Med Theo på ni måneder i barnevognen henter Stine Vinther sin mand Christian Sommer ud i eftermiddagsvarmen – og de skynder sig selv at gøre opmærksom på deres kombination af efternavne, så det gør vi ikke mere ud af. Theo hedder iøvrigt Sommer Malmskov.
Familien, der stammer fra Ringkøbing-egnen, er nu flyttet til Alken fra København – blandt trukket til det østjyske af familie i Aarhus og Hobro.
-Vi blev forelskede i Alken, naturen, naboerne og stemningen – og så kendte vi også Helene og Jeppe, der var blandt de første indflyttere på Mossø Bakke, fortæller Stine, der også peger på fordelen i at bo ved toget – når man nu som dem ikke har bil.
Hun er netop blevet færdig med kandidaten – i Læring og Forandringsprocesser på Aalborg Universitet – og skal til at søge arbejde. Christian er chefkonsulent i Digitaliseringsstyrelsen, hvor han arbejder med it-sikkerhed – og har fået tilbud om hjemmearbejde. Theo er tilmeldt vuggestuen i Bjedstrup til september.
Velkommen til!
(Foto: Knud Abildtrup)