Foredrag om fostret og fødselens psykologi – med ABAF-rabat

Barndom og forældreskab begynder ved undfangelsen. Foredrag på Alken Mejeri mandag 28. oktober kl. 18-21.

Vi er så heldige at Henrik Dybvad Larsen og Mette Rahbek kommer til Alken Mejeri med deres spændende foredrag, skriver Lene Kjeldsen og Camilla Mørk. Foredraget henvender sig både til fagpersoner, forældre, bedsteforældre og andre interesserede.

For få år siden var fosterperioden en overset periode af barnets liv – psykologisk set. I dag anses den for at være blandt de mest betydningsfulde faser i et menneskes liv. Hændelser i fosterperioden og under fødslen kan få vidtrækkende konsekvenser for resten af barnets liv.

Ny viden tyder på, at meget af det, der karakteriserer os som menneske – vores helbred, personlighed og temperament – har sine rødder i de påvirkninger, vi har været udsat for i fostertilværelsen og under fødslen. I de senere år er viden om fostrets og fødslens psykologi på det nærmeste eksploderet. Der er behov for at udfordre forestillingen om, at fostret kommer til verden som et ubeskrevet blad. Ufødte børn sanser, føler, lærer og påvirkes i høj grad i løbet af fosterperioden og under fødslen.

Viden om fostrets og fødslens psykologi kan dels medvirke til at give fostre og spædbørn en bedre start på livet og dels kan denne viden give os en dybere og mere nuanceret forståelse af nogle af de problemstillinger, vi møder hos ældre børn, unge og voksne – og hos os selv.

Om foredragsholderne:
Henrik Dybvad Larsen er uddannet cand.psych. Autoriseret psykolog og specialist i Psykoterapi og supervision af psykoterapi. Traumeterapeut, spædbarnsterapeut og småbørnskonsulent.
Mette Rahbek er uddannet cand.psych. Autoriseret psykolog og traumeterapeut.

PROGRAM
Kl. 18-18.50: Fostret og fødslens psykologi – hvad er det?
Pause med forfriskning og snack.

Kl. 19-19.50: Fostrets evne til at sanse, føle, huske, lære og kommunikere.
Pause med salg af Henriks bøger.

Kl. 20-21: Stress, foster- og fødselstraumer.
Tak for i aften

Arrangører:
Camilla Fabricius Mørk, aut. psykolog.
Lene Kjeldsen, jordemoder og biodynamisk kranio-sakral terapeut stud.
I samarbejde med Alken Borger- og aktivitetsforening (ABAF)

Pris: 225 kr. (Medlemmer af ABAF 175 kr.) Max. 100 deltagere.
Billetsalget et åbnet, og det er først til mølle-princippet.
Billetter kan købes ved at indbetale beløbet på mobile pay box nr. 3307CM (husk navn på deltagere).

Købte billetter refunderes udelukkende ved aflysning fra arrangørs side. 

You are currently viewing Foredrag om fostret og fødselens psykologi – med ABAF-rabat