Svejstrup – alken.dk

Kildebjerg i 6000 år med en afstikker til Svejstrup

Redaktionen — Mon, 28 Sep 2026 17:07:55 +0000

Der er foredrag i Dover Kirkehus 22. oktober kl. 19.30 ved arkæolog fra Skanderborg Museum Merethe Schifter Bagge, oplyser Hans Alexandersen. Stenalderkult, bronzealderhøje, innovative jernalderbønder samt gravlæggelser i vikingetiden er blot nogle af de spændende emner i aftenens foredrag. Udgangspunktet er de arkæologiske udgravninger på Kildebjerg, dog med en lille afstikker til Svejstrup. Midtvejs holder vi en pause med te og kaffe og kage. (Foto af en ragekniv fra en urnegrav fra den ældre romerske jernalder ved Kildebjerg: Museum Skanderborg)

1887: Boes Mølle, et opdigtet overfald og påsat brand i en skole-høstak

Knud Abildtrup — Wed, 23 Sep 2026 07:57:40 +0000

Fotoet her af Boes Mølle er fra 1924. Men møllen stod også i 1887 i den vestlige udkant af byen, og mølleren søgte i avisen det år efter en møllersvend, der kunne tiltræde straks. Hans Jørgensen Frost, der begyndte i Boes som høker, var dengang møller, og en generation senere blev hans søn Kristian Frost fotograferet ved sin fars gamle arbejdsplads. Han skimtes i forgrunden på fotoet. På kortudsnittet fra Boes ser man signaturen for en mølle – en cirkel med kryds over – med betegnelsen Ml.
Men tilbage til 1887, hvor Hans Jørgensen Frost havde gang i flere forskellige indtjeningsmuligheder. Gennem lang tid forsøgte han i avisannoncer at komme af med en hestetrukken gruttekværn og annoncerede også med fisk: “Levende Aborrer sælges i denne Tid til 7 á 8 Øre pr. Pd.”

En af de lokale historier, folk i Alken og omegn det år kunne læse i avisen, var om et overfald, der viste sig alligevel ikke at være et overfald. Først: “Overfald. I Søndags Aftes, da Portøren ved Alken Station, efter et besøg hos en tæt ved Legaardslysts Bakker boende Ledvogter, Kl. ca. 11 ad Jernbanelinien vilde begive sig hjem, blev han pludselig overfalden af en Mandsperson, der formodentlig havde skjult sig i Grøften. Overfaldet skete med en Knippel, der med et velrettet Slag ramte Portøren, et ungt Menneske, i Hovedet og foranledigede flere slette Saar og Kontusioner, der strax medførte, at Portøren faldt omkuld og besvimede. Hvor længe han har henligget uden Bevidsthed og de nærmere Omstændigheder ved denne uhyggelige Sag, er den Overfaldne ikke i Stand til at meddele; kun det vides, at Kl. ca. 3 Mandag Morgen naaede han med stort Besvær hjem til Alken i en yderst medtaget Tilstand. Han kom strax til Ro og under Lægebehandling, ligesom Sagen er anmeldt for Politiet.” Kontusion betyder kvæstelse.
Året før – i 1886 – var P. Hansen blevet ny portør i Alken efter portør på prøve H. B. Madsen, der mod sin vilje var blevet forflyttet. Og “portøren ved Alken Station” var der kun én af, så læserne vidste godt, hvem det var – og således også, da de 17 dage efter kunne læse fortsættelsen: “Opdigtet Overfald. Historien om Overfaldet pa Portøren ved Alken Station er lavet af Portøren selv. Kvæstelserne i Hovedet maa antages at hidrøre fra, at han, der har befundet sig i en noget omtaaget Tilstand, er falden over Skinnerne på Hjemvejen fra et Besøg”.

I annoncer og notitser beskrev de lokale aviser i 1887 fra livet i og omkring Alken:

* Lærer i Bjedstrup Anders Meldgaard udgav under pseudonymet Sigurd Lind sammen med Carl Lyngbo bogen “Fortællinger for Børn”. Meldgaard var i forvejen kendt – eller rettere hans alias var kendt – for de historiske fortællinger “Fra Mossø” og “Krumstav og Kirkespir”. Den nye bog indeholdt fortællingerne “Juleenglen”, “Hvad Peter kunde”, “Ole Lukøje”, “Ved den gamle Eg”, “Fra Lyngmarken” og “Ved Præstegårdshaven”. Bogen kan i øvrigt skaffes antikvarisk. Under et besøg byttede folkemindesamler Evald Tang Kristensen bøger med Meldgaard.
* På Bjedstrup Skole havde et par småbørn fået fat i nogle svovlstikker og tændt dem ved et nærliggende hæs – en høstak – der brød i brand. De forskrækkede børn løb ind og fortalte, hvad der var sket, og beboerne løb ud og tog fat på slukningen. Fra Alken, hvor flammerne kunne ses, kom sprøjterne og fik ilden slukket. Heldigvis bar vinden væk fra skolebygningen. Meldgaard, der i 1877 havde været ude for en husbrand, mistede sin store høstak, der var “nogenlunde assureret”, forsikret. Om han så senere tilføjede en fortælling om “Skolebørnene og høstakken” vides ikke.

* Skanderborg Amtsråd blev anmodet af Dover-Veng Sogneråd om bidrag af amtsfattigkassen til Stine Andersens og Edele Nielsens ophold på Sindssygeanstalten – og fik bevilget en fjerdedel af omkostningerne.

* Anders Nielsen fra Svejstrup Østergaard, involverede sig i en aktuel diskussion om værdien af margarin – uden e – og farvet “kunstsmør”, som han ivrigt talte imod. Han nåede det år også at gøre sig upopulær blandt sine partifæller fra Venstre ved pludselig at alliere sig med Højre under et delegeretmøde i Foreningen af Jyske Landboforeninger. Han foretrak en lokal og fagligt funderet Højremand i stedet for den Venstremand, som partiet på Christiansborg havde peget på.

Det lader i øvrigt til, at den tids fotografer gerne anbefalede folk, der skulle fotograferes, at lægge armene over kors.

Find de første ni kapitler om Alkens første kendte beboere:

1. 1490-1667 Fæstebønderne Søren Christensen og Jost Andersen.
2. 1667-1696 Kvinder uden navne, høj børnedødelighed og en bondekone på 14
3. 1696-1705 En dragon fra Boes, husmænd i Alken og ’godvillige’ overtagelser
4. 1705-1720 Ung kone død i barnsnød, og opholdsmand druknet i Mossø.
5. 1720-1728 Rytterskole i Svejstrup, en fattig skoleholder, en aftakket rytter og fællesdrift på kirkens jord.
6. 1728-1737 En overfaldsmand fra Alken, der kom i Den spanske Kappe, og en usædvanlig ægteskabskontrakt.
7. 1737-1744 Hestetyve, natmandsfolk, dødsstraf og pisk.
8. 1745-1749 Drik og fylderier, liderlighed og brændevin.
9. 1749-1755 En Alken-bondes kamp for at overtage en forgældet gård i Forlev.

Og de seneste kapitler:

10. 1755-1769 * Auktion på slottet – og fire selvejere i Alken.
11. 1767-1769 * Da en Boes-bonde gjorde sin tjenestepige gravid og fik nedsat straf
12. 1768-1775: * Da ulydige bønder i Boes endelig vandt over en rådmand fra Aarhus
13. 1770-1784: * En sulten kvinde frøs ihjel, en dreng druknede og udskiftningen knasede
14. 1787 * Folketælling i Alken: Madmødre, tjenestefolk – og en tiggerfamilie
15. 1731-1734: Natmand endte i galgen efter tyverier i bl.a. Svejstrup Præstegård – og hang der et år
16. 1787-1788: Simon og Else måtte ikke blive gift – og Inger kom i tugthuset for samlejer uden for ægteskab
17. 1795-1801: I det gamle Alken boede hele 63 mennesker
18. 1800-1823: Hvad Maren på 14 skrev om sin rige lærdom i Svejstrup Skole
19. 1824-1834: “En næsten upassabel Biergvej” op til Svejstrup – og hele 26 træskokarle
20. 1837-1848: Stor ildebrand i Illerup og de første fattighuse i sognet
21. 1848-1850: Krigen kom til egnen – en 15-årig hornblæser måtte amputeres
22. 1851-1859: Bjedstrup Skole blev bygget – og krybskytter var på spil
23. 1860-1865: De hjempermitterede krigere til muntert og smagfuldt bal i Bjedstrup
24. 1865-1869: Tyvefiskeri, en tabt silkekyse og en uforglemmelig hustru
25. 1869-1871: Sparekasse i sognet, brevsamlingssted i Alken og en bortkommen Bede
26. 1871-1874: Søbanen blev anlagt og lillebitte Alken blev havneby
27. 1871-1872: Ædle Givere og Arbeidsclassens Trang
28. 1873-1893: Grundtvigianeren med ild i stemmen
29. 1873-1874: Alken Østergaard blev bygget – 5. bataljon blev indkvarteret og en træsko efterlyst
30. 1874-1876: Alken Vestergaard blev bygget, en høker blev afvist og en husmand frøs ihjel
31. 1875-1877: Bjørnbakkere talte i Boes Skov og en “politiserende stationsforvalter” i Alken fik hug
32. 1876-1877: Fest for 1864-krigerne i Alken, brand på Bjedstrup Skole – og et ildkugle-syn
33. 1878: “To Heste faldne gjennem Isen” – skrigene hørtes langt væk
34. 1878-1879: I orden at snakke jysk i skolen – og smaakaarsfolk kom også med til Himmelbjerget
35. 1880-1881: Grønne kviste på vejene ved ligfølge – og anonyme kvinder
36. 1880-1881: Rye Mølles flodemål stod for skud
37. 1882: En vordende pioner, en dobbelt togulykke – og Hørning fik ikke kapret Alkens betjent
38. 1850: Birkegårdens lavloftede stuehus er Alkens ældste bygning
39. 1883: Nygårde-bonde i front i protester mod Højre-styret
40. 1884-1886: Skattenægtere, “ned med Estrup” og ny stationsforvalter i Alken
41. 1886-1887: Tjenestepige fra Alken fødte i dølgsmål og blev straffet for barnemord

Kilder:
Steen Holger Andersen: Dover Sogns historie gennem 400 år.
Folketællingerne, Rigsarkivet.
Dover sogns kirkebog, Hjelmslev Herred, 1786-1813
Chr. Heilskov: Hjelmslev Herred
Knud Abildtrup: Bjedstrup Skole 150 år.
Finn Thorshøj: Rytterskolerne i Skanderborg Rytterdistrikt.
J.C.B la Cour: Danske Gaarde.
A. D. Cohen: De faldnes Minde, i Aarene 1848, 1849 og 1850
Peter Abildgaard: Oldefar! – hvorfor kunne de ikke lide de røde?
Aarhuus Stiftstidende, Aarhus Amtstidende, Horsens Folkeblad, Skanderborg Amtsavis, Silkeborg Avis og
Jyllands-Posten
Ole Edvard Mogensen: Alken holdeplads og havnebane
Skanderborg Leksikon
Østjysk Hjemstavn

… har du forresten hørt …

Knud Abildtrup — Sun, 13 Sep 2026 06:05:00 +0000

… at Nanna Bech fra Enggården har lavet en nutidig version af folkevisen Per Svinedreng, “Må jeg bryde ind til dig?”. Hun har skrevet den sammen med Annamarie Roselil Søndergaard, og den er tredje single fra konceptalbum “Glemte Sange”, som udkommer 13. november med releasekoncert på spillestedet Turkis i Aarhus.
… at lærer, provokatør og iværksætter Søren Hansen, tidligere Boes Vestergård, er død, 86 år. Søren var i 1969 medforfatter til “Den lille røde bog for skoleelever”, der gav voldsom debat. Fra 1972 flyttede han sammen med sin kone Helle og børnene Pelle og Anne-Lene i kollektiv på Boes Vestergård. Siden 1986 var han og Helle med-initiativtagere til levefællesskabet Hertha ved Herskind, hvor han også døde. Information har et portræt af Søren Hansen i avisen fra fredag 11. september.
… at Martin Borg er klar med fiskebilen onsdag 16. september kl. 16.30-17. For tiden onsdage i lige uger.
… at der er landsbykonference for alle interesserede på Himmelbjerggården lørdag 26. september – arrangeret af Landsbyfællesskabet. Læs mere om konferencen. Det koster 50 kr/person at deltage – og dækker en dag med oplæg og forplejning. Tilmelding her.
… at yderligere en hal er undervejs på maskinfabrikken LPM-Rival i Svejstrup, oplyser Teknovation. Sammen med firmaets nyligt opførte produktionshaller i Ølgod bliver den hal kommende hjem for yderligere 20 CNC-maskiner i løbet af i år og næste år.
… at der på det seneste har været så meget at fortælle fra Boes, at alken.dk nu rummer en ny kategori – Boes. Så nu kan man nemt finde Boes-stof tilbage fra 2022. Også Svejstrup har sin egen kategori, mens Illerup og Bjedstrup endnu ikke har.

1882: En vordende pioner, en dobbelt togulykke – og Hørning fik ikke kapret Alkens betjent

Knud Abildtrup — Wed, 19 Aug 2026 07:04:11 +0000

I Svejstrup havde proprietær August Lund sat Svejstrup Østergaard til salg “grundet svaghed”, og i februar 1882 blev gården med besætning købt af Jens Frandsen fra Gl. Rye og Christen Andersen fra Hemstok for 63.000 kr. Jens var stedfar og Christen morbror til 22-årige Anders Nielsen, der med de to som mellemmænd 1. april kunne overtage gården sammen med 23-årige Ane Kirstine (fotoet). Dagen efter overtagelsen skrev hun bl.a. til sin mor, at de havde fået besøg af de to familier – Frandsen og Andersen – som “var rare imod dem og kom med gode gaver, en dejlig seng med tilbehør og gode forsyninger til husholdningen såsom et godt stykke flæsk, en stor ost, en halv kalv, 2 rullepølser og et fårelår”. Anders Nielsen (1859-1928) var landbrugsuddannet på Landbohøjskolen og skulle blive en markant pioner i andelsbevægelsen, hvilket mindst fortjener et helt kapitel for sig. Men se en lille filmsekvens om ham her. Og læs på Vestermølles side om Anders og Kirstine.

Bare 11 år efter der i 1871 blev anlagt station på Alken Mark, skulle en af bygningerne rives ned og erstattes af en ny. Nedbrydningen af det gamle varehus og opførelsen at et nyt blev i 1882 i hvert fald sat i licitation. Det år var den store begivenhed ved jernbanen i Alken ellers et uheld i august, som Jyllands-Posten beskrev : “Jærnbaneuheld. I Gaar gik der Brud paa et Jærnbane Lokomotiv mellem Skanderborg og Alken, og der udsendtes fra Skanderborg et Lokomotiv for at bringe det Itugaaede ind til Stationen. Imidlertid gik dette Lokomotiv ud af Sporet, hvoraf Følgen blev, at Toget som afgaar fra Silkeborg Kl. 3.45 Min., kun kunde føres igiennem til Alken. Efter forskjellige Anmodninger lykkedes det at faa Stationsforvalteren der til at faa et Arrangement i Stand, hvorefter Silkeborgtoget skulde gaa til Stedet, hvor de forulykkede Lokomotiver beroede, og et Tog fra Skanderborg føres til den modsatte Side deraf, for at optage Passagerer og Gods til Viderebefordring. Toget fra Alken afgik ogsaa til Ulykkesstedet, men der kom ikke noget extraordinært Tog til og fra Skanderborg, saa Passagererne maatte vente ude paa Banelinien, indtil det ordinære Tog fra Skanderborg Kl. lidt over 6 ankom dertil, optog dem og førte dem ind til Skanderborg.” Man fornemmer en vis modstand hos stationsforvalteren mod at tage affære – det var Johannes Bandholz, som i avisen tidligere var beskrevet som en “politiserende stationsforvalter”. Nationaltidende skrev samme dag, at uheldet skulle være sket mellem Ry og Alken, og tilføjede om det tog fra Skanderborg, der skulle hjælpe det første forulykkede tog, at “det var ikke naaet Alken, før det, da det passerede en Overkørsel, hvor Regnen havde opskyllet en Del Ballast, gik af Sporet med alle Hjul”.

Skanderborg Amtsråds mødereferater blev i de år gengivet i Aarhus Amtstidende, og her fremgik det, at Blegind-Hørning Sogneråd ønskede, at det måtte blive pålagt politibetjenten i Hjelmslev-Gjern Herreder at tage bolig i Hørning. Det var Christian Ditlev Monrad, der boede i Alken med sin familie. Amtsrådsmedlem Peter Herschend syntes, Hørning lå i yderkanten af jurisdiktionen, så det ikke var så heldigt med bopæl i Alken, mens herredsfoged Winge derimod anbefalede en forflytning. Afgørelsen blev udsat til næste møde – og anmodningen fra Hørning blev afvist: “Hertil fandtes ikke tilstrækkelig Anledning”, så familien Monrad kunne blive boende. Familien var også i avisen i en anden anledning: Sønnen, 15-årige Frederik Monrad, havde bestået Realafgangsexamen af lavere grad på Silkeborg Realskole. Alle 11 elever blev nævnt med eget navn, farens navn og stilling og så deres point: Først dem, som med 70 og 69 point bestod med udmærkelse, som det hed, og sidst Frederik med 46½ point, men han bestod.

Betjent Monrad var ligesom året før den eneste i Alken, som udover de fire gårdejere skulle betale formueskat: 14 kr. Christoffer Ernstsen var den største skatteyder med 62 kr. – og var med i en deputation til justitsministeren for at pege på, hvem de syntes skulle være ny borgmester, byfoged og herredsfoged i Skanderborg, efter Oluf Winge, der havde trukket sig. Hele 1.300 beboere anbefalede amtsfuldmægtig Lassen, som var “i Besiddelse af fornødne Kvalifikationer og er en baade af Højre og Venstre afholdt Mand, netop fordi han i den Plads han nu har saa vidt muligt har gjort Ret og Skjel til begge Sider uden, skjønt selv Højremand, at tage politisk Hensyn i sin Optræden“. Herredsfogeder skulle dog endnu ikke demokratisk vælges, men blev udnævnt af kongen, som ikke valgte Lassen, som de mange beboere ellers ønskede, men en embedsmand fra Justitsministeriet. Det blev Andreas Thiele (ham på billedet med ordnerne på brystet).

I annoncer og notitser beskrev de lokale aviser fra livet i og omkring Alken:
“En Lærerinde søges til fra 1ste mai at forberede en Dreng, 9½ Aar gl., til Optagelse i en Latinskole. En Dame med musicalsk Dannelse foretrækkes. Løn 200 Kr. aarligt. Drengen er af meget blid og føielig Charakteer og skal behandles med Venlighed. H. Holst, Kloster Mølle pr. Alken.
“Ræven huserer i denne Tid paa en høist generende Maade mellem Fjerkræbesætningerne paa flere Gaarde i Omegnen af Skanderborg. I Alken har den saaledes et par Steder ihjelbidt en Masse Høns og Ænder, alene 28 Høns i Ole Pedersen Lavens Gaard.” Den notits blev gengivet i adskillige aviser.

Find de første ni kapitler om Alkens første kendte beboere:

1880-1881: Rye Mølles flodemål stod for skud

Knud Abildtrup — Wed, 12 Aug 2026 09:02:44 +0000

En lokal interessemodsætning, der har overlevet til vore dage, er den om opstemningen ved Rye Mølle og dens indflydelse på vandstanden i Mossø. Den var også oppe at skvulpe i 1880. Amtets højst placerede embedsmand, Stiftamtmand Regenburg fra Aarhus (billedet) indkaldte i den anledning beboere hele vejen rundt om søen til møde ved Rye Mølle. Her skulle Overlandvæsenskommissionen med Regenburg (fotoet) selv som formand revidere møllens flodemål. Det vil sige, hvor meget, Gudenå måtte stemmes op – og navnlig straffebestemmelser for overskridelser af flodemålene med risiko for oversvømmelse opstrøms, bl.a. ned i Mossø. Fabrikant Holst fra Klostermølle, hvis bygninger ligger lavt og udsat for høje vandstande, havde begæret en ny afgørelse sammen med beboere fra Voerladegård, Boes, Dørup, Alken, Emborg, Rye, Siim og Sønder Vissing, som kunne konstatere, at møllen ikke holdt sig til bestemmelserne. Hvordan det endte dengang, vides ikke, men overskredne flodemål kender vi som bekendt også i dag.
Samme år var der oversvømmelse ved Alken Enge efter stærke regnskyl, og banelegemet blev ødelagt. Ved et stort gennembrudt hul under banen strittede sveller og skinner frit ud i luften, men toget blev heldigvis standset i rette tid.
Også vejene skulle lappes. En af bønderne fra Nygaarde havde klaget over, at vejen fra Fuldbro Mølle til Alken Station var i ringe stand. Sognerådet mente først ikke, der var så meget at gøre ved det, men i anden omgang tog de nu til efterretning, at der et sted på strækningen var en hulvej, hvor hestevogne sad uhjælpeligt fast, så noget måtte der nok gøres.

I annoncer og notitser beskrev de lokale aviser fra livet i og omkring Alken:
* Gårdmand Christoffer Ernstsen fra Alken var stiller for redaktør Hans Sophus Sørensen fra Silkeborg Avis, der forgæves søgte at komme i Landstinget, efter den konservative konseilspræsident Estrup havde opløst Folketinget og udskrevet valg. Ole Jensen og Laurs Jacobsen, begge Nygaarde, støttede modkandidat Jens Sørensen fra Vitved, der blev valgt.
* Politimester Winge i Skanderborg bekendtgjorde, at Spare- og Laanekassen for Dover Sogn, Hjelmslev Herred, der var oprettet i 1869, fremdeles drev sparekasseforretning. Ole Pedersen (Laven) fra Alken var fortsat med i bestyrelsen.
* Beboere i Illerup og Alken var utilfredse med fordelingen af snekastning i Dover Sogns østre Fogderi – altså den ene del af sognet, der havde en sognefoged både i den østre og den vestre del. Den sag skulle stiftsamtet afgøre.
* Som en blandt flere tjenestetyende fik Carl Hansen, Alken, 20 kr. i præmie for lang og tro tjeneste – af Skanderborg Byes og Omegns Spare- og Laanekasse.
* Præstefrue Mine Jensen, Svejstrup, var i Kvindeforeningen for Alling og Omegn med til at holde missionsfest med bazar for vor danske Hedninge-Mission i Indien. Festen skulle foregå i Toustrup og blev gentaget følgende år.
* Morten Nielsen satte sin ejendom på Boes Mark til salg og nævnte i annoncen bl.a., at fra Ejendommen, der ligger på Marken, haves Udsigt over Mark, Sø og Jernbane. Den formulering ville man nok ikke finde i dag.

Fotoet: Theodor August Jes Regenburg af maleri fra 1890 af N.P. Mols. Regenburgsgade og Regenburgs Plads i Aarhus er opkaldt efter Regenburg, der var stiftamtmand fra 1870-1894.

Find de første ni kapitler om Alkens første kendte beboere:

16. 1787-1788: Simon og Else måtte ikke blive gift – og Inger kom i tugthuset for samlejer uden for ægteskab
17. 1795-1801: I det gamle Alken boede hele 63 mennesker
18. 1800-1823: Hvad Maren på 14 skrev om sin rige lærdom i Svejstrup Skole
19. 1824-1834: “En næsten upassabel Biergvej” op til Svejstrup – og hele 26 træskokarle
20. 1837-1848: Stor ildebrand i Illerup og de første fattighuse i sognet
21. 1848-1850: Krigen kom til egnen – en 15-årig hornblæser måtte amputeres
22. 1851-1859: Bjedstrup Skole blev bygget – og krybskytter var på spil
23. 1860-1865: De hjempermitterede krigere til muntert og smagfuldt bal i Bjedstrup
24. 1865-1869: Tyvefiskeri, en tabt silkekyse og en uforglemmelig hustru

25. 1869-1871: Sparekasse i sognet, brevsamlingssted i Alken og en bortkommen Bede

26. 1871-1874: Søbanen blev anlagt og lillebitte Alken blev havneby
27. 1871-1872: Ædle Givere og Arbeidsclassens Trang
28. 1873-1893: Grundtvigianeren med ild i stemmen
29. 1873-1874: Alken Østergaard blev bygget – 5. bataljon blev indkvarteret og en træsko efterlyst
30. 1874-1876: Alken Vestergaard blev bygget, en høker blev afvist og en husmand frøs ihjel
31. 1875-1877: Bjørnbakkere talte i Boes Skov og en “politiserende stationsforvalter” i Alken fik hug
32. 1876-1877: Fest for 1864-krigerne i Alken, brand på Bjedstrup Skole – og et ildkugle-syn
33. 1878: “To Heste faldne gjennem Isen” – skrigene hørtes langt væk
34. 1878-1879: I orden at snakke jysk i skolen – og smaakaarsfolk kom også med til Himmelbjerget
35. 1880-1881: Grønne kviste på vejene ved ligfølge – og anonymiserede kvinder

… har du forresten hørt …

Knud Abildtrup — Sun, 09 Aug 2026 06:09:10 +0000

… at tidligere Alken-borger Freja Lykke Herrik er blevet gift med Frederik Aamand. De to har mødt hinanden som kollegaer på Uldum Højskole. Hendes barndomsvenner fra Alken Luna Gewitz og Julie Belinson var med til bryllupsfest på højskolen . Tillykke! (Fotos: Jan Poulsen)
… at Anders Jokumsen fra Svejstrup Østergård i år har dyrket den helt nye kornsort Tirrano som den eneste i verden. Det skriver Effektivt Landbrug.
… at det søndag ser ud til at blive godt vejr til oprydningen efter Smukfest mandag. Ifølge vejrtjenesten Yr vil det regne mellem kl. 5 og 9, men ellers holde tørvejr. Liv i Landsbyerne sørger for bespisning og det praktiske, og så er der ellers generel oprydning fra kl. 12-20 – og penge i udsigt for borgerforeningerne i de fem landsbyer.
… at der er kvartalsrengøring i Købmandsbutikken søndag 16. august kl. 10-13. Alle indsatser er velkomne, også hvis man bare kan være med noget af tiden.

Folkeminder: Da en bjergmand gjorde Svejstrup Østergaard velhavende

Knud Abildtrup — Wed, 22 Jul 2026 07:42:01 +0000

Ikke færre end ni af folkemindesamler Evald Tang Jørgensens meddelere fortæller hver deres version af en historie om en bjergmand, der ville væk fra Dover Sogn. Til den flytning brugte han stude fra Svejstrup Østergaard. Studene døde, men som betaling gav han folkene der noget af sit guld. Sådan er den helt korte version, men de seks fortællere har masser af variationer, så vi tager det lidt ad gangen. Smede-Rasmus mente, at bjergmanden boede i Rebshøj på Fiirgårde Mark, en høj, der siden er sløjfet. Andre, at højen hed Bavnhøj og lå på Svejstrup Mark, andre angav Dover Mark eller ved Alken. At bjergmanden ville væk fra sognet skyldtes enten, at han var bange for egnens mange hunde, eller at folk gravede i jorden efter ham. I hvert fald kunne han ikke være i fred med sit guld. Ane Marie Jensdatter har den tilføjelse, at det en gang var lykkedes folk at finde en sort gryde med penge i højen, men at gryden alligevel slap fra dem, da de ville hejse den op. Nå, væk fra sognet ville han, og hvordan han fik fat i studene, er der også delte meninger om: Enten gik han en nat, da alle sov, hen i en husmands stald og lånte to stude. Andre navngiver bonden Rask Jørgensen i Svejstrup Østergaard, som lod bjergmanden låne et par stude. I hvert fald kom han afsted med sine guldkister til den del af Stjær Bakker, der kaldes Rommel Ås og bosatte sig i de svære lyngbakker, der ikke var pløjede, så var han bedre skærmet. Mere eller mindre enighed er der om, at han da satte studene tilbage i stalden i Svejstrup, pikkede på ruden og råbte ind til manden: “Nu er a på Rammel-ås mund, nu frygter a itt for de Dover hund’. En anden husker det som, at “nu var han inde i Rammelos mund, nu sked han å ald’ de Dover Sogns hund’“. Da bonden om morgenen kom ud at se til studene, lå de døde i båsen begge to. Men der lå en skæppepose fuld af guldpenge i krybben for dem. Andre mener, det var en grydefuld eller en kedelfuld. Men for bonden gik det så godt, at han blev en rig mand.
Jakob Jørgensen havde en særlig tilføjelse til historien, om hvad der fik bjergmanden til at rejse væk: Hans historie bringer en kok (en hane) og en vind (prut) ind i billedet: “Der havde de nu hørt bjærgmanden slå hans kiste i låse. Så kommer fire husmænd fra Svejstrup der ud at grave. De fik også kisten at se og fik den op, men så kom der en kok rendende og lod hver vind gå så stor. Så sagde en af mændene: «Pilli, pillipok! sikken skid slog den kok.» Så var det forbi.”

Kortet er fra Målebordsblade 1842-1899 – og til venstre ligger der en Bavnehøj – sådan midt mellem Fiirgårde og Svejstrup, så det kunne da være bjergmandens tidligere hjem.

Historierne er indsamlet af folkemindesamler Evald Tang Kristensen (1843-1929), som gik rundt fra hus til hus, og hørte folks fortællinger og fik fra 1892-1901 udgivet samlingen “Danske sagn, som de har lydt i folkemunde“.

Andre lokale folkeminder på alken.dk:
17. december 2025: Den hvide jomfru på Svejstrup Præstegård
23. december 2025: 12 røvere fra Langdalen og en gesnedig kone i Bjedstrup
29. december 2025: Gårdbonisserne på Svejstrup Østergard og lidt gulvskarn
6. januar 2026: To hjul på vejen ved Illerup varslede død
13. januar 2026: Hvorfor der stadig ligger tre kobberporte på bunden af Mossø
20. januar 2026: To hekse i Boes – og den kloge mand der kunne udpege dem
27. januar 2026: Stærkt lys ved Holmen i Alken Enge
3. februar 2026: Hvad navnet Dover kommer af – dovne stude, melmadstid eller smal dal
10. februar 2026: Hovedløs hest varslede drukneulykke på Mossø
17. februar 2026: Dans ved Dakbjerg – til fråden stod ud af halsen
24. februar 2026: Bjergfolk i Dakbjerg kogte heste og varslede ildebrand
3. marts 2026: Heksen i Svejstrup
10. marts 2026: Mossø som bæk, med et træ i midten – og en sunket kiste
17. marts 2026: En tankeløs hyrdedreng fra Alken og onde ellefolk ved Hemstok
24. marts 2026: De afhuggede hænder.
31. marts 2026: Bjedstrup-lærerens bedstefar manede spøgelser bort
7. april 2026: Præsten i Dover vakte død mand til live
14. april 2026: Lys brænder over noget skjult eller hemmeligt
21. april 2026: Svejstrup-stenen med aftryk af troldens hånd
5. maj 2026: Troldestenen ligger nu ved kirken
12. juni 2026: Hvad der kan ske i skoven sankthansnat – ikke mindst i Boes Skov
23. juni 2026: Brutalitet ved Støønsstæjet på Svejstrup Mark
30. juni 2026: Det trebenede liglam ved Dover Kirke

Folkeminder: Brutalitet ved Støønsstæjet på Svejstrup Mark

Knud Abildtrup — Tue, 23 Jun 2026 14:26:13 +0000

Godt, folkemindesamler Evald Tang Kristensen har oversat det østjyske “støønsstæjet” – stævnestedet – for ellers havde udtrykket da været svært at tyde. Og så er der ellers lagt op til en noget brutal beretning om et gammelt offersted på Svejstrup Mark – fortalt af Peder Johansen ved Mossø. Hvas betyder skarp.

Svejstrupvej 22 sat til salg

Knud Abildtrup — Sat, 20 Jun 2026 04:37:00 +0000

Michael Villadsen og Lise Lotte Langston har nu sat deres hus på Svejstrupvej 22 til salg. Det stråtækte hus har rødder helt tilbage til 1777, og der er ialt 192 kvm. bolig. Kontantprisen er 4.495.000 kr. – og fotos og opstilling kan ses hos Danbolig.

“Dæ æ fanerne itt en falsk To’en i Lywet po dæ”

Knud Abildtrup — Thu, 21 May 2026 07:16:25 +0000

Med den ros – “der er fandeme ikke en falsk tone i livet på dig” – fik en ung spillemand en violin af sin læremester, “Kat-Søren” (1819-1885) fra Svejstrup. Kat-Søren – Søren Andersen – boede på Svejstrup Møllergård, var spillemand i årtier, og hans liv er grundigt beskrevet af Johannes Lægdsmand i 1954 i årsskriftet Østjysk Hjemstavn – fra side 129-135. Læs hans livlige beretning Kat-Søren og hans „Killinger“ om at spille til kæltringebal sammen med Kyllinge-Søren, om at vælge lidt nattejagt i stedet for en spilleaftale, om brændevinen som landsbyspillemænds farlige fjende og at blive en kendt spillemand med mange lærlinge – killinger – og efterladte kompositioner som den afbildede Berliner-contra.
En anekdote fortæller om hans tilnavn: “Engang var Søren ikke rigtig oplagt, han var rent ud sagt tvær og sur, og Folk var utilfredse. Konen i Gaarden, hvor Festen stod, var ulykkelig, saa Manden tog sig sammen og lovede, han nok skulde faa Søren til at spille. Han tog Gaardens Kat paa Armen, gik ind i Festsalen, stillede sig op lige foran Søren og begyndte ganske langsomt at dreje det arme Dyr i Halen. At den var utilfreds med Behandlingen, gav den højlydt til Kende, og Søren blev først rød saa bleg, stemte saa Violinen særlig omhyggeligt og begyndte at spille — og sikken et Spil! I lange Tider nævnte man forskellige Begivenheder med Udgangspunkt fra den Dag, Søren spillede til ovennævnte Gilde, og det ved enhver Jyde, hvad vil sige. — Nok vidste Søren, man kaldte ham Kat, men han kunde ikke fordrage at blive mindet om det.”

Et af Kat-Sørens fem børn var den Per “Kat” Johansen, der blev møllersvend ved Fuldbro Mølle og har bidraget flittigt til Evald Tang Kristensens folkeminder.

Efter Kat-Søren og hans kone Mariane solgte Møllergaarden, hvor i dag Edel og Søren Laursen bor, byggede de et lille Hus ved Vejbro (Vædebro), hvor Illerup Å den gang havde sit udløb i Mossø. Søren blev ved at spille endnu nogle år, men drev samtidig erhvervsfiskeri på Mossø. Som Johannes Lægdsmand skriver så poetisk: “Den 10. Oktober 1885 standsede Livets sidste Buestrøg. Hans Datter Kirsten sad ved hans Dødsleje. I det Øjeblik, han udaandede, brast alle Strengene paa hans Violin.”