Arkitekturens Dag falder i år 2. oktober 2023, og årets tema er “Bæredygtige byer og lokalsamfund”. I Skanderborg Kommune vil det også blive markeret af Museumsforeningens bestyrelse. En rådgiver, arkitekt Niels Meyer, Den Gamle By, har rettet blikket mod det gamle mejeri i Alken. Han har efter en rundvisning bragt bygningen frem som et emne, og foreningen venter nu på et konkret forslag fra borgere i Alken.
Begrundelsen kunne være, at borgerne i Alken og deres foreninger siden overtagelsen i 1995 har værnet om bygningen, vedligeholdt den og fornyet udstyret. Men meget af det oprindelige udtryk er bevaret, især de oprindelige fliser på væggene. Set udefra er man ikke i tvivl, at dette var et mejeri.
Frem for alt bliver hele molevitten brugt til fællesskab, fester, koncerter, små og store kulturelle begivenheder samt Alkens månedlige fællesspisning. Desuden værksted i kælderen og købmand, cafe og bageri i sidebygningen.
PS. Ved Alken Købmand ligger nu en liste, som man kan skrive sig på for at støtte forslaget. V.H. Peter Abildgaard.
Arkitekt Niels Meyer besøgte Alken Mejeri 3. juni 2023. Foto: Peter Abildgaard