Thomas “Tog” Tjørnehøj kunne i sidste uge fejre 40 års jubilæum i statens tjeneste. Som flere bemærkede, var der aldersstegne trafiklys fra jernbanedrift opstilllet i og udenfor mejeriet, hvor Thomas havde inviterer kolleger og nære “samarbejdspartnere” gennem årene. Han fortæller:
Dværgsignalet, der stod på stolen inden for døren, er fra da den nuværende Århus H (som er Århus’ 3. banegård) blev etableret for ca. 95 år siden. Signalet var i brug døgnet rundt uafbrudt frem til 1998. Jeg har fået det af en tidligere kollega – der naturligvis var blandt gæsterne d. 16. marts – da han for 10-15 år siden næsten samtidig både skiftede arbejdsplads og solgte sit hus i Skanderborg. Under hvilke omstændigheder han er kommet i besiddelse af signalet, ved jeg dog ikke…
Signalet der var stillet op uden for Mejeriet – med gult og grønt lys i – er fra Assedrup Station nord for Odder, hvor det blev “fældet” i januar 2002, da hele Odderbanen fik nyt signalanlæg. Banens daværende banemester har overladt mig det som “betaling” for faglig assistance til banen.
Det er meningen at begge signaler skal opstilles hjemme i privaten – som “haveblus” med elektronikstyring så lysene skifter af sig selv.