Croquis på mejeriet- fire gange i efteråret

Croquis med model er en sjov og underholdende måde at arbejde med tegning på. Kurset er både for dig som ikke har tegnet før og for dig som har meget erfaring. Vi skal gennem mange forskellige tegneteknikker. Vi skal tegne både de helt hurtige og også fordybe os i lidt længere stillinger. Ved at presse sig selv på tiden – helt ned til 10 sekunder! – tvinger man sig selv til at se og gengive det som er essentielt og det er en uvurderlig hjælp til at lære at se – hele grundlaget for at kunne tegne. Vi har en erfaren og dygtig kvindelig model med os de fire gange. Der bliver undervisning ved tegnelærer Helle Kjærsgaard.

Hvad skal du medbringe?

  • Blyanter: B2, B5, B8 og kul.
  • Farver: Kridt, farveblyanter eller farver af forskellig art.
  • Papir: Minimum A3, gerne større, og op til 30 ark pr. gang. (Kopipapir i A3 kan købes på stedet).
  • Tegneplader: Er til rådighed på stedet.

Tid og sted:

  • Fire søndag eftermiddage kl. 14.30-17.00
  • Datoer: 1.9., 6.10., 27.10., 17.11.
  • Sted: Alken Mejeri, Alkenvej 46, ved siden af købmanden midt i byen.

Pris:

  • Alle fire gange: 450,- (425,- for medlemmer af Alken Borger- og Aktivitetsforening).
  • Pr. gang: 135,- (120,- for medlemmer af Alken Borger- og Aktivitetsforening).

Bemærk: Der er begrænset antal pladser til dem, som kun ønsker at være med enkelte gange.

Tilmelding:

Du vil modtage besked om der er plads og betalingsoplysninger. Husk at skrive, om du ønsker at deltage alle fire gange eller hvilke enkelt datoer.

Du er velkommen til at ringe eller skrive til underviser, hvis der er noget du er i tvivl om.

Tegningerne her er fra kvindefestens croquis-arrangement.

You are currently viewing Croquis på mejeriet- fire gange i efteråret