Så har bestyrelsen i ABAF besluttet sig for det festtelt, der fremover skal kunne bruges på Fællespladsen. Det er et hvidt partytelt på 8 x 16 meter, hvilket passer til det nuværende fliseareal. Det kommer fra firmaet Teltpartner. Se specifikationer.
Andreas Ohrt Jensen oplyser om prisen, at alt i alt med lidt ekstra udstyr bruger foreningen de 25.000, der kom fra Landsbypuljen i Skanderborg Kommune.
Også i 1989 anskaffede Borgerforeningen sig et festtelt – det var på 12 x 12 meter – og blev i en periode også lejet ud inclusive opstillling til andre foreninger o.l. – som indtægtsgivende virksomhed. Det med at stille det op for andre tog dog en del kræfter, indtil teltet blev dropppet igen efter en årrække.