grund af is, blev prammen erstattet af hestevogn hen over isen. En dag gik vognen gennem isen og trak hestene med sig i søen. Hestenes skrig kunne høres langt væk.

I Brædstrupegnens Hjemstavnsforenings Årsskrift – 1988 skrev Jørgen Høgh Laursen: I hårde vintre, når søen var tillagt og isen var tyk nok, brugte man undertiden slæder til transporten. Man kørte da med 6-7 slæder forspændt 1-2 heste. Det gik galt engang. I 1880 gik et spand heste igennem isen og druknede. Trods dette benyttede man dog slædetransporten senere, således i januar 1891 og i januar 1912. Ruten over den islagte· Mossø har alle dage været brugt, således i den hårde vinter 1263, da biskop Tyge fra Århus red over søen fra Voer kloster til Øm kloster med stærk arm og væbnet følge. Og da en pige fra Boes og en karl fra Dørup ikke måtte få hinanden. Pigens far forlangte, at der først skulle bygges bro over Mossø. Men det sørger jo kong Vinter for en gang imellem.

Om der faktisk både druknede to heste i 1878, som aviserne beskrev, og igen et nyt spand heste i 1880, som her beskrevet er ikke godt at vide. Det sidste kan jo være en erindrings-forskydning. Det vil sandsynligvis opklares, når alken.dk’s gennemgang af de lokale aviser når videre frem til 1880.

Find de første ni kapitler om Alkens første kendte beboere:

25. 1869-1871: Sparekasse i sognet, brevsamlingssted i Alken og en bortkommen Bede

A. D. Cohen: De faldnes Minde, i Aarene 1848, 1849 og 1850
Peter Abildgaard: Oldefar! – hvorfor kunne de ikke lide de røde?
Aarhuus Stiftstidende, Aarhus Amtstidende, Horsens Folkeblad, Skanderborg Amtsavis, Silkeborg Avis og
Jyllands-Posten
Ole Edvard Mogensen: Alken holdeplads og havnebane

To måtte reddes fra kæntret kano i den anden ende af Mossø

Knud Abildtrup — Mon, 22 Jun 2026 09:46:12 +0000

To personer kæntrede og faldt ud af en kano på Mossø lørdag, oplyser TV2 Østjylland. Forbipasserende havde hørt personerne i vandet råbe om hjælp. Herefter rykkede politi og brandvæsen ud til den vestlige ende af Mossø. Begge var iført redningsveste, men havde brug for hjælp til at komme i land. Ingen af de involverede har været på sygehuset eller haft brug for yderligere hjælp til skader, oplyser vagtchefen. Ifølge alken.dk’s oplysninger var der tale om en 60-årig og et barnebarn.