Forårskoncerten i dag med Alken-koret var fremførelsen foran et stort publikum af det program, som sangerne har øvet og finpudset gennem vinteren. Men det var også en varm tak til korleder Ingrid Robak, som er langtidssygemeldt. Hun havde insisteret på at være med, og til sidst blev hun sammen med afløseren, Lina Solina Klinke, hyldet med gaver og bifald.
Mest rørende var, at koret afsluttede med Ingrid Robaks fordanskning og arrangement af den norske vise, ’Her er dit fyr’. Her ses de to korledere helt til højre, Ingrid i gult.
(Foto: Peter Abildgaard)