13 * 17. marts 2024 * Lone Gerup Adamsen skriver: Udvikling er mere natur og ikke mindre – rettidig omhu? Altinget bragte en lovende nyhed fra EU-parlamentet d. 28. februar som betyder naturgenopretning i hele EU. Citat : ” Loven, der fastsætter et overordnet mål om, at 20 procent af Europas natur til lands og til vands skal genoprettes inden 2030, er en hovedsøjle i EU-Kommissionens grønne masterplan. Den såkaldte Green Deal skal nemlig sikre, at EU-landene bliver klimaneutrale i 2050.”
Min opfordring til politikerne i Skanderborg Kommune er at tage ansvar for, at denne udvikling prioriteres højt for at sikre livsgrundlaget for miljø, natur og fremtidige generationer der, hvor vi bor. Jeg mener, vi som borgere kan forvente, at vores kommune forholder sig proaktivt til prioriteringerne og er ambitiøse på klimadagsordenen (vores placering på Natur kapitalindekset fra 2021 viser, at Skanderborg scorede 32 points ud af 100 og kun 7 kommuner i DK havde mere end 50 points). Det er på høje tid at skifte kurs. Konsekvenserne er, at vi i de seneste år har brugt flere og flere ressourcer på at rette op på ødelæggelser som følge af klimaforandringer, som vi har lukket øjnene for siden 1980’erne. Vi må se alvoren i øjnene nu og vælge klogt og langtidsholdbart. Alvoren kalder – og det bliver kun værre i fremtiden, hvis vi fortsætter med at lukke øjnene og prioritere kortsigtet.
Jeg vil gerne takke for et vel gennemført borgermøde i Alken i januar måned, hvor det blev klart, hvor forskelligt vi ser på, hvad udvikling er. I demokratiets ånd sætter jeg stor pris på, at der er plads til, at vi ser vores verden forskelligt. Jeg ser vores borgmesters velvilje overfor byggeprojektet i Alken som et forsøg på at sikre finansiering af velfærd i kommunen. Derfor har han og andre lyst til at sige ja til byggeri på marken ved Enggården i Alken. Men kære Frands, det er en kortsigtet prioritering – som at få varmen ved at t…. i bukserne. Vi bliver nødt til at se i øjnene, at alvoren kalder på præcis de modsatte prioriteringer og beslutninger; jo før jo bedre. Og det er jer, vi har valgt til at tage ansvar for, hvordan vores kommunens forvaltning og byrådsbeslutninger overholder national lovgivning, Planloven, fredningsbestemmelser, geologiske kvaliteter, beskytter drikkevandet og fremmer natur og biodiversitet m.m. Jeg håber og vil invitere til, at vi står sammen om at sikre en fremtid med mere natur og miljø – 20 % genopretning i 2030 i henhold til EU parlamentets beslutning d. 28.2.2024 – også i Skanderborg Kommune. Det stiller krav på alle niveauer og selvfølgelig til os selv, når vi træffer valg i dagligdagen. Danmarks Naturfredningsforening har vældig gode forslag til, hvad vi selv kan bidrage med og sætter vigtige emner om havmiljø, lavbundsjorde, drikkevand osv. på dagsordenen. Vi har brug for, at I løfter opgaven i vores kommune, samt at vores kommune, regeringen
og Folketinget, EU-parlamentet og Landbrug og Fødevarer m.fl. ser alvoren i øjnene, når der træffes valg. Lad os tage de langsigtede briller på og stå sammen om at få fremtiden og vores liv i og med naturen til at afspejles i hver eneste beslutning i byrådet.

Lone Gerup Adamsen

12 * 1. marts 2024 * ABAF’s bestyrelse skriver: Kære Alken.
Vi er i borgerforeningen blevet opfordret til at afholde et lokalt borgermøde om Alkens udvikling. Det har vi vendt og diskuteret på vores seneste bestyrelsesmøde, og vi vil gerne melde tilbage med følgende:
Alkens udvikling og særligt udstykninger er der mange holdninger til i byen, lige så mange forskellige holdninger som vi er Alken-borgere. Den nuværende proces vedrørende udstykning ved Enggården er nu givet videre til den kommunale drejebog og den proces må vi i byen
forsøge at finde fred med. Imens kommunen kigger på høringssvar og beslutter, hvad der skal ske, så kan vi som by stoppe op og huske på, at vi skal kunne rumme hinandens forskelligheder. Det må være Alken, når vi er stærkest, og vi er slet ikke i tvivl om, at den styrke besidder vi endnu – den var aldrig væk.
ABAF vil meget gerne involvere sig og facilitere, når politikerne inde på Fælleden har besluttet hvad næste skridt er. Indtil da vil vi opfordre til, at vi rummer hinandens forskelligheder, diskuterer med respekt og fortsætter med at mødes til fredagsbar, i købmanden, på
fællespladsen og ved morgentoget og glædes over alt det gode vi deler i Alken.

Bestyrelsen i ABAF

11 * 26. februar 2024 * Lise Kirketerp skriver: Danmarks areal rummer i dag    1-2 %  NATUR.

Landbruget ( 1½-2 % af befolkningen).. ejer og råder over mere end 60 % af Danmarks areal. Heri blandt udenlandske investeringsfonde. Danmark har politisk tilsluttet sig aftalen om,at komme op på 30 % naturareal…….inden 2030. Om 6 år.  Både landbrug OG byggeri i landzone,-må altså vige. Hvis målet skal nås.
Mossøfredningen indførtes i 1970èrne, af årsager, som vi,idag, dårligt nok værdsætter som samfund. Overfrednings-nævnets kendelse beskriver landskabet, der OMKRANSER fredningen,som særdeles sårbart og lige så vigtigt, at administrere RESTRIKTIVT,-som selve det fredede Mossø areal.
Daværende GEUS undersøgelser af de omgivende arealer,- afstedkom ligeledes konklusionen, at det oprindelige landskab OP TIL Mossøfredningen, er ligeså vigtigt, fremover at sikre og derved fortsat bevare landskabets FRIE UDSYN. Dertil bør man fremtidigt overholde eksisterende skov-vej OG vandfredningszoner. Og dog påtænkes altså at bygge x antal bygninger (hvor mange villaer ved vi ,af gode grunde ikke) lige KLOS op ad Mossøfredningen. I LANDZONE.
MOSSØ er en slags forhistorisk væsen. Oprindelig. For os. Som en juvel i sit eget landskab. Højder, enge, skove, skråninger, moser og åløb.
Mossø Fredningen indførtes længe før, vi anede begreber, som, i dag kaldes “Natur-kollaps”—-“biologiske-kollaps” eller så, at vejrsystemer var under ændring. I dag ved vi også, at vi har en grundvands og – drikkevands krise. P.g.a både landbrugets udledninger og ændrede nedbørstal. I dag er det kolde fakta fra nøgtern naturvidenskab.
POLITISK kan Skanderborg kommunes afgørelse, vedrørende bygge-projekt ved Mossø (uanset stil og Hk.grundareal  på bygninger ) blive helt afgørende for fremtidig NATURFORVALTNING på arealerne ved både Mossø fredning og andre fredningsområder. For  meningen er jo, vi skal op på 30 %,-ifølge aftalen.
En godkendelse af Fabulasprojekt vil , uanset hvor mange tilpasninger, -kunne åbne en ladeport for andre lodsejere,  omkring søen
og anderswo. Godkendelse vil bryde helt med hidtidig praksis og underminere ideen i fredningen. Fredningens hensigt forsvinder som dug for solen.
Kommunens plan for grøn omstilling,-omtaler bl.a. hensigten at opkøbe x arealer til skovrejsning. Det kunne passende være det pågældende matrikel 4c. En lysåben blandet skov, f.ex. Så kan investorerne komme derfra med skindet på næsen. Det nedre matrikel 3bd fatter man jo ikke, har haft tilladelse til markdrift og kunne måske gives en hjælpende hånd til åbent naturområde ??

M.v.h. Lise Kirketerp

10 * 18. februar 2024 * Pernille Benzon skriver: Klimaet i Alken i forbindelse med byudvikling. Der har været et par indlæg på alken.dk om Alken Søbred projektet. Der har været blandede bekymringer; nogle har talt ind i at vi bliver for mange for hurtigt, andre har talt klima, bekymring for trafik, jordfordeling, stemning i byen m.m. Mange agenda’er og ret svært at finde rundt i. Jeg har forsøgt at forholde mig til
noget af det på min måde.

Bliver vi for mange?
Vi har en stor scrapbog i byen, som jeg tror ligger ved købmanden. Det er udklip af alle de gange Alken har været i medierne de sidste mange år. Vi har været i både aviser og TV. Fortalt om vores by, naturen og fællesskaberne. Jeg tror det er årsagen til at mange gerne vil bo her, samt at vi i mange år har været en by, hvor husene ikke har været til salg ret længe ad gangen. Der har også været mange opslag på alken.dk eller i boksen hos Købmanden med folk der gerne vil bo her. Og gerne til leje. De mennesker, der er flyttet til, synes jeg ikke har været en ”belastning” eller har krævet en masse fra os der bor her. Jeg tror man flytter hertil fordi man gerne vil bidrage. Ikke belaste. Ud over de nye der er flyttet til, er der en byforøgelse hver sommer med 40-50 mennesker i sommerhusene, der er folk der kommer igennem på cykel eller gåben, bor på fællespladsen m.m. Det synes jeg aldrig har føltes som vi blev rendt over ende i byen eller vi blev ”for mange”. Måske tværtimod. Jeg synes det har været hyggeligt med lidt liv og meromsætning ved købmanden. Så hvad er for mange ? Kan vi være 250, 350, 450? Hvornår er vi for mange og hvorfor er der en følelse af at flere er skidt for os? Det kunne jo også være rigtig godt hvis vi valgte at flere kunne give f.eks. mere liv til foreningerne, flere der kom til arbejdsdage i mejeriet, hænder i købmandsbutikken, kunder, bagere m.m.

Klimaet i Alken
Så er der klimaet. De sidste mange år i Alken har flere i byen bygget til. Lige nu er der også udbygninger i gang, annekser i baghaver, store tilbygninger og ombygninger. Det virker til at de nuværende beboere i Alken og omegn har brug for mere plads. Ikke mindre. Det til trods er det sjældent, at de mennesker der søger bolig til leje i byen har held med sig. Så selv om der bygges til, så åbner vi ikke vores døre for
fremmede der gerne vil leje sig ind. Så jeg tænker det er en fin klimaagenda at tale ind i at man kunne ønske at mange flere kunne bo sammen. Men det er måske mest ønske snak. Det er jo privat om man vil byde flere ind i sin bolig. Var det ønsket tror jeg det var sket i højere grad end det er.
Så er der bilerne der tales meget om. Der kommer flere jo flere vi bliver. Ja det gør der, men vi har også mange biler i byen allerede nu. Store og tunge benzin og dieselbiler. Der er få elbiler i byen, mange kører ind og ud af byen én mand/kvinde i bilen. Og mange kører selv om vi har et trinbræt midt i byen. Der er faktisk ganske få i byen der tager toget. Skal vi også se på hvilken af vores små byer i landsbyklyngen der er bedste valg til byudvikling i henhold til transportbelastning. Ja, så må det være Alken fordi vi ligger ved
trinbrættet. Så man behøver ikke have bil. Man kan tage toget.
Da jeg ikke selv før debatten om klima i byen var så meget inde i klimaberegningerne valgte jeg at kigge ind i det materiale der ligger i forskning og tænketanke. En del ting overraskede mig;

En tur til New York tur-retur i et fyldt fly belaster klimaet med 3 ton CO2
En hund på over 20 kg, der spiser tørfoder med kød, belaster klimaet med 1,6 ton CO2 om året
Et alm. efterisoleret hus fra 70’erne belaster klimaet med 2,6 ton CO2 om året

En dieselbil der kører 50 km om dagen i gennemsnit belaster miljøet med 2,6 ton CO2 om året. Der vil sikkert være nogle der angiver, at med bilen vil det komme an på årgang og kørselsstil, og at ved huset vil der ligeledes være variable faktorer. Helt sikkert. Men i udgangspunkt er det ca. sådan, og der vil med sikkerhed kunne tilføjes flere eksempler når vi kommer til computere og andet elektronik.
Fabulas mellemste hus til leje på ca. 80 m2 udleder 415 kg CO2 om året. Hvilket vil sige min søde hund, Luffe, der er en god størrelse Labrador, udleder 3 gange så meget……..
Så jeg synes klimadebatten er svær, og jeg synes at før vi italesætter at en byudvikling vil være et kæmpe angreb på klimaet, tænker jeg vi alle i byen kan kigge på vores eget klimaaftryk først. Selv tænker jeg at Luffe skal være vegetar…..

Hvad skal man tjene for at bo i Alken?
Alken har aldrig haft et stort antal lejeboliger. Men en stor efterspørgsel efter dem. Skal man bo i Alken har det mest været forbeholdt dem der havde penge til at købe. Og boligerne er ikke blevet billigere med årerne. Lige pt. er det boliger på Mossø Bakke der er til salg. Fine og gode boliger mellem 110-130 m2.
Relativt store boliger, og relativt dyre boliger. De fleste af boligerne kommer til at blive beboer af familier med et eller to børn. Så der er mange kvm pr. person. Priserne på Mossø Bakke er Ikke noget der nødvendigvis passer til en enlig persons pengepung, eller til det helt nystartede unge par. Eller til seniorerne. Så med det nuværende udbud af boliger i byen, så er det dem med en stor solid økonomi, der
kan komme til byen. Ikke dem med små penge. Men bør det ikke være for alle at kunne komme til og få en bolig i Alken? Også noget der passer til en mindre pengepung end 3-4 millioner? At få en god mængde lejeboliger med mulighed for boligsikring, og adgang til tog, så man ikke skal tænke på en bil man ikke har råd til? Vil det ikke give en god diversitet i byen i forhold til dem der har råd til 3-4 mill og dem der ikke har?

Hvordan er stemningen i byen
Jens Langkjær har skrevet et fint indlæg om stemningen ved mødet i mejeriet og generelt i Alken. Jeg er enig med ham i at vi tidligere i Alken har haft mange ting vi har diskuteret i byen hvor kutyme har været at vi bagefter har været ”lige gode venner af den årsag”. Sådan synes jeg desværre ikke det har været de sidste par år, hvor debatten om Alken Søbred er foregået. Jeg synes tonen har været hård på alken.dk, og ved mødet på mejeriet syntes jeg at piften, høj klappen, ”sæt dig dig ned”, ”hold dog mund” var unødvendigt og ubehageligt. Det er ikke i sådan et fora man får lyst til at stille sig op og sige noget. Jeg gjorde det alligevel og fik et par dage efter mødet en venlig sms fra en helt ukendt person, der havde fundet mig på nettet. Vedkommende var til stede ved mødet ud af interesse for projektet, men havde følt, at der var en meget uvenlig stemning i byen og et ”bliv væk” signal der fik vedkommende til at miste interessen. Det undrede, da vi jo samtidig gør meget ud af på alken.dk at byde de nye velkomne på Mossø Bakke. Så fornemmelsen var at de var velkommen. Andre ikke Det synes jeg er et skidt signal. Jeg har også undret mig over behovet for at dykke ned i Michael Eberhards konkurshistorie eller italesætte
Fabulas som nogle pengestærke folk der udelukkende er ude efter at maksimere deres investering. Jeg har slet ikke oplevet samme hårde tone overfor folkene bag Mossø Bakke eller behov for at ”kigge dem i kortene” for konkurser eller andet man kan skyde med skarpt omkring. Jeg ved ikke om det er fordi Jens Thor bor i byen, og Michael Eberhard ikke gør, men jeg synes begge parter skal behandles ens i tale og omtale. Jeg synes det ganske naturligt at både Mossø Bakke selskabet og Alken Søbred selskabet vil tjene på deres projekter. Jeg går heller på arbejde uden at få løn for det eller forærer min bil væk. Så jeg synes igen vi skal se på sagen og ikke på en mand eller et selskab. Der er mange der er gået konkurs. Det er nemt at søge det frem. Vi behøver det ikke med mindre vi skal lave en liste hos Købmanden over det vi kan ”grave frem” om hinanden. Jeg forstår ikke behovet.

Husk på vi selv har lavet visionen for byudvikling
Vi er mange der er for byggeriet. Og der er nok lige mange der er imod. For mig skal alle have lov at have egen mening, men det er svært at finde rundt i hvad der er op og ned. Men en ting der er sikkert er, at vi selv i Alken har skubbet på at byudviklere har søgt hertil. I 2018 var der nemlig en række af os i Alken, der var med til at udpege lige netop området på Mossø bakke, og Alken Søbred, som de to områder vi selv syntes var gode til byudvikling. https://skanderborg.lokalavisen.dk/samfund/ECE14835606/stormoede-
saadan-bliver-det-attraktivt-at-bo-i-et-landsbyfaellesskab/
Det skete ved gode dage arrangeret af Liv i landsbyerne på Bjedstrup skole. Produktet af dagene var en visionsplan der blev sendt ind til Skanderborg Kommune. I denne stod blandt andet; Foreningen Liv i Landsbyerne har i maj 2018 udarbejdet et visionspapir for udvikling af landsbyklyngen og indsendt dette til kommunen på vegne af borgerne i området. Om boliger hedder det i visionspapiret: Alle skal have mulighed for at bo i vores landsbyer. Uanset hvor gamle eller unge de er, og hvor mange penge de har. Men mangfoldighed kræver boligdiversitet og alternative boformer. Vi fokuserer på fire overordnede kategorier: 1. Et samlet overordnet perspektiv for alle landsbyerne. 2. Ønsker om udvikling, der forholder sig til landsbyernes samspil med hinanden og den omkringliggende natur. 3. Fokus på behovet for
byggeri, der bl.a. favner lejeboliger og boliger, der i form og økonomi tilegnes unge/ældre. 4. Konkrete forslag til nye by- og udstykningsområder. Visionspapiret indeholder i forhold til konkrete forslag til by- og udviklingsområder nedenstående skitse med udpegning af arealer til byudvikling ved Alken:

Visionspapiret modtog kommunen og gav videre til Fabulas, da de som mange andre blev opmærksomme på Alken. Kommunen italesatte at visisonspapiret gav udtryk for hvad borgerne i landsbyklyngen drømte om. Og med det fulgte en anbefaling til Fabulas om at investere i arealet og gårdene. Med et visionspapir vi selv har udviklet og indsendt til kommunen, og med en anbefaling fra kommunen med i hånden, er det nok svært at sige andet, end at Fabulas handlet i ”god tro” i forhold til at tænke at byen faktisk ønskede byudvikling i Alken på de udpegede arealer. Så jeg forstår godt de er forbavsede over modstanden. Ganske få kan nok huske dette papir i dag, men det kan rekvireres ved kommunen, og det er også muligt at se i papiret hvem der har deltaget i gruppen omkring byudvikling.
Liv i Landsbyernes visionspapir anfører i øvrigt endvidere om Alken: I store træk ligger Alkens ønsker for byens udvikling sig op ad kommuneplanen a 2016. Dertil anser vi det for vigtigt, at stisystemer der binder byen sammen opprioriteres, og at der for beboerne er adgang til rekreativt brug af ”det åbne landskab”. Hertil foreslås et antal stier, der knytter sig til Alken by, men også bedre og mere sikre færdselsforhold for børn og ”bløde” trafikanter klyngens landsbyer imellem. Vi ser gerne at Alkens snit-flade med søen (Mossø)
styrkes, og vil arbejde for at kommune- og lokalplaner understøtter adgang hertil i takt med at byen vokser.

Hvor mange er for…hvor mange imod ?
Da vi gik i gang med debatten om byudvikling sidst var der høringsmøde på Rådhuset. Her tror jeg ikke mange huskede visionspapiret. Måske heller ikke kommunen. Der blev i stedet bragt et andet dokument til torvs. En underskriftindsamling der skulle angive at størst delen af Alken ikke ønskede byggeriet. Menigen….svært at finde rundt i. For hvad er Alken i den forbindelse?. Er det indenfor byskiltet med de ca. 105 husstande eller hele vejen op til Boes, inde i Skanderborg by eller ned langs sommerhusene. Holder man sig indenfor byskiltet talte jeg, at det var ca. 40 husstande der skrev under dengang. Nogle husstande bidrog med både voksne og hjemmeboende børn. Og igen. Jeg har intet imod det, men som med visionspapiret skal vi bare vide hvad der konkret ligger bag ting, så vi kan vurdere på det fra den vinkel. Kigger jeg ned af listen ved jeg at en del af personerne i de 40 husstande har ændret mening i årene der er gået, nogle er flyttet. Intet forbliver det samme og vi er dem vi er i Alken i dag. Om 2-3 år kan en del være flyttet ud og nye flyttet til. Jeg håber derfor politikerne ikke udelukket kigger på hvad den nuværende befolkning i Alken tænker lige nu, og lader det alene bestemme om Alken Søbred bliver eller ej. For dem der siger nej nu kan være flyttet om 3 år, og erstattet af flere der mener ja. Og selvfølgelig omvendt.

Skal boligerne til byerne?
Jeg tror heller ikke løsningen er at sige, at nye boliger udelukkende skal placeres ved de store byer. Det kom også op på mejeriet. Det ved vi fra historien, at det giver fortættede, usunde og mørke storbyer. Nogle i klimadebatten vil måske fristes til at tænke, at det frigiver en masse plads på landet, og dermed bidrager til mere natur og flere skovområder, hvis nye boliger placeres udelukkende ved byerne. Men nej, desværre ser det ikke ud til at være tilfældet. Ny forskning fra Århus Universitet peger på, at tilbagegangen for biodiversitet i den danske natur fortsætter ufortrødent, upåagtet at vi flytter fra land til by.  Man har undersøgt i alt 171 indikatorer for arter, levesteder og processer, og konklusionen er, at over halvdelen fortsat er i tilbagegang, mens blot 12 procent er stabile eller i fremgang. Tilbagegangen er størst i naturtyper som skov, mose, eng, hede og agerland. Det skyldes naturligvis at meget jord dyrkes og skove går til skovbrug. Anbefalingen fra Universitet er at vi bør i stedet balancere udvikling fra land til by så vi også kan udtage areal til biodiversitet som det er foreslået muligt i Alken Søbred. Og vi bør også gå i god dialog med lokale lodsejere/landmænd. At italesætte offentligt at vores lokale landmænd er ”storbønder der jorder afsted med kunstgødning og alt muligt”. Det tænker jeg ikke vi har belæg for at udtale os om, og jeg tænker det langt bedre at gå i positiv dialog med hinanden fremfor at køre med de store ”skyts”. Det tror jeg vil give det bedste resultat. På kort og på langt sigt.

Jeg håber mange har valgt at bidrage til høringssvaret ja jeg håber vi er mange flere i Alken om 2-3 år. Jeg tror det ville være godt for os, godt for skolen, trinbrættet og købmanden…og godt for klimaet. Både i den store globale kontekst og i vores egen lille by….

Pernille Benzon

9 * 18. februar 2024 * Berit Werner Hansen skriver: Tak for dit indlæg Jens. Jeg vil gerne tage tråden op – for jeg tror ikke at nogen af os ønsker en by og et lokalområde med et ’dem og os’. Derfor vil jeg gerne komme med tre konkrete forslag til en rammesætning af processen på møderne, så vi tager vare på hinanden i en form, hvor det er rart at være tilstede og hvor man har lyst til at bidrage.
Et fællesskab der kan rumme og håndtere uenigheder er et langt stærkere fællesskab – og derfor skal vi i fællesskab se uenighederne, som en anledning og dermed mulighed for at blive klogere på hinandens perspektiver.
Vi har tilsammen mange forskellige perspektiver på projektet ved Mossø og hvilke perspektiver vi vil give den største vægt, det er vi helt åbenbart ikke enige om. Sådan er det og det er helt i orden – man må synes det man vil. I en god proces skal der gives gode muligheder for både at tale og at lytte – således at vi hver især har mulighed for enten at blive styrket i sit standpunkt, ændre mening eller måske bare være uafklaret på et mere informeret niveau.
Det kan vi gøre ved at give gode rammer for dialogen og ved at vi hver især tager ansvar ved at :

Vi taler på egne vegne.
Det betyder at vi ikke tager andre til indtægt for et synspunkt eller taler på andres vegne, med mindre det er efter aftale.
Ikke klapper af hinandens indlæg
At klappe af hinandens indlæg er for mig ikke befordrende for en dialogisk og demokratisk proces. Det giver mening i andre sammenhænge, eksempelvis en sportskamp. Her er man modstandere, man taber eller man vinder. Det er stærkt ubehageligt at ytre sig, når man på samme tid skal opleve at blive målt gennem styrken på den applaus der følger efter. Derudover giver det heller ikke gode betingelser, for at dem der lytter og gerne vil tænke med eller imod. Hvis vi deler os i for og imod, så tænker jeg vi alle bliver tabere på den lange bane -uanset om projektet gennemføres eller ej.
Skelner mellem grunde og motiver
De, der ytrer sig, har deres grunde. Grundene er dem vi selv angiver når vi taler. Grundene skal der være accept og meget gerne også respekt for. Det er ikke i orden at tilskrive den der taler (andre) motiver for, hvorfor de siger som de gør. Men det er selvfølgelig helt op til den enkelte selv at afgøre, hvor tungt man synes den anførte grund vejer.

Jeg har et stærkt ønske om og en tro på at vi, også i denne proces kan komme styrket igennem, så vi fortsat har lyst til at tale og feste med alle. Og jeg tænker at vi er enige om at venskaber og naboskaber vejer tungere end byggeprojekter. Så dette er skrevet ud fra de bedste intentioner.

Berit Werner Hansen

8 * 18. februar 2024 * Torben Nielsen skriver: Jeg er ikke sikker på at kommunens administration vil afholde et møde hvor Alkens beboere inddrages i landsbyens egen udvikling. Derfor opfordrer jeg Alken borgerforening til at facilitere processen.
Formålet er at gøre alle klogere. Ikke at grave grøfter, hvor følelser og personlige interesser får lov at fylde mere end facts. Mange eksperter har brugt årevis på at sætte sig ind i alt fra miljøaftryk, trafikforhold, landsbyudvikling, betydning for skole og institutioner, oma.
Der florerer en masse myter, måske også et par sandheder, om at en ”for stor” udbygning ødelægger landsbyens dna, sjæl, at man ikke kan integrere så mange. Men er det sandt? Og i så fald hvorfor?
Der nævnes klimabelastning. Hvorfor er flere boliger et problem? Mange vil gerne sælge deres store huse, men blive i lokalområdet og flytte i noget småt. Det forstår jeg godt. Men hvad betyder det, hvis mange sætter deres hus til salg samtidig? Og vil alle flytte samtidigt?
Hvor giver en udbygning mest mening, i forhold til trafik, miljøbelastning osv. Er det ved Enggården, eller skal andre områder i spil, også selvom der ikke pt er planer.
Hvad bør være på plads inden man udbygger enten det ene eller det andet sted i byen? Cykelstier, fortove, gangstier, trafikdæmpning?
Der nævnes Købmanden, det er godt for hvis vi kan få flere frivillige. Mon de nye 25 huse kan bidrage tilstrækkeligt? Tør vi vente og se? Er købmanden lukningstruet hvis vi ikke bliver flere borgere? Kan købmanden i dens nuværende form overhovedet fungere hvis byen udvides med 50%?
Lukker trinbrættet, hvis vi ikke bliver flere? Eller lukker den alligevel? Hvad skal der til for at bibeholde det? Er der helt andre parametre der afgør dette? Der er sikkert en masse påstande og myter der godt kunne tryktestes lidt. Jeg ved godt hvad jeg mener, -lige nu. Men jeg vil gerne blive klogere. Jeg vil også til en hver tid kæmpe for alles ret, ikke mindst dem jeg er uenige med, til at kunne ytre sig frit, uden risiko for at blive udskammet. Jeg er bange for at det sker hvis debatten udelukkende bliver følelsesstyret og tager udspring i egne snævre interesser. Det er legitimt at have følelser og personlige interesser, men det er for helheden bedst at basere sig på faglig indsigt og evidens.
Kommunens politikere og embedsfolk kan sikkert sige noget om hvorfor en udbygning er nødvendig for at holde liv i en lille skole som Bjedstrup. Har noget ændret sig? Skal skolerne være af en vis størrelse for at man vil holde liv i dem? De kan sikkert også sige noget om
problematikker ift udbygning andre forskellige steder. Eller hvilken overordnet planlægning der peger i hvilken retning for området.
Jeg kunne ønske, at borgerne inviteres til at indsende alle deres spørgsmål, deres tro, håb, tvivl og angst til borgerforeningen, så den har god tid til at indhente vidende oplægsholdere.
Tænk hvis vi alle kunne blive klogere.
Men indtil da må kommunen, Fabulas og andre med gode ideer lige stikke piben ind. Så travlt harvi ikke.

Torben Nielsen

7 * 15. februar 2024 * Thomas Tjørnehøj skriver: To af de spørgsmål, som Skanderborg Kommune stiller i høringen i
forbindelse med planlægning af byggeri på Enggårdens arealer, er:

“Hvordan kan nyt byggeri bidrage positivt til Alkens udvikling?” Og “Hvordan kan nyt byggeri bedst etableres så det får sammenhæng med den etablerede by?”

Svarene er oplagte, og de kommer her.

I landbrugsterminologi er der et begreb, der kaldes jordfordeling. Hvis det er eller vil blive en ulempe, at landbrugsejendommes jord ligger på begge sider af fx. en jernbane eller en større vej, kan jorden “byttes” med et landbrug på den anden side – så beliggenheden af jordarealet bliver mere praktisk for begge landbrug, i og med at ingen af dem så skal passere vejen eller banen.

I Alken bliver det en ulempe at anbringe et stort boligområde uden for magelig gangafstand fra de tre væsentligste “ben”, som Alken står på, og som får vores lille samfund til at skille sig positivt ud fra andre byer af samme størrelse: Købmand, Mejeri og trinbræt. AL trafik fra
det nye boligområde, både dertil og til Bjedstrup Skole og Skanderborg, skal ske ad Emborgvej, hvor der er fodgængere og cyklister i alle aldre, men ikke noget fortov. Hvis ikke dét er en ulempe, hvad er det så?

Løsningen er jordfordeling. Således at Enggårdens jorder forbliver uden bebyggelse, og de nye boliger i stedet kommer til at ligge afgrænset af Else Maries Høj mod vest, af markvejen langs banen mod syd, og mod øst af en linie fra et punkt ved jernbanebroen og i
nordlig retning – på et areal af samme omfang som det, der er foreslået ved Enggården. Fordelene er til at få øje på: netop sådan skaber man “sammenhæng med den etablerede by”; den lettere og kortere afstand til både Købmand, Mejeri og tog medvirker til at “bidrage
positivt til Alkens udvikling”, og det kan endda ske næsten uden at blande bløde og hårde trafikanter. Etablering af en vejforbindelse til
Emborgvej et sted mellem banebroen og Alken-gårdene vil give hurtigere og nemmere adgang til både landevejen og Bjedstrup Skole – og Alken kan trods udbygningen forblive en samlet bymæssig bebyggelse, uden en markant, afsides beliggende enklave mod vest. Et Alkens Kaliningrad…

Det korte af det lange: opfør gerne lejeboliger osv. – men gør det i “sammenhæng med den etablerede by”, ikke uden for Alken. Og dermed
ikke på Enggårdens arealer.

Thomas Tjørnehøj

6 * 8. februar 2024 * Jens Langkjær skriver: Det er spændende tider for Alken. Med de to store udbygningsprojekter, hvoraf det ene,
Mossø Bakke, allerede er under opførelse, og det andet, Alken Søbred, som måske bliver realiseret i en eller anden udgave.
Jeg var til mødet på Mejeriet den 25. januar om Alken Søbred og synes på mange måder, det var et godt og informativt møde, hvor også mange synspunkter blev luftet og mange relevante spørgsmål blev besvaret.
Én ting ærgrer mig dog, især når jeg læser pressens dækning af mødet. Her tales om splittelse i byen, og om at forsamlingen ’delte sig i to lejre’. Og når man hører udenbys bekendte sige, ’nå, I er nok blevet uvenner i Alken?’, ja, så gør det lidt ondt. Så ærgrer jeg mig over, at jeg ikke fik rejst mig til mødet og sagt, at jeg ikke tilhører én af to lejre. Jeg er meget i tvivl. Jeg kan se positive elementer i projektet, men også ting, jeg finder betænkelige. Så hvis der er nogen, der er splittet, så er det jo mig selv! Og det er min fornemmelse, at jeg ikke står alene med det.
Hvad er så positivt? Det er fx positivt, at der skabes lejeboliger. Til seniorer, men (helst) også til andre beboergrupper. Det er også positivt, at der tages sårbare arealer ud af landbrugsdrift og som gøres til natur med kontrolleret offentlig adgang.
Hvad er betænkeligt? Fx at projektet er så stort, som det er. Det er en voldsom udbygning af landsbyen på alle måder. Det er også betænkeligt, hvis ikke man kan være sikker på, at lejeboligerne ikke senere bliver til ejerboliger. Jeg ved, man ikke skal være unødigt konfliktsky, og jeg ved, at der er følelser i alt dette, men jeg håber dog inderligt, at vi i vores rare by fortsat kan fastslå, at vi er ikke blevet uvenner, og at vi ikke får skabt et ’dem og os’. Der plejer jo heldigvis at være ’højt til loftet’ her i byen…

Jens Langkjær

5 * 7. februar 2024 * Torben Nielsen skriver: Når en initiativ-ivrig investor vil sælge sin ide for vores lille lokalsamfund, kaster udviklingsivrige byrådspolitikere sig over projektet som sultne hunde over et stykke råt kød. Når der ovenikøbet tales om bæredygtighed, boligrotation og ældre mennesker i små nuttede huse, logrer både Enhedslistens Peter Kjær og Alternativets Mira Issa Bloch med hestehalerne.

Kommunens administration gør det klart, at man faktisk ikke har så meget indflydelse på hverken priser, bæredygtighed, ejer/lejerforhold eller ret meget andet af det, som projektet lige nu bliver ”solgt” på af investorgruppen. Så alle forblommede ord, smukke billeder og indhentet ekspertise i landsbyudvikling har til hensigt at skabe en afgørende velvilje i befolkningen. Som vi har set tidligere trækkes henvisninger til Tinyhouses frem på vores nethinder, når der sammenlignes med udviklingen af Dyssegård ved Torup nær Hundested. Hvordan det kan sammenlignes er mig i øvrigt en gåde.

Der står en kapitalstærk gruppe mennesker bag Fabulas, pointerer Michael Eberhard. Mon ikke denne kapitalstærke gruppe ønsker at forvalte deres investering til maksimalt muligt udbytte? Uanset ”stordrift”, (fordelen ved at bygge 50 huse i stedet for 10), kommer husene til at koste hvad ejendomsmarkedet byder. Fordelen kommer ikke køber til gode, kun sælger. Hvis huse sælges billigere end markedsprisen bliver de hurtigt handlet videre med profit. Det forlød blandt tilhørerne i salen at husene/lejlighederne blev for dyre. De bliver akkurat så dyre som markedet tillader, hverken mere eller mindre. 

Bygherrer skal overholde kommune- og lokalplan, siger man i administrationen. Hvis det viser sig at der kan tjenes mere ved at ændre vilkårene indenfor kommuneplan og lokalplan rammer vil det ske. Og skulle det blive nødvendigt, vil det udviklingsivrige byråd da ikke bremse toget, når der først er kastet administrative kræfter i projektet. Så laver man hellere et kommuneplanstillæg, som retter ind efter projektet. Det vil være synd at stoppe op og tænke sig om. Det vil i hvert fald være spild af gode skatteborgeres penge må vi forstå. Så uanset nok så floromvundne vendinger og dydige hensigter er der ingen garantier for noget som helst. Vi har set det før.

Det kan undre at byrådspolitikere er så ivrige at man tilsidesætter en lovet debat om landsbyens udvikling. Ved en online-høring, forud for netop sådan et ovenstående kommuneplanstillæg, lovede kommunens administration ellers at de ville sætte en sådan i gang når Mossø Bakke var færdigprojekteret.

Det er da mærkeligt at det er 200 beboere, som nu bliver inviteret til at forholde sig til et eneste menneskes/firmas projekt. Byplanlægning skal ikke handle om hvordan over 200 borgere vil indrette deres landsby efter en enkelt investors ejerskab til noget jord i byen. Hvorfor forholder det sig ikke omvendt? Det bør det gøre.

Lad os nu få den debat om Alkens udvikling. Lad os snakke landsbyplanlægning. Så kære byrådspolitikere, tag det roligt.

Tænk hvis landsbyens beboere ikke har noget imod at der kommer flere Alken-borgere, bare ikke 50 på en gang.

Tænk hvis de syntes at udbygningen bør foregå i den anden ende af byen, med vejtilslutning øst for jernbanebroen, bedre cykel- og gangforbindelser til købmand/station.

Tænk hvis andre lodsejere fik lyst til at sælge deres landbrugsjord til byggeprojekter.

Tænk hvis der er mange andre hensyn som skal tænkes ind, inden man igen øger beboermængden.

Vi er netop ved at forøge indbyggertallet med 25 %, og så byder man at vi skal forholde os til yderligere 50% forøgelse. Det er vel og mærke inden man har haft mulighed for at inkludere de nye på Mossø Bakke, og inden man når at få en fornemmelse af den kommende infrastruktur, trafik, og det sociale liv i landsbyen. 50 huse på en gang hører ikke til i en landsby af Alkens størrelse. Hvis investor absolut skal bygge i den mængde på en gang, bør det foregå i byer med over 500 huse, og ikke i en landsby med 100. Med hensyn til trafikbelastningen argumenteres der for at disse ældre borgere ikke belaster vejene i samme grad som yngre borgere. Så måske betyder det, at vi ikke får yderligere 200 kørsler ad Emborgvej og hen over jernbanebroen om dagen, vel og mærke oven i de 100 der kommer fra Mossø Bakke. Men hverken kommunen eller Alkens borgere kan i sidste ende bestemme hvem der flytter ind, eller om det overhovedet bliver lejerboliger, sagde de jo der på mødet.

Det handler ikke om at jeg ikke ønsker små boliger til såvel unge som gamle, eller familier og fællesskaber, eller for den sags skyld flere Alken-borgere. Jeg vil bare have færre på en gang.

Nu forholder det sig sådan at vi inden d. 13. februar skal svare på høringen. Altså er vi nød til at forholde os til værst tænkelige scenarie.

Træk bremsen. Stop Fabulas!

Torben Nielsen, Anes Høj 2, Alken, 8660 Skanderborg

4 * 30. januar 2024 * Lise Kirketerp skriver: Jeg vurderer alt det, jeg kan, og prøver at forblive nøgtern. That’s all. Jeg ved, at projekt-beskrivelser, i sagens natur, er forførende og ikke kan tages for pålydende, men derimod ændres undervejs. Indtil lokalplan foreligger.

Jeg ved, at Alken landsby. gennem tiden, har savnet lejeboliger. F.ex. til ikke-formuende unge og ældre.

Fra at tage afsæt i landsby-behov, er jeg nu påtvunget afsæt i en investors foreløbige tilbud og  plan, som, – naturligt baseres på muligt afkast.

MIT problem er,at landsbyens (ydmyge ?) behov herved “over-rules”. At jeg må æde det meget beske ( 50 huse , heraf 10 større villaer i Mossø natur) FOR at få det søde.( tinglyst naturgenopretning ).

Jeg ønsker, på byens og naturens vegne,at bevare perspektivet .For jeg kender ikke priserne på villaerne eller lejeboliger. Jeg ved heller ikke, hvordan den sociale diversitet kan blive en sund proces,- i dette størrelsesforhold. Hvad siger sociologer og antropologer til en sådan vækst i en landsby,-på få år.

Det er det menneskelige. I dag er der desuden,-indenfor ” grøn-omstilling”s  byggeri, sat spørgsmålstegn ved, hvor autentisk, det er, at lægge naturnære arealer og landbrugs-jord,-ind under Ny Byggeri.

3 * 29. januar 2024 * Pernille Benzon skriver: Kære Alken. I sidste uge mødte nok halvdelens af byens borgere, plus en god del andre interesserede udefra, op for at høre om projekt Alken Søbred. Tak til kommunen for at facilitere processen professionelt, og tak til ABAF for at stå for alt det praktiske så vi kunne holde mødet i egen ramme.
Byudvikling er et emne der bringer mange følelser i spil. Og italesætter vigtige agendaer som klima, trafik, natur, bevarelse af skole og trinbræt, cykelsti, landsbyliv og sjæl m.m. Der er heller ingen tvivl om, at Alken er en by hvor folk har meninger, og gerne stiller sig op for at udtale dem. Jeg selv inkl. Jeg håber personligt alle der ikke fik lejlighed til at sige noget ved mødet i stedet vil dele deres meninger via at indgive høringssvar til kommunen senest den 13. februar.
Selv om det altid kan være med lidt gele i knæene at stille sig op foran sin landsby og italesætte noget, man finder uretfærdigt, så valgte jeg det alligevel ved mødet. Der blev nemlig udtalt fra salen, at mange i byen havde alvorlige bekymringer om Fabulas grundet to forhold;

• at deres direktør Michael Eberhard tidligere har været gået konkurs (ikke med Fabulas)
• at Fabulas ikke har færdige ejendomsprojekter, der kan fremvises

Jeg sagde til mødet. jeg var flov over min by fordi de to argumenter blev bragt til torvs. Der var både politikere og folk fra andre byer til stede. Jeg følte det ubehageligt og uretfærdigt. Jeg er siden blevet kontaktet af mange omkring det. Heldigvis med positive tilkendegivelser. Men for dem, der ikke selv var til stede vi jeg gerne kort forklare hvorfor jeg rejste mig op.

Mht konkurs. Der kan være mange årsager til en konkurs. Finanskrise, pandemi krise, personlig krise. En hurtig Google på alle os der bor i og omkring byen vil sikkert vise, at en del har været der. Og det er der sikkert en god grund til. Men det bør ikke følge et menneske resten af livet, så man ikke kan ses som troværdig i andre sammenhænge. Fabulas repræsentanter startede mødet i mejeriet med netop at redegøre for deres økonomiske fundament og sammensætning. Havde der været spørgsmål vedr. dette fra salen er jeg sikker på det var blevet besvaret.
Mht. eksempler på byggeri fra Fabulas. Som jeg forstår det er deres måde at bygge på ret ny. Derfor kan der dårligt mobiliseres mange eksempler. Det blev fortalt, at der er et typehus i Vinge man kan aftale at besøge. Fabulas bygger også i Ebeltoft i efteråret 2024. Er Vinge for langt væk kan man vente og se et eksempel der. Både bygherrer og arkitekter var også til stede, og ville helt sikkert gerne have svaret på alt omkring materialer m.m. Ud over dette tænker jeg, at hvis vi kun fandt at eksisterende og afprøvede metoder var troværdige, ville det være skidt for alle nye start-ups i Danmark.

Det var forholdene overfor, jeg gerne ville italesætte da jeg rejste mig. Dele af salen bad mig om at sidde ned da jeg bragte mit ærinde på banen. Hvor det tidligere indslag var blevet fulgt af klapsalver og pift. Deraf min kommentar til at det er lidt med gele i knæene, at man nogen gange rejser sig for at tale i Alken.
Jeg håber at vi både i Alken, i landsbyklyngen, og i samarbejde med kommunen, fremadrettet får en seriøs og god debat om Alken Søbred på samme måde som vi har gjort om Mossø Bakke, Ender det med at begge byggerier realiseres, håber jeg, at vi tager godt imod Fabulas på samme måde som vi har gjort med først Jacobsen Huse, og efter deres ærgerlige konkurs, Thybo Ejendomsudvikling.

Pernille Benzon

2 * 29. januar 2024 * Lise Kirketerp skriver: ”Lad os snakke om det”. Vi der vægter naturens biodiversitet bør SAMLE vore kræfter om at beskytte hele det Mossø-nære landareal, for eftertiden og efterkommere.
Flere af byens nuværende ønsker kan samles under ÈET: FOR jordarealet fra jernbanen til Mossøs bred. Derved kan det lysåbne integreres til et sammenhængende naturområde med skov, mose, sø og det fine Hedeager Krog.
Eksempler på formål.

• Grundvandsbeskyttelse
• Bufferzone til områdets industrilandbrug
• Leve og ynglested for trækfugle og standfugle, insekter og vild dansk flora
• Adgang for os mennesker

Vi har nationale organisationer med viden, ressourcer og rådgivning også i sønær naturgenopretning. Det kræver en indsats med flere spor. Lad os samle kræfterne.
NB
Overvej med dig selv: er fredning af HELE OMRÅDET noget du vil anbefale i dit høringssvar. (Søarealet ER jo fredet)

Hilsen Lise, Søbjergvej 10, tlf. 81 33 65 64

1 * 26. december 2023 * Pernille Benzon skriver: I de sidste mange år har byudvikling fyldt meget i Alken. Mossø Bakke og Alken Søbred har fyldt mest. Det er begge lidt større byggerier. Men i og omkring Alken er der også løbende sket udvikling i boligmassen via tilbygninger, opdeling af boliger, udlejning m.m. Og på den måde er vi løbende blevet flere. Både i det stille, og i de lidt større ryk.

Mossø Bakke startede for 7-8 år siden som et projekt med selvstændige grunde med adgang til at bygge egne små og store huse. Efter mange års hårdt og energisk arbejde fra bygherrens side bliver det nu realiseret i en anderledes form end det oprindeligt tænkte. Men i en form der til gengæld har tiltrukket især flere unge familier til byen. Det glæder mig for både bygherren, de nye familier, og ikke mindst os i Alken, at det lykkedes at realisere Mossø Bakke. Og hyggeligt at følge med på alken.dk og Facebook når vi som samlet by byder velkommen til de nye.

I starten af 2024 skal vi mødes og snakke udvikling i en anden del af Alken- Alken Søbred. Som ved Mossø Bakke er der allerede sket tilpasninger ved dette projekt fra vi hørte om det første gang. Der var i de første planer tiltænkt, at et friplejehjem skulle være en del af vores nye bydel. Det sagde vi nej til i Alken, og derfor kigger initiativtagerne nu på andre steder  i Skanderborg til dette. Der skulle også have været andelsboliger. Nu bliver det leje. Det skyldes en samfundsmæssig udvikling, hvor en forhøjet rente ville gøre andelsboliger uforholdsmæssigt dyre for køberne. Ikke kun i Alken. Men generelt i Danmark. Så nu er det blevet seniorboliger til leje, og grunde til selvstændige boliger, så der f.eks kan laves generationsfællesskaber med unge i egen selvstændig bolig, og den ældre generation tæt på, men også i egen bolig. Hyggelig tanke.

Og lejeboliger har vi længe efterspurgt i Alken.

Som ved Mossø Bakke vil Alken Søbred sikkert blive et projekt, der vil blive justeret løbende før det er færdigudviklet, og klart til indflytning, og det bliver også her spændende at følge processen.

Som borger i Alken har jeg de sidste par år nydt vi har fået adgang til arealet på Enggårdens areal, hvor Alken Søbred skal ligge. Både med stisystemer, fælleshaver og biodiversitetsområde. Jeg har mødt mange i byen på tur og set mange arbejde i haverne. Det er dejligt og jeg ser frem til at vi med Alken Søbred kan få endnu større fælles adgang. Samt at der i det nye projekt er fokus  på at balancere en øget adgang til naturen med de hensyn der skal tages til dyre/planteliv.

Jeg er også glad for at byens borgerforening, ABAF, har opfordret kommunen til at arrangere et borgermøde i Alken om Alken Søbred. Sidst vi blev orienteret om projektet manglede jeg som borger klarhed fra kommunen om behandlingstider af projektet, i forhold til hvornår det kunne stå klar, samt hvordan kommunen ser en øget adgang til naturen kan realiseres på en god og balanceret måde. Det glæder jeg mig til at kommunen skaber større klarhed om til mødet i januar, samt at bygherre får muligheden for at orientere byen om planerne som de ser ud pt.

Med mange nye unge på Mossø bakke ser jeg positive vinde blæse for vores lokale skole, og selvom det er længe siden jeg selv har haft skolesøgende børn synes jeg det har kæmpe betydning for vores lokalområde at skolen er der. Det samme gælder trinbræt, købmand, vores fælleshus, Mejeriet, vores lille bibliotek og meget andet jeg holder af i vores lille by. Og som jeg i perioder har brugt meget, og i andre mindre. Men som jeg synes er vigtige at bevare.

På det grundlag er jeg også glad for at vi taler om udvikling fremfor afvikling i Alken. Med flere nye håber jeg også der kommer flere til  som har lyst og energi til at lave f.eks saunaforening, energi fællesskaber, fælles el-bil, stå i købmanden, kæmpe for trinbrættet og måske byde ind med helt andre spændende ting/muligheder vi ikke har tænkt over endnu i vores lille by.

Selv om jeg synes Mossø Bakke er blevet spændende byggeri, er det ikke der jeg ser mig selv bo fremadrettet. Jeg er i min senior alder nok blevet fan af at leje fremfor at eje. Så Alken Søbred har interesse. Jeg er i hvert tilfælde nysgerrig. Men uanset om jeg ender med at flytte ind eller ej tror jeg udvikling er godt for Alken under alle omstændigheder.

Pernille Benzon, Emborgvej 80