Brug for købmandsmakkere hver dag

Vi har brug for makkere hver dag til rengøring, opfyldning på hylder m.m. i Købmanden i Alken, skriver Hanne Gammelgaard.

Købmænd og makkere får vagtønskeskema udleveret for de kommende 3-4 måneder. Det sker næste gang i august. Ud fra vagtønskerne laver Bodil Hvelplund og Anne Grete Viborg en vagtplan. Som det er nu, er der 1 købmand i åbningstiden og 1-2 makkere
mandage og torsdage til prismærkning og opfyldning af varer fra Kvickly i Ry og til rengøring. Det er rart for købmændene, at der er en makker hver dag. Der er fleksibilitet til, hvornår makkerne kan udføre deres opgaver, som kan være både i og udenfor åbningstiden.
I forhold til rengøringen ligger et skema ved pc’en. Vil du give en hånd med, så kom ind i butikken og aftal nærmere.

You are currently viewing Brug for købmandsmakkere hver dag