Nye vaner og måder at bruge alken.dk på

Der er nu gået en måned, hvor det nye alken.dk har været i brug, og flere af jer læsere har kløet jer i nakken for at finde ud af , hvordan det nu skal bruges. Der er en del at vænne sig til, men her er nogle tips:
Hvis ikke man kan finde menuen i venstre side med alle undersiderne: 1) Gå tilbage til forsiden, det er dér, den er. 2) Prøv at gøre teksten mindre (Ctrl – eller Cmd -) – så dukker menuen op, men vises ikke, hvis man har brug for meget stor visning.
Hvordan kommer man tilbage til forsiden? Klik på det store alken.dk øverst.
Hvordan får man flere nyheder frem? På forsiden klikker man på grafikken med 1-2-3-NEXT nedenunder nyhederne.
Hvor er menuen med undersiderne, når man bruger alken.dk på en smartphone? Nedenunder nyheder, kalenderen og ugens bagværk.
Hvad med alle de faste informationer om kontakt, bestyrelse, vedtægter, referater og den slags fra Alkens foreninger? De kommer til at ligge i den øverste linje – og er godt på vej.
Hvordan finder man det gamle alken.dk? Linket ligger nederst i venstre spalte. På smartphone er det på vej.



Og så er det værd at nævne – midt i at al forandring jo er noget bøvl – at meget af arbejdet ved at drive alken.dk er blevet væsentligt forenklet, at vi overholder love og regler, at fotogengivelse er forbedret, og at vi nu ikke længere risikerer, at hele baduljen, Alkens historie fra 2007 til 2022, går tabt.