Birgit er død

Tidlig morgen, fredag 21. oktober, tabte vores kære mor kampen til kræften. De sidste uger kæmpede hun en brav kamp, men til sidst måtte hun give op. Heldigvis nåede hun at få fire dage på Gudenå Hospice. Et helt igennem fantastisk sted fyldt med kærlig og omsorgsfuld pleje af såvel den syge som pårørende. Vi har igen igen oplevet hvilken fantastisk by, vi bor i. Mange har igennem hele forløbet bakket op om såvel mor som os og ikke mindst her på hendes dødsdag mærker vi varmen og omsorgen strømme imod os. Både via de beskeder vi modtager på sms og ved at folk møder op for at kondolere. Tak for det.

På familiens vegne Max og Winnie Pohle.

Bisættelsen af mor finder sted fra Dover Kirke fredag 28. oktober kl. 11. Efterfølgende vil der være en bid brød og lidt at skylle efter med på mejeriet.