Nyt firma skal bygge Else Maries Høj

Efter næsten seks års arbejde blev lokalplanen for Else Maries Høj i Alken vedtaget for få uger siden, skriver Jens Thor, der har fået nye samarbejdspartnere i projektet. Til at udføre bebyggelsen på 25 huse, har Landsbyfællesskabet Else Maries Høj teamet op med Thybo Ejendomsudvikling, så Jakobsen Huse er ude af billedet. Thybo opfører bl.a. i disse dage Bofællesskabet Kløverbakken i Odder, som består af 58 bæredygtige træhuse og et stort fælleshus. Jens forventer, at salg skydes i gang medio november, altså om tre uger, og arbejder i samråd med Tegnestuen Arken på opdateret materiale, som afspejler den vedtagne lokalplan. Man kan skrive sig på en ny interesseliste ved at sende en mail til elsemarieshoej@gmail.com.