En lille måned efter et ret tomt pengeskab blev fisket op af Illerup Å, er endnu et skummelt fund gjort. Søndag eftermiddag observerede Margit og Mikkel Juul-Nyholm en sort sæk i åen ved deres have. Plastiksækken viste sig at indeholde en mindre pengekasse, en masse smykker, perlekæder og ringe, og også pas, sygesikringskort m.v. tilhørende en mand fra Hasle. Det hele godt snasket ind i åvand.
Fundet er indberettet til det lokale politi.
Margig skriver slutning 19. marts: Vagn kom forbi, og tog pas med mere med og vendte retur samme dag. Kosterne stammede fra et indbrud, og vi aftalte, at familien kunne komme forbi hos os og hente, hvad der var i sækken. Det gjorde de lørdag formiddag. Familien fortalte, at de havde haft indbrud i februar efter ganske kort at have forladt deres hus.
(Foto af Mikkel og Margit, som sammen med Sanne Dudoret inspicerer, hvad åen gemte på af værdigenstande: Knud Abildtrup)