Julejazz på mejeriet blev en vellykket aften, skriver en af arrangørerne Birgitte Abildgaard. Aftenen var præget af god stemning og gensynsglæde. Claus’ Trio D-Jazz gav et energisk, svedigt sæt den første time, hvorefter scenen skiftede til velspillet swingjazz med Rascal Swingband. Efter det modne publikum var gået hjem, fortsatte den yngste generation med en jamsession med hurtigt fremskaffede instrumenter. Arrangørende kan glade meddele, at aftenen “løber rundt” med et lille overskud. Stor tak til dem, der ilede til og hjalp med opsætning, oprydning og en tjans i baren.