Sol over købmanden

De fleste mener at kunne huske, at når Købmanden i Alken holder fødselsdagsfest, er der godt vejr. Også dags dato. Børn og forældre og bedsteforældre fejrede, at dette holdbare fællesskab nu har bestået i ni år og synes fortsat at udvikle sig. Et af de nye tiltag kommer fra bæredygtigheds-gruppen, som regner med opbakning fra kunderne. Hovedtemaerne er økologi og energi-styring. Det var der lavet en lille udstilling om. Allerede nu taler købmands-flokken om, at når vi næste år runder 10 år, skal der være en meget stor fest. Til de mange nye familier i Alken og omegn er kun at huske på dette: Støt købmanden.

Købmandens formand, Vagn S. Kristensen, mødte til fødselsdagen direkte fra patrulje uden at klæde om. Han glædede sig over flid og gode energier, og han fremhævede de mange små arbejdshold, som havde banket en fin fest op.  (Fotos: Peter Abildgaard)

Maiken Wang Larsen på violin og Claus Madsen på bas sørgede for stemningen, da alle brød ud i fødselsdagssang for købmands-butikken.

You are currently viewing Sol over købmanden