Ikke færre end otte ud af de 15 børn i to-tre-årsgruppen i vuggestuen i Bjedstrup Børnehus kommer fra Mossø Bakke. Den kendsgerning, der siger lidt om omfanget af tilflytningen, ikke mindst når det gælder de mindste, kommer fra Marie og Lasse. De er nemlig forældre til to af de otte: Tvillingerne Annika og Frida på 2 år, der velvilligt lader sig indfange foran et midlertidigt udflyttet kaninbur på Bakken, for at blive præsenteret på alken.dk.
Familien, der bor i huset Else Maries Høj nummer 7, er flyttet til fra Aarhus og har som så mange af de andre naboer følt sig tiltrukket dels af det naturskønne område dels, at Alken er kendt som en “fællesskabs-by” med god foreningskultur, som Marie siger. Hun har ofte kørt forbi Alken i tog – boende i Silkeborg med arbejde i Aarhus. Her har Lasse både boet og arbejdet – men faktisk også været på koloni på Dakbjerg for en del år siden. Velkommen til!
(Foto: Knud Abildtrup)
Klik på linket “Mossø Bakke” – fx. over overskriften her – hvis du vil finde de andre familier, der også er præsenteret p alken.dk.